Samling

1. beh 24-04-2002

15. april 2002 FM 2002/68

Forslag til forespørgselsdebat vedrørende igangsættelse af initiativer til nedbringelse af det stadigt voksende misbrug af euforiserende stoffer samt at der banes vej for at minimere misbruget af euforiserende stoffer.

(Landstingsmedlemmet Godmand Rasmussen)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø)

Landstingsmedlem Godmand Rasmussen er fremkommet med et forslag til forespørgselsdebat vedrørende igangsættelse af initiativer til nedbringelse af det stadigt voksende misbrug af euforiserende stoffer. Forslaget koncentrerer sig om misbrug blandt børn og unge, samt at der banes vej for at minimere misbruget af euforiserende stoffer.

Landsstyret forstår forslaget således, at der efterlyses debat om børn og unges brug af euforiserende stoffer, da der er opstået et problem for hele landet, i byer såvel som i bygder. Godmand Rasmussen mener, at vi i tæt samarbejde skal søge løsninger for at komme videre. Forslagsstilleren mener, at der skal handles og tages initiativer, før unges hjerner bliver ødelagt. Forslaget udspringer af efterårsamlingens debat om behandlingssystemet i Grønland i personlig udvikling, foreslået af Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaard.

Landsstyrets politiske målsætning indenfor forebyggelse for området i perioden 1999-2003 er: Narkotikafrit Grønland

Landsstyret mener, at forebyggelsesarbejdet skal være et nationalt, men også et kommunalt anliggende. Der skal arbejdes bredt og tværfagligt. I foråret 2001 tiltrådte Landstinget Bekendtgørelse nr. 18 af 18. maj 2001 om De lokale forebyggelsesudvalg, som er et tværfagligt udvalg, hvis opgaver er at sikre en tværfaglig forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Langt de fleste kommuner har nu etableret lokale forebyggelsesudvalg, som erstatter de tidligere sundhedsudvalg.

Forebyggelsesudvalgene har til opgave at udarbejde handlingsplaner for de i kommunen mest fremherskende sundhedsproblemer. Planerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen og sendes til PAARISA.

Direktoratet for Sundhed, herunder PAARISA, har optrappet forebyggelsesarbejdet omkring euforiserende stoffer. Områderne alkohol og andre euforiserende stoffer er adskilt for bedre at kunne målrette indsatser. Desuden har man fulgt Alkohol- og Narkotikarådets anbefaling om at intensivere det forebyggende arbejde vedrørende rusmidler.

Forebyggelsesarbejdet deles op i målgrupperne: børn, unge og voksne.

Forebyggelsesarbejdet på børne- og ungdomsområdet samt behandlingen af voksne, der er kemisk stofafhængige, prioriteres højt. Denne behandlingsform er tilknyttet Qaqiffik og en pågående evaluering må vise, hvordan dette område skal udvikles i fremtiden.

Forebyggelsesarbejdet har taget sit udgangspunkt i at udarbejde materiale til undervisningsbrug, og almen borgeroplysning gennem fjernsyn og andre medier samt oprettelse af behandlingsinstitutionen Qaqiffik. Det giver så grundlag for at arbejde videre med det sundhedsfremmende aspekt. Her vil det være naturligt at udvikle og tage sundhedspædagogiske metoder i brug, som går ud på at styrke det enkelte menneskes egen handlekompetence. Man er derfor i fremtiden nødt til at omdefinere sin sundhedsprofessionelle rolle til en mere konsulent lignende rolle, som understøtter og udvikler borgernes egne handlekompetencer.

Her vil det være nødvendigt at gøre borgeren til eksperten i at træffe valg i en sundere retning. Derved vil man tage udgangspunkt i det gode og sunde i mennesket, samt at få den enkelte til at have omsorg for eget liv.

I PAARISA satses der derfor i fremtiden på udvikling af forebyggelseskonsulenterne og sundhedspersonalets rammer og arbejdsmetoder.

Der er i tidens løb i skolerne og ungdomsinstitutionerne undervist i euforiserende stoffers skadelige virkninger på krop og sjæl. Men viden er ikke nok, hvis man ønsker en udvikling mod at kunne træffe sundere valg i fremtiden. Her gør vi os mange forhåbninger på den nye skoleforordnings vegne, om at styrke den personlige udvikling hos skolebarnet.

