Samling
UPA 2002/68
24. april 2002
Olga Poulsen
Forespørgselsdebat om euforiserende stoffer.
Vi er i Inuit Ataqatigiit glade for, at Landstingsmedlem Godmand Rasmussen er fremkommet med et forespørgselsdebat om bekæmpelsen af det store misbrug af de euforiserende stoffer.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit klart udmelde, at vi ikke kan acceptere, at der sker en mere eller mindre misbrug af euforiserende stoffer.
I disse år sker der en erkendelse af og kulegravning af et misbrug, som vi ikke kan acceptere, af de euforiserende stoffer. Alle steder og i alle aspekter, sker der en åben debat, om de ting der vedrører misbruget. Dette kan man udled, at samfundet ikke accepterer misbrug af en hver form.
I en undersøgelse i 1995, som Sundhedsvæsenet har foranstaltet, fremgår det, at 45% af samfundet har erfaring med brug af euforiserende stoffer. Nogen har kun prøvet det en gang, mens andre har prøvet flere gange. Undersøgelsen viser også at, misbruget af de euforiserende stoffer, mellem de 18 og 30 årige i samfundet, har en mindre stigning, men er faldet drastisk, hos dem over den alder. Deraf kan man udlede at, misbruget af de euforiserende stoffer falder med alderen eller helt ophører. Grunden til det kan være, at jo større viden mennesket får, jo mindre bliver misbruget af de euforiserende stoffer.
I 1999, lavede (The European Project on Alkohol and other Drugs) ESPAD, en kommision bestående af 26 lande, en undersøgelse af misbruget af alkohol og cigaretter samt andre euforiserende stoffer, mellem skolesøgende børn og unge. I undersøgelsen blev unge mellem 14 og 16 år adspurgt om deres brug og viden af euforiserende og andre stoffer. I denne undersøgelse blev de også adspurgt om brugen af gasarter og andre kemiske stoffer til opnåelse af eufori eller rus.
Undersøgelsen i 1999 viste, at mellem de forskellige euforiserende stoffer, var hash den mest kendte, blandt de unge i vort land, undersøgelsen viste også at, misbruget af hash var den største. Politiets særlige indsats for bekæmpelsen af de euforiserende stoffer i vort land, har heldigvis været årsagen til, at indførelse hash er blevet vanskeligere.
Dette er sympatisk, for vi må sige at Politiet gør et godt stykke arbejde for bekæmpelsen af de euforiserende stoffer i vort land, men vi må dertil sige, at der må gøres et større stykke arbejde fra dansk side. Når vi udtaler det, skyldes det, at man i forbindelse med stigningen af konfiskationerne kan frygte, at andre i gåseøjne kaldet “lettere indførlige” stoffers, indførsel kan stige. Dette må absolut ikke ske, da vi ved, at hvis andre meget farligere stoffer end hash som “ecstacy” begynder at blive indført, kan det få alvorlige konsekvenser for misbrugerne.
Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre landstinget til større indsats for bekæmpelsen af de euforiserende stoffer. Det vi tænker mest på er, at pågribelsen af de, der indfører og sælger, skal intensiveres.
Af andre euforiserende stoffer, der misbruges, er misbruget af de såkaldt “sniffede” stoffer den største. Disse “sniffede” stoffer er lette at få fat på af børn og unge, derfor er misbruget af disse stoffer også blandt de største, og skaber i de fleste tilfælde problemer i folkeskolen. Derfor er det også nødvendigt, at vi er vågne over for dette problem.
Ved siden af Politiets arbejde ved vi, at adskillige kommuner i vort land gør en indsats for forebyggelsen mod misbruget af de euforiserende stoffer blandt børn og unge. I forbindelse med undersøgelsen forstår vi, at bekæmpelsen af og forebyggelsen mod de euforiserende stoffer er meget problematisk for kommunerne. Den centraliserede bekæmpelse af de euforiserende stoffer i forhold til kommunerne er utilstrækkelig, for “forebyggerne” i de enkelte kommuner arbejder med udgangspunkt i, hvilke personer, de henvender sig til, derfor er de kommet i besiddelse af usammenhængende informationer.
Forebyggelsen i kysten har brug for, at de får en centraliseret koordinering af midlerne.
Det er nødvendigt med forskellige midler til oplysning af de forskellige grupper, der henvender sig, da de fleste, som har brug for midlerne, er af forskellige aldre. Heri tænker vi på midler til oplysning af børn, midler til oplysning af unge samt midler til oplysning af voksne, og ikke mindst midler til misbrugerne. Vi skal derfor opfordre PAARISA til, i forbindelse med det øgede arbejde for forebyggelsen af misbruget af euforiserende stoffer, at lave forskellige oplysninger til de forskellige aldersgrupper. Det er vigtigt, at man er vågen overfor at børn og unge har forskellige behov og forståelse. Dette er et af vigtigste punkter i problematikken.
