EM 2004/54  19. oktober 2004

  Agathe Fontain

Trafikpolitisk Redegørelse 2004

(Landsstyremedlem for Bolig, Infrastruktur og Miljø)

”Der er behov for, at Landstinget tilkendegiver sine trafikale overvejelser ppå en sådan måde, at der sikres mulighed for langsigtet planlægning.”

Så klart skriver Landsstyret i sin redegørelse. Og i Inuit Ataqatigiit vil vi deltage Landstingets stillingtagen, i den overbevisning, at Landsstyret snarest muligt vil opstarte initiativer i henhold til Landstingets anbefalinger.

Vi anser aktiveringen af initiativerne for hastende ihukommende udsættelsen af redegørelsen for 2003, der blev udsat som utilstrækkeligt udformet og kan derfor først behandles i dag.

Der er flere aspekter der skal tages stilling til i forbindelse omstrukturing af person- og godstrafikken i fremtiden. Vi skal først og fremmest være klar over, hvilke primære mål, man vil opnå med omstruktureringen af trafiksektoren. Vi er fra Inuit Ataqatigiits side af den overbevisning, at et af de vigtigste mål er at gøre rejseomkostningerne for den almindelige befolkning mindre og betalelig.

Et af de grundlæggende beslutninger der skal tages er Mittarfeqarfiits fremtid, om Mittarfeqarfiits struktur er hensigtsmæssig ift. de trafikpolitiske målsætninger. Et af de vigtige elementer der skal tages stilling til, er muligheden for at overdrage visse eller alle lufthavne til kommunerne eller til private selskaber. I den henseende skal det nøje vurderes, om man skal bibeholde lufthavnene som samfundsejede ligesom telekommunikation, havne, veje eller andre samfundsejede opgavetyper. Er det i orden, at disse opgaver i fremtiden bliver løst andre selskaber.

Dette kan evt. først ske, når man har opvejet de samfundsøkonomiske aspekter, et sådant skridt vil medføre, også hvad angår hvilke konsekvenser disse skridt vil have, i forhold til trafikken andre steder i landet.

Landsstyret handlingsplan er inddelt i fem faser.

Vi i Inuit Ataqatigiit regner med, at Landsstyret i og med drøftelserne i dag og når opgaverne startes op, udfærdiger et tidsskema, med Landstingets stillingtagen som mål.

Det er vigtigt med et tidsskema, hvis Landstingets tanker og visioner kan blive virkeliggjort.

I Inuit Ataqatigiit er vi fuldt ud klar over behovet for beslutninger. Derfor regner vi med, at Landsstyret til næste år fremlægger beslutningsforslag om de trafikale forhold.

Angående fase 1 har vi følgende kommentarer:

”Fase 1           Overlappende aktiviteter i trafiksystemet minimeres”

”Samfundets investeringer i fly og skibe skal udnyttes bedst og mest muligt. Derfor vil Landsstyret

undersøge mulighederne for:

1. En øget koordinering af aktiviteterne mellem Arctic Umiaq Line A/S, Royal Arctic Line Bygdeservice A/S, Nuka A/S og KNI A/S.
2. Øget regionsbesejling af Sydgrønland og tilsvarende reduktion af helekopterbeflyvningen. Der skal fortsat udsstationeres mindst en helekopter til beredsskab.
3. En målrettet indsats ved brugen af landskassens midler, herunder indførelse af et enstrenget interregionalt flytrafiksystem. Tilskuddet til den interregionale skibspassagersejlads skal reduceres eller fjernes helt. Ved at samle passagerne i et trafiksystem opnås en bedre kapacitetsudnyttelse, hvilket kommer hele samfundet  til gode.”

Arctic Umiaq Line A/S, Royal Arctic Bygdeservice A/S, Nuka A/S, KNI A/S’s opgaver skal koordineres bedre. Dette synspunkt fremsatte Landstyret gennem sin principbeslutning fra juni 2004. Hvilket vi fra Inuit Ataqatigiit til efterretning. Om dette beslutning kan realiseres, vil vi gerne vide mere om. Om hvorvidt beslutningen er gennemtænkt.

