Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/11
10. maj 2002
Beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens regnskaber 2001
1. behandling
Indledningsvis skal vi Siumut udtale at vi vil tage Landsstyrets forelæggelse af Landskassens Regnskab for 2001 til efterretning, og allerede på forhånd indstille at regnskabet henvises til behandling i Landstingets Revisionsudvalg som foreskrevet forinden fremlæggelse til endelig godkendelse ved 2. behandlingen af beslutningsforslaget til efterårssamlingen.
Efter disse indledende bemærkninger fra Siumut har vi følgende bemærkninger til Landsstyrets forelæggelse:
Siumut er glad for at Landsstyret klart gør rede for hvilke positive konsekvenser for samfundet bevillingerne i 2001 har haft.
Regnskaberne for sidste år viser at den lave arbejdsløshed har bevirket at de sociale ydelser ikke er steget. Da forklaringerne til bevillingernes nytteeffekt via landsstyrets forelæggelse er klare, og uden at gentage hvilke forbedringer der har været, bemærker vi fra Siumut at vort lands produktion til eksport af skaldyr har haft en positivt effekt på beskæftigelsen og indtægterne. Dette viser at produktionen af fisk og skaldyr, som vort lands økonomi også vil være meget afhængig af i fremtiden, er af afgørende vigtighed.
Derfor vil vi fra Siumut særligt fremhæve at vi finder det vigtigt at man i den kommende tid til stadighed baner vej for at omstruktureringen af fiskeriet sker på en god og hensigtsmæssig måde.
Gennem landsstyrets forelæggelse viser driftsudgifterne for 2001, at der indenfor Direktoratet for Sociale Anliggender’s og KIIIP’s områder har været et større forbrug end forventet.
Uden at gentage hvad vi sagde under drøftelsen af den forrige dagsordenspunkt om tillægsbevillingslov for 2001 skal vi allerede meddele at vi har bidt mærke i at Finansudvalget vedrørende overskridelserne indenfor Socialdirektoratet’s og KIIIP’s områder og også vedrørende andre forhold rejser flere spørgsmål og påpeger forhold, og henstillet at disse undersøges nærmere af Revisionsudvalget. Da denne henstilling er på sin plads indstiller Siumut at disse undersøges nærmere i Revisionsudvalget.
Under sidste års forårsamling udtalte vi at vi var glade for at erfare at Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked nu var færdig med at udarbejde et rammeinstruks, som har været efterlyst af Revisionsudvalget over flere år.
Vi har haft tiltro til dette da den ikke kan undværes i økonomistyringen. Siumut ønsker at Revisionsudvalget vurderer, udover at man undersøger overskridelserne sidste år og tillægsbevillinsgprocessen, om de eksisterende administrative retningslinier, der ligger til grund for arbejdet mellem ressortdirektoraterne og Økonomidirektoratet, hænger sammen med de gældende retningslinier.
Udover de store overskridelser i et par direktorater finder Siumut det også væsentligt at nævne de stigende administrationsudgifter gennem de sidste par år. Hvis man kigger regnskabet igennem kan man se at disse er steget med 17 milllioner fra 2000 til 2001, ligesom tendensen har været den samme i de foregående år. Baggrunden for at vi nævner dette fra Siumut er at vi gennem de sidste mange år har påpeget dette. Ligeledes har Landsstyremedlemmet for Økonomi på landsstyrets vegne i den senere tid flere gange været fremme med de budskab at driftsudgifterne og ikke mindst administrationsudgifterne må holdes i ave og så vidt muligt nedbringes. Dette finder Siumut helt på sin plads, og skal i den forbindelse opfordre Landsstyret til at de vitterligt gør noget ved problemet, bl.a. i forbindelse med budgetlægningen for næste år, og at de også overfor landstinget sender signaler om hvad der bør gøres i fremtiden.
Siumut er velvidende om at landsstyret har haft adskillige konsulentfirmaer til at undersøge og udarbejde rapporter i dyre domme uden synderlige konkrete resultater, hvorfor tiden synes at være til at vi får klare bud fra landsstyret (til at holde administrationsudgifterne i ave/bringe dem ned).