Landsstyremanden redegjorde i sit svarnotat på, hvordan arbejdet i forebyggelsen foregår. At der bliver lavet skolematerialer, og oplysningsmaterialer via TV samt andre tiltag og oprettelsen af Qaqiffik, gik Landsstyremedlemmet ind på. Vi synes fra Inuit Ataqatigiit, at det er nødvendigt, at vi får klare oplysninger om, i hvilken grad man går ind for disse gode tiltag med gode formål, da det er nødvendigt, for til stadighed at vurdere arbejdet.
Ønsket er, at midler, som henvender sig til forældre og børn, skal øges i forhold til i dag, derved følelsen afr sammenhold mellem forældre og børn gøres stærkere, og viljen til at tale dagligdagsproblemerne igennem i familierne bliver derved større. Det er forebyggelse i største grad.
Børn og unge har brug for nogen, at tale med, om deres problemer, derfor er øgningen af forebyggende samtaler og dialoger nødvendige, hvorved kan de unges forståelse for problemerne stige, med deres ordforråd.
Der sker til stadighed en fysisk udvikling i vort land, men vi mangler til stadighed midler til udvikling af de menneskelige og psykiske aspekter. Med grundlag deri fremlagde Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit, et forslag om, ( og dette forslag ligger til grund for, det forslag der bliver stillet), at man kunne lægge kræfter til et behandlingsystem i menneskelige udvikling.
I forbindelse med dette forslag, fremlagde Landsstyreformanden i sit svarnotat, i tiltaget til helbredelse af dem, som er afhængige af kemisk fremstillede stoffer og især alhohol, at man i Landsstyrets har lavet et samarbejde, med mål for et forslag til afgørelse om en forordning, i foråret 2001. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit forespørge om, hvor langt dette samarbejde er nået? Grundlaget til vort forslag ligger i, at vi ønsker de samarbejdenes arbejde ikke kun skal være for de alkoholisk afhængige, men at man må tilføje at, arbejdet også skal indbefatte dem der misbruger euforiserende stoffer, og i forbindelse med, og ikke mindst om, hvordan arbejdet for børn og unge, skal foregå.
Med disse ord tager vi Landstyremedloemmets ord til efteretning.
UKA 2002/68
24. april 2002
Olga Poulsen
Ikiaroornartumik atornerluigaluttuinnarnerup annikillisarneqarnissaanut suliniuteqarnissaq kiisalu ikiaroornartumik atornerluinerup minnerpaaffeqalernissaanut aqqutissiortoqarnissaanut suliniuteqarnissaq pillugit apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigaarput Inatsisartuni ilaasortaq Gudmand Rasmussen, ikiaroornartup atugaanerujussuata akiorneqarnissaanut tunngasumik oqallisissiamik saqqummiussimmat.
Inuit Ataqatigiinniit erseqqarissumik oqaatigissavarput, nunatsinni ikiaroornartup minnerusumik annerusumilluunniit atugaanissaa akuersaannginnatsigu.
Ukiut makkua atornerluinermik aammalu akueriumanngisatsinnik nassuerutiginniffiullutillu qaqileriffiupput. Sumiiffinni assigiinngitsorpassuarni sutigut tamatigut atornerluinermut tunngassuteqartut ammasumik oqallisigineqartalerput. Tamanna ersiutaavoq inuiaqatigiinni atornerluinerit suulluunniit akueriumaneqannginnerannik.
1995-mi Peqqinnissaqarfiup nunatsinni peqqinneq pillugu misissuisitsinerani erserpoq, nunatsinni innuttaasut 45 %-iisa ikiaroornartoq misilinnikuusimagaat. Ilaasa ataasiaannarlugu misilinnikuusimavaat ilaasali arlaleriarlugu misilittarsimallugu. Misissuinerup aamma takutipaa innuttaasut akornanni 18-niit 30-nut ukiullit akornanni ikiaroornartumik atuineq annertuserialaarsimasoq, taakkuli sinnerlugit ukiulinni atuineq annikillerujussuarsimasoq. Taamaasilluni oqartoqarsinnaavoq inuit ukiortoqqusiartornertik malillugu ikiaroornartumik atuinerat milliartortartoq taamaativittartorluunniit. Tamassumunnga tunngaviusinnaasoq tassaavoq, inuit ilisimasaqaleriartornertik tunngavigalugu aanngajaarniutinik atuisarneq qimakkiartortaraat.
