Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2002/58
14. maj 2002
Forslag til foresprøgselsdebat efter Forretningsordenens § 35 om Grønlands folkeretlige status.
(Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen)
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut, fremsætter forslag til forespørgselsdebat om Grønlands folkeretlige stilling. Spørgsmålet er interessant for Siumut, og vi skal knytte følgende bemærkninger til forslaget:
Forslagsstilleren tager sit udgangspunkt i professor Gudmundur Afredsons doktorafhandlig om Grønlands politiske uafhængighed fra kolonimagten. Selvfølgelig er vi i Siumut interesseret i, at også andre udefra analyserer og skriver om vores egen udvikling. Det er ganske naturligt, at vi følger med ikke mindst fra de folkevalgtes side.
Derfor tager med glæde til efterretning de oplægget givne oplysninger, som kan bruges og drejes alt efter politisk overbevisning.
Men vi skal allerede nu fra Siumut udtale, at vi er helt enige med Landsstyreformanden, når han i sit svar siger: “Det grønlandske folks folkeretlige stilling skal ikke formuleres eller bestemmes af jurister eller samfundsforskere uderfra. “Landsstyreformanden har ganske ret i, “at vi betragter os selv som et selvstændigt folk, og det er vi”.
I vores vej fremover benytter vi os af de hidtidige erfaringer som pejlemærker, og det vil vi blive ved med.
Vi er helt klar over, at vi gennem mange års samarbejde og samvær med danskerne har følt os uretfærdigt behandlet, men vi ved også, at det visse situationer skyldes misforståelse med hinanden.
Fra Siumut skal vi gøre det klart, at vi gennem 281 års samarbejde med Danmark har gennemlevet mange gode, mindre gode og spændende erfaringer, som har skabt fælles og tættere bånd mellem danskere og grønlændere. Siumut mener ikke, at der grund til ærgrelser i denne udvikling.
Fra Siumut respekterer vi og skal ikke påtale, at daværende politiske instanser både i Danmark og Grønland i 1953 tog beslutning om indlemmelse af Grønland i det danske rige på de præmisser, som nu engang gjaldt i denne tid. De politiske instanser har truffet deres beslutning med de bedste hensigter for Grønlands fremtid. Det samme gjorde sig gældende, da man tog beslutning om indførelse af Hjemmestyret.
Fra Siumut lægger vi til stadighed vægt på, at vi ikke stopper ved gamle ordninger, men at vi tilpasser os den fremadskridende globalisering, ikke mindst på samhandelsområdet.
Derfor finder vi, at det er på sin plads at citere nogle af Siunuts hovedmålsætninger:
Det er Siumut målsætning at arbejde for:
Grønlands selvstændighed.
Ejendomsretten til vort land og dets ressorucer.
At skabe et samfund med gode og lige muligheder for alle.
At skabe et ligeværdigt samfund, uanset fødested, køn eller religion.
Siumut er ikke i tvivl om, at disse kan nås indenfor rigsfællesskabet.
Ifølge hjemmestyreloven har samfundet fået adgang til udstrakt selvbestemmelse på det politiske plan.
Siumut vil fortsat forfølge sine mål siden dannelsen af partiet, som går ud på afkolonisering. Siumut arbejder for et selvstændigt Grønland, for selvbestemmelse over eget land.
Siumut ønsker, at vi selvstændigt skal kunne træffe aftaler med andre nationer.
Siumut ønsker et åbent rigsfællesskab med Danmark i tillidsfuldt samarbejde med hinanden.
I den nærmeste tid kan rigsfællesskabet undergå ændringer. Siumut mener, at man må respektere folkets selvbestemmelsesret, og at det må være op til de folkevalgte at bestemme om rigsfællesskabets fremtid.
Rettigheder følges af selvbestemmelse, idet man forlader undertrykkelsen, men rettigheder følges også af forpligtelser.
Et moderne velstående samfund, hvor alle er frie og har trygge forhold, kan kun opbygges, når alle borgere føler forpligtelse overfor sit eget liv, familien, vennerne, naboerne og medarbejderne, som har det mindre godt.
Et frit samfund bygger på ytringsfrihed, frihed til politisk virksomhed og retten til demonstrationer, retten til at finde nye veje, retten til at indhente ny viden og kundskaber.
Frihed og lighed er ikke modstående i forhold til hinanden. Tværtimod har de brug for hinanden, idet frihed forudsætter lige muligheder for alle.
Det hører også med til friheden, at alle har lige muligheder for uddannelse - uanset om det drejer sig om håndværksmæssig eller boglig uddannelse - og man må have ret til beskæftigelse efter kvalifikationer. Demokratiet må bygge på lighed med udgangspunkt i alles ligeværd.
Vi må opbygge samfundet på en sådan måde, at alle kan udnytte sine færdigheder i respekt for helheden.
