Samling

UKA2004/54

  19. OKTOBER 2004                  

Trafikpolitisk redegørelse 2004.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

Eftersom vi er et fåtalligt folk i et land af betragtelig størrelse ved vi, at det kan være vanskeligt at tilpasse en trafikstruktur, som alle kan være tilfredse med.

 

Landsstyret påviser i den fremlagte redegørelse, at hvis vi vil skabe et for hele samfundet tilfredsstillende trafiksystem, må vi gøre os klare og seriøse overvejelser, og at vi må beslutte os for en målsætning, som resulterer i en udvikling som kan holde en årrække frem i tiden.

 

Vi holder os i SIUMUT ikke tilbage for at vi nu kan beslutte os for en målsætning, som vil medføre en ændring af den i dag eksisterende trafikstruktur. Vi ved, at der en lang række spørgsmål, som vi nøje må vurdere, og vi er også helt klar over, at vi ikke kan nå frem til fuld enighed om de forskellige detaljer i denne sag.

 

Vi skal fra SIUMUT forsøge at give vores tilkendegivelse på de mange vanskelige spørgsmål, som vedrører udviklingen i den grønlandske trafikstruktur. Vi vil hermed udtrykke vores holdning til de spørgsmål, som landsstyret med redegørelsen berører.

 

Flytrafik og skibstrafik

 

Vi er i SIUMUT enige med landsstyret i dets vurdering af den i dag gældende fly- og skibstrafikstruktur. Vi er i SIUMUT af den mening, at vi i fremtiden må ændre på de eksisterende forhold. Vi har i dag et tostrenget trafiksystem at tilbyde, samtidig med at vi yder tilskud til disse formål. Vi støtter ligeledes fra SIUMUT landsstyrets tanker om udelukkende at satse på flytrafik på kysten i vinterperioden, hvor passagerantallet daler drastisk. Vi mener ligeledes i SIUMUT, at skibstrafikken må opretholdes i sommermånederne, og vi vil i den forbindelse opfordre landsstyret til at finde veje til at sikre dette.

 

 

 

 

 

Landingsbaner for store fly

 

Hvis vi tænker udelukkende på Vestgrønland har vi i dag som udgangspunkt to lufthavne, som kan modtage større fly. Der pågår en stadig vurdering af disse to lufthavne, Kangerlussuaq og Narsarsuaq, og på grund af uvisheden om disse to lufthavnes fremtid er der store betænkeligheder omkring, hvor langt man skal udvikle dem. Vi må sige, at vi på grund af de vigtige aktiver, som vi har disse to steder, og at vi på grund af de mange arbejdspladser med stor betydning for det øvrige samfund ikke bare uden videre kan afvikle disse to omtalte lufthavne.

 

Vi betragter i SIUMUT de sydgrønlandske kommuners konsensus i spørgsmålet om fremtiden for landingsbaner som afgørende for vores holdning til dette spørgsmål. Efter vores opfattelse må vi med lufthavnen i Narsarsuaq som udgangspunkt realisere den målsætning at iværksætte disse planer, samt fortsætte bestræbelserne på at etablere en lufthavn i Qaqortoq.  Ligeledes må vi finde en ordning for Nanortalik og Narsaq i henhold til den sydgrønlandske konsensus omkring disse spørgsmål. Hvis der kan opnås enighed om at udvikle sammenhængende planer for etablering af lufthavne for disse tre kommuner er der ingen tvivl om, at vil dette være en vigtig ledetråd og give mulighed for disse tre kommuner til at udarbejde en samlet planlægning for den fremtidige udvikling.

 

Vi lægger i SIUMUT stor vægt på, at de sydgrønlandske kommuner gives muligheder for at opretholde deres forbindelser til andre områder, eftersom udviklingsmulighederne i denne del af landet er mangfoldige.

 

Når vi taler lufthavne i det sydlige Grønland, må vi selvfølgelig også tilføje, at Paamiut må have sin egen lufthavn, og dette må der tages initiativ til.