I forbindelse med en gennemgang og revision af sidste års regnskab skal man selvfølgelig ikke kun kigge på overskridelser, men man skal også undersøge forskellige konti, hvor der har været et mindreforbrug. Siumut bemærker at der har været flere konti hvor der har været et mindreforbrug, blandt andet i konto 30 16 21 (sæsonledighedsbekæmpelse), som vi mener bør undersøges nærmere, da det i.f.m. med behandling af bevillinger også bør vurderes hvilket samfundsmæssig effekt disse har haft.
Afslutningsvis med tak for det fremlagte regnskab tager Siumuts Landsstyrets forelæggelse af Landskassens Regnskab for 2001 til efterretning.
Med disse bemærkninger fra Siumut overgiver vi hermed regnskabet for 2001 inklusive de emner som blev berørt under behandlingen af pkt. 22 om tillægsbevillingslov, og ikke mindst vore bemærkninger, til afsluttende behandling i Landstingets udvalg til revision af landskassens regsnkab.
Lars Karl Jensen
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/11
10.maj 2002
Landskarsip 2001-imi naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat pillugit aalajangiiffigisassatut siunnersuut
(Siullermeernera)
Siullermik Siumumit oqaatigeqqaassavarput Landskarsip 2001-imut naatsorsuutanik Naalakkersuisut saqqummiussaat tusaatissatut tiguniaratsigit. Aalajangiiffigissassatullu siunnersuutip aappassaaneernisaanut ukiamut pisussamut akuerisassanngorlugit saqqummiunneqartinnagit suleriaaseq malillugu Inatsisartut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaannit suliarineqarnissaat inassutigeriissallutigu.
Siumumiit taamatut aallaqqaasiilluta, Naalakkersuisut saqqummiussaat imatut oqaaseqarfigissavavut:
Siumumiit nuannaarutigaarput 2001-mi aningaasaliissutaasut ingerlanneqarneranni sutigut inuiaqatigiinnut pitsaasumik sunniuteqarsimanerat Naalakkersuisut ersarissumik saqqummiummatigit.
Ukiup qaangiuttup takutippaa suliffissaaleqinerup appasinneratigut ikiorsiissutinut aningaasartuutit annertusisimannginnerat. Uani Naalakkersuisut saqqummiussaatigut aningaasaliissutit kaaviaartinneqarnerannut nassuiaataasut ersarimmata, pitsanngoriaataasuni taagorneqartut uterfigalugit taasaqafiginngikkaluarlugit, Siumumiit maluginiarparput nunatta avataanut nioqqutissiorneq, uani qaleruallit eqqarsaatigalugit, suliffissaqarniarnikkut isertitatigullu pitsanngoriaateqarnerat. Tassuuna erserpoq aalisakkanik qalerualinnillu nioqqutissiorneq Kalaallit nunnatta aningaasarsiornerani suli anertuumik siunissamut ungasinnerusumut isumalluutigiuagassarput pingaaruteqartuusoq. Taamaattumik piffissami aggersumi aalisarnerup aaqqissussaanerata pitsaasumik isumatuumillu aqqutissiuunneqartuarnissaa Siumumiit pingaartillugu immikkut tikkuarusupparput.
Naalakkersuisut saqqummiussaatigut 2001-mi ingerlatsinermut aningaasartuutit takutippaat Isumaginninnermut pisortaqarfiup kiisalu KIIIP iluani naatsorsuutigisamiit annertunerusumik atuisoqarsimasoq.
Oqaluuserisap uuma siuliani tassalu 2001-mut ilassutitut aningaasaliissutit oqaluuserineranni Siumut sinnerlugu saqqummiunneqartut uterfiginngikkaluarlugit oqaatigeriissavarput maluginiarluaratsigu Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq - suliassaqarfinni Isumaginninnermut pisortaqarfiup kiisalu KIIIP-p ingerlatsinermini qaangiisimaneranut allanullu tunngasunik arlaqartunik apeqqusersuilluni tikkuagaqartoq tamakkualu kukkunersiuinermut ataatsimiitamit misissorneqarnissaat kaammattuutigalugit, taamatut kaammattuuteqarneq pissusisamisoormat Siumumiit kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamit tamakkua missisorluarneqarnissaat inassutigaarput.
