1. beh 17-04-2002

1. beh 17-04-2002

Den 4. april 2002                                                                                                              FM 2002/71

Forespørgselsdebat om omstrukturering af A/S Boligselskabet INI.

(Landstingsmedlem Mikael Petersen)

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur)

Landstingsmedlem Mikael Petersen har tidligere rejst en række spørgsmål omkring A/S Boligselskabet INI. Således fremsatte Landstingsmedlem Mikael Petersen den 14. marts 2001 en række meget relevante spørgsmål vedrørende den fremtidige organisering af A/S Boligselskabet INI. Disse spørgsmål besvarede Landsstyret den 5. maj 2001.

Landsstyret har siden foråret 2001arbejdet videre med evalueringen af A/S Boligselskabet INI. Evalueringen har taget udgangspunkt i den omlægning på boligområdet, der fandt sted i 1995. Målet med evalueringen har været at skaffe overblik over, om målet med omlægningerne er blevet opfyldt. Den fremtidige organisering af A/S Boligselskabet INI er en væsentlig del af evalueringen.

Den nært forestående reorganisering af A/S Boligselskabet INI skal medvirke til, at understøtte den samlede boligreform og understøtte beboerdemokratiet. Samtidig skal det sikres, at udviklingen sker ud fra såvel de boligpolitiske målsætninger som de samfundsøkonomiske målsætninger som Landstinget har besluttet bl.a. på baggrund af en helhedsvurdering og hensigtsmæssig anvendelse af samfundets fællesressourcer.

Arbejdet omkring boligreformen bygger på en løbende udvikling, således at der til stadighed findes boligtilbud og rammebetingelser, der tilgodeser borgernes behov og boligmarkedets geografiske variationer. Omstruktureringen af A/S Boligselskabet INI er en del af denne proces.

Landsstyret kan allerede på nuværende tidspunkt oplyse, at A/S Boligselskabet INI har modtaget besked om, at deres anlægsafdeling skal trimmes. A/S Boligselskabet INI har i den seneste tid også gennemført en række tiltag. Jeg kan bl.a. nævne:

       Anlægsafdelingen udskilles som en division med segmentregnskab for driften i INI’s regnskab. Anlægsafdelingen skal således kunne dokumentere rentabel drift på markedsvilkår.

       Regionalisering med regionalkontorer med relevant bemanding i strategisk valgte kom­muner, samt filialkontorer med mindre krav til bemanding i andre relevante kommuner.

       Effektivisering ved tydeliggørelse af selskabets ydelser, opdelt i grundydelse i form af den primære boligdrift og -administration, og nogle valgfri tillægsydelser.

       Stabilisering ved implementering af ny elevuddannelse, som er baseret på boligadministration, og er målrettet mod at gøre eleven til forretningsfører eller administrativ leder i

en af selskabets filialer.

Landsstyret har fundet det problematisk, at A/S Boligselskabet INI udfører en del ydelser, som vanskeliggør en optimering af driften, f.eks. nogle ydelser, som nærmest har karakter af socialforvaltning. Dette har givet anledning til en principiel stillingtagen med hensyn til kompetence og ansvar.

Det er Landsstyrets vurdering, at A/S Boligselskabet INI skal betragtes som et administra­tionsselskab med det formål at udføre en optimal administration af de offentlige udlejningsboliger på vegne af Hjemmestyret og kommunerne, i overensstemmelse med gældende love og til en konkurrencedygtig pris. Dette indebærer, at A/S Boligselskabet INI skal kunne levere sine ydelser mod et administrationsbidrag, der dækker de nødvendige og rimelige omkostninger ved at drive A/S Boligselskabet INI.

Som svar på Landstingsmedlem Mikael Petersens konkrete og i øvrigt meget relevante spørgs­mål, kan jeg oplyse følgende:

       Der er ikke truffet en beslutning om, hvorvidt kommunerne skal have adgang til reelt ejerskab f.eks. som aktionær i A/S Boligselskabet INI. Det kan ikke udelukkes, at den regionalisering af A/S Boligselskabet INI, som er iværksat, kan munde ud i egentlige selvstændige regionale boligselskaber, der ejes af regionens kommuner i fællesskab. Et sådant regionalt boligselskab vil også kunne administrere såvel Hjemmestyrets udlejningsboliger i regionen som eventuelle private udlejningsboliger eller andelsboliger.