PAARISA har haft tegnekonkurrence i år 2001 med titlen: "Nej til hash", med deltagelse af børn og voksne. Formålet er at få debat omkring emnet, samt at få befolkningens meninger med til materialefremstillingen.

I dag har PAARISA produceret et materiale, som skal danne grundlag for, at de unge i samarbejde med det pædagogiske personale tilknyttet ungdomsklubber, sportsklubber og skoler, at udforme "Rusmiddelpolitik" på deres væresteder. Som et led i oprustningen i at arbejde med børns og unges omgang med rusmidler, er der udarbejdet en undervisningspakke, hvor barnets egen holdning og omgang med rusmidler bearbejdes gennem drama, for derved at styrke det personlige værd og udvikle barnets handlekompetence.

"Børn er også mennesker" er et pilotprojekt, som er startet i Qaqortoq og som har til formål udelukkende at udarbejde forebyggelses- og behandlingsprogram imod alkohol- og stofmisbrug for børn i alderen 5- 12 år. For at kunne videreføre projektet til andre kommuner har PAARISA indledt et samarbejde med Post Greenland, om et tillægsværdifrimærke til støtte for PAARISA´s arbejde. Frimærket er tegnet af Thue Christiansen og er netop udgivet.

Der har i det forgangne år været forsket i børns, unges og voksnes brug og misbrug af euforiserende stoffer. Resultaterne viser, at området er mere kompleks end først antaget. Derfor synes det korrekt at styrke det enkelte menneskes egen handlekompetence i forhold til livets udfordringer, således at man undgår brugen af rusmidler som en løsning på problemer.

Initiativer på området viser, at der er mange tiltag i gang med at styrke den personlige udvikling, som også kan ses som et led i at forebygge brugen af euforiserende stoffer.

Landsstyret håber derpå, at debatten i dag kan bidrage til forebyggelse og sundhedsfremme i vort samfund. Omsorgen for børn og unge er alles ansvar, også Landstingets og Landsstyrets.

1. beh 24-04-2002

Ulloq 15. april 2002            UPA 2002/68

Ikiaroornartumik atornerluigaluttuinnarnerup annikillisarneqarnissaanut suliniuteqarnissaq kiisalu ikiaroornartumik atornerluinerup minnerpaaffeqalernissaanut aqqutissiortoqarnissaanut suliniuteqarnissaq pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen)

Akissuteqaat

(Peqqinnissamut Avatanngiisinullu Naalakkersuisoq)

Ikiaroornartumik atornerluigaluttuinnarnerup annikillisarneqarnissaanut suliniuteqarnissaq kiisalu ikiaroornartumik atornerluinerup annikillisarneqarnissaanut aqqutissiuisoqarnissaanut suliniuteqarnissaq pillugit oqallinnissaq siunertaralugu Inatsisartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen siunnersuuteqarpoq. Siunnersuummi meeqqat inuusuttuaqqallu atornerluinerat qitiutinneqarpoq kiisalu ikiaroornartumik atornerluinerup annikillisarneqarnissaanut aqqutissiuisoqarnisaa eqqarsaatigineqarluni.

Naalakkersuisut siunnersuut ima paasivaat meeqqat inuusuttuaqqallu ikiaroornartumik atuinerat pillugu oqallinnissaq ujartorneqartoq, tassami nunami tamarmi, illoqarfinni nunaqarfinnilu, ajornartorsiutaalersimammat. Godmand Rasmussen isumaqarpoq piaartumik suleqatigiilluta ingerlaqqinnissamut aaqqiissutissarsiortariaqartugut. Siunnersuuteqartoq isumaqarpoq qanoq iliuuseqartoqartariaqartoq suliniuteqartoqartariaqarlunilu inuusuttut qarasaasa aserunnginnerini. Siunnersuut una ukiakkut ataatsimiinnermi Kalaallit Nunaanni inuttut ineriartornermik katsorsarneqartarnissaq pillugu oqallinnermik, Inatsisartunut ilaasortamit Maliinannguaq M. Mølgaardimit siunnersuutigineqartumik, aallaaveqarpoq.

Naalakkersuisut suliassaqarfimmi tassani ukiuni 1999-2003-mut pinaveersaartitsinerup iluani naalakkersuinikkut anguniagaat tassaavoq: Kalaallit Nunaat ikiaroornartoqanngitsoq.

