10. marts 2005    EM 2005/ 30

    FM 2005/97

Jeg fremsætter hermed følgende forespørgselsdebat i henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden:

Forespørgselsdebat: Hvordan kan vi i Grønland, i øget grad blive økonomisk selvbårne? Hvilke tiltag skal der til for, at gøre Grønland fuldstændigt økonomisk selvbårent?

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Begrundelse:

Vi er i dagens Grønland i gang med en meget spændende proces. Vi ønsker at stå på egne ben. Dette er naturligt for enhver nation og nu er turen kommet til os her i Grønland. Vi har nedsat et selvstyreudvalg, og flere parter i det grønlandske politiske landskab taler om fuldstændig uafhængighed fra Danmark. Dette må også være det endelige mål.

En ting er at sætte sig et mål. En anden ting er, at nå dette mål. Begge dele er lige til og ganske nemme. Det svære i denne øvelse er at få opgaven løst på en måde, så det ikke går ud over levestandarden i Grønland  på en måde, så denne forringes i forhold til det niveau vi kender i dag.

Når vi taler om selvstændighed, så er politisk selvstændighed ikke nok. Reel selvstændighed opnås først den dag, hvor vi i Grønland selv kan betale for vores regninger. I dag er vores største indtægt det årlige bloktilskud fra Danmark. Et bloktilskud der sikrer, at alle i Grønland kan føre en tilværelse efter eget valg. Uden dette bloktilskud, ville mange ting i Grønland ikke kunne eksistere på samme niveau, som vi kender i dag. Vores socialområde ville være en  skrabet udgave af det, vi kender i dag. Vores sundhedsvæsen ville være på åndemanerniveau - dette sagt med fuld respekt for vores oprindelige kultur.

Billedet taler sit tydelige sprog. Hele vores økonomi og vores serviceniveau er baseret på tilskud fra andre. Dette skal der ændres på meget snart. Vi skal finde flere indtægtsmuligheder, og vi skal finde på steder at spare. Indtil nu er indtægtssiden ikke blevet udviklet i en sådan grad, at vi alene kan basere vores økonomi på egne indtægter. Oveni dette, har vi ikke kunnet - og vil heller aldrig kunne – finde besparelser i udgifterne, der vil kunne opveje det årlige bloktilskud, hvis vi vil opretholde det nuværende service niveau.

Det har gennem tiderne vist sig, at troen alene ikke kan flytte bjerge. Derfor er det ikke nok, at vi går og siger til hinanden, ”at hvis vi bare tror på os selv, så går det nok”. Nej, den går ikke mere. Der skal konkrete forslag på bordet og disse skal være realistiske.

Da en sådan selvstændighedsproces skal være forankret i ønsket fra den grønlandske befolkning, så skal den grønlandske befolkning også klart og utvetydigt have at vide, præcist hvor vi står i dag. Den grønlandske befolkning skal have at vide, hvilke ønsker og realistiske mål de forskellige politiske fraktioner har for fremtiden. Kun gennem oplysning og realbaseret information, kan den grønlandske befolkning med ro i sindet sikre det nationale kompromis, der skal være fundamentet i den videre proces.

Så ærede kollegaer, fortæl den grønlandske befolkning, hvordan I realistisk vil gennemføre denne proces mod endemålet – fuldstændig politisk og økonomisk selvstændighed.

10. marts 2005 UKA 2005/30

  UPA 2005/97

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Apeqquteqaat: Qanoq ilisukkut Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulersinnaavugut? Suliniutit suut aqqutigalugit Kalaallit Nunaata tamakkiisumik aningaasaqarnikkut imminut napatilersinnaava?

