Samling

20120913 09:27:19
Bilag 1

­­­­                                                                                                                                           Bilag 1

De skattemæssige fradrag m.m.

Nedenfor omtales kort de enkelte fradrag og den fælles­kommunale skat, deres hensigt og virk­­ning samt tidligere års fastsættelse.

1.   Personfradrag  -  § 32, stk. 1.

      Personfradraget er et beregningsmæssigt fradrag, hvis hen­­sigt er, at der kun skal svares skat af den del af ind­komsten (den skattepligtige indkomst), som overstiger personfra­dra­get.

Personfradraget har for årene 1975 til 1986 været fast­sat til kr. 20.000, for 1987 (skattere­formen) til 1991 til kr. 35.000 og for 1992(skatte­omlægnin­gen) til 2002 kr. 40.000.

2.   Standardfradrag  -  § 16, stk. 2.

      Standardfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, hvis hen­sigt er at træde i stedet for "fak­tiske" fradrag, som ikke tilsammen overstiger standardfradraget.

­

Standardfradraget har for årene 1975 til 1989 været fast­sat ­­­­til kr. 4.000, for 1990 til 1998 til kr. 6.000 og for 1999 til 2002 kr. 8.000.

3.   Skattefrit beløb for B-indkomst  -  § 15, stk. 2.

      Det skattefri beløbs hensigt er, at B-indkomster kun be­skattes i det omfang, de tilsammen over­­stiger det skat­­tefri beløb. Det skattefri beløb gælder dog også for indhandlere, selvom ind­handling er A-indkomst.

Det skattefri beløb for B-indkomst har for årene 1975 til 1992 været fastsat til kr. 4.000 og for 1993 til 2002 til kr. 5.000.

4.   Fast fradrag for begrænset skattepligtige løn­mod­tagere  -  § 2, stk. 2.

      Det faste fradrag er et ligningsmæssigt fradrag, hvis hensigt er at træde i stedet for samtli­ge "faktiske" fradrag for begrænset skattepligtige lønmodtagere.


Det faste fradrag har for årene 1975 til 2002 været fastsat til kr. 1.000.


5.   Fælleskommunal skat  -  § 28 a, stk. 2.

      Den fælleskommunale skat er en særlig skatteart, hvis hensigt er at dække det kommunale pro­venutab, som er en følge af den væsentlige forhøjelse (fra kr. 20.000 til kr. 35.000 i 1987 og til kr. 40.000 i 1992) af per­son­fradraget. Provenuet fra den fælles­kommunale skat indgår i sin helhed i skatteudlig­nings­ordningen - kommunernes pro­­venutab ved personfra­dragsforhøjelsen føres således til­bage til kom­munerne via skatteudligningsordningen.

Udskrivningsprocenten, som indførtes i 1987 (skatte­re­for­men), blev for 1987 til 1991 fast­sat til 3 % og for 1992 til 2002 til 4 %.

­­­­­­­­­­­­­

Ilanngussaq 1

                                                                                                                              Ilanngussaq 1


Akileraarutitigut ilanngaatissat il.il.


Ataani naatsumik allaaserineqarput ilanngaatit ataasiak­kaat kommuninullu ataatsimut akile­raa­rut, taakku siuner­taat malunniutaallu kiisalu ukiuni siuliini angissusi­ler­neqartarnerat.


1.   Inummut ilanngaat  ‑  § 32, imm. 1.


Inummut ilanngaat naatsorsuinermi ilanngaataavoq siuner­taraalu inummut ilanngaatip sa­niatigut aningaasarsiat (aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat) ki­simik akileraarute­qar­tinne­qarnissaat.



Ukiuni 1975‑imiit 1986‑imut inummut ilanngaat 20.000 ko­ruuninut, 1987-­imiit (akileraa­rutit iluarsartuunneran­ni) 1991‑imut 35.000 koruuninut aamma­lu 1992‑imiit 2002‑imut­ 40.000 koruuninut angissusilerneqartarsimavoq.



2.   Ilanngaat aalajangersimasoq  ‑  § 16, imm. 2.


Ilanngaat aalajangersimasoq akileraarusiinermi ilanngaa­taa­voq taannalu "ilan­ngaativin­nut" ilanngaammit aalaja­­­ngersimasumit annerunngitsunut taartaal­luni ilan­ngaa­taa­voq. ­­­­­­­­­­


Ilanngaat aalajangersimasoq ukiuni 1975‑imiit 1989‑imut 4.000 koruuninut angissusiler­ne­qartarsimavoq, ­1990‑imiillu 1998‑imut 6.000 koruuninut angissusilerneqartarsima­­­­voq, aammalu 1999-miit 2002-mut 8.000 koruuninut angissusilerneqarluni. 



3.   Aningaasarsiat B‑t akileraaruteqaataasussaanngitsut  ‑  § 15, imm. 2.


Akileraaruteqaataasussaanngitsuni taakkunani isumaginiarneqarpoq akileraaruteqaa­taa­sus­­saanngitsut saniatigut ani­ngaasarsiat B‑t kisimik akileraaruteqartinneqarnis­saat. Aam­mat­­taarli aningaasarsiat B‑t akileraaruteqaa­taa­sussaan­ngitsut tunisassiorfinnut tunisisar­tunut atuup­put­, naak tu­­nisat aningaasarsiat A‑jugaluartut.


Aningaasarsiat B‑t akileraaruteqaataasussaanngitsut uki­uni 1975‑imiit 1992‑imut 4.000 koruuninut angissusiler­ne­qar­tar­simapput 1993‑imiillu 2002‑imut 5.000 koruu­ninut a­ngis­susi­lerneqarsimallutik.


4.   Akissarsiortunut killilimmik akileraartussaasunut ila­nngaat aalajangersimasoq  ‑


§ 2, imm. 2.


Ilanngaat aalajangersimasoq taanna akileraarusiinikkut ilanngaataavoq, tassalu akis­sar­siortunut killilimmik akileraartus­saasunut "ilanngaativinnut" tamanut taartaal­luni ilan­ngaataalluni.


Ilanngaat aalajangersimasoq taanna ukiuni 1975‑imiit 2002-imut 1.000 koruuninut angis­susilerneqartarsimavoq.­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­


5.   Kommuninut ataatsimut akileraarut ‑ § 28 a, imm. 2.


Kommuninut ataatsimut akileraarut akileraarutaavoq im­mik­kut ittoq, siunertaraalu inum­mut ilanngaatip anner­tuumik qaffannerata (1987‑imi 20.000 koruuniniit 35.000 koruu­ni­nut aammalu 1992‑imi 40.000 koruuninut) kingune­risaanik kommunit isertitamikkut an­naa­saannut matussu­taassalluni. Kommuninut ataatsimut akileraarummit iser­titat tamakkii­su­mik akileraarutitigut naligiissaarinermi aaqqissuussiner­mut ilaapput ‑ taamaalillutik inum­mut i­lanngaatip qaffanne­qarneratigut kommunit isertitamikkut an­naasaat akileraaru­titigut naligiissaarinikkut kommuni­nut utertinneqartar­put.


Procenti akileraarusiissut, 1987‑imi atuutilersinneqartoq (aki­leraarutit iluarsartuunne­ran­ni), 1987‑imiit 1991‑imut­ 3 %-­imut angissusilerneqartarsimavoq aammalu 1992‑imiit 2002-imut 4 %‑imut angissusilerneqarsimalluni.