Angående Fase 1 afsnit 2.

I Inuit Ataqatigiit venter spændt på at se resultatet af Landsstyrets beregninger i forbindelse med en            mulig omlægning af trafikservicen i Sydgrønland. Særlig interessant er det at se, hvor meget det kommer til at koste at have en helikopter i beredskab i tilfælde af, at der sker noget indenfor skibstrafikken.

Angående Fase 3.

I dag er skibstrafikken billigere for trafikanterne. Men det vi burde kunne indse er, at det kun er billigere takket være betragtelige tilskud. Uden tilskud og med reelle priser, vil det koste lige så meget som flybilletterne.

Det er på tide at vurdere, om vi skal blive ved med at drive både skibstrafikken  og luftrafikken, begge uden tilstrækkelig passagergrundlag.

Kan vi fortsat drive dem, selvom de gennem tiderne har kostet en masse penge i tilskud. Ved at gøre det har vi forårsaget, at det ikke kan betale sig at drive dem, med mere behov for ekstra tilskud.

I Inuit Ataqatigiit mener vi, at det er tiltrængt med mere fornuftige ordninger, så der i nogle regioner kun kan tilbydes lufttrafik alene. Vi har anlagt særdeles dyre lufhavne. Så lad os anvende dem til det, de er anlagt for.

Men hvis vi skal tilbyde én mulighed alene, for eksempel ved kun at tilbyde lufttrafik, så må vi sætte priserne ned, så folk der selv betaler deres rejser får råd til at betale.

Sådan som de trafikale ordninger er nu, bunder passagertrafikken på, at andre betaler for én.

Vi driver lufthavne med i gennemsnit kun få ankomne og afrejsende passagerer, selvom der kan være 50 passagerer på de fly der bruges. Vi burde kunne vurdere, om det ikke er mere hensigstmæssigt, at vi anvender lufthavne med kun få til- og frarejsende passagerer med mindre fly og derved sætte driftsudgifterne ned.

Som bekendt kræver fly med under 19 passagerer ingen AFIS-operatører samt medfører nedsættelse af  andre krav med færre driftsudgifter til følge.

Vi i Inuit Ataqatigiit anbefaler, vi diskuterer, hvor stram ordningen skal være for derved at give folk mulighed for at rejse med billige priser. Forstået sådan at forstå, at vi også tager serviceniveauet med i overvejelserne.

Det vigtigst burde være, at rejselystne folk får mulighed derfor, med opnåelige prise. Det er ikke vigtigere om vi anvender DASH 7 eller større fly.

Såfremt man beslutter sig til at forlænge lufthavnen i Nuuk til 3.000 meter, vil dette have en automatisk konsekvens i forhold til lufthavnen i Kangerlussuaq.

Vi betragter lufthavnen i Narsarsuaq som indfaldsvejen ift. Sydgrønland. Landsstyret har fremlagt et forslag om, at udvidelse af antallet af lufthavne bør baseres på anlæggelse af grusbaner forskellige steder på kysten, begyndende med Paamiut. Landstinget har tidligere besluttet, at lufthavnen i Paamiut er det næste skridt i forhold til anlæggelse af lufthavne på kysten. Derfor bør Landsstyret foranledig, at lufthavnsbyggeriet i Paamiut igangsættes gennem anlægsmidlerne. Anlæggelsen af lufthavnen bør iværksættes uden yderligere forsinkelser.

Med disse ord tager vi redegørelsen til efterretning. Vi vil præcisere, at Landstingets Trafikudvalg bør involveres omkring de fremtidige planer. Dette kan ske ved, at man med henvisning til landstingets forretningsordens § 18, får en skriftlig redegørelse fra udvalgets side.