Siorna upernaakkut ataatsimiinermi oqaatigaarput, ukiuni arlaqalersuni Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata ujartortagaa, tassalu Isumaginninnermut Suliffissaqartitsinermullu Pisortaqarfiup - ingerlatsinermut najoqqutassiaq (Rammeinstruks) suliaralugu naammassisimagaa paasigatsigu tamanna nuannaarutigalugu.
Tamanna isumalluarfigisimavarput aningaasanik aqutsinermi pinngitsoorneqarsinnaanngimmat, Siumumiit ukiumi uani atuinerusoqarsimanerup aningaasaliissutillu ilassutissaanik suliaqarnermi suleriaasiusimasup misissuiffigineqarnissaanut ilanngullugu - ingerlatsinermut najoqqutassat pioreersut, pisortaqarfiit pineqartut Aningaasaqarnermullu Pisortaqarfiup akornanni sulinermi ingerlatsinermut najoqqutarineqartut, suleriaatsinut ataqatigiissumik inissimanersut ilanngullugit kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut Siumumiit naliliiffigeqquavut
Pisortaqarfiit marlussuit sippuingaatsiarsimanerisa saniatigut aamma Siumut-miit eqqaasariaqartutut isigaarput, allaffissornermi ukiuni kingullerni aningaasartuutaasarsimasut amerliartorneri. Naatsorsuutit qimerluualaaraanni takuneqarsinnaavoq 2000-miit 2001-imut miliuuninik 17-nik amerleriarsimasut aammalu ukiut kingulliit nikittarsimanerit qimerluualaaraanni amerliartorsimaneri ersaripput.
Siumumiit maluginiarneranut tunngavigaarput ukiuni kingullerni arlaqalersuni ataasiarani Siumut tungaaniit tamanna uparuarneqartarsimammat. Aammattaaq Naalakkersuisut sinnerlugit Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq ataasiarani piffissaq kingulleq saqqummeqattaarpoq ilaatigut oqariartuutigalugu ingerlatsinermut aningaasartuutit minnerunngitsumillu allaffissornermut aningaasartuutit pakkersimaarfigineqartariaqartut sapinngisamillu millisarneqartariaqartut. Tamannalu Siumumiit pissusissamisoorluinnartutut isigalutigu oqaatigissavarput Naalakkersuisut kaammattorniaratsigit qanoq iliuuseqarnissartik pimoorullugu tamanna suliniutigisariaqaraat ilaatigut aappaagumut missigersuusiornermut atatillugu aammalu siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu iliuusissanik inatsisartunut tikkuussillutik.
Siumumiit ilisimaarilluarparput Naalakkersuisut siunnersortinik arlalinnik aningaasartuutaangaatsiartunik misissuititsisarsimasut annertunerusumik tigussaasumik kinguneqanngitsumik taamaattumik piffissanngorsorinarpoq maannagaaq taamatut iliuuseqartoqarnissaanut.
Ukiup aningaasaliiffiusup naanerani aningaasanik ingerlatsinermut naatsorsuutit kukkunersiorneqartarnerannut atuinerusimanerunermut pissutaasut kisiisa suliassatut isigineqanngillat aamma ilanngullugit atuinikunnerusimanernut tunngasut misissorneqartussapput. Siumumit maluginiarpavut konto arlaqartut atuinikiffiunerusimasut soorlu konto 30 16 21 (ukiup ilaani suliffissaruttarnermut akiuiniarneq) misissorneqartariaqarput inuiaqatigiinnut sunniutigisinnaasat ilanngullugit aningaasaliissutinik suliaqartarnermi nalilersortariaqarmata.
Naggataatigut, naatsorsuutit saqqummiunneqartut qujassutigalugit, Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Nunatta karsiata 2001-mut naatsorsuutaanut Naalakkersuisut saqqummiussaat tusaatissatut tiguavut.
Siumumiit taamatut oqaaseqarluta, 2001-mut naatsorsuutit tassunnga ilangullugit imm. 22-mi tassalu; 2001-mut ilassutitut aningaasaliissut saqqummiunneranni pineqartut minnerunngitsumillu Siumumit oqaaseqaatigut ilanngullugit. Inatsisartut Nunatta karsianut Naatsorsuutaanut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamut inaarutaasumik suliarineqarnissaannut suliassangortippavut.
Lars Karl Jensen
Siumut