1999-mi Eurapami nunat assigiinngitsut 26-t misissueqatigiittartut (The European Projekt on Alkohol and other Drugs (ESPAD)) nunatsinni atuartut imigassamik, cigaratsinik aanngajaarniutinillu allanik atuinerat pillugu misissuivoq. Misissuinermi inuusuttuaqqat 14-niit 16-nut ukiullit ikiaroornartumik atuisarnerat tassungalu ilisimasaat pillugit paasiniaavigineqarput. Misissuinermut tassunga ilanngullugu aamma misissorneqarpoq, akuutissanik gassinillu assigiinngitsunik naamaarneq aqqutigalugu aanngajaarniartarneq.
1999-mi misissuinerup takutippaa nunatsinni inuusuttuaqqat akornanni, aanngajaarniutigineqartartoq ilisimaneqarnerpaaq tassaasoq hash-i. Aamma misissuinerup takutippaa, Hash-mik atuilluni ikiaroorniartarneq annertunerpaasoq. Qujanartumik nunatsinni politiit ikiaroornartumik akiuiniarnermut tunngatillugu sulilluarnermikkut, nunatsinni hash-p pissarsiarineqarsinnaanera ajornakusoortinnerulersimavaa.
Tamanna iluarisimaarnarpoq,tassami oqartariaqarpugut nunatsinni politiit ikiaroornartup akiorneqarnissaanut pitsaasumik suliniuteqartut, taamaattorli oqaatigisariaqarparput malunnarluarmat, suli annertunerusumik tassuunatigut qallunaat nunaanniit suliniarfigineqarnissarput. Taamatut oqarnitsinnut tunngavigaarput ernumassutigineqarsinnaammat ikiaroornartup arsaarinnissutigineqartartup annertusiartuinnarnera ilutigalugu, ikiaroorniutit allat –isaasalerlugu – ”eqqukkuminarnerusut” eqqussorneqartalersinnaanerat. Tamanna pinngitsoortilluinnartariaqarparput, ilisimasatsitummi ikiaroorniutit allat soorlu ecstasy, hash-mit ulorianarnerujussuit eqqussorneqartalissagaluarpata, annertuumik atuisunut kingunipilutsitsissasut. Taamaattumik Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersuisut kaammattussavagut, ikiaroorniutit akiorneqarnissaannut suliniutinik suli annertunerusunik suliniuteqaqqullugit. Tassani eqqarsaatiginerusarput tassaavoq, eqqussuisuiit tuniniaatitsisartullu tigusarineqartarnissaannut suliniuteqarnissaq.
Aanngajaarniutit allat aamma annertuumik atorneqartut tassaapput, ”naamaarneqarsinnaasut” Aanngajaarniutit tamakku naamaarneqarsinnaasut meeqqat inuusuttuaqqallu akornanni ajornanngitsuaqqamik pissarsiarineqarsinnaapput, taamaattumillu tamakkuninnga atuineq aamma annertuujuvoq, amerlasoorpassuartigullu meeqqat atuarfiini ajornartorsiummik pilersitsisarlutik. Taamaattumik taassumap aamma eqqumaffigineqarnissaa pingaaruteqarpoq.
Politiit suliniutaasa saniatigut nalunngilarput, nunatsinni kommuunit arlalippassuit, meeqqat inuusuttuaqqallu akornanni ikiaroornartumik atuisunngornissamut pinaveersaartitsisartut. Paasiniaanitsinnili paasitinneqarpugut kommuunini ikiaroornartumik pinaveersaartitsiniarneq suliniarfigissallugu ajornartorsiorfiusartoq. Kommuunini pinaveersaartitsisut sulinerminni qitiusumit atortulersorneqarnerat naammaginanngilluinnarpoq, tassami kommuunini ataasiakkaani pinaveersaartitsisut namminneerlutik kikkut saaffigineqarneri apeqqutaatillugit sanaartortuartarput, taamaalillutillu paasititsiniutinik ataqatigiissaagaanngitsunik pigisaqalersimallutik.
