Samling

Den 19. april 2001                                                                                                       FM 2002/11

Forslag om godkendelse af Landskassens Regnskab for 2001

(Landsstyremedlemmet for Økonomi)

Forelæggelsesnotat.

Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge Landskassens Regnskab for finansåret 2001.

Landskassens Regnskab afspejler den generelle udvikling, der har været i 2001, hvor samfundet var i en af de sene faser af en højkonjunktur.

Arbejdsløsheden var fortsat lav, og der var en stor produktion i samfundet, men specielt fiskerne oplevede, at verdensmarkedspriserne på rejer lå på et lavt niveau i året.

Den lave arbejdsløshed medførte, at udgifterne til overførselsindkomster var små. Samtidigt var der en positiv indkomstudvikling udenfor rejefiskeriet, hvilket gav Landskassen væsentligt større skatteindtægter end forventet i 2001.

Hjemmestyret solgte i 2001 hovedparten af supermarkedskæden KNI Pisiffik A/S til dels dagligvaregrossisten Dagrofa A/S dels ledende medarbejdere. Dette salg til private var den første større privatisering af et hjemmestyreejet selskab. Salget indbragte 247 mio. kr., der blev indtægtsført dels som udbytte dels som skatteindbetaling.

Virksomhederne Royal Greenland A/S blev tilført 200 mio. kr. og NuKa A/S 40 mio. kr. i aktieindskud.

Landskassen realiserede på denne baggrund et overskud på 5 mio. kr. i 2001 mod et budgetteret underskud inkl. tillægsbevillinger på 80 mio. kr. Resultatet blev herved 85 mio. kr. bedre end budgetteret.

Driftsudgifterne er i 2001 påvirket af et større forbrug end budgetteret på socialområdet samt kultur-, uddannelse-, forskning- og kirkeområderne. De samlede driftsudgifter blev 2.129 mio. kr. mod budgetteret 2.083 mio. kr., altså 46 mio. kr. mere end budgetteret.

Indtægterne indbragte 5.443 mio. kr. eller 82 mio. kr. mere end forudsat i budgettet. Det skyldes

primært, at provenuet fra landsskatten og fra finansforvaltningen blev større end forventet. På de øvrige områder, dvs. lovbundne udgifter, tilskud og anlæg er der nogle mindreudgifter i forhold til det budgetterede.

I 2001 blev der rent faktisk udført anlægsarbejder for 669 mio. kr., hvilket er ca. 80 mio. kr. mere end i de 2 foregående år. Stigningen er sket på renoveringsområdet, hvor der er udført arbejder for 290 mio. kr., hvilket svarer til det, der er aftalt med den danske stat og hvortil den danske stat giver et tilskud på 50 mio. kr.

Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur udarbejder en redegørelse for anlægs- og renoveringsområdet, hvori der i detaljer vil blive redegjort for aktiviteterne på området. Anlægsredegørelse behandles som punkt 12 på Landstingets forårssamling. Jeg vil gerne henvise til denne anlægsredegørelse. Der var ved regnskabsåret 2001's udgang 424 mio. kr. i anlægsfonden.

Regnskabet for 2001 har af Hjemmestyrets eksterne revision fået en blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler samt, at regnskabet anses for at være retvisende.

Revisionsudvalget har modtaget et af den eksterne revision udarbejdet revisionsprotokollat. Revisionsudvalget forventes at anmode Landsstyret om en skriftlig besvarelse af anbefalinger og bemærkninger i protokollatet. Denne anmodning vil Landsstyret efterkomme og sende sine kommentarer til Revisionsudvalget.

Proceduren er nu, at Revisionsudvalget behandler regnskabet for 2001 samt revisions-protokollatet og Landsstyrets besvarelse af denne. Til Landstingets efterårssamling vil Revisionsudvalget fremkomme med en betænkning, som vil blive behandlet på Landstingets efterårssamling.

Landsstyret ser frem til en god dialog med Revisionsudvalget herom.

Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overgive Landskassens Regnskab for 2001 til Revisionsudvalgets behandling.

19. april 2001                                                                                                            UPA 2002/11

Nunatta Karsiata 2001-imut naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnerat

(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut.

Matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavakka Nunatta Karsiata ukiumi anin­gaasanut inatsiseqarfiusumi 2001-mi naatsorsuutai.

Nunatta Karsiata Naatsorsuutai 2001-imi inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut ingerlalluarnerup naggataani qanoq ingerlasimanerannik ersersitsisuupput.

Suliffissaaleqineq suli appasittuarsimavoq, aammalu inuiaqatigiit nalilinnik assorsuaq pilersit­siortorput, pingaartumillii aalisartut ukioq taanna silarsuarmi raajat akikinnerujussuannik nalaa­taqarsimallutik.

Suliffissaaleqineq annikeqimmat ikiorsiissutinut aningaasartuutit aamma amerlasimanngeqaat. Kiisalu raajarniarnerup saniatigut isertitat allat amerliartorsimapput, taamaammallu Nunatta Karsia 2001-imi naatsorsuutigineqaraluartumit amerlanerusunik isertitaqarsimavoq.

