Samling
|
Politik-ikkut suliniaqatigiiffik ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET Postboks 1295 - tlf. 299 32 62 81 fax 299 32 62 35 3900 Nuuk |
||
|
Anthon Frederiksen Upa-2002/58-00 |
ulloq, 14. maj 2002 |
|
Kalaallit inuiattut inatsisitigut inissisimanerat pillugu Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing-Petersen-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa, apeq-quteqaataalu imaattoq: Nunarput suli nunasiaava ?
Siullermik Kattusseqatigiinniit oqaatigissuarput; uagut Kattusseqatigiinni Nunarput Nunasiatut takorluunnginnatsigu aamma pissutsit piviusut inatsisillu tunngaviusut tunnga-vigalugit, aammalu Namminersornerulerneq pillugu inatsit tunngavigalugu, minnerun-ngitsumillu; uagut kalaallit timikkut anersaakkullu nammineq misingisimasavut atukkavullu naapertorlugit, nunasiaanermiik Namminersornerulernermut ikaarsaariarnermi ajortut ajunngitsullu aqqusaakkavut imaannaanngitsut, immaqalu inuiassuarnut allanut naleqqiulluta ikaarsaariarnermi atupiluuinerpaatut oqaatigineqassagutta tupinnartuliatut isiginngikkipput, tassami naluneqanngitsutut uagut kalaallit tupinnaannartumik ineriar-torneq sukkasooq aqqusaarsimavarput ilaatigut ilatsinnut sutigut tamatigut atupiluuif-fiusoq.
Taamaammat Per Rosing-Petersen-ip apeqqutaa; Nunarput suli nunasiaavaa? Kattus-seqatigiinniit naaggamik akissuarput.
Taamatut akissuteqarnitsinnut pissutaasut arlallit taagorneqarsinnaangaluarput, kisianni naatsumik oqaatigalugu; Kalaallit Siulitta atoreersimasaat, uagullu aamma ilaatigut nalaatavut tunngavigalugit Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut; ataqqinarluartut siulitta naammatunik akiliussimangaatigut Nunarput nunasiaajunnaarsillugu.
Taamatut siulitta sapiissuseqarlutik suliniarluarsimanerat arlalinnik aamma suli maannamut takussutissaqarpoq.
Tassami Kalaallit Siulivut imaannaasimanngillat saperuttaassusermik peqarlutik suliniar-luarsimapput, soorlu assersuutigalugu 1700-ikkunni Iluliarmiut piniartut ikioqatigiillutik Zion-ip oqaluffia suli ullumikkut napasoq orsuernermikkut namminneq akilerlugu piler-sissimangaat.
Allarpassuillu eqqartorneqarsinnaangaluartut maanna annerusumik eqqartornagit, naatsu-mik oqaatigiinnassuarput; Kalaallit Nunarput alianaatsorsuaq, kisianni aamma ilaanni alianaaginnarani allaat peqqarniittorsuulluni inuuniarfigissallugulu ilaanni ilungersu-narsinnaasaraluartoq, taamaattoq siulitta uatsinnut kingornutassanngortissimavaat tulluusimaarutigisariaqaqqatsinnik.
Taamaammat Kattusseqatigiinni nalornissutiginngilluinnarparput Nunarput nunasiaanersoq imaluunniit nunasiaannginnersoq eqqartussallugu, tassami Nunarput qularutissaan-ngitsumik maanna nunasiaanngilaq.
1953-imi juni-p tallimaata kingorna Danmark-ip nammineq inatsisini tunngaviusut unioqqutissimanerai unioqqutissimannginneraaluunniit eqqartussallugit ussernartorsior-naraluarput, kisianni uagut Kattusseqatigiinni isumaqarpugut ini manna atorlugu eqqartuussisuussaarnissamut uatsinnut pisinnaatissanngitsugut, tassami suliassat taamaattut allami suliarineqartussaammata.
Kisianni siunnersuuteqartoq paasilluarparput isumaqatigilluinnarlugulu oqarmat Nunat-sinnut aammalu Nunatta Danmark-illu akornanni pissutsit pillugit paasissutissat Inuiaqatigiinnut pingaaruteqarluinnartut naalakkersuisunit qangali ilisimaneqaraluartut sooq inuiaqatigiinnut ingerlateqqinneqarsimannginnerat isornarluinnarmat, tassami paasissu-tissanik inuiaqatigiinnut ingerlatitseqqissimannginneq isornaannarani pisussaaffimmik sumiginnaasimanertut Kattusseqatigiinniit nalilerumavarput, tamannalu pillugu Naalak-kersuisut inatsisartunut nassuiaateqartariaqartut piumasaqaatigaarput.
