Samling

Beretning for år 2001

Beretning for år 2001

Årets resultat

Landskassen realiserede et overskud på 5 mio. kr. i 2001 mod et budgetteret underskud inkl. tillægsbevillinger på 80 mio. kr. Resultatet blev herved 85 mio. kr. bedre end budgetteret.

Årets overskud udgjorde 0,1 pct. af indtægterne.

Landskassens Regnskab afspejlede hermed den generelle udvikling, der har været i 2001, hvor samfundet var i en af de sene faser af en højkonjunktur.

Arbejdsløsheden var fortsat lav, og der var en stor produktion i samfundet, men specielt fiskerne oplevede, at verdensmarkedspriserne på rejer lå på et lavt niveau i året.

Den lave arbejdsløshed medførte, at udgifterne til overførselsindkomster var små. Samtidigt var der en positiv indkomstudvikling udenfor rejefiskeriet, hvilket gav Landskassen væsentligt større skatteindtægter end forventet i 2001.

Hjemmestyret solgte i 2001 hovedparten af supermarkedskæden KNI Pisiffik A/S til dels dagligvaregrossisten Dagrofa A/S dels ledende medarbejdere. Dette salg til private var den første større privatisering af et hjemmestyreejet selskab. Salget indbragte 247 mio. kr., der blev indtægtsført dels som udbytte dels som skatteindbetaling.

Virksomhederne Royal Greenland A/S blev tilført 200 mio. kr. og NuKa A/S 40 mio. kr. i aktieindskud.

Disse salg og køb har påvirket Landskassens Regnskab 2001 og der skal derfor tages hensyn til disse beløb, når der sammenlignes med tidligere år.

I den følgende tabel er vist hovedtallene fra regnskab 1999, 2000 og 2001. Tabellen indeholder også de budgetterede beløb for 2001 (finanslov + tillægsbevillinger) samt afvigelsen mellem regnskab 2001 og budget 2001.

Landskassens resultat	1999	2000	2001	2001	2001
Mio. kr.	Regnskab	Regnskab	Regnskab	Budget	Afvigelse
Driftsudgifter	1.955	2.070	2.129	2.083	-46
Lovbundne	744	722	730	745	15
Tilskud	1.349	1.337	1.741	1.763	22
Anlæg	585	849	838	850	12
Indtægter	-4.752	-5.043	-5.443	-5.361	82
DAU-resultat	-118	-65	-5	80	85

- (minus) angiver indtægter i Regnskab og Budget. I Afvigelse angiver minusset et merforbrug i forhold til budgettet.

Resultatet er målt som et Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat (DAU-resultat).

Finansloven for 2001 blev vedtaget med et overskud på 35 mio. kr.

I løbet af 2001 har Landsstyret løbende gennem året forelagt sager for Landstingets Finansudvalg.

Landstingets Finansudvalg, Landstingets udvalg for forretningsorden og Landstinget har godkendt bevillinger med en samlet negativ finanseffekt på 115 mio. kr. på DAU-resultatet. Samtlige sager, som udvalgene og Landstinget har godkendt for 2001, er samlet i den årlige tillægsbevillingslov, der forelægges på Landstingets forårssamling 2002.

Det samlede budgetterede underskud i 2001 udgjorde 80 mio. kr., som bestod af tillægs-bevillingerne på minus 115 mio. kr. og et oprindeligt budgetteret overskud på 35 mio. kr.

I budgetloven er det bestemt, at der fra år 2000 oprettes en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond, hvortil de årligt bevilgede anlægsbeløb til de enkelte projekter overføres. Dette medfører, at det enkelte års bevilgede anlægsbeløb udgiftsføres i det pågældende år. I takt med at anlæggene udføres, fratrækkes udgiften i fonden.

I de efterfølgende afsnit er der redegjort for de enkelte hovedtal.

Driftsudgifter

Driftsbevilling gives som rammebevillinger til afholdelse af nettodriftsudgifter for institutioner eller administrative enheder.

Driftsudgifterne har i alt haft en stigning på 2,9 pct. fra 2000 til 2001 mod en stigning på 5,9 pct. fra 1999 til 2000.

Stigningen fra 2000 til 2001 dækker over mindre udgifter på de små udgiftsområder, mens der på de tunge områder, d.v.s. kultur, uddannelse, forskning og kirke samt sundhed og miljø, har været store stigninger i driftsudgifterne. 

Driftsudgifter	1999	2000	2001	2001	2001
Mio. kr.	Regnskab	Regnskab	Regnskab	Budget	Afvigelse
Administration	382	381	398	395	-3
Socialområdet	267	289	295	270	-25
Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke	449	485	526	492	-34
Sundhed og Miljø	715	759	804	816	12
Offentlige arbejder m.v.	13	15	18	18	0
Nettostyrede virksomheder	114	115	78	78	0
Andre driftsudgifter	15	26	10	14	4
Driftsudgifter i alt	1.955	2.070	2.129	2.083	-46

Administrationen anvendte under et 3 mio. kr. mere end budgetteret. Der var en besparelse på Landstingets Ombudsmand på 1 mio. kr. og et merforbrug på 3 mio. kr. til Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt 2 mio. kr. til Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked.

Til driftsudgifter på det sociale område var der budgetteret 270 mio. kr. Der var imidlertid et merforbrug på 25 mio. kr., svarende til en overskridelse på 9,3 pct. Merforbruget er koncentreret på driften af institutionerne, mens der har været et mindreforbrug på forebyggelsesområdet.   

Til kultur, uddannelse, forskning og kirkens område var der budgetteret udgifter på 492 mio. kr. og der var et merforbrug på 34 mio. kr. eller på 6,9 pct. Den største enkeltoverskridelse var på elevindkvarteringen, hvor der blev brugt 10 mio. kr. mere end de bevilgede 13 mio. kr. Det øvrige merforbrug er fordelt på næsten alle uddannelsesinstitutioner. 

På sundhedsområdet var der et mindreforbrug på 12 mio. kr. svarende til 1,5 pct. i forhold til det budgetterede beløb på 816 mio. kr. Mindreforbruget var på sundhedsdistrikterne.

