Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2002/46
22. april 2002
Forslag til forespørgsesdebat i henold til § 35 om mulighed og behov for at revidere reglerne om offentlig hjælp.
Med denne overskrift fremlægger landstingsmedlem Mads Peter Grønvold fra Kattusseqatigiit forslag til forespørgselsdebat.
Spørgsmål om offentlig hjælp drøftes jævnligt gennem forskellige kanaler, også i løbet af en valgperiode.
Socialreformkkommissionen fik bl.a. til opgave at fremkomme forslag til revision af reglerne om offentlig hjælp, og opgaven blev drøftet fra 1995 til 1997. Under behandlingen af sagen blev det konstateret, at tildeling af offentlig hjælp kan være meget forskellig fra kommune til kommune. Derfor opfordrede man kommunerne og KANUKOKA til mere ligelig fordeling af udbetaling af hjælp fra de offentlige i henhold til den gældende lovgivning.
En af opfordringerne er dygtiggørelse af sagsbehandlerne på området, og det er glædeligt, at kommunerne og KANUKOKA på en række områder af egen kraft er i gang med videreuddannelse af deres medarbejdere. Man skal også lægge mærke til, at hinanden nærliggende kommuner virker for mere uniformeret ordning, såsom midtgrønlands kommunale sammenslutning.
Man skal også huske på, at kommunerne via deres selvstyre har ret til at træffe beslutning om dispotitioner om tildeling af offentlig hjælp og forbedringer af den offentlige servicei henhold til deres egen prioritering.
Socialreformkommissionen anbefalede, at tildeling af offentlig hjælp må vægtes ligeligt og administreres derefter.
Som følge heraf bad landstinget landsstyret om ændringer i de sociale sikringsydelser, og som det fremgår af redegørelsen om disse, har man ændret reglerne om takstmæssig hjælp i samarbejde med de berørte organisationer.
Resultatet blev, at man kan få takstmæssig hjælp uden skelen til, hvilken organisation, man tilhører. Man kan også nævne loven om arbejdsløshedsforsikring, som træder i kraft i 2003. Da vi fra Siumut lægger vægt på, at arbejdet foregår i forståelse med relevante parter, er vi tilfredse med Landsstyret hidtidige håndtering af sagen.
Vi er enige med forslagsstilleren i, at de trængende skal have hjælp. Da dette kun kan ske ved henvendelse til kommunen er det vigtigt at henvende sig i tide. Vi har alle ret til at få offentlig hjælp efter berettiget behov. Man skal eksempelvis give meddelelse om opstået arbejdsløshed, og som vi sagde, må man give meddelelse inden problemet reelt opstår, idet man derved letter sagsgangen for alle parter.
Derfor mener vi fra Siumut, at det er meget vigtigt med informationsarbejde, og vi skal opfordre Landsstyret til at virke for mere intensiv informationsvirksomhed om sådanne emner.
Fra Siumut er vi enig med Landsstyret i, at det må betale sig at arbejde, og at offentlig hjælp først skal benyttes, når der er reelt behov herfor.
Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets svar og deres håndtering af emnet til efterretning.
Ruth Heilmann
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/46
21. april 2002
Pisortanit ikiorsiissutit pillugit malittarisassat nutarterneqarnissaannut periarfissat pisariaqartitsinerlu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Taamatut Inatsisartunur ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissamik Inatsisartunut saqqummiutaqarpoq.
Inatsisartuni ikiorsiissutit pillugit oqalliseqartarneq arlalitsigut ingerlanneqartarpoq aamma qinigaaffiup iluani tamanna takornartarineqanngilaq.
Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnissamik Ataatsimiititaliarsuaq sulisinneqarpoq aamma ikiorsiissutit nutarteriffigineqarnissaannik aqqutissiuusseqqusaalluniu, tamanna sulineq 1995-imiit 1997-imut ingerlanneqarpoq. Ikiorsiissutit atortinneqarnerat kommunimit kommunimut assigiinngissitaartorujussuarmik ingerlanneqartut taamanikkut paasisat pingaarutillit ilagaat, taamaattumillu nalimmassaasoqarnissaanik kaammattuuteqartoqarpoq assigiinnerusumik ikiorsiisarnissat inatsisillu naapertorlugit ingerlatsisoqarnissaanik kommuninut KANUKOKA-mullu kaammattuutigineqarluni.