       Landsstyret fremsætter på nærværende Forårssamling et forslag til landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger, der retter sig mod de lejere, der ønsker at købe deres nuværende lejerbolig som ejerbolig. Forordningsforslaget fremsættes for at imødekomme kommunernes ønske om salg af deres udlejningsboliger i forbindelse med projektet ”Lejer til ejer” samt lejernes beboerdemokratiske ønske om at købe deres nuværende lejerbolig som ejerbolig.

       A/S Boligselskabet INI i fuld gang med at implementere et nyt servicekoncept, som vil betyde, at lejerne i fremtiden bliver serviceret på et højere niveau. Det er vigtigt, at lejerne føler sig velkomne og godt behandlede. Det er lejerne, der via deres huslejebetalinger skaber grundlaget for at drive en sund og velfungerende boligadministration.

       For at imødekomme flere kommuners ønske om selv at varetage byggeadministration og tilsyn på 60/40 byggeri samt varetage instruktøropgaven omkring selvbyggerhuse, har Landsstyret meddelt A/S Boligselskabet INI, at de i den nærmeste fremtid skal indstille sig på en ændret opgaveportefølje og volumen. Helt konkret vil Landsstyret udarbejde en ny bekendtgørelse om tilskud fra Landskassen til kommunale udlejningsboliger (60/40), hvorefter den enkelte kommune selv kan varetage opgaven omkring byggeadministration og tilsyn.

       I dag er de offentlige udlejningsboliger fordelt på godt 100 selvstændige boligafdelinger. I disse afdelinger kan lejerne vælge en afdelingsbestyrelse. Landsstyret har pålagt A/S Boligselskabet INI at arbejde på en fornyet opdeling af udlejningsboligerne i færre og forventeligt også stærkere afdelinger. Dette sker som led i at intensivere lejernes engagement i deres hverdag som lejer.

       Det er vigtigt at erkende, at A/S Boligselskabet INI drives på et kommercielt grundlag. Dette indebærer, at de lejere der efterspørger en ydelse, også skal betale prisen for den. Dette gælder såvel dem, der bor i byer som dem, der bor i bygder. Serviceniveauet er således afstemt de stedlige forhold og fastsat i forhold til, hvad der efterspørges, og hvad kunden vil betale for.

       Jeg må slå fast, at BSU huse er ejerboliger. Så længe en husejer ikke overtræder lovgivningen, har Landsstyret ingen lovhjemmel til at blande sig i hvad ejeren gør ved sit hus. For de BSU huse, der fortsat er indenfor boligstøtteordningen, kan ejeren søge om lån til reparation eller forbedringer. Er huset derimod udenfor boligstøtteordningen, kan boligejeren søge om lån efter 10/40/50 ordningen. Men det er vigtigt at huske, at det er den enkelte ejers ansvar og opgave at holde sit hus vedlige.

For så vidt angår de gamle boligstøttehuse, der står tomme, kan kommunerne ansøge om at få dem overdraget.

       Landsstyret har konkret meddelt boligselskabet, at deres anlægsafdeling skal omstruktureres, således den i fremtiden alene beskæftiger sig med opgaver, der relaterer sig til boligselskabets kerneområde, dvs. administration, drift og vedligeholdelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger. Hertil kommer naturligvis opgaver, der relaterer sig til nævnte område. Det kan f.eks. være tale om byggeforretningsførelse i forbindelse med renovering af boligmassen.

       Landsstyret har endvidere instrueret A/S Boligselskabet INI om, at der skal skabes fuldstændig klarhed over boligstøtteområdet og udarbejdes en fremtidsplan. Det kan forventes, at administrationen af boligstøtteområder på sigt skal fuldstændig udskilles fra A/S Boligselskabet INI, og såvel løbende som nye låneforhold administreres fra et finansieringsinstitutlignende forretningsområde.  Der skal ligeledes skabes en plan for den tekniske funktion for både ad hoc opgaver og opgaver i forbindelse med tilbagetagelse af huse. Endeligt skal der foretages klar en politisk prioritering af inkassoindsatsen, herunder eftergivelse af lån, indfrielse af eksisterende lån med stående lån, eller indfrielse til en favorabel kurs.

       For at imødekomme flere kommuners ønske om selv at varetage instruktøropgaven omkring selvbyggerhuse, er der konkrete drøftelser i gang mellem Landsstyret og KANUKOKA om kommunernes overtagelse af denne opgave.