 

Det kan ikke under nogen, at Nuuk som landets hovedstad med den største befolkningstæthed og derfor med størst trafiktæthed har fremlagt ønsker og krav om etablering af en længere landingsbane. Efter vores opfattelse hænger eksistensen af lufthavnen i Kangerlussuaq sammen med eksistensen af lufthavnen i Nuuk. De fleste rejsende gennem Kangerlussuaq er enten på vej til Nuuk eller på vej fra Nuuk. Derfor vil en etablering af en atlantlufthavn i Nuuk have den konsekvens, at lufthavnen i Kangerlussuaq vil blive benyttet i mindre omfang, og dette vil medføre en ekstra omkostning for samfundet. Dette leder naturligt hen mod spørgsmålet om andre rejsende f.eks. til det nordlige Grønland. Skal de fortsat fragtes til Kangerlussuaq, eller skal vi satse på at etablere en større lufthavn i Diskobugten. Grundlæggende har vi i SIUMUT ikke den holdning, at lettelser for rejsende i én del af Grønland skal skabe større vanskeligheder for rejsende i andre dele af landet.

 

 

 

Vi vil fra SIUMUT opfordre landsstyret til i forbindelse med planlægningen af lufthavne i fremtiden til at tænke langsigtet. Det er for os nødvendigt, at man i forbindelse med planlægningen af atlantlufthavne i Nuuk og i Ilulissat tænker på konsekvenserne for andre dele af landet, og samtidig har øje for at have en planlægning, der kan holde i mange år fremover.

 

Vi har nøje fulgt undersøgelserne omkring muligheden for at forlænge den eksisterende lufthavn i Nuuk til 1.799 meter. Vi må dertil anmode om, at man nøje overvejer, hvor en udvidelse af lufthavnen skal være, og hvornår en sådan udvidelse skal ske. Vi kan naturligvis ikke ignorere holdningerne i de berørte kommunalbestyrelser i vores planlægning af langsigtede løsninger, hvorfor landsstyret efter vores mening må handle i fuld forståelse med de berørte kommunalbestyrelser. Det er ikke undgået vores opmærksomhed, at muligheden også har været fremme omkring at etablere en international lufthavn syd for Nuuk, på Angisuunnguit. Vi skal fra SIUMUT’s side ikke lægge skjul på, at vi på længere sigt betragter denne mulighed som den sikreste.

 

Vi skal samtidig sige, at vi må være rede til at beslutte en forlængelse af landingsbanen i Ilulissat til 1.199 meter, og på et senere tidspunkt en forlængelse til 1.799 meter. Hvis dette er ønsket, må vi allerede nu tage højde for det ved at omgøre den beslutning, der i dag er gældende.

 

Eksisterende lufthavne og renoveringer af lufthavne

 

I forbindelse med en reduktion af udgifterne i forbindelse med passagertransport må vi anmode om, at man nøje vurderer kapaciteten i de eksisterende lufthavne og fremtidige lufthavne. Med hensyn til landingsbaner beregnet til fly med færre end 20 passagerer eksisterer muligheden for, at vi kan sænke udgifterne - også af den grund, at vi ved en nøje tilrettelæggelse af antallet af passagergrundlaget de forskellige steder bedre kan styre omkostningerne på billetterne og dermed bane vejen for billigere billetpriser.

 

Nerlerit Inaat

 

Driften af Nerlerit Inaat, som i vid udstrækning anvendes ved rejser til og fra Ittoqqortoormiit, er omkostningskrævende, ikke mindst på baggrund af det nødvendige behov for en helikopter til videretransport. I betragtning af den årlige udgift på 19 mio. kr. er det værd at tænke på, om det ikke bedre kunne svare sig at anlægge en lufthavn tæt på Ittoqqortoormiit. Efter vores opfattelse må vi nu optage en forhandling med den danske regering om muligheden for afvikling af lufthavnene i Mestersvig og i Nerlerit Inaat, og i stedet anlægge en ny lufthavn som et fælles grønlandsk-dansk projekt. Et sådant projekt vil have positive økonomiske konsekvenser.

 

Qasigiannguit og Qeqertarsuaq

 

Efter SIUMUT’s opfattelse må vi i dag lægge et fundament til etablering af korte landingsbaner i Qasigiannguit og i Qeqertarsuaq. Det er vores grundlæggende holdning, at vi ved etablering af landingsbaner her i landet kan bruge de erfaringer, vi hidtil har tilegnet os, og at vi dermed kan bruge fremgangsmåder, som er mere tidssvarende.