Siumut vil sikre alles deltagelse med respekt for individuelle forskelle menneskene imellem.
Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets svar til efterretning.
Mikael Petersen
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/58
14. maj.2002
Kalaallit Nunaanni inuiattut inissisimaneq pillugu Suleriaatsimi § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Per Rosing-Petersen)
Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiamik saqqummiussivoq kalaallit inuiaat inatsisitigut inissisimanerat pillugu, tamanna soorunalimi soqutigalugu Siumumiit oqaaseqarfigissavarput.
Siunnersuuteqartup oqallisissiamini aallaavigaa Ilisimatuup Gudmundur Alfressonip inatsisini doktorinngorniutigisimasaa Kalaallit Nunaata naalakkersuinikkullu ingerlatsinermi nunasiaataajunnaarsitaaneranut tunngassuteqartoq. Soorunami Siumumiit uaguttaaq pingaartipparput kalallit inuiaat uagut oqaluttuarisaanitta ingerlaatsittalu nunanit allamiunit soqutigineqarlutik isiginiarneqarlutillu misissiuffigineqartarnerat allaaserineqartarnerallu malinnaaffigissallugu, soorunami tamatta taamaattariaqaratta minnerunngitsumik naalakkersuinikkut suliaqartuni.
Taamaattumillu matumuuna oqallisissiakkut paasissutissat ilanngunneqartut sukkulluunniit oqallinnermi atorneqarsinnaasut qanorlu isumaqarneq siunertaqarnerlu aallaavigalugit tunngavilersuutitut atorneqartarsinnaasut uaguttaaq tusaatissatut tigullugit qujaruppavut.
Kisianni maannangaaq Siumumiit oqaatigeriissavarput Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqaammini ilanngullugu oqaatigisaa isumaqatigilluinnaratsigu, tassalu “Inuiaat kalaallit qanoq inissisimanerat inatsisilerituunit, inuiannik misissuisunit imaluunniit kikkunnit kingoqqisuunitsinnik, ilisimatuutut oqallinnermit aalajangerneqassanngilaq”. Ilumut Naalakkersuisut Siulittaasuata oqarneratut “uagummi inuiattut immitsinnut isigaagut inuiaavugullumi”.
Inuiaqatigiit siumut ingerlaarnitsinni kingumut qiviarneq pisarsimasunillu nalilersuisarneq iluaqutissaasumik atortarparput taamaaliortuartassallutalumi.
Nalunngilluinnarparput massakkut ukiorpassuanngortuni danskinik qanimut suleqateqarlutalu inooqateqarnitsinni arlalippassuartigut eqqunngitsumik pineqartutut misigisimasinnaasaratta, tamakkuli pissutsinik ilaannikkut paatsooqatigiinnerpassuarnik aallaaveqartartut aamma nalunngilarput.
Siumumiit matumuuna erseqqissumik oqaatigissavarput, inuiaat uagut oqaluttuarisaanermi nutaanerusumi ukiuni 281-ini Kalaallit Nunatta Danmarkillu ataqatigiilluta ingerlaqatigiissimanitsinni pisimasorpassuit nuannersut nuanniitsullu pissanganartorpassuillu tamaasa aqqusaarsimavavut inuiaat marluk kalaallit danskillu immitsinnut qanilligaluttuinnarfigisimallutigit allaallumi ataatsimut qileruterpassuit pilersinneqarfiannik kinguneqartumik. Tamannalumi uagut Siumumiit peqqissimissutissaqarfiginngilluinnarparput.
1953-imi Kalaallit Nunatta inuiaallu kalaallit Danmarkimut aalajangersimasumik ilaatinneqalersimanerput taamanikkullu taamatut aalajangerniarnermi Danmarkimi Nunatsinnilu naalakkersuinikkut qinikkatut suliaqartut taamanikkut pissusiviusut aallaavigalugit qanoq iliuuseqarsimanerat uagut Siumumiit ataqqilluinnarpavut avoqqaarliutissaqarfiginagillu. Taamanikkummi qinikkatut akisussaasut Nunatsinnut pitsaanerpaasussatut isigisartik naapertorlugu aalajangersaasimammata. Soorluttaaq aamma taamaattoq taamanikkut 1979-imi inuiaat kalaallit namminersornerulerniarlutik aalajangermata.
Siumumi pingaartittuarparput suut tamarmik nunarsuarmioqatigiit nutaanngoriartorneranni nunat tamalaat sutigut tamatigut minnerunngitsumik niueqatigiinnikkut suleqatigiinnermi imminnut qalliartuinnarfianni uagut nunatsinni pissusitoqqat uninngaarfigiinnarnagit periarfissat nutaanngortuartut atorluarlugit ingerlaqqittarnissarput.