Lovbundne udgifter

Lovbundne bevillinger gives i de tilfælde, hvor det ved særskilt lov er fastsat, at en bestemt modtagerkreds har ret til en bestemt ydelse, og hvor ydelsens størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat ved særskilt lov.

De lovbundne udgifter har i alt haft en stigning på 1,1 pct. fra 2000 til 2001 mod et fald på 3,0 pct. fra 1999 til 2000.

Lovbundne udgifter	1999		2000		2001		2001		2001
Mio. kr.	Regnskab		Regnskab		Regnskab		Budget		Afvigelse
Administration		20		12		20		25		5
Boligområdet		31		31		32		31		-1
Socialområdet		524		526		526		535		9
Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke		138		138		139		142		3
Andre lovbundne udgifter		31		15		13		12		-1
Lovbundne i alt		744		722		730		745		15

Udgifterne på det lovbundne område har været stabile i de sidste 3 år, bortset fra omlægninger på boligstøtteområdet. Landstinget besluttede i 1998 at tilbyde de borgere, der var i stor restance med boligydelse, at omlægge deres restance til lån. Samtidigt med omlægningen blev de pågældendes betalingsterminer ændret fra halvårlige til at blive månedlige. Denne omlægning har foregået siden 1999. 

På det sociale område har udgiften til ældrepension og førtidspension næsten været konstant i de sidste 3 år. De tidligere års stigning i pensionsudgifterne ser hermed ud til at være bremset. Årsagen hertil skal dels søges i den lave arbejdsløshed, hvilket medfører at flere har mulighed for at blive på arbejdsmarkedet frem for at gå på pension, dels i at Landstinget har vedtaget, at pensionsalderen forhøjes fra 60 år til 63 år.

Der har også i 2001 været et mindreforburg på børnetilskud, barselsdagpenge og boligsikring i forhold til bevillingerne. Disse 3 tilskud er indtægtsafhængige og er dermed påvirket af de gode konjunkturer i samfundet.

Tilskud

Tilskudsbevillinger bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter af ikke-lovbunden karakter. Udgiften behøver ikke nødvendigvis at være af tilskudsmæssig karakter, men kan også være eksempelvis udgifter i medfør af kapitalindskud i virksomheder, renteudgifter, rentetilskud, erhvervsstøtte, budgetreserver, afskrivninger og udlån.

Udgifterne til tilskud har i alt haft en stigning på 30,2 pct. fra 2000 til 2001 mod et fald på 0,9 pct. fra 1999 til 2000. Hovedårsagen til stigningen i 2001 på 30,2 pct. er aktieindskuddene i Royal Greenland A/S og NuKa A/S på 240 mio. kr., hvilket svarer til 17,9 pct. af stigningen på de 30,2 pct.

Tilskud	1999		2000		2001		2001		2001
Mio. kr.	Regnskab		Regnskab		Regnskab		Budget		Afvigelse
Administration		31		30		30		32		2
Socialområdet		26		31		59		59		0
Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke		69		73		133		116		-17
Erhverv og fangst		82		88		104		102		-2
Tilskud til kommunerne		660		670		685		696		11
Servicekontrakter		442		396		448		450		2
Andre tilskud		39		49		282		308		26
Tilskud i alt		1.349		1.337		1.741		1.763		22

På kultur, uddannelse, forskning og kirkens område har der været en merudgift på 15 mio. kr. til afskrivninger af uddannelsesstøttelån. Opfølgningen på uddannelsesstøttelån er fra 2001 systematiseret, således at lån straks afskrives, når en låntager ikke overholder sine afdragsforpligtelser. Sådanne sager sendes til inkasso. Den systematiske opfølgning har medført ekstraordinært mange afskrivninger, da det er flere år siden, lånene er systematisk gennemgået. Herudover har udgiften til de studerendes rejseudgifter været større end budgetteret.

Fangstområdet har haft mindreudgifter på 3 mio. kr. på grund af, at tilskuddene til sælskind har været mindre end budgetteret. Til gengæld har der været et væsentligt merforbrug på 5 mio. kr. til rentebærende erhvervsstøtteudlån.

Besparelsen på tilskuddet til kommuner skyldes, at der udover bloktilskud til kommuner var afsat en budgetreserve kaldet ”puljen til merudgifter på det kommunale og sociale område”. Puljens formål var at kompensere kommunerne for de merudgifter de måtte få som følge af forhøjelsen af aldersgrænsen for alderspension. På grund af de gode konjunkturer i 2001 blev disse merudgifter langt mindre end forventet og kun knap 2 mio. kr. af de oprindelige 13 mio. kr. i puljen blev udmøntet.

På servicekontraktområdet kan besparelsen på 2 mio. kr. henføres til kontrakten om bank-forretninger i de byer, hvor der ikke er en bank. I denne kontrakt er det fastsat, at borgerne betaler et gebyr for hver hævning, de foretager i pengeautomaterne. Antallet af hævninger har været større end forventet, hvorved Landskassens tilskud til området bliver mindre.

De tre afsatte budgetreserver: ”driftsreserven”, ”reserver til overenskomstrelaterede udgifter” og ”rationaliseringspuljen” blev ikke fuldt ud anvendt. Derfor er der en besparelse i gruppen ”andre tilskud”.

Anlæg

Anlægsbevilling bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter i forbindelse med køb af fast ejendom, anlægsbyggeri, udlån til anlæg, tilskud til anlæg, renovering m.v.

I budgetloven er det bestemt, at der fra år 2000 oprettes en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond, hvortil det årligt bevilgede anlægsbeløb til de enkelte projekter overføres. Dette medfører, at det enkelte års bevilgede anlægsbeløb fuldt ud udgiftsføres i det pågældende år. I takt med, at anlæggene udføres, fratrækkes udgiften i fonden. Fonden indeholder således de bevilgede anlægsbeløb minus det, der faktisk er forbrugt på anlæggene. Herved skal der ikke gives genbevillinger på anlægsområdet på grund af tidsmæssige forskydninger i byggeriet m.m.