 

Havne

 

Et helt afgørende spørgsmål, som vi må tage stilling til, er situation for de forskellige grønlandske havne. Havnen i Nuuk anvendes i dag som det første stop for fragt til hele Grønland. Havnen i Nuuk har i dag nået et stade, hvor dens kapacitet har nået sin yderste grænse. Hvis anlæggelse af en ny havn bliver aktuelt, kan dette realiseres lidt syd for Nuuk, og denne løsning vil være brugbar på mange måder, dersom en ny international lufthavn skulle besluttes at blive etableret syd for Nuuk. Da det imidlertid er helt nødvendigt at finde en løsning på de problemer, vi har i dag på havneområdet, må vi fra SIUMUT sige, at havnen i Nuuk må lettes for nogle af sine opgaver. Dette kan ske ved en forbedring af havneforholdene andre steder i Grønland, både i det nordlige Grønland og i det sydlige Grønland.

 

Ved en sådan fremgangsmåde kan vi undgå, at al fragt sejles til Nuuk. Til gengæld kan fragt sejles direkte til forskellige dele af landet. Dette vil være en stor lettelse for havnen i Nuuk. Endelig vil det have til resultat, at omkostningerne reduceres, ligesom vi kan nå frem til en mere realistisk fragtpolitik.

 

Narsarsuaq Island:

 

Siumut anbefaler, at der sættes som et mål, at flyruten om sommeren mellem Island og Narsarsuaq fortsætter til næste år, når aftaleperioden om en forsøgsordning for ruten, som har varet i 2 år, udløber, eftersom det vurderes, at forsøgsperioden er forløbet med succes.

 

Grønland Canada:

 

Siumut indstiller overfor Landsstyret, at der foretage en undersøgelse af, om der i lighed med ordningen omkring flyruten mellem Narsarsuaq og Island, kan etableres en flyrute til Canada. Vi mener, at undersøgelsen om etablering af ruten ikke nødvendigvis bør tage udgangspunkt i Iqaluit, men sagtens kan tage udgangspunkt i en by, der har en beliggenhed, der ligger længere mod syd,

 

Lufthavnsvæsenet:

 

Mittarfeqarfiit

 

Udgifterne til driften af Mittarfeqarfiit er finansieret af brugerne, dvs. de rejsende, og Siumut finder det væsentligt, at udgifterne i denne virksomhed ligger i et acceptabelt niveau. Vi mener, at det skal vurdere, om at driften og servicen i de største lufthavne med de fleste brugere, kan udføres af de lokale. Vi har for eksempel eksempler på erfaringer om driften af heliporte, der drives fuldt ud af den lokale befolkning.

 

Kanaler til privat sejlads

 

Vi er enig med Landsstyret om, at der fortsat skal arbejdes for at øge sikkerheden i de ruter, hvor de private sejler i deres egne både, eksempelvis ved en bedre afmærkning af de traditionelle rutter.

 

Siumut støtter Landsstyrets målsætninger om etablering af kanaler over landtangene i Kangerluarsorujuk og Sallera Kangerlua i Sydgrønland, således at det bliver muligt at afkorte afstandene i de indensskærsruter samt at der foretages en uddybning af sundet ved Nivaaq.

 

Samordning af serviceringen af bygderne

 

Siumut støtter fuldt ud Landsstyrets bestræbelser om sammenlægning af Arctic Umiaq Line A/S, Royal Arctic Bygdeservice A/S, Nuka A/S samt KNI A/S.

 

Luftpudefartøjer:

 

Vi har en begrænset viden om anvendelsen af luftpudefartøjer, men vi har en viden om, at der vil blive foretaget et forsøg omkring benyttelse af luftpudefartøjer i Uummannaq-distrikt. Siumut mener, at på grundlag af forsøget i Nordgrønland, bør vi tage en beslutning og tage et standpunkt om, i hvilket omfang disse fartøjer kan benyttes og afhængig af forsøgets resultat om fartøjets begrænsninger. Vi skal så til gengæld også drage nytte af fartøjestypen, når forsøget gennemføres med held.

 

Beredskab

 

Beredskab er et område, der ikke må forringes, tværtimod skal beredskabet forøges Ved gennemførelse af reformer i trafiksystemet, vil brugen af helikopterne blive væsentlig mindre. Vi skal derfor opfordre, at Landsstyret sikrer, at der fortsat opretholdes et beredskab med redningsmateriel, der er tilpasset forholdene i vores land, for trafikken i vort land foregår på forskellige måder, hvorfor der skal være mulighed for redningsaktioner efter trafikanter til lands og til søs.