Inuit Ataqatigiit er villige til at få undersøgt, om man kan finde veje til nedsættelse af udgifterne ved at kombinere passager- og fragttrafikken. Det kan der blive banet vej for ved at koordinere servicekontragterne. For eksempel følger vi forsøgene med luftpudefartøjer i Uummannaq, da  der vil åbne sig mange muligheder såfremt forsøgene lykkes.

Vi anser det som en realistisk tanke at priserne for driften og billetterne kan sænkes med op til 40%

såfremt man udnytter fornuftige ordninger på en vellykket måde.

”Fase 2:      Ændring af landingsbanestrukturen og vedtagelse af en havneudbygningsplan med fokus på gode forbindelser mellem landets regioner  og Grønlands trafikforbindelser til Danmark og landene omkring os.”

Man kan ikke undlade at lave en landsdækkende ordning. Den landsdækkende handlingsplan for 2003 er udmærket, og man savner en forsat koordination for 2004 af denne, så den bliver kombineret med planerne.

Havnegruppens rapport fra 2003 blev taget til efterretning af Landstinget. Rapporten viser, at der på grundlag af samfundsøkonomien er ændringer tiltrængt i Qaanaaq, Uummannaq, Sisimiut og Nuuk.

Vi vil spændt vente på Landsstyrets påtænkte konkrete havneudbygningsplan i 2005.

Indenfor Finanslovene for de kommende år er der ingen omfattende anlægsplaner.

Omkring Ilulissat Lufthavn, arbejder Ilulissat Kommune konkret for at realisere en forlængelse af landingsbanen. Vi kan konstatere, at Ilulissat Kommune tror på udvidelse af lufthavnen, der vil have stor turistmæssig effekt. Det er klart, at hvad angår Distination Disko, er det vigtigt at realisere en udvidelse af lufthavnen. Det er nemlig også vigtigt at organisere turisterne således de når rundt i hele Diskobugten og ikke kun bliver i Ilulissat. På denne måde vil man også kunne sprede de indtægter som turisterhvervet medfører. Derfor bør Grønlands Hjemmestyre nøje vurdere, hvorvidt det er formålstjenligt at overdrage lufthavnen i Ilulissat og om man kan komme med en sikkerhedsgaranti. Landsstyrets beregninger peger i retning af, at det samfundsøkonomisk vil have en gavnlig effekt, såfremt man realiserer Ilulissat Kommunes ønske om en forlængelse af deres lufthavn.

Nuuk Kommune har foretaget nøje beregninger ift. at forlænge lufthavnen i Nuuk til 1799 meter. Der er fremkommet flere betænkelige bemærkninger ift. ønsket om at forlænge lufthavnen med så lidt. Lufthavnsoperatørerne har sat spørgsmålstegn ved, at en forlængelse af lufthavnen til 1799 meter vil medføre flere minusser.

Vi kan fra Inuit Ataqatigiits side ikke blot ignorere disse eksperttilkendegivelser. Derfor skal der foretages nøje beregninger og vurderinger. Derudover kan vi heller ikke blot ignorere Nuuk Kommunes ønsker om en forlængelse af lufthavnen. Der bør snarest iværksættes uvildige undersøgelser af de samfundsøkonomiske konsekvenser. Disse uvildige undersøgelser bør snarest muligt iværksættes, idet vi kan få klarhed over, hvilke byrder vort land kan bære ift. finansieringen af disse tiltag.

Vi er fra Inuit Ataqatigiits side tilhængere af, at lufthavnen i Nuuk bliver forlænget. Spørgsmålet bliver mere om, hvor lang skal lufthavnen være. Ligesom det er tilfældet med Ilulissat Kommunes undersøgelse, bør de samfundsøkonomiske konsekvenser vurderes nøje.

Det kan nemlig også være sådan, at en forlængelse af landingsbanen til 3.000 meter, vil være den mest samfundsmæssigt hensigtsmæssige løsning.