Naalakkersuisut siulittaasuata akissuteqaataa allaanngilaq ima oqarniartoq:
“Ullummi qaangiuttut uteqqissanngillat - taakkuli uummatinni katattussaanngillat”.
Tassami Kattusseqagiinni naalakkersuisut akissutigisaat allatut nalilersinnaanngilavut.
Naalakkersuisut soriarsinnaajunnaarsimasutut imminnut nalunaarutigimmata.
Taamatut naatsumik oqaaseqarluta inatsisartut Namminersorneq pillugu isumalioqatigii-sitaata ukiamut nalunaarumminik saqqummiinissaanut oqalliseqataanissatsinnut qila-naarluta saqqummiusilaarpugut.
|
Politik-ikkut suliniaqatigiiffik ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET Postboks 1295 - tlf. (299) 32 62 81 fax: (299) 32 62 35 3900 Nuuk |
||
|
Anthon Frederiksen UPA 2002/58-00 |
Den, 14. maj 2002 |
|
Forslag til forespørgselsdebat fra Per Rosing-Petersen om det grønlandske befolknings konstitutionelle status og hans følgende spørgsmål: Er Grønland stadigvæk en koloni?
For det første skal vi fra Kandidatforbundet nævne; Vi i Kandidatforbundet ser ikke Grønland som en koloni på grundlag af de faktiske forhold, grundloven og Hjemmestyreloven samt ikke mindst; Vi opfatter os selv som grønlændere i både krop og sind og efter vore levevilkår. Vi ser ikke overgangen fra kolonitiden til hjemmestyre, hvor vi har gennemlevet en del, som et mirakel, og hvis vi skal sammenligne os med andre folkeslag, har vi gennemgået overgangen hårdest. Som vi ved, har vi grønlændere gennemlevet en udvikling i rivende hast og som for nogen af os har været hårdt på alle måder.
Derfor skal vi fra Kandidatforbundet for sidste gang svare nej på Per Rosing-Petersen´s spørgsmål; Er Grønland stadigvæk en koloni?
Til dette svar kan der ellers nævnes flere grunde, men kort sagt: Vi fra Kandidatforbundet mener, vores respekterede forfædre har betalt igennem deres egne vilkår, som nogen af os også har følt på livet, for at lade Grønland slippe fra kolonialismens greb.
Hidtil er der flere kendetegn fra vore forfædres udmærkede indsats.
Vore forfædre har været utrolige og har været heroiske i deres indsats: F.eks. kan det nævnes, at fangerne fra Ilulissat selv har betalt for Zion-ip Oqaluffia, der den dag i dag står endnu, ved at handle med spæk i 18. århundrede.
Selv om man kunne nævne mange flere ting, vil jeg lade det være usagt og sige det kort: Det vidunderlige Grønland, som ikke kun kan være smuk, men kan være barsk og ubarmhjertigt, dog kan vi på den anden kun være stolte over vores arv fra forfædrene.
Derfor ved vi i Kandidatforbundet med sikkerhed om, vi kan kalde Grønland for koloni eller ej, for i dag er Grønland uden tvivl ikke en koloni.
Om Danmark har overtrådt sin egen grundlov efter d. 5. juni 1953 eller ej, kan jo være fristende at drøfte, men vi fra Kandidatforbundet mener, at vi ikke kan give os ret til at drøfte sagen i denne sal, da sådanne sager skal behandles i andet forum.
Men vi forstår og er helt enig med forslagsstilleren i hans kritisering af Landsstyret om oplysninger som er undladt at videregive til befolkningen angående forholdene om Grønland og forholdet mellem Grønland og Danmark, der kan være yderst vigtige for befolkningen og som Landsstyret har haft kendskab til i lang tid. Det er ikke kun kritisabelt at undlade med at videregive oplysninger til befolkningen, men vi fra Kandidatforbundet vurderer det at løbe fra sit ansvar, og vi anmoder Landsstyret om en redegørelse til Landstinget på baggrund af det.
Det er som om Landsstyreformanden i sit svarnotat vil sige:
“Fortiden kan ikke bringes tilbage – dog forbliver den i mit hjerte”.
Vi fra Kandidatforbundet kan ikke vurdere svarnotatet fra Landsstyret anderledes.
Fordi Landsstyret har meldt ud, at de er handlingslammede.
Med disse korte bemærkninger, meddeler vi, at vi glæder os til deltagelsen af debatten om Selvstyrekommissionens redegørelse til efteråret.