 

Afslutning:

 

Med disse bemærkninger skal Siumut meddele, at vi vil medvirke i arbejdet om at etalbere et trafiksystem, som samfundet har råd til at betale. I bestræbelserne på at etablere et selvbærende samfund, vil vi uværgerligt komme ud for forhold, der kortvarigt give smerter. Dette er tilfældet med at reformere trafiksystemet, og på grund af vores lokalpatriotisme er vi allesammen meget årvågne, når trafikken kommer på tale. Det er stadigvæk nødvendigt at foretage grundige vurderinger, i stedet for at prioritere, om der skal spare ½ time i en rejse.

 

Kalistat Lund

UKA-2004-54

                                                                                                                                                                                                                            19. oktober 2004

 

 

Angallanneq pillugu ingerlatsinermik nassuiaat 2004.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu)

 

Inuiaqatigiit ikittunnguugatta nunangaatsiarujussuarmilu siammaseqaluta inuugatta, angallannikkut aaqqissuusinerit naleqqussaruminaasinnaanerat tamanillu iluarineqartumik aaqqiisoqarsinnaanera piuminaatsuusoq ilisimavarput.

 

Naalakkersuisut nalunaarusiaminni ersersitsipput, angallanneq inuiaqatigiinnit nammanneqarsinnaanerusoq pilersinneqassappat, nalilersuinerit ersarissut annertuut isummerfigineqartariaqartut aammalu siunnerfeqartariaqartugut ukiunut arlalinnut ineriartuaartitsinissatsinnut tunaartarisassatsinnik.

 

Siumumit tunuarsimaarfiginngilarput, angallannerup allaanerusumik aaqqissuusaassup ineriartortinnissaanik siunnerfeqarnissaq. Apeqqutit arlaqartut qulaarneqartariaqartut ilisimavarput, aamma nalunngilarput tamatta assigiimmik mikisualutsigut isumaqatigiisinnaanngitsugut.

 

Siumumit apeqqutit annertuut isummerfiginerat aallaavigalugit, angallannerup qanoq ineriartornissaannik siunnerfeqarnerput ersersinniassavarput. Qulaajarneqartariaqartut annertuut Naalakkersuisut tikissimasaat, Siumumit ima isumaqarfigaarput.

 

Timmisartutigut umiarsuartigullu angallanneq:

Silaanakkut imaatigullu angallannerup nalilersuiffigisariaqarneranik, Naalakkersuisut noqqaanerat Siumumit isumaqatigaarput. Angallannikkut marloqiusamik periarfissaqartitsineq saniatigullu tapiissutitigut periarfissiissuteqarneq, siunissami allanngortinneqassasoq Siumumi isumaqarpugut.

 

Ukiuunerani angallattut akuttutsinneranni, sineriammi angallanneq eqqarsaatigalugu,  timmisartutiguinnaq periarfissiisinnaanermik Naalakkersuisut isumaliuuteqarnerat Siumumit taperserparput. Siumumit isumaqarpugut aasaanerani imaatigut angalasinnaaneq periarfissaajuartariaqartoq, tamannalu qularnaarniarlugu Naalakkersuisut periuserineqarsinnaasumik ujartuinissaat Siumumit kaamattuutigissavarput.

 

Timmisartunut angisuunut mittarfriit:

Nunatta kitaa eqqarsaatigalugu, timmisartunut angisuunut mittarfiit ullumikkut marluk aallaaviupput. Kangerlussuarmi Narsarsuarmilu aallaavilinnik mittarfeqarnerput nalilersoqqajaajuarneqarput, tamannalu aamma pissutigalugu sumiiffinni pineqartuni ineriartortitsinissaraluit eqqarsarnartoqartinneqartarlutik. Sumiiffinni pineqartuni pigisat annertuut inissisimammata suliffippassuillu inuiaqatigiinnut pingaaruteqartut taakkunani immata, imaasiinarlugit atorunnaarsinneqarsinnaanerat pisinnaanngilaq.

