Samling
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
Mogens Kleist UPA 2002/11-1 |
Den 10. maj 2002 |
|
Til Beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens regnskaber 2001 har Kattusseqatigiit følgende bemærkninger.
Landsstyremedlemmet for Økonomi oplyser i sin fremlæggelse, at regnskaberne har været bedre end budgetterne, ja, det har vi også kunnet lægge mærke til i Kattusseqatigiit, vi har således primært konstateret at indtægterne er øget.
Dette viser netop hvorledes det står til med vores økonomi, og det er at den forventede underskud på 80,0 millioner kroner omvendt er blevet til et overskud på 85,0 millioner kroner, vi skal samtidig hermed udtrykke, at der i forbindelse med tillægsbevillingerne sidste år er blevet ydet ekstra store tillægsbevilling til Sundhedsvæsenets drift.
Landskassen har i dag præsteret et overskud på 5 mio. kroner og med hensyn til forholdene på sigt, må vi fra Kattusseqatigiit udtrykke, at vi må bestræbe os på at få en fornuftig og balanceret økonomi og det har vi givet udtryk for adskillige gange fra denne talerstol.
Hvis vi skal opnå en balanceret økonomi, må vi fra Kattusseqatigiit udtrykke, at det er nødvendigt at budgetoverslagene følges, det er jo ikke længere blevet noget særsyn, at vi når året er omme begynder at tære på reserverne. Hvorfor skal Landsstyret dog fortsætte med at tære på disse når enkelte direktorater begår fejldispositioner ? Det er ligesom de foretager dispositioner efter hvorgodtbefindende uden nogen former for retningslinier, de agerer uden nogen form for respekt for den lov til har vedtaget. For at sige det klart, er det måske måden at lave lov på. Det er jo et faktum, at der er blevet brugt 59,0 millioner uden godkendelse.
Med hensyn til enkelte landsstyremedlemmer, skal vi fra Kattusseqatigiit meddele, at vi ikke kan acceptere deres måde at administrere økonomien på.
Vi er bekendt med, at Direktoratet for uddannelse allerede i maj sidste år har vidst at de kommer til at overskride bevillingerne men trods det har de først reageret ved årets slutning efter anmodning fra Landsstyremedlemmet for økonomi.
Vi vil på det kraftigste påpege dette, vi vil her samtidig anmode Revisionsudvalget om at foretage en nøje undersøgelse af hvad direktoratet har gjort for at rette op på det passerede.
Vi vil også udover det fra Kattusseqatigiit give udtryk for, at der også skal foretages en undersøgelse af hvad der rent faktisk er sket i kolligieadministrationen, KAF, for de er nødvendigt at få indsigt i om deres argumenter med hensyn til overforbruget holder, vi vil samtidig vide hvad de har af forklaringer til den ikke bevilgede overforbrug.
Vi vil samtidig få indsigt, hvordan Landsstyremedlemmet har orienteret Landstingets Finansudvalg og sine kollegaer i Landsstyret for at nå til en tilbundgående vurdering af det passerede.
De af landstinget bevilgede midler andrager 492,0 millioner kroner trods det er der sket en overskridelse på 34,0 mio. kroner og når vi lægger dette tal til har udgifterne været på 526, 0 millioner kroner.
Kort sagt, har Direktoratet haft en overskridelse på 34,0 mio. kr. og disse midler er altså blevet forbrugt udover det bevilgede. Hvordan vil Landsstyremedlemmet mon af forklare dette fra denne talerstol.
Hvordan kan det ske, at der er sket en forbrug uden godkendelse ? Hvornår blev det konstateret, at overforbrug bliver en realitet ? Hvad har Landsstyret foretaget sig, da overforbruget blev konstateret ? Er Landsstyremedlemmet for Øknomi blevet konsulteret, da det blev en realitet at bevillingerne vil blive overskredet ?
Efter det til os oplyste har nogen først reageret syv måneder efter at overforbruget blev en realitet, er det måden at drive en stram økonomisk politik på, som Landsstyret ynder at udtrykke ?