Principielt overføres alle budgetterede anlægs- og renoveringsmidler til fonden, men der er enkelte undtagelser. Det drejer sig om de såkaldte udisponerede anlægsmidler. Dette vil sige anlægsmidler, der ikke er fordelt ud på konkrete projekter. I år 2001 androg det 12 mio. kr., der i regnskabet fremstår som et mindreforbrug.

Når der i et år ikke er færdiggjort de anlægsarbejder, der er bevilget, vil den budgettekniske anlægs- og renoveringsfond opsamle midler til færdiggørelse af de pågældende anlægs-arbejder. Ved udgangen af 2001 rummede fonden 424 mio. kr.

I 1999 blev der udført anlægsarbejder for 585 mio. kr. og i 2000 for 593 mio. kr. I 2001 steg udgifterne til anlægsarbejder med ca. 80 mio. kr. til 669 mio. kr. Hovedparten af denne stigning er sket på renoveringsområdet.

Anlæg		2000			2001				Ultimo 2001
Mio. kr.		Overført	Anvendt		Overført		Anvendt		Opsamlet i fond
	Nybyggeri
Boligområdet		167		127		150		133		57
Socialområdet		36		20		21		22		15
Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke		43		27		50		40		26
Sundhed og Miljø		68		24		59		44		59
Offentlige arbejder		254		177		171		137		111
Andet nybyggeri		6		0		3		3		6
Nybyggeri til sammen		574		375		454		379		274
	Renovering
Boligområdet		161		95		117		105		78
Socialområdet		4		3		0		1		0
Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke		52		16		25		42		19
Sundhed og Miljø		29		11		15		16		17
Offentlige arbejder		131		90		112		118		35
Anden renovering		10		3		3		8		2
Renovering til sammen		387		218		272		290		150
Ekstraordinære udgifter		-112				112
Anlægsudgifter i alt		849		593		838		669		424

Da ikke alle anlægsmidler var brugt i 1999, godkendte Landstingets Finansudvalg efter indstilling fra Landsstyret, at genbevilge 167 mio. kr. i 2000, samt en negativfinansiel bevilling på 112 mio. kr. Sidstnævnte var udtryk for, at der i de seneste mange år har været en byggetaktforskydning. Bevillingen var medtaget i tillægsbevillingsloven for 2000, der blev vedtaget af Landstinget på forårssamlingen 2001.

Der er i 2001 sket en ekstraordinær udgiftsførelse af den negative finansielle bevilling på 112 mio. kr., idet Landsstyret har fået Landstingets Finansudvalgs accept af, at fonden tilføres 112 mio. kr.

På renoveringsområdet har der været et forbrug på 290 mio. kr., hvilket svarer til det, der er aftalt med den danske stat og hvortil den danske stat giver et tilskud på 50 mio. kr.

Indtægter

Indtægtsbevillinger bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at oppebære indtægter af såvel lovbunden som ikke lovbunden karakter. Statens bloktilskud til Grønlands Hjemme-styre og indtægter af skatte- og afgiftsmæssig karakter opføres som indtægtsbevilling. Indtægtsbevillingen anvendes endvidere ved udbytte, salg af aktiver, anlæg m.v.

Indtægterne indbragte 82 mio. kr. mere end forudsat i budgettet.

Indtægterne har i alt haft en stigning på 7,9 pct. fra 2000 til 2001 mod en stigning på 6,1 pct. fra 1999 til 2000. Hvis man ser bort fra salget af KNI Pisiffik A/S, har indtægtsstigningen været på 3,1 pct. fra 2000 til 2001.

Indtægter	1999	2000	2001	2001	2001
Mio. kr.	Regnskab	Regnskab	Regnskab	Budget	Afvigelse
Aftalte indtægter	-2.991	-3.127	-3.231	-3.228	3
Direkte skatter	-639	-685	-776	-742	34
Indirekte skatter	-669	-685	-672	-672	0
Forrentning af investeret kapital	-258	-261	-433	-407	26
Afdrag på lån fra virksomhederne	-154	-237	-243	-227	16
Andre indtægter	-41	-48	-88	-85	3
Indtægter i alt	-4.752	-5.043	-5.443	-5.361	82

Godt 60 pct. af Hjemmestyrets indtægter eller 3.228 mio. kr. kom som bloktilskud fra staten, fiskeriaftale med EU og andre aftalte indtægter.

De direkte skatter indbragte 776 mio. kr. eller 34 mio. kr. mere end budgetteret. Denne stigning er udtryk for den høje produktion i samfundet. Selskabsskatten fra Hjemmestyrets virksomheder indgår også i de direkte skatter og er steget fra 12 mio. kr. i 2000 til 62 mio. kr. i 2001 primært på grund af engangsindtægten i forbindelse med salget af aktierne i KNI Pisiffik A/S. 

De indirekte skatter indbragte 672 mio. kr., hvilket svarer til det budgetterede beløb, men der er forskydninger imellem de enkelte afgifter. Således indbragte rejeafgiften kun 22 mio. kr. mod budgetteret 27 mio. kr., som følge af et lavt prisniveau på verdensmarkedet. Motorafgifterne steg kun 1 mio. kr. i forhold til sidste år, hvilket kunne tyde på, at stigningen i bilparken er taget af i forhold til de foregående år.

Der er en væsentlig merindtægt i forrentning af investeret kapital, hvor nettorenteindtægten er 29 mio. kr. større end budgettet. Årsagen hertil var blandt andet at indestående på den budgettekniske anlægs- og renoveringsfond steg i årets løb, fordi anlægs- og renoverings-aktiviteten ikke var så stor som budgetteret. Herudover var der budgetteret med et kurstab på obligationsbeholdningen, som ville blive realiseret, hvis beholdningen skulle sælges til de på budgetteringstidspunktet gældende kurser. Imidlertid steg obligationskurserne på det danske marked og kurstabet blev ikke realiseret. Der er modtaget 7 mio. kr. mere i udbytte fra Hjemmestyrets virksomheder end forventet, hvilket fremkom i forbindelse med afhændelsen af KNI Pisiffik A/S. Til gengæld indbragte forrentningen af boligstøtten 6 mio. kr. mindre end budgetteret.  