 

Kujataani kommunit suleqatigiit isumaqatigiillutik mittarfeqarnikkut siunissami qanoq ilusileerusunnerminnik siunniussaqarnerat, Siumumit malinniarneqartariaqartutut isigaarput. Isumaqarpugut kujataani, Narsarsuarmi mittarfik aallaavigalugu, sivitsortumik Qaqortup mittarfittaarumaarnissaanik siunnerfeqarnerit piviusungortittariaqartut. Tassungalu atatillugu, Nanortallip Narsallu aamma taammatut aaqqiissuteqarfiginissaat pissasoq.

 

Illoqarfinni pingasuni mittarfiit ataqatigiissumik pilersinneqarumaarnissaat siunniunneqarpat, kommunit suleqatigiillutik assigiinngitsutigut ineriartortitsisinnaalernissaat annertuumik tunngavissinneqassasoq qularnanngilaq. Kujataani ineriartortitsiviusinnaasunik aamma periarfissaqarluarmat, avammut attaveqarsinnaanissaminnut periarfissaqatuarnissaat Siumumit pingaartipparput.

 

Kujataani mittarfiliornissani, soorunami Paamiut mittarfeqartariaqarnerat aamma pisariaqarpoq, naamassineqartariaqarlunilu.

 

Tupigineqarsinnaanngitsumik Nunatsinni illoqarfiit annersaat, Nuuk, angallaffiunerpaajusoq, mittarfimmik tannerusumik periarfissaqarfiunissaminik noqqaasuteqarpoq. Siumumi isumaqarpugut, Nuup mittarfittaarniarnera Kangerlussuullu mittarfeqarnera imminnut ataqatigiissuteqartut. Kangerlussuakkoortartut amerlanersaat Nuummut Nuummiillu angalasuusarmata, Nuuk mittarfissuartaarpat, mittarferujussuaq Kangerlussuarmiittoq ilaanakortumik atorneqalissaaq, inuiaqatigiinnut akisuujusussamik.

 

Tamatumani apeqqutigineqartariaqalissaaq, aqqusaartut sinneri Nunatta avannaannukartussat, ilumut Kangerlussuakkoortinneqartuassanersut imaluunniit Qeqertarsuup tunuani mittarfimmik angisuumik pilersitsisoqassanersoq. Siumumimi isumaqarpugut sumiiffiit ilaanni angalaniartunik oqilisaasiniarnerit allat angalaniartut artorsarnerulernissaannik nassataqartinneqassanngitsoq.

 

Siumumit Naalakkersuisunut kaamattuutigissavarput, mittarfiliornissanik pilersaarusiornerni, siunissaq ungasissoq isigalugu aaqqiissuteqarniarnertut pilersaarusiorneqassasut. Taamaattumik Nuummi Ilulissanilu takisuumik mittarfittaarumaarnissap pilersaarusiornissaanni, Nunatta sinneranut sunniutissaai eqqarsaatigiitsigalugit, Siunissamut ungasissumut atorluarneqartussamik pilersaarusiortoqarnissaa pisariaqarpoq.

 

Nuummi mittarfitoqqap 1799-meter-imik takitigisunngorlugu, tallineqarsinnaaneranik misissuinerit malinnaavigaavut. Nalilersorluarneqartariaqarsoraarput mittarfimmik allileriniarneq sumi qaqugulu ingerlanneqassanersoq. Illoqarfiit siunissaanut sunniuteqartussanik pilersaarusiornerni, kommunalbestyrelsit avaqqunneqartariaqanngimmata, isumaqarpugut Naakkersuisut kommunalbestyrelsi paaseqatigalugu suliamik ingerlatsissasut. Arajutsisimanngilarput Nuup illoqarfiata kujatinnguani, Angisunnguani, siunissami mittarfiliorumaarsinnaaneq aamma periarfissaasoq, Siumumit miserratigissanngilarput, periarfissaq taanna, siunissamut ungasinnerusumut qularnaarisuussutut isigigatsigu.

 

Tamatumunnga ilutigitillugu, Ilulissani mittarfiup 1199-meter-inut tallinissaani piareersimaffigineqartariaqartoq,  kingusinnerusukkut 1799-meter-inut talliumaarsinnaanera. Tamanna piumaasappat, ullumikkut mittarfiusup talleqqaalernissaani, sangutiallallugu aaqqinneqareernissaa pisariaqassammat.