Naalakkersuisut isumaqarput pinaveersaartitsinermik suliaq nuna tamakkerlugu aammattaarli kommunikkuutaartumik suliassaasoq. Siamasissumik sulisoqassaaq assigiinngitsunik suliaqartut suleqatigalugit. Najukkani pinaveersaartitsinermut ataatsimiisitaliat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 18, 18. maj 2001-imeersoq Inatsisartut 2001-imi upernaakkut akueraat, taakkua assigiinngitsunik suliaqartunit ilaasortaaffigineqarput, suliassaralugulu assigiinngitsunik suliaqartut suleqatigalugit kommunini pinaveersaartitsinermik peqqinnissamillu siuarsaanermik suliniuteqartoqarnissaanik qulakkeerinissaq. Kommunit amerlanerpaat najukkani pinaveersaartitsinermut ataatsimiititalianik maanna pilersitsisimalerput, siornatigut peqqinnissamut ataatsimiititaliaasimasunut taarsiullugu.

Pinaveersaartitsinermut ataatsimiititaliat suliassaraat kommunimi peqqinnissakkut ajornartorsiutaanerusunut iliuusissatut pilersaarusiornissaq. Pilersaarutit kommunalbestyrelsimit akuersissutigineqareerangata PAARISA-mut nassiunneqartartussaapput.

Peqqinnissamut Pisortaqarfimmi PAARISA-p suliaq ikiaroornartumik pinaveersaartitsinermut tunngasoq annertusarpaa. Imigassaq ikiaroornartullu allat pillugit suliassanut tunngasut immik-koortinneqarput suliniutissatut siunertat pingaarnerutikkumallugit. Aammattaaq Imigassaq Ikiaroornartullu pillugit Siunnersuisoqatigiit malugisimaarniutit pillugit suliamik pimoorussinerunissamik inassuteqaataat malinneqarpoq.

Pinaveersaartitsinermik suliaq agguataarlugu makkununnga sammisinneqarpoq: Meeqqanut, inuusuttuaqqanut inersimasunullu.

Meeqqanut inuusuttuaqqanullu pinaveersaartitsinermik suliassaq kiisalu inersimasut ikiaroornartumik pinngitsuuisinnaajunnaarsimasut katsorsarneqarnissaat salliutinneqarput. Taamatut katsorsaariaaseq Qaqiffimmut attuumassuteqarpoq suliamillu naliliinissap takutikkumaarpaa suliassaqarfimmi tassani ineriartortitsinerup siunissami qanoq isikkoqarumaarnissaa.

Pinaveersaartitsinermik suliaq makku aallaavigalugit ingerlanneqarpoq: atuartitsinermi atortussanik suliaqarneq aammalu TV paasissutissanillu siammarterutit allat aqqutigalugit innuttaasunut paasissutissiisarneq kiisalu katsorsaasarfiup Qaqiffiup pilersinneqarnera. Taamaalilluni peqqinnerulersitsinissamut sammisumik suliap ingerlateqqinnissaa tunngavissaqalerpoq. Tamatumani pissusissamisuussaaq peqqissuunnerulernissamik ilinniartitsinermut sammisumik periaaseqarnissaq, taamaalilluni inuup nammineq iliuuseqarsinnaalernissaata nukittorsarnissaa anguniarlugu.

Taamaattumik peqqinnissaqarfimmi sulisut suliaminnut paasinnittaasiat allanngortittariaqarpoq, sullitanut siunnersuisartuunerusutut sulisut periuseqalersinnerisigut. Taamaaliornikkut innuttaasup nammineq iliuuseqarsinaalernissaa tapersersorneqassaaq ineriartortinneqarlunilu.

Innuttaasup nammineerluni inuunermik peqqinnarnerusumik toqqaanissaminut ilisimasaqalernissaa tamatumani pisariaqarpoq. Taamaaliornermi inuuneq pitsaasoq peqqinnartorlu aallaavigineqassaaq, kiisalu inuup nammineerluni imminnut paarinerulluni inuulernissaa aallaavigineqassalluni.

Taamaattumik pinaveersaartitsinermut siunnersortit aammalu Peqqinnissaqarfimmi sulisut sulinerisa aaqqissuussaanerat sulinerminnilu periuserisinnaasaat PAARISA-p siunissami pingaartippai.