Det er på tide nu at overveje Kangerlussuaqs fremtid. Klimaændringerne, som har vist sig at ske hurtigere og mere omfattende end man tror maner til eftertanke. konsekvenserne af nedsmeltningen af  permafrosten opfordre til en genvurdering at lufthavnens fremtid i Kangerlussuaq. Som meddelt vil en tiltrængt reparation af lufthavnen i Kangerlussuaq kost 120 millioner kroner. Dette medfører spørgsmålet om, hvor mange år reparationen vil kræve.

Med hensyn til Kangerlussuaq som en vigtig indtægtskilde er lufthavnen som center for luftfragttrafikken ved oprettelse af et internationalt center en spændende tanke, og det burde undersøges, hvorvidt det er en realiserbar ide.

En beslutning om Kangerlussuaqs fremtid vil være bestemmende for en beslutning om en vej fra Kangerlussuaq til Sisimiut.

Hvis der bliver truffet beslutning om at forlænge lufthavnen i Nuuk til 3000 m, vil en beslutning om Kangerlussuaqs fremtid være nødvendig. Vort land kan nemlig ikke bære to Atlantlufthavne.

Narsarsuaq burde anses værende en lufthavn for Sydgrønland. Qaqortoq får anlagt en regional lufthavn. Derudover skal der som sagt anlægges flere grusbaner fra Paamiut og sydover.

Det forrige Landsting har allerede truffet beslutning om anlæggelse af en lufthavn i Paamiut. Vi i Inuit Ataqatigiit regner absolut med, at Landsstyreområdet allerede har sat penge af dertil via anlægsfondet, og derved kan igangsættes snarest muligt.

Med disse ord tager vi redegørelsen til efterretning. Vi vil anbefale forslagene behandles videre i tæt samarbejde med Trafikudvalget. Dette kan ske med henvisning til Landstingets Forretningsordenens § 18, hvor Trafikudvalget kan udarbejde sin redegørelse.

UKA 2004/54

19. oktober 2004

Agathe Fontain                     

 

Angallanneq pillugu ingerlatsinermik nassuiaat 2004.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

 

”Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiortoqarnissaa qulakkeerneqassappat inatsisartut angallanneq pillugu isummersuuteqarnissaat pisariaqarpoq.”

 

Taamak erseqqitigisumik Naalakkersuisut nalunaarusiaminni allapput. Inatsisartunilu isummersornissaput Inuit Ataqatigiit peqataaffigissavarput, naatsorsuutigalugu isummersornerit naapertorlugit Nalakkersuisut suliniutissanik piaartumik aallartitaqassasut.

 

Piaartumik aallartitsinissaq pisariaqartutut isigaarput, eqqaamaneqartariaqarmammi 2003-mi nalunaarusiaagaluaq amigaateqartutut nalilerneqarluni kinguartinneqarmat, ullumikkullu aatsaat  oqaluuserineqarsinnaalerluni.

 

Inunnik assartugassanillu angallassinerup siunissami qanoq aaqqissuunneqarnissaannut tunngatillugu tunngaviusumik isummerfissat arlariiupput. Pingaaruteqarluinnarpoq ilisimassallugu siunertat pingaarnerit suut anguniarlugit aaqqissuusseqqittoqassanernersoq. Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut siunertat pingaarnerit ilagisariaqaraat, inuit akilersinnaasaannik angallasseriaatsimik aaqqissuussissasugut.

 

Tunngaviusumik isummerfissaq alla tassaavoq Mittarfeqarfiit suliffeqarfittut aaqqissuussaanerat siunissami angallasseriaatsinut aalajangiunneqartussamut naleqqunnersut. Aamma taamatut tunngaviusumik isummerfigisariaqarparput mittarfiit ilaat tamarmilluunniit kommuninut namminersortunulluunniit tuniniarneqarsinnaanersut, tunniunneqarsinnaanersulluunniit. Tamatumani pingaaruteqarpoq eqqarsaatigissallugu assersuutigalugu oqarasuaatit aqqutaattut, umiarsualivittut, aqqusinertut imaluunniit inuiaqatigiinnik kiffartuussinermi pisortat ingerlatassaattut ullumikkut isigisatta allanut ingerlatassanngortinneqarsinnaanerat pissusissamisoornersoq.

