Samling
Læsevejledning til Landskassens Regnskab
Regnskabet består af dette hovedregnskab og et specifikationshæfte, Bilag 1.
Hovedregnskabet
Hovedregnskabet består af en beretning og en resultatopgørelse med tilhørende noter.
I beretningen redegøres for de væsentligste afvigelser i forhold til budgettet. Herudover er der oplysninger om Grønlands Hjemmestyres økonomiske udvikling i de seneste 3 år.
Resultatet er opgjort efter de regler, der blev indført i 1992, d.v.s. det samlede resultat af Grønlands Hjemmestyres indtægter, driftsudgifter, anlægsudgifter og udlån. Det kaldes også DAU-regnskab. Anlægsudgifter er dog siden 2000 udgiftsført med hele det bevilgede beløb, idet bevillingerne er overført til en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond.
I resultatopgørelsen er indtægter vist med negativt fortegn.
I noter til resultatet gives uddybende kommentarer eller specifikationer til de enkelte regnskabsposter i det omfang det anses nødvendigt for forståelse af regnskabet.
Bilag 1
Landskassens Regnskab, Bilag 1 indeholder 4 afsnit:
1. Læsevejledning.
2. Resultatopgørelse på hovedkontoniveau.
3. Specifikation af hovedregnskabets note
101 på de enkelte nettostyrede virksomheder.
4. Beretning og regnskab for de enkelte aktivitetsområder opstillet og sammenholdt med bevillingerne.
Godkendelse af Landskassens Regnskab
I Landstingslov nr. 23 af 3. november 1994 om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen m.v. er det fastsat, at Landsstyret senest på Landstingets efterårssamling skal fremlægge et revideret Landskasseregnskab for det foregående finansår.
Landstinget har antaget et statsautoriseret revisionsfirma til at revidere regnskabet. Revisionen giver regnskabet en påtegning. Denne er optrykt i regnskabet.
På Landsstyrets vegne forelægger Landsstyremedlemmet for Økonomi regnskabet for Lands-tinget. Landstinget sender regnskabet til Udvalget for Revision af Landskassens Regnskaber, kaldet Revisionsudvalget. Revisionsudvalget modtager et af revisionen udarbejdet revisionsprotokollat og anmoder Landsstyret om en skriftlig redegørelse til besvarelse af anbefalinger og bemærkninger i protokollatet.
Revisionsudvalget foretager en bedømmelse af, om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med de givne bevillinger, om virkningerne af de givne bevillinger svarer til det ved bevillingernes vedtagelse forventede, og om Hjemmestyrets værdier er forvaltet økonomisk forsvarligt.
Derudover tager Revisionsudvalget stilling til de statsautoriserede revisorers revisions-protokollat og til Landsstyrets besvarelse af protokollatet.
Senest på efterårssamlingen i året efter regnskabsårets udløb afgiver Revisionsudvalget en betænkning, som indeholder udvalgets stillingtagen til regnskabet. Denne betænkning indgår i Landstingets behandling af Landskassens Regnskab.
Nunatta karsiata Naatsorsuutaasa atuarnissaannut ilitsersuut
Naatsorsuutit tassaapput naatsorsuutit pingaarnerit uku aammalu mappersagaq nassuiaatinik imalik, Ilanngussaq 1.
Naatsorsuutit pingaarnerit
Naatsorsuutit pingaarnerit tassaapput nalunaarut inernerillu nalunaarsorsimaffiat nassuiaatitalik.
Nalunaarummi tassani missingersuutinut sanilliullugu nikingasoorutit pingaarnersaat nassuiaateqarfigineqarput. Tamatuma saniatigut Namminersornerullutik Oqartussat ukiuni ki-ngullerni pingasuni aningaasaqarnikkut ineriartorsimanerat pillugu paasissutissaqarpoq.
