Samling
Johan Lund Olsen
FM 2002/58
14.05. 2002
Forslag til forespørgselsdebat efter Forretningsordenens § 35 om Grønlands Folkeretlige status.
Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til den af Landstingsmedlem Per Rosing Petersen fremsatte forslag til forespørgselsdebat:
Danmark er en enhedsstat med én grundlov, én statsleder (konge/dronning), én regering. Men igennem de sidste mere end 50 år er der opstået et ”rigsfællesskab” mellem Danmark og de to hjemmestyreordninger på Færøerne og Grønland. Betegnelsen ”rigsfællesskabet” står den dag i dag imidlertid udefineret hen og er til dato en underlig og diffus størrelse. Til trods for at betegnelsen ”fællesskab” normalt anvendes i forbindelse med relationer mellem selvstændige og uafhængige stater, betegnes relationerne mellem vort hjemmestyrende land Grønland, Færøerne og den danske stat som ”rigsfællesskabet”.
Det alene er i sig selv tankevækkende og giver stof til eftertanke. Hvis vi tager dette ord for pålydende – kan man da ikke tolke det derhen, at der i virkeligheden er tale om det dansk – færøske – grønlandske rige ? D.v.s., at der er tale om tre folk som har valgt at indgå i et partnerskab – i en fælles statskonstruktion hvor ligeværd mellem folkene kendetegner et reelt og forpligtende fællesskab ?
Det er ingenlunde tilfældet, fordi hjemmestyreordningen som bekendt hviler på et princip om, at ”hjemmestyre for Grønland ikke kan gennemføres ved en folkeretlig overenskomst eller traktat, men kun statsretligt ved en dansk lov, hvorved folketinget delegerer en vis, nærmere afgrænset del af sin kompetence til hjemmestyret”, som det er beskrevet og affattet i Hjemmestyrekommissionens betænkning nr. 837 fra 1978 (Bind I, side 18) og derved definerer hvorledes det grønlandske folk i dag folkeretligt er stillet.
Det betyder med andre ord, at det statsretlige udgangspunkt er, at Grønlands Hjemmestyres lovgivende og administrative myndighed, hviler på delegation af Folketingets lovgivende kompetence. Den delegerede lovgivningskompetence kan derfor af Folketinget også tilbagekaldes eller suspenderes ved lov.
I den gældende hjemmestyrelov udgør Grønland ifølge § 1 ligeledes ”et særligt folkesamfund inden for det danske rige”. Det betyder igen, at hjemmestyreloven ikke anerkender os som et folk i FN’s forstand – også den dag i dag, men blot som et ”særligt folkesamfund.”
Til trods for at Landsstyreformanden godt nok forsøger at sige, at grønlænderne er et folk og derfor selv altid har opfattet sig selv som et folk, er dette en sandhed med modifikationer efter Inuit Ataqatigiit’s opfattelse, da de danske myndigheder til dato – hverken via Grundloven eller gennem Hjemmestyreloven, har villet anerkende såvel færingerne som grønlænderne som et folk. Ja – det er rigtigt at vi inderst inde i ånd og sjæl føler og værdsætter at vi er et folk, men dette er som nævnt ikke stadfæstet og anerkendt gennem den gældende lovgivning.
At vi endnu ikke er anerkendt gennem lovgivningen som et folk – det er det centrale omdrejningspunkt. Efter Inuit Ataqatigiit’s opfattelse er det derfor også overordentlig vigtigt at være bevist om, at Grønlands ønske om en international identitet kun kan opnås ved at der gives et klart og utvetydigt budskab til omverdenen om, at det grønlandske folk altid har forstået sig som et folk i FN’s forstand, samt at vi til stadighed og usvækket bør insistere på egen Forfatning/eller Grundlov for Grønland som er os nærværende som et folk og som vi inderst inde føler er vort eget, frem for et lovgrundlag som vi kun føler at have fået til låns fra Danmark.
Vi ved jo nu, bl.a. takket være det seminar som Arbejdsgruppen vedrørende forfatningsmæssige og folkeretlige spørgsmål under Selvstyrekommissionen arrangerede hér i Nuuk i februar måned i år, at Grundlovsændringen fra 1953 der muliggjorde at vi blev indlemmet i det danske rige, ikke fulgte det regelsæt og de procedurer som det internationale samfund gennem FN havde fastsat.
Det grønlandske folk fik jo som bekendt - hverken i 1953 som senere i 1979, en mulighed for gennem en folkeafstemning at vælge sin egen fremtidige status ud fra flere valgmuligheder, da det daværende Landsråd i 1952 kun blev mangelfuldt rådført og som på daværende tidspunkt, ikke havde repræsentanter af folkevalgte fra Thule og Østgrønland.