 

Taamaaliussagaanni soorunalimi inuiaqatigiinnut aningaasarsiornikkut kiffartuussinikkullu kingunissaat qulaajaqqaartariaqarparput, aamma mittarfiit ilaasa allanut ingerlatassanngortinneqarnerisigut nunap sinneranut sunniutissai suunersut ilisimaneqartariaqarput.

 

Naalakkersuisut iliuusissatut pilersaarutaat immikkoortunut tallimanut imikkoortinneqarsimavoq.

 

Inuit ataqatigiiniit naatsorsuutigaarput ullumikkut oqaluuserineqaraniit, suliassat aarlatinneqarpata, suliassat piffissalersornissat aamma ilanngunneqassasut.

 

Inatsisartunimi  isummersuutit piviusunngornissaat malinnaavigineqassappata  piffissalersuineq pisariaqarmat.

 

Inuit Ataqatigiiniit aalinagiinissanut pisariaqatitsisoqarnera ilisimavarput. Taamaattumik Naalakkersuisut aappaagumiit angallannermut tunngasunik aaliangiiffigisassatut siunnersuutinik saqqummiussinissaat naatsorsuutigaarput.

 

Pilersaarutip immikoortuanut siullermut ima oqaasertalimmut:

 

Angallannermi ingerlatsinerit  qalleraattunut annikillisaaaneq

 

”Inuiaqatigiit timmisartunut umiarsuarnullu aningaasaliissutaat pitsaanerpaamik atorneqassapput. Taamaattumik naalakkersuisut periarfissat makku misissorniarpaat:

1.                  Arctic Umiaq Line A/S-ip, Royal Arctic Bygdeservice A/S-ip Nuka A/S-ip aamma KNI A/S-ip angallannikkut suliarisartagaasa annertunerusumik ataqatigiissarnissaat.

2.                  Kalaallit Nunaata Kujataani piffinnik imaatigut atassuteqarnerulernissaq taamatuttaaq qulimiuulimmik timmisartuussisarnerit ikilisarnissaat. Minnerpaamik qulimiuulimmik piareersimasussamik inissiisoqassaaq sillimanissamut.

Landskarsip aningaasaataanik atuinermi angusarissaarnissaq, nunap immikkoortuisa akornanni angallassineq ataasinngorlugu. Nunap immikkoortuisa akornanni ilaasunik angallassinermi tapiissutit ikilisinneqassapput piivinneqarlutilluunniit. Ilaasartut angallannermut ataatsimut katersornerisigut atorluaaneq pitsaaneq anguneqassaaq inuiaqatigiinnut tamanut iluaqutaasumik

 

Siullermut.

 

Arctic Umiaq Line A/S-ip, Royal Arctic Bygdeservice A/S-ip, Nuka A/S-ip KNI A/S-illu ingerlassaasa annertunerusumik ataqatigiissarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut juni qaammat 2004-mi tunngaviusumik aalajangiinerat Inuit Ataqatigiinniit tusaatissatut tiguarput.  Ilumullu taamatut tunngaviusumik aalian  giineq  ilumut piviusunngussanersoq erseqqinnerusumik paasisaqarfigerusunnarpoq ,ilumut eqqarsaatigilluagaanersoq nalilersorluarumallugu.

 

Aappaanut.

 

Kujataani angallannermi kiffartuussinerup allanngortinneqaratarsinnaaneranut atatillugu Naalakkersuisut naatsorsuinerisa inernerisa takunissaat Inuit Ataqatigiiniit  pissanngatigineqarput. Pingaartumik sikorsuaqartarnera eqqarsaatigalugu umiarsuit atorneqarneranni, qulimiguulillu qanorluunniit pisoqaraluarpat sillimmatigineqartussaq, sipaarutissat qanoq annertutiginissaa takussallugit soqutiginarpoq.

 

 

Pingajuannut.