Inatsisit atortinneqarnerinut sullissisut pikkorissartinneqarnerulernissaat kaammattuutigineqartunut ilaavoq, nuannaarutissaavorlu arlalitsigut kommunit KANUKOKA-lu namminneerlutik aamma tassuunakkut sulisorisanik pikkorissaanernit ingerlataqartarmata. Maluginiagassaavortaaq kommunit imminnut qanitariit assigiinnerusumik periuseqalernissamik suliniuteqartarmata, soorlu aamma qeqqani kommuneqatigiit taamatut angusaqarniarsimasut.
Unalu eqqaamaneqartariaqartuuvoq kommunit aamma namminneq pisinnaatitaaffeqartinneqarmata ikiorsiissuteqarnerup annertussusilerneqarsinnaaneranut qanoq ittunik pitsanngorsaatinik atugassaqartitsinissaminnut kiffaanngissuseqartitaallutik, tamannalu namminneq pingaarnersiuinerminni tulleriiaarinerminnut piumagunik ilaatisinnaallugu.
Iluarsaaqqinnermi Ataatsimiititaliarsuaq sulinermini kammattuuteqarpoq pisariaqartitsineq naapertorlugu aammalu innuttaasut pisariaqartitsisut naligiimmik periarfissaqartillugit ikiorsiissuteqartarneq aaqqissuunneqartariaqartoq ingerlanneqartariaqarlunilu.
Tamanna malitseqartinniarlugu Naalakkersuisut Inatsisartunit suliassinneqarnikuupput soorlu Naalakkersuisut akissutaanni isumaginninnermi isumannaallisaatitut tunniunneqartartut allanngortinneqarneri pillugit nalunaarusiap saqqummiunneqarnerata malitsigisaanik annertussusileriikkamik ikiorsiissutit iluarsartuuteqqinneqarneri pisimapput, kattuffiit pineqartut peqataatillugit.
Tassani anguneqarpoq kikkut tamarmik sumut ilaasortaaneq apeqqutaatinnagu periarfissinneqarnerat. Soorlu aamma suliffissaarunnissamut sillimmasiisarneq pillugu inatsit 2003-mi atuutilertussaq taaneqarsinnaavoq, tassunga tunngatillugu isumaqatigiinniarnerit suliffeqarnermi illugiimmik ataqatigiissumillu paaseqateqarluni ingerlasoqarnissaa Siumumit pingaartikkatsigu Naalakkersuisut taamatut suliamik ingerlataqarnerat Siumumit iluarinartuutipparput.
Siunnersuuteqartoq isumaqatigaarput pisariaqartitsisut ikiorneqarnissaat pisariaqartuusoq.Ta-
manna kommunimut saaffiginninnikkut aatsaat pisinnaavoq piffisssaagallartillugulu saaffiginninnissaq pisariaqarpoq, tassami tamatta pisinnaatitaaffigaarput ikiorserneqarnissarput pisariaqartitsinerput pissutissaqarsimassappat, soorlu suliffissaarunnikkut isertitaarunnikkullu inigissamut akiliinissamik ajornartorsiuteqalerneq nalunaarutigineqartussaavoq aammalu ajornartorsiulivinneq pitinnagu oqarnitsitut piffissaagallartillugu saaffiginninnikkut, tamanna piaartumik pigaangat tamanut oqinnerusumik sullinneqarneq pisinnaasarpoq.
Taamaattumik Siumumit pisariaqartutut isigaarput inatsisit periarfiissiissuteqarnerannik paasisitsiniaanissap ingerlanneqarnissaata pingaaruteqassusia, tamannalu pillugu Naalakkersuisut piumaffigineqassasut suli annertunerusumik tassuunakkut paasisitsiniaanermik ingerlataqaqqullugit.
Siumumit Naalakkersuisut isumaqatigaavut isumaqarmata sulineq imminut akilersinnaasariaqartoq, ikiorsiissutinillu pisartagaqarneq aatsaat pisariaqartitsineq naapertorlugu ingerlanneqartariaqartoq.
Taamatut Siumumit oqaaseqarluta Naalakkersuisut akissutaat suliniutinillu ingerlatinerat naammaginartuutillugu tusaatissatut tiguarput.
Ruth Heilmann
Siumut