Denne procedure og fremgangsmåde er i sig selv efter Inuit Ataqatigiit’s opfattelse en meget alvorlig forseelse, hvorfor dette bl.a. var anledningen til at Inuit Ataqatigiit forud for hjemmestyrets indførelse blev nødt til at anbefale et nej ved folkeafstemningen i 1979, idet det var åbenbart at man gennem denne afstemning ikke stilede efter at få det grønlandske folk anerkendt som et folk – i lighed med hvad der også skete i 1953 – dog uden en afstemning.
Vi nærer det håb i Inuit Ataqatigiit at dagens meget tiltrængte debat ikke udarter sig til en meget følelsesladet debat, men derimod bliver en fremadrettet debat med sigte på en politisk vilje til handling og formulering af nye målsætninger.
Landsstyreformanden giver udtryk for i sit svar til forslagsstilleren, at det er os selv, der beslutter hvilken vej vi vil. Inuit Ataqatigiit vil gerne tage Landstyreformanden på ordet. Men dermed siger vi ikke, at vi skal fastholdes i vores nuværende situation som er uholdbar – set i relation til vort forhold til Danmark. Dette blev bekræftet til fulde i det foregående dagsordenspunkt, nemlig i beslutningsforslaget om ændring af den dansk-amerikanske forsvarsaftale af 1951.
Der fik vi jo bekræftet, at der ikke kan være tale om nogen form for et partnerskab eller fællesskab, så længe parterne er ulige.
Vi skal jo huske på at vi ud fra alle rimelige juridiske argumenter kan betragtes som et folk. Som et folk har vi ret til ekstern selvbestemmelse og dermed en international identitet. Det er ikke ensbetydende med en konfrontationslinje, hvis vi vælger denne vej – det er Inuit Ataqatigiit’s absolutte opfattelse. Det er omvendt Danmark, som vil søge konfrontationen dersom den danske regering i de kommende forhandlinger, ikke vil anerkende det grønlandske folks ret til selvbestemmelse og det grønlandske folks ønske om sin anerkendelse som et folk.
Det følgende er jo fakta og så sandt som solen står op hver morgen. Den nuværende hjemmestyrelov er blevet en hæmsko for Grønlands videre udvikling – politisk som på det åndelige og følelsesmæssige plan. Det samme skete i 1953, da den nugældende Grundlov – uden at vi det grønlandske folk blev spurgt først – blev overdraget os, da vi som bekendt gennem begge de to lovgivninger, ikke blev anerkendt som et folk.
Inuit Ataqatigiit skal derfor afslutte denne ordførertale med, at kræve at det grønlandske folk igen skal spørges til råds gennem en folkeafstemning, som vi blev snydt for i 1953. Gennem den folkeafstemning vi endnu har til gode, skal det grønlandske folk spørges om:
Vi ønsker uafhængighed/selvstændighed
Vi ønsker en Free association-ordning/løs og frivillig tilknytning hvor ligeværd mellem folkene kendetegner forholdet mellem to lande, eller
Vi fortsat ønsker at den nuværende hjemmestyreordning bør fortsætte uændret.
Sidstnævnte kan Inuit Ataqatigiit ikke anbefale - al den stund vi derved aldrig vil kunne anerkendes som et folk.
Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit afslutningsvis sætte sin lid til, at Selvstyrekommissionen ligeledes påtager sig disse anbefalinger.
Johan Lund Olsen
UPA 2002/58
14.05. 2002
Kalaallit Nunaanni inuiattut inissisimaneq pillugu suleriaatsimi § 35 naaper-torlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Inatsisartuni ilaasortap Per Rosing Petersen-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallittoqarnissaanik siunnersuuteqarneranut atatillugu Inuit Ataqatigiit imaattunik oqaaseqassaagut:
Danmark naalagaaffiuvoq ataaseq ataasiusunik tunngaviusunik inatsiseqartoq, ataat-simik naalagaaffittut qullersaqartoq (kunngi/kunngi arnaq), ataasiusunik naalakker-suisoqartoq. Kisianni ukiut 50-init amerlanerusut kingulliit ingerlaneranni ”naalagaaffeqatigiinneq” Danmarkip aammalu namminersorneruffiusut Savalimmiut Nunattalu akornanni pinngorsimavoq. Oqaaserli ”naalagaaffeqatigiinneq” ulloq manna tikillugu qanoq paasisariaqarnersoq aalajangersimanani silaannarmi erfattutut suli ippoq.
”Peqatigiinneq” nalinginnaasumik naalagaaffiit namminersortut qilersorsimanngit-sullu akornanni atorneqartaraluartoq taamaattoq Nunatta namminersorneruffiusup, Savalimmiut kiisalu danskit naalagaaffiata akornanni attaveqatigiinneq ”naalagaaf-feqatigiinnertut” taagorneqarpoq.