 

Ullumikkut umiarsuartigut angallanneq angalasunut akikinneruvoq. Paasisariagarpulli unaavoq , aatsaat akikinnerummat annertuunik tapiiffigineqartarnermigut, tapiiffigineqaratik akit piviusoq akiligassaagaluarpat  timmisartornertulli akisutigisussaagaluartoq.

 

Eqqarsaatigisariaqalerparput  umiarsuit ilaasoqarpianngitsut, timmisartullu tamakkiisumik ilaasoqanngitsut tamaasa ingerlatittuassanerlugit.

 

Taamaasiornitsigummi tamaasa imminut akilersinnaajunnaartikkatsigit, tamaasalu immikkut tapiiffgineqartussanngorlugit .

 

Inuit Ataqatigiiniit isumaqarpugut siunissami aaqqissuusineq isumatusaanerusoq pisariaqartoq,   piffiit ilaanni, timmisartuinnakkut neqerooruteqartarnissaq. Mittarfiimmi sanaartorsimavavut akisoorujussuit, taakkulu atorfissaannut atortariaqarpagut.

 

Taamatulli ataasiinnarmik aqquteqalersitsiniarutta, assersuutigalugu timmisartukkuinnakkut periarfissiilluta, taava pingitsoorani akit appartittariaqarput, inuit namminneq akilikkaminnik angalaniartunut inornarunnaarsillugit.

 

Ullumikkut angallannikkut aaqqissuusaaneq atugarput, angallattut allanik akiliunneqarnissaannik amerlanertigut tunngaveqarpoq.

 

Miitarfiit ingerlappagut agguaqatigiissillugu aallarnermi ataatsimi  inunnik ikittuararsuarnik niuffigineqarlutillu, ikiffigineqartartut timmisartunik 50-nik ilaasoqarsinnaasut atorlugit.

Eqqarsaatersuutigisariaqarparput mittarfiit ilaat,  timmisartunik mikinerusunik atulissannginnerlugit,  taamaasilluni ingerlatsinermut aningaasartuutinik apparsaatitsisinnaalluta, kingunerissammagumi billitsit akiinik apparsaneq.

 

Ilisimaneqarmammi  timmisartut 19-t tungaanut  ilaasoqartunit  AFIS-operatørinik pisariaqartitsisussaanngitsut, piumasaqaatillu allat aamma sakkukillisinneqarlutik, taamaasilluni ingerlatsinermut aningaasartuutit appartinneqarlutik.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut aaqqisuusineq qaffasippallaartoq qimallugu, inuit angalalluarsinnaanerat, akit appasissut atorlugit, salliutinneqartariaqartoq.

 

Pingaarnerpaajusariaqarpoq  inuit angalarusuttut angallannissaat, akit unamminartut akigalugit, pingaarnerpaajussanngilaq Dash-7 anginerilluniit pingitsoorani atorneqarnissaat.

 

Nuup mittarfia 3000-m tallineqarnissaa siunniunneqarpat aamma Kangerlussuup siunissaa aaliangiiffigineqassaaq.Nunarpummi marlunnik Atlantikoq ikaarlugu mittarfeqarnissaminut piukkunnanngimmat.

 

Narsarsuaq nunatta kujataani mittarfiusussatut isigisariaqarpoq. Naalakkersuisullu saqqumiussaattut ujaraaqanik qallikkanik mittarfinnik illoqarfiit sanaartorfigineqarlutik Paamiuniit aallartittumik.

Inatsisartut siuligut aalingereernikuupput  Paamiuni mittarfiup sananeqarnissaanik. Inuit Ataqatigiiniit naatsorssutigilluinnarparput Paamiut mittarfissaat naalakkersuisoqarfimmiit anlægsfondemi aningaasanik immikkoortitsiffigineqareersimassasoq. Taammaattumik piaartumik aallartinnissaasalluni.