       Supplerende kan jeg oplyse, at administrationen er instrueret om at forberede udkast til nye aftaler og servicekontrakter med A/S Boligselskabet INI, hvoraf det klart skal frem­gå, hvilke ydelser aftalen omhandler og prisen på de enkelte ydelser.

Jeg vil endnu engang takke Landstingsmedlem Mikael Petersen for den byge af spørgsmål, han har rettet omkring A/S Boligselskabet INI. Det er mit håb, at jeg med denne korte redegørelse har kunnet besvare de stillede spørgsmål. Vi skal blot være opmærksom på, at boligområdet er et dynamisk område, hvor forholdene kan ændres fra år til år. Derfor finder vi aldrig en universal løsning. Enhver løsning vil stille nogle bedre end andre. Det er et faktum vi må acceptere og leve med.

Vores opgave er at finde og vedtage løsninger, der tager udgangspunkt i samfundets samlede behov og den økonomiske ramme, vi har til rådighed. Derfor vil der ikke altid være midler til rådighed, der tilfredsstiller enhver lejer, enhver boligstøttehusejer eller enhver kommunes ønsker.

Jeg håber, at Landsstyret igennem debatten i dag modtager positive tilkendegivelser fra Lands­tingets medlemmer, således at den fortsatte tilpasning af A/S Boligselskabet INI sker i overensstemmelse med Landstingets overordnede boligpolitiske visioner.

Med disse ord vil jeg se frem til en god og konstruktiv debat.

1. beh 17-04-2002

4. april 2002         UPA 2002/71

A/S Inissiaatileqatigiiffik INI pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Mikael Petersen)

Akissuteqaat.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoq)

Inatsisartunut ilaasortaq Mikael Petersen siusinnerusukkut A/S Inissiaatileqatigiiffik INI pillugu apeqqutinik arlalinnik saqqummiussaqareerpoq. Taamatuttaaq Inatsisartunut ilaasortap Mikael Petersenip 2001-imi marsip ulluisa 14-ianni A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p siunissami qanoq ilusilikkamik aaqqissuussaanissaa pillugu apeqqutit arlallit soqutiginartut saqqummiuppai. Apeqqutit taakku 2001-imi maajip ulluisa tallimaanni Naalakkersuisut akivaat.

A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p nalilersuiffigineqarnera Naalakkersuisut 2001-imi upernaakkulli ingerlateqqissimavaat. Nalilersuinermi aallaaviuvoq ineqarnermi suliassaqarfiit 1995-imi allanngortiteriffigineqarnerat. Nalilersuinermi anguniagaavoq allanngortiterinermi anguniakkat anguneqarsimanersut paasisaqarfigineqarnissaat. A/S Inissiaatileqatigiiffiup INI-p siunissami qanoq ilusilikkamik aaqqissuussaanissaa pingaaruteqartutut nalilersuinermi ilaavoq.

A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p aaqqissuuteqqinneqarnissaa ungasinngitsukkut pisussaq, ineqarnermut tunngasut iluarsaateqqinnerannut tamarmiusumut aammalu ineqartut oqartussaaqataanerannut ikorfartuutaassaaq. Peqatigisaanik ineqarnermut tunngasutigut naalakkersuinikkut anguniakkat, aammalu inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerat eqqarsaatigalugu, naalakkersuinikkut anguniakkat, ilaatigut suut tamat ilanngussorlugit nalilersuinerit inuiaqatigiillu ataatsimut isumalluutaasa atorluarsinnaasumik atorneqarnerat tunngavigalugit, Inatsisartut aalajangiussimasaat aallaavigalugit, ineriartortitsisoqarnissaa qularnaarneqassaaq.

Ineqarnermut tunngasut iluarsaateqqinnerannik sulinermi, ineriartorneq ingerlaavartoq tunngaviuvoq, taamaalilluni inissaqartitsinissamik neqeroorutit killiliussallu innuttaasut pisariaqartitsitaat sumiiffinnilu pissutsit assigiinngisitaartut tunngavigalugit. A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p allanngortiteriffigineqarnera tamatumunnga ilaavoq.