Vi skal ligeledes udtrykke vores krav om at lignende undersøgelse foretages i Direktoratet for Sociale anliggender, idet overforbruget der udgør 25 millioner kroner, vi har således kunnet konstatere, at overskridelserne på enkelte konti har været betydelige ?
Direktoratet har siden september været klar over at overskridelse vil ske, hvad der rent faktisk er sket, vil vi i Kattusseqatigiit anmode Revisionsudvalget om at undersøge.
Vi vil i Kattusseqatigiit ligeledes gerne få en forklaring på, hvad Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender har af forklaring på overskridelserne.
Landsstyremedlemmet for Økonomi har jo blandt andet anmodet Revisionsudvalget om nøje at vurdere enkelte konti.
Budgetlovens § 1 stk. 3 er ikke blevet brugt ” Der må ikke foretages forbrug før endelig godkendelse foreligger ”.
Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit meddele, at de ansvarlige her i salen bliver underlagt nøje vurdering. Hvor ligger ministeransvarlighedsloven egentlig ?
Vi vil ligeldes gerne vide, hvad den hovedansvarlige Landsstyreformand egentlig har foretaget sig i denne sag ? Det er jo et faktum, at 59,0 millioner kroner er blevet brugt uden forudgåedne godkendelse.
Med hensyn til skattemyndigheden har vi kunnet konstatere, at restanceforhold endnu ikke er blevet rettet op, vi vil i den forbindelse gerne vide hvad der rent faktisk er sket ?
Styringen af økonomien i Sundhedsdirektoratet har vi gentagne gange herfra talerstolen påpeget og vi har nu kunnet konstatere, at en af de ting der endnu ikke er blevet reguleret er rejseforskud, vi skal samtidig hermed kræve, at der bliver produceret nøje retningslinier.
Anlægsfondens drift er ved at komme på plads, men der er dog fortsat ting der skal rettes op, idet der jo på grund af mangel på midler er blevet forbrugt 21 millioner kroner, vi skal derfor fra Kattusseqatigiit anbefale, at dette forhold bliver rettet op hurtigst muligt samtidig skal vi anbefale at man tager denne post i betragtning i forbindelse med budgetlægningen for næste år.
Men hensyn til ESU skal vi påpege, at klare retningslinier fortsat manglere, vi skal fra Kattusseqatigiit anbefale, at dette forhold bliver underlagt en undersøgelse af udvalget.
Med disse bemærkninger skal vi anbefale, at Revisionsudvalget foretager en nøje undersøgelse.
Vi håber således, at vores spørgsmål til enkelte Landsstyremedlemmer bliver besvaret.
Kattusseqatigiit 10.05.2002
Kandidatforbundet.
Mogens Kleist
UPA 2002 / 11.
Landskarsip 2001-imi naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat pillugit aalajangiif-figisisassatut siunnersuummut Kattuseqatigiinniit imatut oqaaseqaateqassaagut:
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup saqqummiussamini taakkartorpaa naatsorsuutit missingersuusianinngaanniit pitsaanerusimasut, aap, tamanna uaguttaaq Kattusseqatigiinniit maluginiarsimavarput, tassa isertitat amerlanerulersimanerat annerusumik eqqarsaatigalugit.
Tamatuma takutiinnarpaa aningaasaqarnitta qanoq inissisimanera, tassalu amingartoo-rutissaagalugit minnerpaamik 80.0 mio krone-iniit illuatungerluinnaanut saassimammat 85.0 mio pitsaanerusumik, aammaattaaq oqaatigisariaqarparput immikkut aningasaliisimanerit eqqarsaatigissagutsigit Peqqinnissaqarfimmut aningaasaliisimanerit ukioq kingulleq annertu-simammata.
Ullumikkut landskarsi sinneqartooruteqarsimavoq 5.0 mio, siunissarlu ungasinnerusoq isigalugu Kattusseqatigiinniit oqaatigerusupparput pitsaasumik patajaattumillu aningaasatigut aqutsinissaq siunniuttariaqaratsigu, taamatut ataasiarata manna oqaluttarfik aqqutigalugu oqariartuu-tigisarsimavarput.