 

Taamatut oqaaseqarluta nalunaarusiaq tusaatissatut tiguarput. Innersuusutigerusupparput angallannermut ataatsimiititaliaq qaninut suleqatigaluguinnersuussutigineqartut suliareqqinneqassasut. Tamanna pisinnaavoq Angallannermut ataatsimiititaliaq Inatsisartut suleriaasiat § 18 malillugu allakkatigut nalunaarusiorneratigut.

 

Inuit Ataqatigiit, angallannikkut ilaasunik nassiussanik ataatsimoortitsinikkut aningaasartutikillisaanernik nassaartoqarsinnaasoq.

Kiffartuussinermi isumaqatigiissutit ataatsimoortinnerisigut tamanna periarfissinneqassaaq.

Uummannami qaatsiartaatinik misileraanissat malinnaavigaavut, iluatissappatalu periarfissanik annertuunik ammaasinerussaaq.

 

Angallannikkut , Mittarfeqarfeqarnikkut  aaqqissuusilluarnerit iluatittumik ingerlanneqarpata, ingerlatsinikkut, billitsillu akiisigut annikillissaanerit 40 % tikillugu anguneqarsinnaaneri anguneqarsinnaasutut isigaagut.

 

 

”Fase 2: Mittarfiit ilusaannik allanngortitsineq aamma umiarsualiveqarnerup piorsaavigineqarnissaanut pilersaarusiassap aalajangiiffigineqarnissaa, sinerissami avammullu Danmarkimut nunanullu qanitatsinnut atassuteqaatit pitsaasuunissaat sammillugit.”

 

Nuna tamakerlugu pilersaarusiornissaq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. 2003-mi Nuna tamakkerlugu  iliuusissatut pilersaarut  pitsassuuvoq, maqaasinarporlu 2004-mut nangillugu tulluarsarnissaa, pilersaarutinut tulluarsarsinnaaqqullugu.

 

Umiarsualiviit pillugit suleqatigiisitat nalunaarutaat 2003-meersoq Inatsisartunit tusaatissatut tiguneqarpoq. Nalunaarusiap ersarissitippaa , inuiaqatigiit aningaasaqarnerat isigalugu Qaanaami, Uumannami, Sisimiuni, Nuummilu allannguisoqarnissaa pisariaqartoq.

2005-mimilu  umiarsualiviit annertusaatigineqarnissaanik Naalakkersusiut saqqummiussaqarnissaa pissangagalugu utaqqissavarput, umiarsualivinnik pioreersunik atorluaannissaq eqqarsaatigineqassasoq naatsorsuutigalugu.

 

Aningaasanut inatsimmi mittarfinnut  aningaasaliinissanik ersittoqanngilaq.

 

Ilulissat  mittarfiata tallineqarnissaa, Ilulissat kommunianit pimoorussamik anguniarneqarpoq.

Paasinarpoq Ilulissat kommuneata takornariaqarneq annertuumik isumalluarfigigaa.

Qeqertarsuup tunuani Disdination-Disko ineriartortinnissa pingaaruteqartoq   paasinarpoq, takornariat Ilulissanuinnaq pinnatik , kaaviiaartumilli  takornariarsinnaanissat illoqarfinnut allanut aamma ingerlaqqittarnissaat anguneqarsinnaammat .

Taamaattumik  Ilulissat kommuneata nammineerluni aningaasassarsiorsinnanera Nam.Oqartussat

Akuersissummik, qularnaveeqqusiissumillu tunniussaqarnissaa eqqarsaatigeqqunarpoq.

Naalakkersuisummi naatsorsuinerisa takutimmassuk, iniaqatigiinnut Ilulissat kommuneata talliliinissaa iluaqutaajumaartoq.

 

Nuup kommunea annertuunik pilersaarusiortitsivoq mittarfitsik 1799m talliniarlugu. Taamak naatsigisumik talliliiniarneq assigiinngistuniit isummersorfigineqarpoq.

Mititsinermut ilisimasallit erseqqissarpaat: 1799 m- timmisartut pilersaarummut atorniakkat ajornartorsiuteqanngitsoorfiunngitsut.