Naalakkersuisut maannangaaq ilisimatitsissutigisinnaavaat A/S Inissiaatileqatigiiffik INI nalunaarfigineqareermat sanaartornermut immikkoortortaminik naleqqussaaqqullugu. Piffissami kingullermi aamma A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p suliniutit arlallit ingerlassimavai. Ilaatigut taasinnaavakka:

         Sanaartornermut immikkoortortaq immikkoortutut avissaartinneqassaaq, INI-llu naatsorsuutaani ingerlatsinermut immikkut naatsorsuuteqarluni. Taamaattumik sanaartornermut immikkoortortap niuernermi atugassarititaasut malillugit imminut akilersinnaasumik ingerlatsineq uppernarsarsinnaassavaa.

                            Nunap immikkortuinut immikkoortiterisoqassaaq, taakkunani allaffeqarluni, pilersaarusiorluakkamik toqqaalluni kommunini inissinneqartunik, pisariaqartitanik

inuttalimmik, saniatigut immikkoortortaqarfilersuineqassaaq kommunini toqqakkani, naammatiinnartunik sulisulinnik.

       

                            Sunniuteqarnerulersitsiniarneq ingerlatseqatigiiffiup sullissinerisa erseqqissarneqarnerisigut, tunngaviusumik sullissinermut, inissianik ingerlatsinermut aqutsinermullu aammalu tapiliussatut sullissinernut toqqarneqarsinnaasunut agguataarlugu.

       

                            Patajaallisaaneq, ilinniartunik ilinniartitsinerup nutaap, inissianik aqutsinermik tunngaveqartinneqartup piviusunngortinneqarneratigut, ilinniartullu ingerlatseqatigiiffiup immikkoortortaasa ilaanni ingerlatsisunngorsinnaanissaannut allaffissornikkulluunniit pisortanngorsinnaanissaannut siunertaqartinneqartumik.

Naalakkersuisut ajornartorsiutitut isigaat,  A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p ingerlatsinerup pitsaanerulersinneqarnissaanut ajornakusoortitsisumik arlalinnik suliaqarnera. Assersuutigineqarsinnaapput sullissinerit ilaat, isumaginninnermut tunngasunik ingerlatsinermi suliassatut iluseqartut. Tamanna oqartussaaneq akisussaasuunerlu eqqarsaatigalugit tunngaviusumik isummerfigineqartariaqarsimavoq.

Naalakkersuisut naliliipput A/S Inissiaatileqatigiiffik INI allaffissornikkut aqutsinermut ingerlatseqatigiiffittut isigisariaqartoq, inatsisit atuuttut naapertorlugit unammillersinnaasumillu akilimmik Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu sinnerlugit, pisortat inissiaataannik attartortittakkanik pitsaanerpaamik aqutsinissamik siunertaqartoq. Tamatuma kingunerissavaa A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p sullissisinnaanissaa aqutsinermut akiliuteqarfigineqarluni, A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p ingerlanneqarneranut pisariaqartinneqartumik naammaginartumillu matussusiisinnaasunik.

Inatsisartunut ilaasortap Mikael Petersenip apeqqutaanut aalajangersimasunut pisamullu tunngassutilinnut pissutitut makku ilisimatitsissutigisinnaavakka:

                            Kommunit assersuutigalugu aktianik piginneqataassuteqartutut A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mik piginnittooqataasinnaanerat aalajangiiffigineqarsimanngilaq. A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p nunap immikkoortuinut agguataarneqarnerata aallartinneqareersupkingunerisaanik, inissiaatileqatigiiffinnut kommuninit ataatsimoorullugu pigineqartunut agguataarneqarsinnaanera pisinnaanngitsutut oqaatigineqarsinnaanngilaq. Nunap immikkortuani inissiaatileqatigiiffiup taamaattup Namminersornerullutik Oqartussat immaqalu namminersortut inissiaataasa attartortittakkat imaluunniit piginneqatigiillutik inissiaatit aamma allaffissornikkut aqussinnaassavai.

       

                            Upernaakkut katersuunnermi matumani Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat, pigisatut inissianngortissinnaanerat pillugu, inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, attartortunut maannakkut attartukkaminnik pigisatut inissianngortitsiniarlutik pisinissaminnik kissaateqartunut sammitinneqartoq, Naalakkersuisut saqqummiuppaat. Peqqussutissatut siunnersuut saqqummiunneqarpoq pilersaarummut “Attartortumiit piginnittumut” atatillugu, kommunit inissiaatiminnik attartortittakkanik tunisisinnaanissaminnik kissaateqarnerat aammalu attartortut najugaqartutut oqartussaaqatigiillutik maannakkut attartukkaminnik pigisatut inissianngortitsinissaminnik kissaateqarnerat naammassisinnaajumallugit.