Angusat malittarisassat 1992-imi atuutilersut malillugit naatsorsorneqarput, tassa imaappoq Namminersornerullutik Oqartussat isertitaattut, ingerlatsinermut aningaasartuutaattut, sanaartornermut aningaasartuutaattut kiisalu taarsigassarsiarititaattut tamakkiisutut. Aamma taaneqartarpoq IST. Taamaattorli 2000-imut sanaartornermut aningaasartuutit aningaasaliissutit aningaasartaat tamakkerlugit aningaasartuutitut nalunaarsugaapput, aningaasaliissutimmi sanaartornermut iluarsaanermullu aningaasaateqarfimmut nuunneqarmata.
Angusat nalunaarsorsimaffianni isertitat siornatigut minusitaqarput.
Angusanut nassuiaatini naatsorsuutit paasineqarnissaannut pisariaqartitsineq naapertorlugu immikkoortunut ataasiakkaanut taakkunani itisilerutaasunik oqaaseqaateqartoqartarpoq erseqqissaateqartoqartarluniluunniit.
Ilanngussaq 1
Nunatta karsiata naatsorsuutaani, Ilanngussaq 1 immikkoortunik sisamanik imaqarpoq:
1. Naatsorsuutit atuarnissaannut ilitsersuut.
2. Kontuni pingaarnerni angusanik naatsorsuutit.
3. Suliffeqarfinni namminersortitani ataasiakkaani naatsorsuutini pingaarnerni nassuiaat 10-mik immikkoortortalersuineq.
4. Suliassaqarfinnut ataasiakkaanut nalunaarutit naatsorsuutillu aningaasaliissutinut ataasiakkaanut inissititerlugit sanilliuttarlugillu.
Nunatta karsiata naatsorsuutaasa akuerineqarnerat
Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuuseriveqarnerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 23, 3. november 1994-imeersumi aalajangersarneqarpoq Nunatta karsiata ukiumut aningaasanut inatsiseqarfiusumut qaangiuttumut naatsorsuutai kukkunersiorneqarsimasut kingusinnerpaamik Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni Naalakkersuisut saqqummiuttassagaat.
Inatsisartut kukkunersiuisarfik naalagaaffimmit akuerisaasoq naatsorsuutinik kukkunersiusisussatut sulisussarsiarisimavaat. Kukkunersiuisut naatsorsuutinut oqaaseqaasiussapput. Taanna naatsorsuutini ilanngullugu saqqummiunneqarpoq.
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup Naalakkersuisut sinnerlugit naatsorsuutit Inatsisartunut saqqummiutissavai. Inatsisartut naatsorsuutit Nunatta karsiata Naatsorsuutaasa Kukkunersiorneqartarnerannut Ataatsimiititaliamut, Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamik taaguutilimmut, nassiutissavaat. Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap kukkunersiuinermi allattaavik kukkunersiuisunit suliarineqarsimasoq tigussavaa, allattaavimmilu kaammattuutit oqaaseqaatillu akissuteqarfigineqarnissaannut Naalakkersuisut allakkatigut nassuiaateqaqqullugit.
Ataatsimiititaliap aningaasartuutit isertitallu akuersissutigineqartut naapertorlugit ingerlanneqarsimanersut, akuersissutaasut sunniutaat akuersissuteqarnerup nalaani naatsorsuutigineqartunut naapertuuttuunersut kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasanik nalilinnik pigisaat aningaasaqarnikkut illersorneqarsinnaasumik ingerlanneqarsimanersut naliliiffigissavai.
Tamakku saniatigut Kukkunersiunermut ataatsimiititaliap kukkunersiuisut naalagaaffimmit akuerisaasut kukkunersiuinermi allattaavii aammalu Naalakkersuisut allattaavimmut akissutaat isummerfigissavai.
Kukkunersiuinermi ataatsimiititaliaq ukiup naatsorsuusiorfiusup naaneranit ukiumi tulliuttumi kingusinnerpaamik ukiakkut ataatsimiinnermi isumaliutissiissummik saqqummiussissaaq. Isumaliutissiissut taanna Inatsisartut Nunatta karsiata Naatsorsuutaanik suliarinninneranni ilaasarpoq.