Likviditet

Landskassens likviditet er steget fra 826 mio. kr. ved årets begyndelse til 892 mio. kr. ved dets slutning, en stigning på 66 mio. kr. Den budgettekniske anlægs- og renoveringsfond er steget fra 256 mio. kr. til 424 mio. kr., hvilket har medført en forøgelse på 168 mio. kr. Til gengæld er der bundet likviditet på 102 mio. kr. i en lang række andre poster, herunder kortfristede tilgodehavender, bl.a. i forbindelse med salget af KNI Pisiffik A/S.

Regnskabspåtegning

Landsstyret har godkendt årsberetningen og årsregnskabet, som overdrages til Landstingets videre behandling.

Nuuk, den 4. april 2002

                     

	Augusta Salling	Peter Beck
	Landsstyremedlem	Direktør
	for Økonomi	Økonomidirektoratet

Revisionspåtegning

Deloitte & Touche fremsender revisionspåtegningen senere.

Ukioq 2001-imut nalunaarusiaq

Ukioq 2001-imut nalunaarusiaq

Ukiumi angusat

2001-imi Nunatta Karsia 5 mio. kr.-inik sinneqartoorpoq amigartoorutissat ilassutitut aningaasaliissutit ilanngullugit 80 mio. kr.-inut missingersuusiorneqarsimagaluartut. Taamaalilluni inernera missingersuusiarineqartunit 85 mio. kr.-inik pitsaanerulerpoq.

Ukiumi sinneqartoorutit isertitat 0,1 procenteraat.

Taamaammat Nunatta Karsiata Naatsorsuutaasa 2001-imi nalinginnaasumik allanngoriartorneq assigaat, tassani inuiaqatigiit aningaasarissaarfiup ingerlarngisa kingulliit ilaanniillutik.

Suliffissaaleqineq annikitsuinnaaginnarpoq inuiaqatigiinnilu annertuumik tunisassiortoqarpoq, kisiannili pingaartumik aalisartut ukiumi raajat nunarsuarmi niuerfinni akiisa appasinnerannik nalaataqarput.

Suliffissaaleqisukinnerata kinguneraa nuussinikkut isertitaasartunut aningaasartuutit ikittuinnaaneri, peqatigitillugulu raajarniarnerup avataani allani isertitat pitsaasumik allanngoriartorput, tamatuma 2001-imi naatsorsuutigisaasunit Nunatta Karsiata akileraarutitigut isertitai annertuseriatsingaatsiaqalugit.

Namminersornerullutik Oqartussat 2001-imi niuertarfissuarnik ingerlatseqatigiiffiup KNI Pisiffik A/S-p annersaa ulluinnarni nioqqutissanik pilersuisumut Dagrofa A/S-imut aamma pisortaalllutik sulisunut tunivaa. Namminersortunut taamatut tunisineq ingerlatseqatigiiffimmik Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartumik namminersortunngorsaanerit annertunerusut siullersaraat. Tunisinikkut 247 mio. kr.-it isertinneqarput pissarsiatut taamatullu akileraarutinut akiliutitut isertitanngorlugit naatsorsuusiorneqartut.

Suliffeqarfiit Royal Greenland A/S 200 mio. kr.-inik aamma NuKa A/S 40 mio. kr.-inik aktiatigut aningaasaliivigineqarput.

Tunisinerit pisinerillu taakku Nunatta Karsiata 2001-imut naatsorsuutaanut sunniuteqarput taamaammallu ukiunut siusinnerusunut sanilliussisoqassatillugu aningaasat taakku sianiginiarneqartariaqartassapput.

Tabelimi tulliuttumi 1999-imi, 2000-imi aamma 2001-imi naatsorsuutinit kisitsisit pingaarnerit takutinneqarput. Tabelittaaq imarai 2001-imut aningaasat missingersuusiarineqartut (aningaasanut inatsit + ilassutitut aningaasaliissutit) kiisalu 2001-imi naatsorsuutit aamma 2001-imut missingersuutit akornanni nikingassusutaasut.

Nunatta Karsiani inernerit	1999	2000	2001	2001	2001
Mio. kr.	Naats.	Naats.	Naats.	Miss.	Nikingas.
Ingerlatsinermut aningaasartuutit	1.955	2.070	2.129	2.083	-46
Inatsisitigut pisussaaffiit	744	722	730	745	15
Tapiissutit	1.349	1.337	1.741	1.763	22
Sanaartorneq	585	849	838	850	12
Isertitat	-4.752	-5.043	-5.443	-5.361	82
IST-mi inernerit	-118	-65	-5	80	85

- (minus) tassaavoq Naatsorsuutini Missingersuutinilu isertitat. Nikingassutaasuni minus tassaavoq missingersuutinut naleqqiullugu atuinerusimanerit.

Inernerit Ingerlatsinermut, Sanaartortitsinermut Taarsigassarsisitsisarnermullu (IST-mi inernerit) missingersuutit inernerisut uuttortagaapput.

2001-imut aningaasanut inatsit 35 mio. kr.-inik sinneqartoorfiusussanngorlugu akuersissutigineqarpoq.

2001-ip ingerlanerani Naalakkersuisut ukiup ingerlanerani ingerlaavartumik suliat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut saqqummiuttarpaat.

Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata, Inatsisartut suleriaasissanut ataatsimiititaliaata aamma Inatsisartut IST-mi inernerit ataatsimut ammut aningaasaqarnermut 115 mio. kr.-inik sunniuteqartillugit aningaasaliissutit akuersissutigaat. Suliat tamarmik ataatsimiititaliat Inatsisartullu 2001-imut akuersissutigisaat ukiumoortumik ilassutitut aningaasaliissutini Inatsisartut 2002-mi upernaakkut katersuunneranni saqqummiunneqartuni katersorneqarput.

2001-imi ataatsimut missingersuutini amigartoorutit 80 mio. kr.-inik amerlassuseqarput tassaallutik ilassutitut aningaasaliissutini ikinnerussutit 115 mio. kr.-it aallaqqaammullu missingersuutini sinneqartoorutissaasimasut 35 mio. kr.-it.