 

Mittarfiit pioreersut sanaartorneqartussallu eqqarsaatigalugit:

Angallannikkut aningaasartuutit apparsarniarneranni, nalilersorneqartariaqarsoraarput ullumikut mittarfiit sanaartorneqarsimasut sanaartorneqartussallu piginnaassuseqartinnerisa qanoq inissisimanissaat. 20-it inorlugit ilaasulinnut atugassiarinerisigut, ingerlatsinermut aningaasat atortakkat appartinneqarsinnaanerat periarfissaqarmat, aammalu sumiiffinni ilaasuusartut amerlassusaannut naleqqunnerusunik angallassissuteqarnertigut, ilaasunut akigititaasut annikinnerulernissaannut aallaaviusinnaammat.

 

Nerlerit Inaat:

Nerlerit Inaat, annertunerusumik Ittoqqortoormiunut angalanermi aqqusaarneqartartoq, ingerlanneqarnera akisuvoq, tamatumani qulimiguulimmik atorfissaqartitsisoqarnera aamma patsisigalugu. Ukiumut 19 mio.-nit pallillugit aningaasartuutaasarneranut sanilliunneqartariaqarpoq Ittoqqortoormiut eqqarpiaani mittarfiliortoqarpat akilersinnaannerunnginnersoq. Isumaqarpugut Danskit naalakkersuisui isumasiorneqartariaqartut, Mestersvig-ip Nerlerillu Inaata mittarfiuneri unitsillugit, ataatsimoorussamik Ittoqqortoormiuni aveqatigiiffigalugu sanasoqarsinnaannginnersoq, tamanut aningaasatigut iluaqutaalersussamik.

 

Qasigiannguit Qeqertarsuaq:

Siumumi isumaqarpugut, Qasigiannguani Qeqertarsuarmilu mittafeeqqanik sanasoqarnissaa siunniunneqartariaqartoq. Isumaqarpugut mittarfiliortiternissani, maannamut sanaartorsimanerni misilittagaalersimasut aallaavigalugit, sullissiffiusussanut naleqqunnerusunik sanaartortoqarnissaa pisariaqartoq. 

 

Umiarsualiveqarneq:

Umiarsualiveqarnikkut inissisimaneq naliliivigineqartariaqartut ilagaat. Assartukkat Nunatsinnukartut Nuummut apuutseqqaarneqartarneranni, Nuup umiarsualivia atugaavoq. Ukiunilu makkunani umiarsualiviup pisinnaasami qummut killinga tikissimavaa. Umiarsualiviliortoqassappat Nuup kujatinnguani periarfissaqarpoq, taannalu atorluarneqarsinnaajumaarpoq, mittarfiusinnaasoq Nuup kujatinnguaniittoq piviusunngortinneqarumaassappat. Ukiunilu qaninnerpaani umiarsualiveqarnikkut pissutsit aaqqinneqartariaqarmata, Siumumi isumaqarpugut Nuummi umiarsualivik oqilisaasiffigineqartariaqartoq, tamannalu pissasoq Nunatta avannarpasinnerusuani aammalu Nunatta kujasinnerusuani, periarfissagissuni umiarsualivitsigut annertusaanertigut.

 

Taamaaliornikkut usit nassiussat Nuummut ingerlateqqaangikkaluarlugit, toqqaanartumik nunap immikkoortuinut ingerlatinneqartalersinnaassammata, Nuup umiarsualivianut oqilisaasinerusussamik. Taamaaliornikkut aningaasartuutikinerunissaq anguneqaannarani aamma assartuinikkut naleqqunnerusumik periuseqalernissaq anguneqassammat.

 

Narsarsuaq Island:

Island-ip Narsarsuullu akornanni timmisartukkut aasaanerani attaveqaateqartarneq, ukiuni marlunni misilittagaqarfigineqareersimalersoq iluatsittutut nalilertariaqarmat, aappaagu isumaqatigiissut naappat, timmisartuusisarnerup nanginneqarnissaannik siunniussisoqarnissaa Siumumit kaamattuutigissavarput.

 

Kalaallit Nunaat Canada:

Island-ip Narsarsuullu akornanni periuserineqartut malillugit, Canada-mut timmisartukkut attaveqarnerup pilersinneqarsinnaanera, Naalakkersuisunit misissorneqaqqullugu Siumumit kaamattuutigissavarput. Isumaqarpugut Iqaluit aallaaviginngikkaluarlugit, kujasinnerusumi illoqarfiit aallaavigalugit attaveqarsinnaannerup misissorneqarnissaa piffissanngortoq.