 

Ilisimatitsinnerit taakkua Inuit Ataqatigiiniit tusaanngitsuusaaginnarsinnaangitsuutut isigaagut.

Taamaatumik iluamik misissuisoqartariaqarnera pisariaqarpoq, Nuup kommuneatami talliliinissaminut noqasunnera amma tusaanngitsuusaaginnarsinnaanngilarput.

Misissuinerit piaartumik ingerlanniartariaqarput, piaartumimmi paasisariaqarlerparput talliliinerit sorliit nunatta nammassinnaanerai.

 

Inuit Ataqatigiiniit Nuuk mittarfiata tallineqarnissaa pissusissamisoortutut isigaarput. Apeqqutaalerporli qanoq takitigissava. Ilulissat Kommuniatuulli inuiaqatigiinnut ilumut pitsaasumik kinguneqassanersoq soorunalimi ilanngullugu nalilersorneqartariaqarpoq.

 

Immaasinnaamammi misissuinerit takutikkaat 3000m mik talliliineq nunatsinnut aningaasarsiornikkut iluaqutaanerpaasasoq.

 

Kangerlussuup  siunissa piffissami kingullerpiami eqqarsaatersuutigineqartariaqalerpoq. Silaannaap kissakkiartornerata, ilimagisamiit sukkanerujussuata annertunerujussualu eqqarsalersitsipput.

Nunap qerisuaannartup aakkiartulernerata kinguneranik Kangerlussuarmi mittarfiup siunissaata nalilersorneqartariaqarneranik pilersitsivoq. Soorlumi paasissutissiissutigineqartoq piaartumik Kangerlussuup mittarfiata 120 mio kr atorlugit iluarsartuuneqartariaqartoq.

Eqqarsaatiginarsilluni ukiut qassit ingerlanerini iluarsaaseqqittoqassanersoq.

 

Ullumikkulli Kangerlussuup annerusunik aningaasanik isaatitsissutaasinnaanera , timmisartukkut nassiussanik angallassissutinik , nunanit tamalaanit qitiusoqarfimmik pilersitsinikkut atorneqarsinnaara pissanganartuuvoq, piviusungorsinnaaneralu misissorneqartariaqarpoq.

 

Kangerlussuullu siunissaata aaliangiifiginissaa, Kagerlussuarmiit-Sisimiunut aqqusineqarnissaa imminik aaliangiinerissavaa.

 

Nuup mittarfia 3000-m tallineqarnissaa siunniunneqarpat aamma Kangerlussuup siunissaa aaliangiiffigineqassaaq.Nunarpummi marlunnik Atlantikoq ikaarlugu mittarfeqarnissaminut piukkunnanngimmat.

 

Narsarsuaq nunatta kujataani mittarfiusussatut isigisariaqarpoq. Qaqortumi kujataani qitiusumik mittarfeqarfiuliortoqassasoq Naalakkersuisut inassutigivaat. Naalakkersuisullu saqqumiussaattut ujaraaqanik qallikkanik mittarfinnik illoqarfiit sanaartorfigineqarlutik Paamiuniit aallartittumik.

Inatsisartut siuligut aalingereernikuupput  Paamiuni mittarfiup sananeqarnissaanik. Inuit Ataqatigiiniit naatsorssutigilluinnarparput Paamiut mittarfissaat naalakkersuisoqarfimmiit anlægsfondemi aningaasanik immikkoortitsiffigineqareersimassasoq. Taammaattumik piaartumik aallartinnissaasalluni.

 

Taamatut oqaaseqarluta nalunaarusiaq tusaatissatut tiguarput. Innersuusutigerusupparput angallannermut ataatsimiititaliaq qaninut suleqatigaluguinnersuussutigineqartut suliareqqinneqassasut. Tamanna pisinnaavoq Angallannermut ataatsimiititaliaq Inatsisartut suleriaasiat § 18 malillugu allakkatigut nalunaarusiorneratigut.