Missingersuutit pillugit inatsimmi aalajangersarneqarsimavoq ukioq 2000-imiit missingersuusiortarnermut tunngatillugu sanaartornermut iluarsaassinernullu aningaasaateqarfeqalissasoq, tassunga suliassanut ataatsiakkaanut ukiumut sanaartornermut aningaasaliissutit nuunneqartassallutik. Tamatuma kingunerissavaa ukiuni ataasiakkaani sanaartornermut aningaasaliissutit ukiumi pineqartumi aningaasartuutitut naatsorsuusiorneqartalernerat. Sanaartukkat suliarineqarnerat ilutigalugu aningaasartuutit aningaasaateqarfimmit ilanngaatigineqartassapput.

Immikkoortuni tulliuttuni kisitsisit pingaarnerit ataasiakkaat nassuiarneqarput.

Ingerlatsinermut aningaasartuutit

Ingerlatsinermut aningaasaliissuteqartoqartarpoq tunngaviusumik aningaasaliissutitut pisortat sullissiviisa allaffissornermilu immikkoortortaqarfiit ingerlatsinermut aningaasartuutaannut akiliutissanik.

2000-imiit 2001-imut ingerlatsinermut aningaasartuutit katillugit 2,9 procentinik qaffariaateqarput 1999-imiit 2000-imut 5,9 procentinik qaffariaateqarsimallutik.

2000-imiit 2001-imut qaffariaataapput aningaasartuuteqarfiusartunut mikisunut annikinnerusunik aningaasartuutit, oqimaatsunili tassalu kultureqarnermi, ilinniartitaanermi, ilisimatusarnermi ilageeqarnermilu kiisalu peqqinnissami avatangiisinilu ingerlatsinermut aningaasartuutit annertuumik qaffariaateqarsimallutik.

Ingerlatsinermut aningaasartuutit	1999	2000	2001	2001	2001
Mio. kr.	Naatsors.	Naatsors.	Naatsors.	Miss.	Allaan.
Allaffissorneq	382	381	398	395	-3
Isumaginninnermut tunngasut	267	289	295	270	-25
Kultureqarneq, Ilinn. Ilis. Ilageeqarneq	449	485	526	492	-34
Peqqinnissaqarfik Avatangiisillu	715	759	804	816	12
Pisortat suliassaat il.il.	13	15	18	18	0
Suliffeqarfiit imminnut aquttut	114	115	78	78	0
Ingerlatsinermut aningaasartuutit allat	15	26	10	14	4
Ingerlats. Aning. katillugit	1.955	2.070	2.129	2.083	-46

Allaffissornermi missingersuutigineqartunit 3 mio. kr.-init annikinnerusut atorneqarsimapput. Inatsisartut Ombudsmandiat 1 mio. kr.-inik sipaagaqarsimavoq taavalu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmut 3 mio. kr.-inik atuinerusoqarsimalluni kiisalu 2 mio. kr.-inik Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmut.

Isumaginninnermut tunngassuteqartuni ingerlatsinermut aningaasartuutinut 270 mio. kr.-it missingersuusiarineqarsimapput. Taamaakkaluartoq 25 mio. kr.-inik atuinerusoqarsimavoq 9,3 pct.-inik sippuinertut annertussusilinnik. Pisortat sullissiviinik ingerlatsineq atuineruffiunerpaasimavoq, pinaveersaartitsinermut tunngasuni atuinikinnerusoqarsimalluni.

Kultureqarnermut, ilinniartitaanermut, ilisimatusarnermut ilageeqarnermullu tunngasuni 492 mio. kr.-inik aningaasartuuteqarnissaq missingersuusiorneqarsimavoq  atuinerusoqarsimallunilu 34 mio. kr.-inik imaluunniit 6,9 procentinik. Ilinniartut ineqartitaanerat ataasiaannartumik sippuinerpaaffigineqarsimavoq aningaasaliissutigineqartunit 13 mio. kr.-init 10 mio. kr.-inik atuinerusoqarsimalluni. Atuinerussutaasut allat ilinniarfinnut tamarluinnangajannut agguataarsimapput.

Peqqinnissamut tunngassuteqartuni 12 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarsimavoq aningaasanut missingersuusiarineqartunut 816 mio. kr.-inut naleqqiullugu 1,5 procentitut annertussusilinnik. Najukkani peqqinnissaqarfinni atuinikinnerusoqarsimavoq.

Inatsisitigut pisussaaffigalugit aningaasartuutit

Inatsisitigut pisussaaffigalugit aningaasaliisoqartarpoq immikkut inatsimmi aalajangersarneqarsimagaangat tigusisussat aalajangersimasut aningaasaliissutissanut aalajangersimasunut pisussaatitaasut aamma aningaasaliissutissat annertussusiat imaluunniit naatsorsuusiornissamut tunngavissat inatsisikkut immikkut aalajangersarneqarsimagaangata.

Inatsisitigut pisussaaffigalugit aningaasartuutit 2000-imiit 2001-imut 1,1 procentinik katillugit qaffariarsimapput 1999-imiit 2000-imut 3,0 procentinik appariarsimallutik.

Inatsisitigut pisussaaffigalugit aning.	1999		2000		2001		2001		2001
Mio. kr.	Naatsors.		Naatsors.		Naatsors.		Miss.		Allaan.
Allaffissorneq		20		12		20		25		5
Ineqarnermut tunngasut		31		31		32		31		-1
Isumaginninnermut tunngasut		524		526		526		535		9
Kultureqarneq, Ilinn. Ilisim. Ilageeqarn.		138		138		139		142		3
Inats. Pisuss. Aning. allat		31		15		13		12		-1
Inatsisitigut pisussaaffigisat katillugit		744		722		730		745		15

Inatsisitigut pisussaaffigisani aningaasartuutit ukiuni kingullerni pingasuni aalaakkaasimapput, ineqarnermut tapiissuteqartarnermut tunngasuni allanngortitsinerit eqqaassanngikkaanni. Inatsisartut 1998-imi aalajangiipput innuttaasut ineqarnerminnut akiliutissaminnik annertuumik kinguaattoorutillit akiligassanut kinguaattoorutaat taarsigassarsianngorlugit allanngortinneqarnissaannik neqeroorfigineqassasut. Allanngortitsinermut peqatigitillugu pineqartut piffissani aalajangersimasuni ineqarnermut akiliutissaat ukiup affakkaarunnaarlutik qaammatikkaartunngorlugit allanngortinneqarput. Taamatut allanngortiterineq 1999-imiit ingerlalerpoq.