Ikiaroornartut timimut tarnimullu ajoqutaasumik sunniuttarnerat pillugu atuarfinni inuusuttunillu sullissivinni ukiut ingerlanerini atuartitsisoqartarpoq. Ilisimasalli naammanngillat siunissami peqqinnarnerusumik inuuneqarnissamik siunnerfeqarluni ineriartornissaq kissaatigigaanni. Taamaattumik atuarfeqarneq pillugu peqqussutitaassaq isumalluarfigaarput, tassami atuartup inuttut ineriartorneranik patajaallisaaniarluni suliniutit annertusarneqarnissaat periarfissiuunneqartussammat.

Meeqqanit inersimasunillu peqataaffigineqartumik PAARISA ukioq 2001-imi titartaasitsilluni unammisitsivoq taaguuserlugu “Hash naaggaarlugu”. Taamaaliornermi siunertaavoq hash pillugu oqallinnissaq kiisalu atortussat suliarinissaannut innuttaasut qanoq isumaqarnerannik paasisaqarnerunissaq.

Massakkut PAARISA-p atortussat suliarereersimalerpai, inuusuttut perorsaanermut tunngasunik suliaqartunik suleqateqarlutik klubbiini, timersoqatigiiffinni atuarfinnilu inuusuttut ornittakkaminni taakkunani malugisimaarniutit pillugit qanoq ingerlatseriaaseqarnissartik aaqqissuussinnaaniassammassuk. Meeqqat inuusuttuaqqallu ikiaroornartunik atuinerat akiorniarlugu sakkussat ilaattut atuartitsinermi atugassat ataatsimoortut suliarineqarput, tamatumani meeqqap nammineerluni malugisimaarniutinik atuinermut qanoq isiginnittarnera isiginnaartitsissutitigut suliarineqarluni, tamatumuuna inuttut naleqassuseq meeqqallu nammineerluni iliuuseqarsinnaassusia ineriartortinniarlugit.

“Meeqqat aamma inuupput” suliniutaavoq nutaaq Qaqortumi aallartissimasoq aammalu meeqqat tallimaniit aqqaneq marlunnik ukiullit imigassamik ikiaroornartumillu atornerluilernaveersaartinnissaannut katsorsaanermullu suliniutaannavinnik sammisaqarnissamik siunertaqartoq. Suliniut taama ittoq kommunini allani aamma piviusunngortikkumallugu PAARISA-p Post Greenland suleqatigalugu frimærkiliortitsivoq akianut tapilikkamik, PAARISA-p sulineranut tapersersuutitut atugassamik. Frimærki Thue Christiansenimit titartarneqarpoq saqqummeqqammerlunilu.

Ukiumi qaangiuttumi meeqqat, inuusuttuaqqat inersimasullu ikiaroornartunik atuinerat atornerluinerallu ilisimatusarfigineqarsimavoq. Tamatuma inernerisa takutippaat suliarisariallit ilimagisamit suli annertunerusut. Taamaattumik isumaqarnarpoq pitsaanerpaassagaluartoq inuunermi naapitassat artornarsinnaasut qaangerniarnissaannut inuit ataasiakkaat namminneq qanoq iliuuseqarsinnaalernissaat anguniarlugu piginnaanngorsarneqartariaqartut. Taamaalilluni ajornartorsiutit qaangerniarlugit inuup ikiaroorniutinut saattarnera pinngitsoorniarneqarsinnaalluni.

Suliassaqarfimmi tassani suliniuteqarnerit takutippaat inuttut ineriartornissamik patajaallisaanissamik suliniuterpassuit aallartinneqarsimanerat, suliutit taakku aammattaaq ikiaroornartunik atuinermik pinaveersaartitsinermut atasutut isigineqarsinnaapput.

Naalakkersuisut tamatuma kingorna neriuutigissavaat ullumikkut oqallinneq inuiaqatigiit akornatsinni pinaveersaartitsinermut peqqinnerulersitsiniarnermullu ikiuutaajumaartoq. Meeqqat inuusuttuaqqallu isumagineqarnerat kikkut tamarmik akisussaaffigaat, aammattaaq Inatsisartut Naalakkersuisullu.