Sinerissami pinaveersaartitsisut pisariaqartippaat qitiusumiit ataqatigiissaakkanik atortulersorneqarnissartik. Paasititsiniaanernut atortussiat immikkuutitaartunut saaffiginnittut pisariaqartinneqarput, paasititsiniaffigineqartussammi amerlanertigut ukioqarnermikkut assigiinngitsuusarmata. Tassani eqqarsaatigaagut paasititsiniutit meeqqanut tunngasut, inuusuttuaqqanut tunngasut inersimasunullu tunngasut, aamma minnerunngitsumik atornerluisuinnut tunngasut. Taamaattumik PAARISA-mut kaammattuutigissavarput, ikiaroornartumik pinaveersaartitsinermut tunngatillugu suliaminnik annertusaanerminnut atatillugu, paasititsiniutinik immikkuutitaartunut saaffiginnittunik suliaqaqqullugu. Pingaaruteqarpoq eqqumaffiginiassallugu meeqqat inuusuttuaqqallu ukioqatigiikkuutaarlutik immikkut pisariaqartitsisarmata assigiinngitsumillu paasinneriaaseqarmata. Suliniarnermi tamanna pingaartinneqartariaqarpoq.
Naalakkersuisup akissuteqarnermini pinaveersaartitisinemik suliaqarnerup qanoq ingerlanneqartarnera nassuiaatigaa. Atuartitsinermik atortussanik suliaqartarput, TV aqqutigalugu paasititsiniaasarput, siammarterutit allat atorneqartarput aammattaarlu Qaqiffiup pilersinneqarsimanera eqqartorpaa. Suliniutit tamakku ajunngitsut, pitsaasumillu siunertaqartut paasititsiniutigineqartarnerisa qanoq annertutigisumik sunniuttarnerat ersarissumik paasisaqarfigissallugu Inuit Ataqatigiinniit pisariaqartipparput, tassami pisariaqarmat paasititsiniutigineqartut ataavartumik nalilersorneqartuarnissaat.
Suliniutit angajoqqaanut meeqqanullu saaffiginnittut suli ullumikkornit annertunerunissaat kissaatiginarpoq, taamaasilluni angajoqqaat meeqqallu imminnut susassareqatigiinnermik misigisaqarneq iluaqutigalugu imminnut qanillinerunerannik pilersitsisinnaammat. Isumaqarpugut meeqqat angajoqqaallu imminnut qanillinerunermikkut, ulluinnarni inooqatigiinnikkut ajornartorsiutaasunik oqaloqatigiissinnaanerat annertusiartuinnartartoq. Tamanna tassaavoq pinaveersaartitsineq allanit qaangerneqarsinnaangitsoq.
Meeqqat inuusuttuaqqallu pisariaqartippaat ajornartorsiutiminnik oqaloqateqarsinnaanissartik, taamaattumillu pinaveersaartitsinerit oqaloqatigiinnernik, oqaloqatigiisitsinernillu imallit annertusaavigineqartariaqarput, taamaasillutik meeqqat inuusuttuaqqallu ajornartorsiutiminnik oqaasertalersuinermikkut takunnissinnaalernissaat annertusaavigineqassammat.
Nunatsinni qallikkut ineriartortuarpugut taamaattorli, inuttut ineriartortuarnissatsinnut sakkussagut amigaatigiuartarpagut. Tamanna tunngavigalugu ukiakkut 2001-mi Inatsisartunut ilaasortaq Maliinannguaq M. Mølgaard Inuit Ataqatigiit siunnersuuteqarpoq, (taannalumi siunnersuut tunngaviulluinnarpoq, siunnersuutip uuma saqqummiunneqarneranut) inuttut ineriartornermi katsorsaasinnaasunik pilersitsisoqarsinnaanersoq pillugu.
Tassunga siunnersuummut atatillugu Naalakkersuisut siulittaasuata akissuteqarnermini oqaatigaa, uumaatsunik pilianit pingaartumillu imigassamik nunatsinni pinngitsuuisinnaajunnaarsimasut katsorsarneqartarnerisa ingerlanneqartarnissaa pillugu Naalakkersuisut aalajangiiffigisassamik inassuteqaasiornissaq siunertaralugu 2001-p upernaavani suleqatigiissunik pilersitsisimallutik. Inuit Ataqatigiinniit apeqqutigissavarput, taakkua suleqatigiissut suliaat sumut killissimanersut?. Taamatut apeqquteqarnitsinnut tunngavigaarput, kissaatiginartikkatsigu suleqatigiissut sulinerminni imigassamik pinngitsuuisinnaangorsimasut kisiisa eqqarsatiginagit, aammattaaq suliniummi tassani ikiaroornartumik atuisut, minnerunngitsumillu meeqqat inuusuttuaqqallu qanoq suliniarfigineqarnissaannut atasunik suliaqarnissaat ilanngunneqartariaqartutut isumaqarfigigatsigu.
Tamatut oqaaseqarluta Nalakkersuisup akissuteqaataa tusaatissatut tiguarput.