Patajaattumik aningaasatigut ingerlatsiniarutta ukiumiit ukiumut missingersuusiat pitsaa-nerusumik malinneqartarnissaat Kattusseqatigiinniit oqaatigiuarsimavarput, tassalu ukiup ingerlalereernerani aningaasanik sillimmatinik aallertarneq kiisa takornartaajunnaarpoq.Sooq Naalakkersuisut piumallerlutillu aallerfigiuaannassavaat pisortaqarfimminni aningaasatigut missingersuusiatik eqquutsissinnaanngikkunikkit? Allaanngiivippoq piumasarsuinnarlutik ingerlatsisut ersarissumillu maleruagassatik, tassalu inatsisiliartik soqutiginngilluinnarlugu ingerlatsiniartut. Ersarissumik oqaatigalugu, tassa inatsisaattuliorneq. Imaammammi aningaasat akuersissutigineqarsimanngitsut minnerpaamik 59,0 mio atorneqarsimammata.
Naalakkersuisoqarfiit ataasiakkaat eqqarsaatigissagutsigit Kattusseqatigiinniit oqaatige-rusupparput aningaasatigut ingerlatsisimanerit akuersaarsinnaangilluinnaratsigit.
Nalunngilarpummi Ilinniartitaanermut Pisortaqarfik (KIIIP) ukioq kingulleq maj-imili nalusimanngikkaa aningaasanik sippuinissartik, taamaattorli aatsaat ukiup naaliivinnerani qisuariaateqarsimapput aningaasaqarnermut Naalakkersuisup piumasaqaateqarsimanera tun-ngavigalugu.
Tamanna sakkortunerpaamik Kattusseqatigiinniit uparuarusupparput, sukumiisumillu kukku-nersiunermut ataatsimiitsitaliaq misissueqqullugu piffissap iluani qanoq Pisortaqarfimmiit aaqqiiniartoqarsimanersoq.
Immikkut ilanngullugu Kattusseqatigiinniit oqaatigerusupparput Ilinniartut Ineqarfiisa Allattoqarfiat (KAF) immikkut misissuiffigineqassasoq sukumiisumik, tassami paasisariaqarparput aningaasanik atuivallaarsimanermi tunngavigisaat eqqortortuunersoq aammalu aningaasanik sippuisimanerit (akuersissutigineqarsimanngitsut) qanoq nassuiar-sinnaaneraat sukumiisumik paaserusukkatsigu.
Aammalu Ilinniartitaanermut Naalakkersusisoq Aningaasaqarnermut ataatsimiitsitaliamut aammattaaq Naalakkersusisoqatiminut qanoq paasissutissiisimanersoq ilanngullugu qulajaaf-figeqqussavarput sukumiisumik naliliinissaq maani inimi anguniarlugu.
Tassami inatsisisartutigut akuersissutaasimasut annertussuseqarmata 492.0 mio-inik, taamaat-torli sippuisimapput 34.0 mio-inik, taakkualu katikkutsigit aningaasartuutaasimasut anner-tussuseqarput 526,0 mio.
Naattumik oqaatigalugu Pisortaqarfik atuivallaarsimavoq 34,0 mio.kr. taakkualu immikkut akuersissutaasimasut saniatigut “akuersissuteqarani”atorneqarsimapput.
Ilinniartitaanermut Naalakkersuisup tamanna qanormita nassuiarsinnaavaa manna oqaluttarfik aqqutigalugu.
Aningaasatigut sooq taama inatsisitigut akuersissuteqanngitsunik atuisoqarsimava? Qanga paasineqarpa atuivallaartoqarnissaa? Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarsimappat paasineqarmat atuivallaartoqarnissaa pasitsaanneqarmat? Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq tusaaniarneqarsimavaa sippuinissaq paasineqarmat ?
Paasisagummi malillugit aatsaat qaammatit arfineq marluk qaangiummata qisuariartoqarsima-voq, tamanna aningaasatigut patajaattumik tassa aqutsineeq ?
Naalakkersuisut oqaatigiuartagaat.