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Ullutsinni suliaq soqutiginarluinnartoq Nunatsinni ingerlatilerparput. Immitsinnut napatikkusuppugut. Tamanna nunanut naalagaaffinnullu tamanut pissusissamisoorpoq, maannalu Nunatsinnut tullinnguulluni. Namminiilernissamut ataatsimiititaliorpugut, nunatsinnilu politikkikkut sammisallit arlallit eqqartorpaat Danmarkimik isumalluuteqarunnaavissasugut. Tamannalu aamma anguniartariaqarpoq.

Anguniakkamik siunniussineq ataasiuvoq. Allaalluni anguniakkap angunissaa. Tamarmik tupinnanngillat ajornaatsuullutillu. Tassanili nalunartoraa suliassap ima iluarsinissaa Nunatsinni inuunermi atugarissaarnermut akornutaanngitsumik, ullumikkornit nalunngisatsinnit ajornerulersinnagu.

Namminiilernissaq eqqartorneqartillugu politikkikkut namminiilernissaq naammanngilaq. Ilumoortumik namminiilernissaq aatsaat anguneqarsinnaavoq Nunatsinni akiligassagut nammineerluta akilersinnaalerutsigit. Ullumikkut isertitatta amerlanersaraat ukiumoortumik Danmarkimit ataatsimoortumik aningaasaliissutit. Tapiissutit qulakkiissavaat Nunatsinni kikkut tamarmik namminneq toqqakkamittut inuusinnaanissaat. Ataatsimoortumik aningaasaliissutit peerneqarpata Nunatsinni sorpassuit ullumikkutut pitsaatigisumik ingerlasinnaanngillat. Isumaginnittoqarfipput ullumikkumut naleqqiullugu kuseriarnerinnaassaaq. Peqqinnissaqarfipput angakkoqarnertut ilissaaq – taama oqarpunga kulturitoqarput ataqqilluinnarlugu.

Eqqarsaatit erseqqilluarput. Aningaasaqarnerput kiffartuussinerpullu tamarmik allanit tapiiffigineqarnerit tunngaveqarput. Tamanna piaartumik allanngortittariaqarpoq. Aningaasarsiutaasinnaasut amerlanerit nassaarisariaqarpagut, allani sipaarfissanik nassaarluta. Manna tikillugu isertitsissutit ima ineriartortinneqarsimanngillat aningaasaqarnerput nammineq isertitagut kisiisa tunngavigalugit iluarsisinnaallugit. Tamakku qaavisigut sapersimavarput – piviusunngortissinnaanagulu – aningaasartuutini sipaaruteqarsinnaalluta ukiumoortumik ataastimut tapiissutit taarsersinnaasaannik, ullumikkutut kiffartuussineq atatiinnarsinnaallugu.

Ukiut ingerlanerini paasineqarpoq uppernerinnaap qaqqat nikisissinnaanngikai. Taamaattumik naammanngilaq immitsinnut oqarfigeqattaakkutta ”immitsinnut upperigutta ajornavianngilaq”. Naagga, taamaassinnaajunnaarpoq. Siunnersuutit aalajangersimasut saqqummiuttariaqarput piviusunngortinneqarlutillu.

Namminiileriartorneq taamaattoq kalaallit inuiaat kissaataannik aallaaveqassaaq, taamaattumik inuiaqatigiit kalaallit ullumikkut sumut killinnersugut paasilluinnartariaqarpaat. Innuttaasut kalaallit ilisimassavaat politikkikkut suliniaqatigiit assigiinngitsut siunissamut sunik piviusunillu kissaateqarnersut. Taamaallaat qaammarsaanikkut piviusunillu tunngavilinnik paasissutissiinikkut inuiaat kalaallit toqqissillutik ingerlaqqinnissamut toqqammavissanik naapeqatigiinneq qularnaarsinnaavaat.

Taamaattumik ilaasortaaqatikka ataqqinartut, inuiaat kalaallit oqaluttuutissavasi piviusut tunngavigalugit ingerlaaseq inaarlugu qanoq ingerlanniarnerissi – tassalu politikkikkut aningaasaqarnikkullu namminiilivinnissaq.