       

                            A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p sullissinermut najoqqutassaq nutaaq piviusunngortilerpaa, taassuma kingunerissavaa attartortut siunissami pitsaanerusumik sullinneqarnerat. Attartortut tikilluaqqusaasutut misiginissaat pitsaasumillu pineqarnissaat pingaartorujussuuvoq. Attartortut ineqarnermut akiliutimikkut inissianik allaffissornikkut aqutsinerup ingerlalluartuunissaanut tunngavissiisuupput.

       

                            Kommunit arlallit sanaartornermik aqutsinermik aamma 60/40 malillugu sanaartornerup nakkutigineqarnerata, namminerlu illuliortunik ilitsersuisarnermik suliassanik isumaginninnissamik kissaateqarnerat naammassisinnaajumallugu, Naalakkersuisut A/S Inissiaatileqatigiiffik INI nalunaarfigisimavaat, piffissami qaninnerpaami ilimagisariaqaraat suliassat taakkulu annertussusaasa allannguuteqarnissaat. Kommunit inissiaataannut attartortittakkanut (60/40) Nunatta Karsiata tapiissutai pillugit nalunaarut nutaaq Naalakkersuisut suliarilersaarpaat, tamatuma kingorna sanaartornermi aqutsinermi, nakkutilliinermilu suliassat kommunit ataasiakkaat isumagisinnaalissallugit.

       

                            Pisortat inissiaataat attartortittakkat ullumikkut najugaqaqatigiiffinnut 100-ut missaanniittunut agguataarsimapput. Najugaqaqatigiiffinni taakkunani attartortut najugaqaqatigiiffimmi siulersuisunik qinersisinnaapput. Inissiat attartortittakkat najugaqaqatigiiffinnut ikinnerusunut, naatsorsuutigineqarsinnaasutullu nukittunerusunut, nutaamik agguataaqqullugut Naalakkersuisut A/S Inissiaatileqatigiiffik INI peqqusimavaa. Tamanna attartortut attartortutut ulluinnarni soqutiginninnerulersinniarneqarnerannut ilaavoq.

       

                            A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p iluanaaruteqarnissaq siunertaralugu ingerlanneqarnera nassuerutigissallugu pingaarpoq. Tamatuma nassataraa attartortut sullinneqarnissaminnik ujartuisut tamatuma akianik aamma akiliisariaqarnerat. Taamaappoq illoqarfinni nunaqarfinnilu najugalinnut. Taamaattumik sullissinerup pitsaassusianut najukkami pissutsit aalajangiisuupput, suut ujartorneqarnerannut sullinneqartullu akiliutigiumasaanut naapertuuttumik aalajangersarneqarluni.

       

                            Erseqqissartariaqarpara BSU aqqutigalugu illuliat pigisatut iniutaammata. Illumik piginnittup inatsisit unioqqutinngippagit piginnittup illumi qanoq iliorfiginninneranut Naalakkersuisut akuliunnissaminnut tunngavissaqanngillat. BSU aqqutigalugu illuliat ineqarnermut tapersiissuteqartarnermik aaqqissuussinermi suli ilaasut, iluarsaanneqarnissaannut pitsaanerulersinneqarnissaannulluunniit piginnittut taarsigassarsiniarsinnaapput. Illuli ineqarnermut tapersiissuteqartarnermik aaqqissuussinermi ilaajunnaarsimappat 10/40/50-imik aaqqissuussineq malillugu illumik piginnittoq taarsigassarsiniarluni qinnuteqarsinnaavoq. Pingaarpoq eqqaamassallugu piginnittut ataasiakkaat illuminnik aserfallatsaaliuinissaq akisussaaffigimmassuk suliassaralugu.

Ineqarnermut tapersiissuteqartarneq aqqutigalugu illuliat nutaanngitsut inoqanngitsut eqqarsaatigalugit taakku tigujumallugit kommunit qinnutigisinnaavaat.