 

Mittarfeqarfiit

Mittarfeqarfiit ingerlanneqarneranni aningaasartuutsit, angalasut akilersueqataaffigimmassuk, Siumumit soqutigaarput, suliffeqarfimmi tassani aningaasartuutsit naleqqunnerpaamik inissisimanissaat. Nalilersorneqartariaqarsoraarput, sumiiffinni assigiinngitsuni atuisut annersaasa, mittarfeqarfinni nalinginnaasumik ingerlatsinerit sullissinerillu ingerlassinnaannginneraat. Soorlu tamanna qulimiguullit mittarfiinni tamakkiisumik ingerlanneqartoq misilittagaqarfigineqartorlu.

 

Inuinnaat angallannerini ikerasaliat:

Siumumit isumaqatigaarput Naalakkersuisut oqarmata, inuinnaat angallavigisartagaasa isumannaallisarneqarnissaat sulissutigineqartuartariaqartoq. Soorlu nunap iluatigut aqqutinnaat ajunnginnerusumik nalunaaqutsersornerisigut.

 

Siumumi tapersersorparput, Kujataani Kangerluarsorujuup tungaanniit Sallerata Kangerluanut, nunap iluatigoorluni qaninneroqisumillu angalasoqarsinnaaneranik periarfissiisussamik aammalu Aasiaat kommunianni Nivaap eqqaani ikerasaap itisilerneqarnissaanik, Naalakkersuisut siunniussaqarsimanerat. 

 

Nunaqarfinni kiffartuusinerup ataatsimoorrussiffiunissaa:

Arctic Umiaq Line A/S-ip, Royal Arctic Bygdeservice A/S-ip, NukaA/S-ip aamma KNI A/S-ip ingerlassaasa ataqatigiisarlugit kattutsinneqarnissaannik, Naalakkersuisut sulissuteqarnerat, Siumumit tamakkiisumik tapersersorparput.

 

Qaatsiartaatsit:

Qaatsiartaatsinut ilisimasavut maannamut killeqaraluaqisut, ilisimavarput avani Uummannap eqqaani angallatigalugit misilinniarneqartut. Taavani misilittagaalersussat aallaavigalugit, angallammut tassunga isummernissat pissapput, qanoq atorsinnaatsiginerat qanorluunniit atorsinaanngitsiginerat paasinarseriarpat, taakku uterfigineqarsinnaassutut Siumumit isumaqarpugut. Iluatseriasaassappatami piukkunnarfiini iluatinnaateqarsinnaannerat misissorneqartariaqassammat.

 

Annaasiniartarneq:

Nunatsinni annaasiniartarnerup innarlerneqarani, akerlianik qularnaanerusunngortinnissaa suliassat pingaaruteqartut ilagaat.

Angallannerup aaqqissuutseqqinniarnerani, qulimiguullit angallassissutitut atorneqarnerat annikillisussaaqqaaq. Naalakkersuisunut kaamattuutigissavarput, siunissami annaasiniutit nunatsinnut naleqquttut pigiuarneqarnissaat qulakkeersimaneqaqqullugu, Nunarpummi assigiinngitsutigut angallaffissuummat, immakkut nunakkullu angalasunut annaasiniarsinnaanerit periarfissaajuartariaqarput.

 

Naggasiut: 

Taama oqaaseqarluta, angallannerup inuiaqatigiinnit akissaqartinneqartup pilersinniarneqartup suleqataaffiginissaanut Siumumit suleqataanissarput nalunaarutigaarput. Inuiaat imminnut napatinniarneranni ilaatsigut anniallannerit pisarsinnaanerat naapitassaasassaaq. Angallannerup aaqqinniarnerani aamma taamaappoq, sumiiffinnut misigissuseqarfiginninnerput annertuumik eqiingaartitsisarpoq angallanneq eqqartorneqaleraangat, kisianni tanna uniffiusariaqanngilaq. Suni tamani nalilersuilluarnissat pisariaqarput, ilaatsigut immaqa angalanerni ½ timip sipaarneqarnissaa salliutittanngikkaluarlugu.

 

Kalistat Lund