Taamaattumik pissusissamisoortutut isigaarput manna iluatillugu Siumup anguniagaasa pingaarnerit ilaat ilanngullugit oqaatigissallugit:
Siumup anguniarpai: Sulissutigissallugu Nunatta namminersortunngornissaa.
Siumup anguniarpai: Sulissutigissallugu Nunamik piginnittussaaneq.
Siumup anguniarpai: Pilersikkumalugit Nunatsinni inuiaqatigiit kikkunnut tamanut pitsaasumik atugassaqartitsisut naligiimmillu periarfissaqartitsisut.
Siumup anguniarpai: Pilersikkumallugit nunatsinni inuiaqatigiit naligiissitaaffiusut apeqqutaatinnagit sumi inunngorsimaneq, arnaaneq angutaanerluunniit sumilluunniit upperisaqarneq.
Siumup qularinngilluinnarpaa naalagaaffeqatigiinnerup iluani ataqqeqatigiilluni suleqa-tigiinnikkut tamanna anguneqarsinnaassasoq.
Nunatsinni Namminersornerulernermut inatsit malillugu inuiaqatigiit immikkut ittut naalagaaffeqatigiinnerup iluani annertuumik politikikkut imminnut oqartussaaffigisinnaalernerput.
Siumup partiitut aallartikkamili nunasiaataajunnaarsaanermik politikini ingerlateqqinniarpaa. Siumup sulissutigaa Nunatta namminersortunngornissaa, uagutinnut tunngasutigut nammineerluta akisussaaffeqalernissarput.
Siumup kissaatigaa uagut Nunatta inui nammineerluta killilersugaanatalu Nunatta soqutigisai pillugit nunanik allanik isumaqatigiissuteqartalernissarput.
Siumup kissaatigaa Danmarkip ammasumik naalagaaffeqatiginissaa ataqqeqatigiinneq peqati-giilluarnerlu tunngavigalugit suleqatigiinnikkut.
Siunissami ungasippallaanngitsumi naalagaaffeqatigiinneq allannguuteqarsinnaavoq. Siumut isumaqarpoq inuiaqatigiit imminnut aalajangiiffigisinnaatitaanerat ataqqisariaqartoq aammalu innuttaasut nunatsinnilu qinikkat namminneq aalajangertariaqaraat qanoq ingerlaaseqarnissaq, naalagaaffeqatigiinnerullu siunissaa.
Pisinnaatitaaffeqarneq kiffaanngissuseqarnermik kinguneqartarpoq, naqisimaneqarneq ersiorner-
lu qimallugit, kisiannili aamma pisinnaatitaaffiit piumasarisarpaat akisussaaffimmik tigusinissaq.
Inuiaqatigiit nutaaliaasut atugarissaartut kikkut tamarmik kiffaanngissuseqarfigisaat toqqis-sisimaffigisaallu taamaallaat ineriartorsinnaassapput, kikkut tamarmik nammineq inuunerminnut, ilaquttaminnut, ikinngutiminnut, eqqaamiuminnut, suleqatiminnullu inunnut ajornartorsiornerusunut akisussaaqataanermik misigisimappata.
Inuiaqatigiinni naqisimaneqanngitsuni tunngaviusussaapput naqisimaneqarani oqaaseqarsinnaaneq, politikikkut suliaqarsinnaaneq aammalu akerliussutsimik takutitsisinnaaneq suliumajunnaarsinnaanerlu, periarfissanik nutaanik nammineerluni ujartuisinnaaneq, nutaanik ilisimasaqalerneq paasisaqarluarnerlu.
Naqisimaneqarani nammineersinnaaneq naligiinnerlu imminnut akerleriinngillat, akerlianilli imminnut pisariaqarteqatigiipput naqisimaneqarani nammineersinnaassusivimmut tunngaviummat kikkut tamarmik nammineersinnaassusertik atorluarumallugu naligiimmik periarfissaqartitaanissaat.
Naligiinnerup ilagaattaaq kikkut tamarmik naligiimmik ilinniarsinnaatitaanissaat - assassornikkut atuagarsornikkullu akissarsiat sumilu najugaqarneq apeqqutaatinnagit - aammalu nammineq piginnaasat aallaavigalugit suliffeqarsinnaasariaqarpoq. Naligiinneq demokratiip tunngavigissavaa, inuit tamarmik naligiimmik naleqassusiat aallaavigalugu.
Inuiaqatigiit aaqqissuuttariaqarpagut kikkut tamarmik kissaatigisartik malillugu pisinnaasaminnik atuisinnaanngortillugit, ataatsimooqatigiinnerput mianeralugu.
Siumup qulakkeerumavaa kikkut tamarmik peqataanissaat inuit tamatta assigiinngissuteqar-nerput nassuerutigalugu.
Taamannak oqaaseqarluta Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguarput.
Mikael Petersen
Siumut