Isumaginninnermut Pisortaqarfik ilanngullugu sukumiisumik misissuiffigineqarnissaa aammattaaq oqaatigerusuparput.Pisortaqarfimmimi sippuisimanerit 25,0 mio kr-inik annertussuseqarmata, maluginiakkatta ilagaat missingersuutini konto-t ataasiakkaat ilaatigut annertuunik atuisarsimammata.
Pisortaqarfimmi naluneqarsimanngilaq ukioq kingulleq september-imili aningaasanik sippuisoqassasoq, tamatumunngalu qanoq pisoqarsimanera Kattusseqatigiinniit kukku-nersiuinermi ataatsimiitsitaliamut aammattaaq sukumiisumik misissuisoqarnissaa inner-suussutigerusupparput.
Isumaginninnermi Naalakkersuisup sippuinissat qulakkeerneqarmata qanoq pisoqarsimanersoq nassuiarsinnaaneraa Kattusseqatigiinniit ilanngullugu paaserusupparput.
Tassami Aningaasaqarnermut ataatsimiitsitaliap kukkunersiuinermut ataatsimiitsitaliamut maluginiaqqusaasa ilagimmassuk sukumiisumik konto-nut ataasiakkaanut misissuinissaanut innersuussaqarmat.(takkua immikkoortup tulliani aningaasaqarnermut ataatsimiitsitaliamiit saqqummiunneqartussaammata maannakkut unitsiinnarallassavakka tusaqqittussaagatsigit).
Missingersuusiornermi inatsimmi § 1 imm.3 atorneqarsimanngilaq, taamaattoq unioqqut-sinneqarsimavoq, tassami imatut allaqqammat “Aningaasaliissuteqarnissamik sioqqutsisumik akuersissuteqareertoqartinnagu aningaasanik atuisoqarsinnaanngilaq”.
Taamaammat Kattusseqatigiinniit oqaatigerusupparput unioqqutitsisimanermi akisussaasut maani inimi naliliiffigisariaqartutut isigigatsigit. Tassami sumiippa Naalakkersusisutut akisussaaffik aammalu Naalakkersusisut siulittaasuat Naalakkerusisoqatiminut aqutsisoq sulianut tunngatillugu qanoq iliuseqarsimanersoq paaserusupparput.
Akileraaruserisoqarfimmut tunngatillugu maluginiakkatta ilagaat, akiligassat akitsuutinut tunngasut ilaat suli aaqqinneqarsimanngimmata, paaserusunnarpoq sooq taamatut pisoqar-simanersoq.
Peqqinnissaqarfiup iluani aningaasatigut aqutsineq ataasialernagu manna oqaluttarfik aqqutigalugu oqariartuuteqartarsimavugut, maluginiakkattalu ilagaat angalanerni siumoortar-simanerit suli aaqqiivigineqarsimanngitsut aammalu Pisortaqarfik ersarissumik malittarisassaqarnissaa Kattusseqatigiinniit kaammattuutigerusullugu.
Sanaartornermut Aningaasaateqarfiup kiisami ingerlanneqarnera aaqqikkiartulerpoq, taamaattorli suli ingerlatseriaatsimut tunngasut aaqqitassatut taasariaqarput, aningaasanimmi amigaateqarnermi atortoqarsimavoq 21,0 mio kr-inik, taakkualu piaartumik aaqqivigineqarnissaat Kattusseqatigiinniit innersussutigisissavagut. Aappaagussamullu missingersuusiornissami ilanngunneqarnissaat malugeqqussagatsigit.
ESU-mut tunngatillugu oqaatigissavarput maleruagassat ersarissut suli amigaataammata, qanimullu malinnaaffigineqarnissaat Kattusseqatigiinniit innersussutigissallugit ataatsi-miitsitaliap misissuinissaani.
Taamatut oqaaseqarluta inarsisartut Kukkunersiuinermi ataatsimiitsitaliaat sukumiisumik misissuinissaat kaammattorusupparput.
Neriuutigaarpullu apeqquteqaatigisimasagut Naalakersusisunit ataasiakkaaniit akineqarumaartut.