Isumaginninnermut tunngassuteqartuni utoqqalinersiutinut siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutinut aningaasartuutit ukiuni kingullerni pingasuni allanngunngingajavissimapput. Taamaalilluni ukiuni siuliini sulisinnaajunnaarnersiutisiat qaffariartorsimanerat unitsinneqarsimassaaq. Suliffissaaleqisukinnera tamatumunnga pissutaasinnaavoq, tamatuma kingunerissammagu amerlanerusut sulisinnaajunnaarnersiutisinatik suliinnarsinnaalernerat aamma Inatsisartut aalajangiisimammata ukiut soraarninngorfissat 60-iniit 63-inut qaffanneqassasut.

2001-imissaaq meeqqanut tapiissutini, naartunermi erninermilu ullormusiani aamma ineqarnermut tapiissutini aningaasaliissutinut naleqqiullugu atuinikinnerusoqarsimavoq. Tapiissutaasartunut taakkununnga pingasunut isertitat aalajangiisuusarput taamaalillutillu inuiaqatigiinni aningaasarissaarnermik sunnersimaneqarlutik.

Tapiissutit

Tapiissutinut aningaasaliissutitigut naalakkersuisunut ilaasortaq akisussaasoq pisinnaatitaavoq inatsisitigut pisussaaffiginagit aningaasartuuteqarnissamut. Aningaasartuutit tapiissutitut pissuseqartariaqanngillat kisiannili aamma assersuutigalugu suliffeqarfinni aningaasaliissutit malitsigisaannik aningaasartuutaasinnaallutik, ernianut aningaasartuutaallutik, ernianut tapiissutaallutik, inuussutissarsiutinut tapersiissutaallutik, missingersuutinut sillimmataallutik, nalikilliliinerullutik aamma taarsigassarsiarititaallutik.

Tapiissutinut aningaasartuutit katillugit 2000-imiit 2001-imut 30,2 procentinik qaffariaateqarsimapput 1999-imiit 2000-imut 0,9 procentinik appariaateqarsimallutik. 2001-imi 30,2 procentinik qaffariaateqarnerannut pissutaanersaapput Royal Greenland A/S-imut aamma NuKa A/S-imut 240 mio. kr.-inik aktiatigut aningaasaliinerit, taakku 30,2 procentinik qaffariaatini 17,9 procentinik annertussuseqaramik.

Tapiissutit	1999		2000	2001	2001	2001
Mio. kr.	Regnskab		Regnskab	Regnskab	Budget	Afvigelse
Allaffissorneq		31	30	30	32	2
Isumaginninnermut tunngassuteqartut		26	31	59	59	0
Kultureqarneq, ilinn. Ilisimat. Ilageeq.		69	73	133	116	-17
Inuussutissarsiorneq piniarnerlu		82	88	104	102	-2
Kommuninut tapiissutit		660	670	685	696	11
Kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutit		442	396	448	450	2
Tapiissutit allat		39	49	282	308	26
Tapiissutit katillugit		1.349	1.337	1.741	1.763	22

Kultureqarnermut, ilinniartitaanermut, ilisimatusarnermut ilageeqarnermullu tunngassuteqartuni ilinniagaqarnersiutinut taarsigassarsiat isumakkeerneqarnerinut 15 mio. kr.-it aningaasartuutaanerusimapput. Ilinniagaqarnersiutinut taarsigassarsiat malitseqartinneqartarnerat 2001-imiit aaqqissuussamik ingerlanneqartalerpoq, taamaalillutik taarsigassarsiat ingerlaannartumik isumakkeerneqartalerlutik taarsigassarsiallip akilersuinissamik pisussaaffini eqqortinngikkaangagit. Suliat taamaattut akiliisitsiniartarfimmut nassiunneqartarput. Aaqqissuussamik malitseqartitsisalernerup immikkut amerlaqisunik isumakkeerinnittarnerit kingunerisimavai, tassami ukiut arlallit qaangiupput taarsigassarsiat aaqqissuussamik misissuiffigineqarmatali. Tamakku saniatigut ilinniagaqartut angalanermut aningaasartuutaannut aningaasartuutit missingersuutigineqartunit amerlanerusimapput.

Piniarnermut tunngassuteqartuni aningaasartuutit 3 mio. kr.-inik ikinnerusimapput tassa puisit amiinut tapiissutit missingersuutigineqartunit ikinnerusimammata. Kisiannili inuussutissarsiutinut tapersiisarfiup taarsigassarsiarititaanut ernialersugaasunut 5 mio. kr.-it atuinerussutaasimapput.

Kommuninut tapiissutinik ileqqaartoqarsimaneranut pissutaavoq kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit saniatigut missingersuutini sillimmatinik immikkoortitsisoqarsimammat taaneqartartumik ”kommuninut isumaginninnermullu tunngasuni aningaasartuutaanerusussanut immikkoortitat”. Immikkoortitatigut siunertarineqarpoq utoqqalinersiuteqalernissamut ukiut qaffanneqarnerisa kingunerisaannik kommunit aningaasartuutaasa amerlissutaannut taassiissuteqartarnissaq. 2001-imi aningaasarsiornerup pitsaaneranik pissuteqartumik aningaasartuutaanerusussat tamakku ilimagineqartunit ikinnerungaarput taamaallaallu atugassiissutigineqartuni aallaqqaammut 13 mio. kr.-iusunit 2 mio. kr.-nerluinnangajaat atorneqarput.

Kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutinut tunngassuteqartuni 2 mio. kr.-nik sipaakkat illoqarfinni aningaaseriveqanngitsuni aningaaserinermik suliassat pillugit isumaqatigiissummut tutsinneqarsinnaapput. Isumaqatigiissummi tassani aalajangersarneqarmat innuttaasut aningaasanik tigusisarfinni tigusinerminnut tamanut akiliuteqartinneqartassasut. Aningaasanik tigusinerit naatsorsuutigineqartunit amerlanerusimapput, taamaalilluni Nunatta Karsiata tamakkununnga tapiissutai annikinnerulerlutik.