                            Naalakkersuisut inissiaatileqatigiiffik nalunaarfigisimavaat sanaartornermut immik-koortortani allanngortittariaqaraa, taamaalilluni taanna siunissami suliassanik inissiaatileqatigiiffiup suliassaqarfippiaanik, t.i. aqutsineq, ingerlatsineq aamma Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat aserfallatsaaliorneqarnerat taamaallaat suliarisartussanngorlugit. Taakkununnga soorunami ilanngunneqassapput suliassat suliassaqarfimmut taaneqartumut attuumassuteqartut. Tamakku tassaasinnaapput inissiaatit iluarsaassivigineqarnerannut atatillugu ingerlatsineq.

       

                            Naalakkersuisut A/S Inissiaatileqatigiiffik INI aamma peqquaat ineqarnermut tapersiissuteqartarnermut tunngasut tamakkiisumik qulaajaqqullugit, siunissamullu pilersaarusiussasoq. Ineqarnermut tapersiissuteqartarnermik aaqqissuussinerup aqunneqarnera, piffissap ingerlanerani A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-miit tamakkiisumik avissaartinneqarnissaa, aammalu taarsigassarsiat pioreersut nutaallu aningaasalersuisarfimmut assingusumit ingerlatsivigineqalersinnaanerat, naatsorsuutigineqarsinnaapput. Maannakkorpiaq suliassat aamma illunik utertitsinermut atatillugu suliassat, teknikikkut ingerlatsivigineqarnissaat aamma pilersaarusiorneqartariaqarput. Kiisalu akiliisitsiniartarnerup suliniuteqarfigineqarnera, matumaniittaaq taarsigassarsianik isumakkeerisarneq, taarsigassarsiat pioreersut taarsigassarsiatigut akilerneqartalernissaat imaluunniit nalimut iluatinnartumut akilerneqartalernissaat naalakkersuinikkut pingaarnerutinneqalertariaqarput.

       

                            Nammineq illuliortunik ilitsersuinermi ilitsersuisutut suliassat nammineq isumagineqalernissaannik kommunit arlallit kissaataat naammassiumallugu, Naalakkersusiut KANUKOKA-llu akunnerminni oqaloqatigiinnerit aallartereerpaat.

       

                            Tapertaliullugu ilisimatitsissutigisinnaavara pisortaqarfik peqquneqarsimammat A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mik isumaqatigiissusiassanut kiffartuunneqarnissamillu isumaqatigiissutissanut nutaanut missingiusiornissaq piareersaqqullugu. Isumaqatigiissutini taakkunani sullissinerit suut, sullissinerillu ataasiakkaat qanoq akeqarnissaat erseqqissumik takuneqarsinnaassapput.

Inatsisartunut ilaasortaq Mikael Petersen, A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut tunngasunik apeqqutaanut amerlasuunut aammaarlunga qutsaviginiarpara. Nassuiaatikkut naatsukkut ugguuna apeqqutit saqqummiunneqartut akissuteqarfigisimassallugit neriuutigaara. Taamaattorli arajutsisimassanngilarput ineqarnermut tunngasut uninngaannartuunngimmata, pissutsit ukiumiit ukiumut allannguuteqartarsinnaallutik. Taamaattumik aaqqiissutissaq sunik tamanik aaqqiisoq nassaarinngisaannassavarput. Aaqqiineq sunaluunniit ilaannut pitsaanerusumik kinguneqartoq allanut ajornerusumik kinguneqassaaq. Pissusiviusoq tamanna akuerisariaqarparput inooqataaffigalugulu.

Suliassaraarput, inuiaqatigiit pisariaqartitaat aningaasatigullu pisinnaasagut aallaavigalugit, aaqqiissutissat nassaarinissaat akuerinissaallu. Taamaattumik attartortumut kimulluunniit, ineqarnermut tapersiissuteqartarnermik aaqqissuussineq aqqutigalugu, illuutilimmut imaluunniit kommunip kissaataanut naammaginartumik aningaasat tamatigut pigineqarsinnaanngillat.

Neriuppunga ullumikkut oqallinnikkut Inatsisartunut ilaasortanit Naalakkersuisut pitsaasunik paasitinneqarumaartut, taamaalillunilu ineqarneq eqqarsaatigalugu Inatsisartut naalakkersuinikkut takorluugaat pingaarnerit naapertorlugit A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mik naleqqussaajuarneq ingerlaqqissinnaaqqullugu.

Taamatut oqaaseqarlunga pitsaasumik inerititaqarfiusumillu oqallinnissaq qilanaaraara.