Tamanna isumaliulernarpoq eqqarsalersitsillunilu. Oqaatsit taakku taamaaginnar-tillugit paasigutsigit – taava ima nassuiartariaqannginnerput ilumut taakkunani pineqartut tassaasut danskit – savalimmiormiut – aammalu kalaallit naalagaaffii ? Tassa, inuiaat pingasuusut aalajangersimasut suleqatigiilerniarlutik – ataatsimut naalagaaffimmik aaqqissuussillutik, inuiaat naligiinnerat aallaavigalugu pisussaaf-figeqatigiinnertalimmik ataatsimoorlutik.
Taamaanngilluinnarporli, tassami namminersornerunermik aaqqissuussisimaneq maannamut atuuttoq tunngaveqarpoq, nunatta namminersornerulernissaa pillugu isumaliutissiissummik nr. 837/1978-imeersumik kalaallit inuiattut ullumikkut inissisimanitsinnik imaattumik oqariartuuteqartumik: ”Kalaallit Nunaannut hjem-mestyreqarnissaq piviusunngorsinnaanngitsoq inuiaat naalagaaffiilluunniit akor-nanni isumaqatigiissummik atsiugaqarnikkut, aatsaalli piviusunngortinneqar-sinnaalluni danskit inatsisaatigut folketingip aalajangiisussaatitaanermi ilaanik erseqqinnerusumik killilikkamik hjemmestyrimut nuutsivigisassaatigut”. (Atuagaq I, qupp. 19)
Allatut oqaatigalugu imaappoq naalagaaffiit inatsisaat aallaavigalugu nammi-nersornerullutik Oqartussat inatsisiliortuunerat aqutsisuunerallu tassa tunngaveqarpoq Folketingip inatsisiliortuusutut suliassanik tunniussineranik. Taamaammallu inatsisi-liortuusinnaatitaaneq aamma Folketingimit inatsisiliornikkut utertinneqarsinnaavoq imaluunniit atorunnaarsinneqarsinnaalluni.
Namminersornerulerneq pillugu inatsimmi atuuttumi aalajangersakkani siullermi (§ 1-imi) aamma ima allassimasoqarpoq: ”Kalaallit Nunaat immikkut inuiaqatigiif-fiuvoq danskit naalagaaffiata iluani.” Tassalu imaappoq namminersornerulerneq pillugu inatsisikkut Naalagaaffiit Peqatigiinni paasinnittaaseq naapertorlugu inuiattut ulloq manna tikillugu suli akuerineqanngilagut, tassaatinneqaannarpugummi ”inuia-qatigiit immikkooruteqartut”.
Taamaammat Naalakkersuisut siulittaasuat oqaraluarmat kalaallit inuiaasugut immit-sinnullu inuiattut isigiuartugut Inuit Ataqatigiit tamanna eqqortuusorisinnaan-ngilarput, tassami danskit oqartussaasuisa maannamut akueriumanngittuarsin-naarpaat savalimmiormiut kalaallillu inuiattut akuerineqarnissaat – Inatsit tunnga-viusoq imaluunniit Namminersornerulersimanerput pillugu inatsit aqqutigalugu. Inuiaassuserput – aap tarnikkut anersaakkullu qamuuna ilorlitsigut misigivarput pingaartillugulu, kisiannili inatsisitigut tamanna maannamut oqaatigeriikkattut akue-risaanngilaq.
Tassalu qiterititassarput, inatsisitigut inuiattut akuerisaanissarput. Taamaattuminguna Inuit Ataqatigiinnut pingaaruteqarluinnartoq ilisimassallugu Nunatta nunat tamalaat akornanni kinaassuseqarnissaminik kissaataa aatsaat anguneqarsinnaammat silarsuar-mioqatigiinnut suaaruteqarnikkut inuiaqatigiit kalaallit imminnut inuiattut isigiuar-simasut Naalagaaffiit Peqatigiit inuiannik paasinnittarneratulli, aammalu anguniar-tuartariaqaratsigu namminerisatsinnik Inatsisinik tunngaviusunik peqalernissarput kalaallit inuiattut misigissuseqarpaluttumik pigisatsitut aamma taasinnaasatsinnik, danskinit attartugaralugulusooq maannakkutut misigisaqarfiginngisatsinnik.
Inatsimmi tunngaviusoq 1953-imeersoq Nunatsinnut atortussanngortinneqarnera Naalagaaffiit Peqatigiit aalajangersagaat maleqqissaarlugit aamma pisimanngitsoq ullumikkut nalunngilereerparput, qujanartumik Namminersorneq pillugu Isuma-lioqatigiissitat ataanni suleqatigiissitap inatsisinik tunngaviusunik inatsisinillu inuiannut tamanut tunngassuteqartumik suliaqartitap ukioq manna februar-imi maani Nuummi isumasioqatigiissitsisimanera aqqutigalugu.