Missingersuutini sillimmatit immikkoortinneqartut: ”ingerlatsinermut sillimmatit”, ”isumaqatigiissutinut tunngatillugu aningaasartuutissanut sillimmatit” aamma ”pisariillisaanermut atugassanngortitat” tamakkiisumik atorneqanngillat. Taamaammat ”tapiissutit allat” sipaarfiusimapput.

Sanaartorneq

Sanaartornermut aningaasaliissutitigut naalakkersuisunut ilaasortaq akisussaasoq pisinnaatitaavoq pigisanik aalaakkaasunik pisinermut, sanaartornermut, sanaartornermut taarsigassarsiarititanut, sanaartornermut tapiissuteqarnermut, nutarterinermut il.il. atatillugu aningaasartuuteqartarnissaminut.

Missingersuutit pillugit inatsimmi aalajangersarneqarsimavoq ukioq 2000-imiit missingersuusiortarnermut tunngatillugu sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaateqarfeqalissasoq, tassunga suliassanut ataatsiakkaanut ukiumut sanaartornermut aningaasaliissutit nuunneqartassallutik. Tamatuma kingunerissavaa ukiuni ataasiakkaani sanaartornermut aningaasaliissutit ukiumi pineqartumi aningaasartuutitut naatsorsuusiorneqartalernerat. Sanaartukkat suliarineqarnerat ilutigalugu aningaasartuutit aningaasaateqarfimmit ilanngaatigineqartassapput. Taamaammat aningaasaateqarfiup sanaartornermut aningaasaliissutissat akuersissutigineqarsimasut imarai sanaartukkanut atorneqarsimasut ilanngaatigalugit. Taamaaliornikkut sanaartornermut tunngassuteqartuni sanaartornerup il.il. piffissanik nikittoorneranik pissuteqartumik aningaasaliissuteqartoqaqqittassanngilaq.

Tunngaviatigut sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaliissutissatut missingersuusiarineqarsimasut tamarmik aningaasaateqarfimmut nuunneqartassapput, ataasiakkaanili taamaaliortoqartassanani. Tamakku tassaapput sanaartornermut aningaasaliissutit atorneqarsimanngitsut. Tassa taakkuupput sanaartornermut aningaasaliissutit suliassanut aalajangersimasunut agguaanneqarsimanngitsut. Ukioq 2001-imi taakku 12 mio. kr.-inik amerlassuseqarput, naatsorsuutini atuinikinnerussutaasutut takuneqarsinnaasut.

Ukiumi sanaartornermik suliassat akuersissutigineqarsimasut naammassineqarsimanngippata missingersuusiortarnermut tunngatillugu sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup sanaartornermik suliassat pineqartut inaarsarneqarnissaannut aningaasat katersussavai. 2001-p naanerani aningaasaateqarfiup imarai 424 mio. kr.-t.

1999-imi sanaartugassat 585 mio. kr.-nut 2000-imilu 593 mio. kr.-nut inaarsarneqarput. 2001-imi sanaartugassat naammassineqartut 80 mio. kr.-t missaannik 669 mio. kr.-nut annertuseriarput. Amerleriaatit taakku amerlanerpaartaat nutarterinermut tunngassuteqartuni pisimapput.

Sanaartorneq		2000	2000	2001	2001	Ukiup naanerani 2001
Mio. kr.		Nuussat	Atukkat	Nuussat	Atukkat	Aningaasaateqarfimmi katersat
	Nutaanik sanaartorneq
Ineqarnermut tunngasut		167	127	150	133	57
Isumaginninnermut tunngasut		36	20	21	22	15
Kultureqarneq, Ilinn. Ilis. Ilageeqarneq		43	27	50	40	26
Peqqinnissat avatangiisillu		68	24	59	44	59
Pisortat suliassaqarfii		254	177	171	137	111
Nutaanik sanaartornerit allat		6	0	3	3	6
Nutaanik sanaartukkat tamakkerl.		574	375	454	379	274
	Iluarsaassineq
Ineqarnermut tunngasut		161	95	117	105	78
Isumaginninnermut tunngasut		4	3	0	1	0
Kultureqarneq, Ilinn., Ilis. Ilageeqarneq		52	16	25	42	19
Peqqinnissaq Avatangiisillu		29	11	15	16	17
Pisortat suliassaqarfii		131	90	112	118	35
Iluarsaassinerit allat		10	3	3	8	2
Iluarsassinerit tamakkerlugit		387	218	272	290	150
Immikkut aningaasartuutit		-112		112
Sanaartornermut aningaasart. Kat.		849	593	838	669	424

Sanaartornermut aningaasaliissutit 1999-imi tamakkerlugit atorneqarsimanngimmata Naalakkersuisut inassuteqarnerisigut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata akuersissutigaa 2000-imi 167 mio. kr.-it aningaasaliissutigineqaqqissasut kiisalu sunniuteqanngitsumik aningaasalersuinikkut akuersissuteqartoqassasoq 112 mio. kr.-inik. Kingulliit taaneqartut takussutissaapput ukiuni kingullerni amerlasuuni sanaartornerup sukkassusiata nikittoortarsimaneranut. Aningaasaliissutit 2000-imut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmut ilanngunneqarput, taanna 2001-imi upernaakkut katersuunnermi Inatsisartunit akuersissutigineqarluni.

2001-imi sunniuteqanngitsumik aningaasalersuinikkut akuersissutigineqarput 112 mio. kr.-it immikkut aningaasartuutinngorlugit, tassami Naalakkersuisut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuerineqarmata 112 mio. kr.-it aningaasaateqarfimmut ikinissaannut.

Iluarsaassinernut tunngassuteqartuni 290 mio. kr.-it atorneqarsimapput, taakku annertoqatigaat danskit naalagaaffiannut isumaqatigiissutigineqarsimasut, taakkununngalu danskit naalagaaffiat 50 mio. kr.-inik tapiissuteqartarluni.