Namminersornerullutik Oqartussat 2001-imi pisiniarfiutileqatigiiffiup KNI Pisiffik A/S-ip pigisai amerlanerit ilaatigut nioqqutissanik ulluinnarsiutinik amerlasoorsuakkaarlugit tuniniaa­sumut Dagrofa A/S-imut ilaatigullu sulisunut aqutsisutut atorfeqartunut tunivai. Namminersor­tunut tunisineq taanna tassaavoq ingerlatseqatigiiffinnik Namminersornerullutik Oqartussat pigisaannik tunisinerit annerit siullersaat. Tunisinermi 247 mio. kr.-it pissarsiarineqarput, taakkulu ilaat iluanaarutitut ilaallu akileraarutitigut isertitatut nalunaarneqarput.

Suliffeqarfiit Royal Greenland A/S 200 mio. kr.-inik aammalu Nuka A/S 40 mio. kr.-inik aktiatigut aningaasaliiffigineqarput.

Tamakku Nunatta Karsiata 2001-imi 5 mio. kr.-inik sinneqartooruteqaatigai naak amigartooru­teqarnissaq aammalu 80 mio. kr.-inik ilassutitut aningaasaliissuteqarnissaq missingersuutitigut naatsorsuutigineqarsimagaluartoq. Tassalu angusat missingersuusiukkanit 85 mio. kr.-inik pitsaanerupput.

2001-imi ingerlatsinermut aningaasartuutit isumaginninnermut kiisalu kulturimut, ilinniartitaa­nermut, ilisimatusarnermut ilageeqarnermullu naatsorsuutigisaraluamit annerusumik atuisoqar­simaneranit sunnerneqarsimapput. Ingerlatsinermut aningaasartuutit tamarmiusut 2.129 mio. kr.-iupput, tassa 2.083 mio. kr.-iusussatut missingersuusiorneqarsimagaluarlutik, taaamalu missingersuutitigut naatsorsuutigisaraluamit 46 mio. kr.-inik amerlanerullutik.

Isertitat 5.443  mio. kr.-iusimapput, imaluunniit missingersuutitigut naatsorsuutigisaraluamit 82 mio. kr.-inik amerlanerullutik. Tamanna nuna tamakkerlugu akileraarutitigut iluanaarutit aam­malu aningaasaatinillu aqutsinermit iluanaarutit naatsorsuutigisaraluamit amerlanerunerannik annermik pissuteqarpoq. Allani, tassa aningaasartuutini inatsisitigut pisussaaffiusuni, tapiissuti­ni aammalu sanaartukkani atuineq missingersuusiorneqarsimasumit annikinnerusimavoq.

2001-imilumi allaat sanaartukkat 669 mio. kr.-inik nalillit suliarineqarsimapput, ukiuni siuliinit marlunnit suliat 80 mio. kr-inik nalilinnik amerlanerullutik. Qaffariaat iluarsaassinernut tunnga­suni pisimavoq, tassa 290 mio. kr.-inik nalilinnik suliaqartoqarsimalluni, tamannalu danskit naalagaaffiannut isumaqatigiissutaasumut naapertuuppoq, isumaqatigiissullu taanna naapertor­lugu danskit naalagaaffiat 50 mio. kr.-inik tapiissuteqarsimalluni.

Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoq sanaartorneq iluarsaassinerlu pillugit nassuiaasiorsimavoq, tassanilu suliat sukumiinerusumik nassuiarneqassapput. Sanaar­torneq pillugu nassuiaat Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni imm. 12-itut oqaluuserine­qassaaq. Sanaartornerlu pillugu nassuiaat taanna innersuussutigissavara. Ukiup naatsorsuuteqar­fiusup 2001-ip naanerani sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfik 424 mio. kr.-inik imaqarpoq.

2001-imut naatsorsuutit Namminersornerullutik Oqartussat kukkunersiuisartuinit avataaneersu­nit tikkuartariaqartunik uparuaavigineqarsimanngillat. Tassalu kukkunernik amigaatinillu annertuunik nassaarfiusimanngillat kiisalu naatsorsuutit pissusiviusunik ersersitsisuusutut isigineqarsimallutik.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq kukkunersiuisarfiup avataaneersup kukkunersiuineq pillugu nalunaarutaanik tigusaqarsimavoq. Naatsorsuutigineqarporlu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut qinnuigiumaarai kukkunersiuinermit nalunaarutikkut kaam­mattuutigineqartut oqaaseqaatigineqartullu pillugit allakkatigut akissuteqaqqullugit. Kissaat taanna Naalakkersuisut naammassiumaarpaat aammalu oqaaseqaatitik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamut nassiukkumaarlugit.

Periaaseq maanna atorneqartoq imaalerpoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap 2001-imut naatsorsuutit kiisalu kukkunersiuinermit nalunaarut suliarissagai Naalakkersuisullu tassunga akissuteqaateqassallutik. Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni Kukkunersiuinermut Ataatsi­miititaliaq isumaliutissiissummik saqqummiussaqassaaq Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneran­ni suliarineqartussamik.

Tamanna pillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap oqaloqatigiittarnikkut paaseqatigilluar­nissaa Naalakkersuisut qilanaaraat.

Taama oqaaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit Nunatta Karsiata 2001-imut Naatsorsuutai Kukkunersiunermut Ataatsimiititaliamut suliassanngortippakka.