Inuiaat kalaallit Naalagaaffiit Peqatigiit angerfigeqatigiissutaat malillugu kiffaan-ngissuteqartitaallutik taasinermikkut qinigassanik arlariiaanik 1953-imi 1979-imilu toqqagassinneqarsimanngisaannarput, 1952-imimi Landsråd-itoqaasimasoq taamaallaat isumasiorneqatsiaannarsimavoq – aamma naak Avanersuarmiut Nunat-talu kangiarmiut (tunumiut) taamani Landsrådimi aamma sinniisuutitaqanngitsut.
Periuseq tamanna imminik isornartulerujussuusoq Inuit Ataqatigiit isumaqarfigiuar-simavarput, taamaammallumiuna Inuit Ataqatigiit Namminersornerulernissarput 1979-imi eqqunniarneqartussanngormat aamma naaggaqqusisugut, tassuunakkummi inuiattut inatsisitigut akuerineqarnissarput anguniarneqanngilaq soorluli aamma 1953-imi taamatorluinnaq aamma pisoqartoq.
Inuit Ataqatigiit neriutigivarput ullumikkut pisariaqartumik oqallinnissarput manna misigissutsit aallaavigivallaarnagit ingerlanneqassasoq, akerlianilli siunertaqartumik naalakkersuinikkullu ingerlariaqqinnissamik tikkuussiffiusumik tunaartaqartinneqas-sasoq.
Sumut ingerlassasugut nammineq aalajangigassarigipput Naalakkersuisut siulittaa-suata siunnersuuteqartumut akissuteqaammini oqaatigivaa. Inuit Ataqatigiit tamanna isumaqatigilluinnarparput. Kisiannili isumaqanngilluinnarpugut Danmarkimik attave-qarnitsinnik pissutsit ullumikkutut ittut attatiinnarneqarsinnaasut. Tamanna oqaluu-serisatta siuliani; tassalu illersornissaq pillugu 1951-imi danskit amerikkamiullu isumaqatigiissutaata allanngortinneqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunner-suutip oqaluuserineqarnerani - aamma uppernarsivarput.
Peqatigiit naligiinngittuartillugit naalagaaffeqatigiittoqarsinnaanngilaq ataatsimoorto-qarsinnaananiluuniit.
Inatsisinimmi naammaginartumik tunngavissaqarluta immitsinnut oqaatigisinnaa-vugut inuiaasugut. Taamatut inuiaagatta avammut pissutsit pillugit aalajangiinissamut pisinnaatitaaffeqarpugut (ekstern selvbestemmelsesret) taamalu nunat tamalaat akornanni kinaassuseqarluta. Imaanngilarli Inuit Ataqatigiit akerleriinniarneq siunertarigatsigu. Paarlattuanimmi Danmark tassaalissaaq akerleriinnermik siunerta-qarsimasoq danskit naalakkersuisuisa isumaqatigiinniarnissani tullinguuttuni inuiaat kalaallit namminneq inuiattut aalajangiisinnaatitaanerat, taamatullu inuiattut akueritinniarnissartik - akueriumassanngippassuk.
Ilumoortormi aajuna – seqernup ullaat tamaasa nuisarneratulli aamma ilumoor-tigaluni. Namminersorneruneq pillugu inatsit Nunatta naalakkersuinikkut inooqatigiinnikkullu ineriartorneranut akimmiffiuvoq – soorluttaaq 1953-imi Inatsit tunngaviusoq aperineqaqqaannguarnata uagutsinnut aamma tunniunneqaan-narsimasoq taamaattoq – taakkunatigummi inuiattut akuerineqarnikuunngisaan-narpugut.
Taamaattumik naggataarutaasumik oqaaseqarnitsinni Inuit Ataqatigiinniit piumasa-rissavarput inuiaqatigiit kalaallit 1953-imi pisimasussaagaluartutut taasisinne-qassasut, inuiaqatigiinnut apeqqutigineqassallutik:
Naalagaaffittut namminiilerusunnerluta
Free association/kiffaanngitsumik peqatigiinneq/naligiiffiusumik naalagaaffe-qatiginneq qinerneqassanersoq, imaluunniit
Ullumikkutut namminersornerulerneq ingerlateqqinneqaannassanersoq.
Kingulleq Inuit Ataqatigiit unnersiutiginngilaat inuiattummi taanna aqqutigalugu akuerineqarsinnaanngilavut.
Taamatullu oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiit naatsorsuutigivarput siuliani oqaatigisavut aamma Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitanit ingerlateqqinniarneqaru-maartut.