Samling
10. august 2005 EM 2005/135
I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende forslag til forespørgselsdebat:
Forslag til forespørgselsdebat om hjemmestyreejede virksomheders fortsatte store konkurrence mod mindre private virksomheder, fortsat skal være lige så stor i de kommende år, ligesom hvor langt man er nået med de store førnævnte virksomheders privatisering, skal jeg hermed fremsætte mit forespørgselsdebat til diskussion.
(Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut)
Begrundelse:
Vi ved at konkurrence efter sigende skal være sundt for alle, ikke mindst når denne foregår mellem de private virksomheder.
Konkurrencen mellem hjemmestyreejede og private virksomheder har fundet sted i mange år, og dette har man betragtet som naturligt, takket være de private virksomheder, der til alle tider utrætteligt har holdt ud.
Imidlertid er den grønlandske befolkning i disse år på vej til nye tider, som vi erhvervsmæssigt, socialt og velfærdsmæssigt er i færd med at strukturere. Landstinget har vedtaget lovgivning, som skal åbne muligheden for at modernisere erhvervslivet. Inden da er der blevet afholdt mange møder og nedsat mange udvalg. Der har været afholdt et utal af seminarer, og vi har oven i købet i samarbejde med den danske regering afsat midler netop til disse formål, og der er i det hele taget blevet sat nogle rigtig gode pejlemærker.
Hvis vi kigger på de mange debatter vi har haft om dette emne, som stadig er på dagsordenen kan man ikke undgå at bemærke følgende klare melding, nemlig at vi i erhvervsudviklingen i højere grad må involvere de private iværksættere, og at vi samtidig må drosle ned på det offentliges medvirken i erhvervslivet. Det må da siges at være et klart og tydeligt mål.
Situationen i dag er den, at de private erhvervsdrivende langsomt men sikkert stiger i antal, og heldigvis for det, men samtidig vokser de hjemmestyreejede selskaber i omfang og driver dermed en kraftig konkurrence med de private. Vi skal ikke her glemme at den private erhvervsdrivende kun eksisterer på grundlag af sin egen økonomi, mens de hjemmestyreejede virksomheder er blevet etableret med skatteydernes penge, og vi ser at det offentlige og dermed landskassen altid er rede til at stille med sikkerhed eller direkte tilskud når disse selskaber kommer ud i økonomiske vanskeligheder, og dette forhold er en stopklods for en bedre drift af selskaberne. Et forhold, som vi må se at komme over.
På baggrund af ovenstående er det fristende at spørge Landstinget, om de af Grønlands Hjemmestyre ejede selskaber bare skal vokse sig større uden indblanding og således udgøre en konkurrencefaktor over for de private, eller om vi skal starte neddroslingen af vore selskaber og målbevidst søge at starte privatiseringen af dem.
Det er mit håb, at Landstinget vil benytte denne lejlighed til at udtrykke sin holdning til disse klare spørgsmål, som ellers kunne indeholde flere facetter.
Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Namminersornerullutik Oqartussat (Pisortat) sullifeqarfissuit pigisaasa suliffeqarfinnik namminersortunik pigineqartunik unammillernerat annertoqisoq ukiuni ornitatsinni suli taama annertutigiuaannassanersoq, kiisalu suliffeqarfissuit qulaani taasama namminersortunngorsarneqarnissaat ullumikkut sumut killinnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph, Siumut)
Unammilleqatigiinneq tamanut peqqinnartuusoq oqaatigineqartartoq ilisimavarput, minnerunngitsumillu suliffeqarfiit namminersortunik pigineqartut akornanni umannilleqatigiinneq ingerlanneqaraagat.
Nunatsinni unammilleqatigiinneq pisortat namminersortullu akornanni ukiorpanni ingerlanneqartuarnikuuvoq, taamanilu pissutsit taamaattussaannartut isigineqarnikuullutik, ila qanga taamani namminersorlutik ingerlatsiniartuarsimasut nersunarsimaqaat.
Maannali inuiaqatigiit kalaallit nutaamik ukiunut atukkatsinnut siunissamullu naleqqutsumik inuussutissarsiornikkut, inuuniarnikkut atugarisatigullu aqqissuunneqarnerat ingerlanneqarpoq. Inatsisartut Inatsisinik inuussutissarsiornerup nutaamik aaqqissuuneqarnissaanik pilersitsinikuupput. Tamatumalu siornatigut ataatsimiinnerpassuit, ataatsimissitaliarpassuit, isumasioqatigiinnerpassuit ilaatigullu danskit naalakkersuisui suleqatigalugit aningaasalersueqatigalugillu ingerlanneqarsimapput, ajunngivissunillu nalerassanik siunniussisoqarsimalluni.
Oqallinnerit ingerlanneqarsimasut sulilu ingerlanneqartut qiviaraanni maluginianngitsoorsinnaan-ngilarput oqariartuut una tassalu inuussutissarsiutit eqqarsaatigalugit ingerlanneqarneranni namminersortut peqataatinneqarnerusariaqartut, pisortallu inuussutissarsiutinut akuunerat annikillisarneqartariaqarluni. Ila anguniakkap ersarikkaluassusia.
Ullumikkut piviusoq unaavoq namminersorlutik inuussutissarsiortut qujanartunik arriitsumik amerliartortut, kisiannili suliffeqarfissuit Namminersornerullutik Oqartussanik piginiqartut aamma taamaaqataanik annertusiartorput, namminersortunillu ingerlatsisunik annertuumik unammallernertik ingerlallugu. Eqqaamasassarpullu unaavoq namminersortoq nammineq aningaasalersuinerminik napavoq, kisiannili Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat akileraartartut aningaasaataannit pilersinneqarnikuupput, takusarnikuuarpullu tamakku aningaasatigut ajornartorsiuleraanngata taava Nunatta karsia qularnaveeqqutigineqartarput toqqaannartumilluunnit aningaasaliisarluni, taannaavorlu inussutissarsiutut suli pitsaanermik ingerlasinnaanerigaluarneranik aporfik qaanngerniarneqartariaqartorlu.
Taamaattumik Inatsisartut apererusunnarput Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfii killeqanngitsumik alliartortinneqassanersut namminersortunillu unammallertinneqassanersullu, imalluunniit taakku annikillisarneqarnissaat aallartinneqartariaqalinnginnersoq, namminersortunngorsarneqarnerallu pimoorullugu aallartinneqartariaqalinnginnersoq.
Neriuutigalugu Inatsisartut ersarissumik apeqqutigigineqartut suli amerlanerusinnaagaluartut isummerfigissagaat.
Oqallilluarisi.