Samling

20120913 09:26:23
EM05/118 Forslag til forespørgselsdebat om støtte til grønlandske musikeres udvikling. (Doris Jakobsen, Siumut)


9. august 2005  EM 2005/118


 


 


I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:


 


 


Forslag til forespørgselsdebat om støtte til grønlandske musikeres udvikling.


(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)


 


 


Begrundelse:


 


Det grønlandske folk er kendt for vores kærlighed til musikøvelse. Der er således grundlag for at udvikle mulighederne for den grønlandske musikscene.


 


Vi er i dag ikke i besiddelse af en egentlig musikskole og vi har et meget begrænset antal af uddannede musikere, musikerne har ingen fælles forening og det er ikke muligt at gøre sang og musik til sin levevej. Der er derfor højst nødvendigt at udforme en lovgivning omkring musik.


 


Ser vi på andre lande - f.eks. Irland - kan vi her se en bred støtte til musikscenen i den grad, at musikere ikke er pålagt skat med det formål, at musikerne skal kunne leve af deres musik.


 


Andre lande, som vi kalder vore nabolande, f.eks. Island, Danmark, Sverige, Norge o.a. er langt fremme på dette felt, og de har alle etableret musikskoler.


 


Der er en del grønlændere som har valgt at henlægge deres musikuddannelse til Danmark og selvfølgelig andre lande i vort nabolag. Nogle af dem er herigennem slået igennem og har haft mulighed blevet kendte på deres kunst. Det er derfor på den baggrund, at det efter min mening er helt nødvendigt at få etableret en musikskole i Grønland, at dette vil være en god mulighed.


 


Vore kultur er på mange måder forskellig fra disse omtalte lande, hvorfor det er nødvendigt at få etableret vores egen institution.


 


Vi kan ikke prale at være i besiddelse af de bedste øvelokaler for vore musikere her i landet, ligesom støtten hertil fra kommunerne er meget begrænset. Vi ved også at der findes kommuner som ikke på nogen måde yder støtte til deres lokale musikere.


 


Nogle få grønlandske musikere/sangere har opnået berømmelse i andre lande og de er gode ambassadører for vort land. Vi drager nytte af dem, og hvor ville det være dejligt hvis vi kunne støtte flere i deres karriere.


 


Hvorledes skal gøres det rentabelt selv at fremstille CD’er her i landet? Som situationen er nu må vi få lavet dette arbejde i udlandet.


 


Med andre ord, hvorledes skal vi udvikle vores egen musikscene?


 


Med denne korte begrundelse er det mit håb at vi kan få en frugtbar debat om emnet, og at vi i dag kan sætte pejlemærker for den fremtidige udvikling af den grønlandske musikscene.


EM05/118 Kalaallit nipilersortartut siuarsaaviginissaat pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. (Doris Jakobsen, Siumut)

9. august 2005                UKA 2005/118


 


 


Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:


 


 


Kalaallit nipilersortartut siuarsaaviginissaat pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)


 


 


Kalaallit tassaapput nipilersornermik nipilersukkanillu nuannarisaqarluartut. Taamaattumik nipilersornerup annertuumik siuarsaaviginissaa soqutiginaateqarluarpoq.


 


Nipilersornermik ilinniarfeqanngilagut, ilinniarsimasut pigisagut naammanngillat, nipilersortartut kattuffeqanngillat, nipilersornerinnaq inuussutissarsiutigissallugu nunatsinni naammanngilaq aamma nipilersornerup tungaatigut inatsisitigut aaqqissuussinissaq pisariaqarluinnarpoq.


 


Nunanut allanut qiviarutta assersuutigalugu Irland nipilersortartuminut annertuumik tapersersuisuuvoq, allaat nipilersortartut akileraartinneqarneq ajorput, taamaasilluni nipilersortartuuneq akilersinnaaqqullugu.


 


Nunat qanigisagut aamma allat soorlu Island, Danmark, Sverige, Norge il. il. nipilersornikkut siuarsimasuupput, tamarmik nipilersornermut ilinniarfeqarput.


 


Kalaallit nipilersornikkut siuariartorusuttut ilaat Danmarkimut ilinniariartarput, soorunami aamma nunanut allanut qanigisatsinnut. Taakkua nunanut allamiunut tusaamasanngornissaminnut periarfissaqarluarsinnaapput. Taamaattoq isumaqarpunga nunatsinni nipilersornermut ilinniarfittaaraluarutta aamma iluaqutaalluarumaartoq.


 


Uagut kalaallit kulturerput pissuserpullu nunanut taakkununnga sanilliullugu allaanerujussuuvoq, taamaattumik pisariaqarpoq nunatsinni nammineq peqarnissarput.


 


Nipilersortartut nunatsinni sungiusarfii pitsaanerpaatut oqaatigineqarsinnaanngillat, aamma kommuninit tapersersorneqarnerat ilaatigut killeqartorujussuuvoq, ilaatigullu kommunet ilaasa nipilersortartut minnerpaamilluunniit tapersersunngikkaat ersarippoq.


 


Kalaallit nipilersortartut erinarsortartut ataasiakkaannguit nunani allani nuannarineqartut nalunngilagut, taakkualu nunarput nittarsaalluartarpaat, taamaammat iluaqutaapput, qanorli allat suli nunatsinniittut tapersersorneqarnerusuugunik.


 


Nuuteeqqanut naqiterinerit nunani allani suliarineqartarput nunatsinni suliarinnissinnaaneq akilersinnaanngimmat, qanoq akilersinnaasunngortissuarput?


 


Ataatsimut oqaatigalugu, nunatsinni nipilersorneq qanoq siuarsassuarput?


 


Taamatut annikikkaluamik saqqummiussaqarlunga, neriuutigaara manna oqallinneq pissarsiaqarfiulluarumaartoq, aammalu politikkikkut siunissami nipilersornerup tungaatigut siuarsaanissami pitsaasumik tikkuussiffiujumaartoq.