Isertitat

Isertitassatut aningaasaliissutitigut naalakkersuisunut ilaasortaq akisussaasoq pisinnaatinneqarpoq inatsisitigut pisussaaffittalinnik taamatullu inatsisitigut pisussaaffittaqanngitsumik isertitaqartarnissaanut. Naalagaaffiup Namminersornerullutik Oqartussanut ataatsimoortumik tapiissutai aamma akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitat isertitassatut aningaasaliissutitut naatsorsuusiorneqassapput. Isertitassatut aningaasaliissutit atorneqassapputtaaq pissarsianut, pigisanik nalilinnik, sanaartukkannik il.il. tunisinermut.

Isertitat missingersuutini naatsorsuutigineqartunit 82 mio. kr.-inik annertunerusunik isertitsissutaapput.

Isertitat ataatsimut 2000-imiit 2001-imut 7,9 procentinik qaffariaateqarsimapput 1999-imiit 2000-imut 6,1 procentit qaffariaataasimasut. KNI Pisiffik A/S-p tunineqarnera eqqaassanngikkaanni 2000-imiit 2001-imut isertitat 3,1 procentinik qaffariaateqarsimapput.

Isertitat	1999	2000	2001	2001	2001
Mio. kr.	Naatsors	Naatsors	Naatsors	Missinger	Allaaner.
Isumaqatigiissutigalugit isertitat	-2.991	-3.127	-3.231	-3.228	3
Toqqaannartumik akileraarutit	-639	-685	-776	-742	34
Toqqaannanngitsumik akileraarutit	-669	-685	-672	-672	0
Aningaasaliissutinit erniatigut pissars	-258	-261	-433	-407	26
Suliffeqarfinnit taarsig. akilersuutit	-154	-237	-243	-227	16
Isertitat allat	-41	-48	-88	-85	3
Isertitat katillugit	-4.752	-5.043	-5.443	-5.361	82

Namminersornerullutik Oqartussat isertitaasa 60 procenterluinnangajaat imaluunniit 3.231 mio. kr.-it naalagaaffimmit ataatsimoortumik tapiissutinit, EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissummit isumaqatigiissuteqarlunilu isertitanit allanit pisuupput.

Toqqaannartumik akileraarutit 776 mio. kr.-inik isertitsissutaapput imaluunniit missingersuutinit 34 mio. kr.-inik amerlanerullutik. Taamatut qaffariaat inuiaqatigiinni annertuumik tunisassiortoqarsimaneranut takussutissaavoq. Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaannit ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaat aammattaaq toqqaannartumik akileraarutinut ilaapput, 2000-imi 12 mio. kr.-iniit 2001-imi 62 mio. kr.-inut qaffariarsimallutik KNI Pisiffik A/S-imi aktiaatinik tunisinermut atatillugu ataasiaannartumik isertitaqarnermik pissuteqarnerullutik.

Toqqaannanngitsumik akileraarutit 672 mio. kr.-inik isertitsissutaapput, taakku aningaasanik missingersuusiarineqarsimasutut amerlassuseqarlutik, kisiannili akitsuutit ataasiakkaat akornanni nikerartoqarsimavoq. Tassami raajanut akitsuutit taamaallaat 22 mio. kr.-inik isertitsissutaapput, 27 mio. kr.-it missingersuusiarineqarsimagaluarlutik, nunarsuarmi niuerfinni akit appasinnerisa kingunerisaannik. Siornamut naleqqiullugu qamutinut motorilinnut akitsuutit taamaallaat 1 mio. kr.-inik qaffariarput, tamatumunnga pissutaasinnaassalluni biilit ukiunut qaangiuttunut naleqqiullugu amerliartorpallaarunnaarsimanerat.

Aningaasaliissutigineqarsimasut ernialersorneqarneranni annertuumik isertitat amerleriarsimapput, tassani erniatigut isertitat missingersuusiarineqartunit 29 mio. kr.-inik amerlanerullutik. Ilaatigut tamatumunnga pissutaavoq sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi uninngasuutit ukiup ingerlanerani qaffariarsimanerat, tassami sanaartorneq iluarsaassinerlu missingersuusiarineqarsimasutut annertutigisimanngimmata. Tamakku saniatigut obligationinngorlugit uninngasuutit nalingisigut annaasaqarnissaq missingersuusiarineqarsimavoq, taakku piviusunngortinneqassallutik uninngasuutit missingersuusiornerup nalaani nalit atuuttut atorlugit tunineqassappata. Kisiannili obligationit nalingi danskit tuniniaaviini qaffariarput nalitigullu annaasassat piviusunngunngitsoorlutik. Naatsorsuutigineqartunit Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaannit pissarsianit 7 mio. kr.-inik amerlanerusut tiguneqarput, taakku takkupput KNI Pisiffik A/S-ip tunineqarneranut atatillugu.

Paarlattuanik ineqarnermut tapersiisarfik, BSU, missingersuutinit 6 mio. kr.-inik ikinnerusunik erniatigut isertitsiviuvoq.

Aningaasanik piareersimasuuteqarneq

Nunatta Karsiata aningaasanik piareersimasuutai ukiup aallartinnerani 826 mio. kr.-iniit taassuma naanerani 892 mio. kr.-inut qaffariarsimapput, 66 mio. kr.-it qaffariaataallutik. Missingersusiortarnermut tunngatillugu sanaartornermut nutarterinermullu aningaasaateqarfik 256 mio. kr.-iniit 424 mio. kr.-inut qaffariarfiusimavoq, tamakku kingunerisimallugu 168 mio. kr.-inik amerleriartoqarnera. Kisiannili susassaqarfinni allani arlalippassuarni 102 mio. kr.-inik aningaasanik piareersimasuuteqarnissaq pituttorfigineqarsimavoq, tamakkununnga ilaallutik piffissap sivikitsup ingerlanerani aningaasanik pisassat, ilaatigut KNI Pisiffik A/S-ip tunineqarneranut atatillugu.

Naatsorsuutit atsiorneqarnerat

Naalakkersuisut ukiumoortumik nalunaarusiaq aamma ukiumoortumik naatsorsuutit Inatsisartunut suliareqqitassanngortinneqartut akuersissutigaat.

Nuuk, ulloq 4. april 2002

                     

	Augusta Salling	Peter Beck
	Aningaasaqarnermut	Pisortaq
	Naalakkersuisoq	Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik