ES 2004/54

Landsstyrets Trafikpolitisk redegørelse.

I flere år har man i Grønland haft den ene trafikpolitiske redegørelse efter den anden – og til hvilken nytte? Årets udgave fra Landsstyret må tage prisen for den dårligste redegørelse nogensinde. Ingen visioner, ingen tidsplaner, ingen konkrete forslag til besparelser eller rentable nyanlæg. Det kan jo overraske lidt, da det er den kritik Landsstyret tidligere har fået, når de endnu engang har leveret en ikke-bestået opgave. Landsstyrets undskyldninger er dog blevet bedre. I år siger Landsstyret, at debatten i Landstinget skal udstikke de pejlemærker, Landsstyret fremover skal navigere efter, når der skal træffes samfundsvitale beslutninger. Desværre er virkeligheden den, at man ikke kan pålægge Landsstyret noget som helst under en redegørelse. Derfor er udvalgsarbejdet i Landstinget trafikudvalg utroligt vigtigt, da det er her, Landstinget som arbejdsgivere, kan indgå forlig på trafikområdet, således at de pejlemærker der udstikkes, er langtidssikrede. Til årets trafikpolitiske redegørelse, har trafikudvalget udarbejdet en beretning, der ville være en historisk begivenhed, da dette kunne have været det første egentlige trafikforlig i Grønlands historie. Denne beretning skulle have været præsenteret for de respektive partier og forelagt for Landsstyret i dag. Men nej, således ville Landstingets formandskab ikke have det. Vi skal derfor i dag blot fortælle, hvilke ideer og visioner de forskellige partier har. Dette er gjort før – og til ingen nytte. Derfor skal Demokraterne opfordre Landsstyret til for fremtiden ikke blot at fremlægge redegørelser, da disse ikke ligger op til forhandlinger eller forlig, men at Landsstyret for fremtiden ligger op til Landstingsbeslutninger på trafikområdet.

 

Demokraternes trafikpolitik

 

Indledning.

 

I mange år har den grønlandske trafikstruktur været planlagt efter, hvor man ville have en given trafik og derefter har man måtte betale den pris, denne struktur nu har resulteret i. Dette bør hører op snarest. Vi har i dag et begrænset økonomisk råderum, hvorfor vi bør anskue tingene i et anderledes lys. Vi bør sige til os selv: ”Hvor meget vil eller kan vi egentligt betale for en given service og så rette vores trafikstruktur efter dette. Man vil derved kunne få så meget trafik som muligt for pengene. Dette burde være den grundide, alle beslutninger i fremtiden tages på inden for trafikområdet. Vi har i dagens Grønland et meget dyrt trafiksystem, der på mange områder ikke engang er planlagt efter den reelle efterspørgsel fra samfundet, men udelukkende med det for øje, at en eller anden trafikansvarlig, ville stå som ide-manden bag et prestigebyggeri. Dette skal være fortid. Demokraterne skal på det kraftigste anbefale, at dette aldrig sker igen.

Den måde, hvorpå vi som samfund skal prioritere for fremtiden bør være, at vi foretager så reducerede investeringer som muligt vores samfundsøkonomi taget i betragtning. Derudover skal alle investeringer være rentable. Hvis de ikke er det, så skal alle her i Landsstinget være klar over, at disse urentable investeringer vil bringe os længere væk fra økonomisk selvbårenhed.

Vi må ikke sidde med den tro, at en given trafikstruktur i sig selv giver forøget beskæftigelse et givent sted. Vores trafikanlæg skal skabes for at skabe bedre rammer for allerede eksisterende eller nye erhverv og må ikke være beskæftigelsesprojekter i sig selv. Dette har vi før set og dette ikke bærer ikke noget godt med sig.

 

Flytrafik

 

Fra Demokraternes side støtter vi varmt ideen om, at vi for fremtiden skal satse mere på lufttrafikken, som dermed skal være vores primære transportform. Dette kræver, at vi ser på vores lufthavne med andre øjne. Dette kræver, at vi for taget debatten om antallet af atlantlufthavne. Dette kræver, at vi får taget nogle beslutninger om meget følsomme emner. Skal der være flere eller måske færre atlantlufthavne end der er i dag? Skal Kangerlussuaq bevares eller skal man satse på en atlantlufthavn i Nuuk?

 

Demokraterne skal her udtale, at vi fortsat støtter Kangerlussuaq som vores primære atlantlufthavn, da alternativet med en 3000 meter bane i Nuuk, økonomisk er uden for vores formåen. Dette vil betyde, at vi i fremtiden fortsat vil have et feedersystem i Grønland. Dette vil så betyde, at det vil kunne betale sig, at forlænge både Ilulissat og Nuuk lufthavne til minimum 1199 og derved vil give mulighed for, at få indført nye og mere rentable flytyper til strækningerne mellem Ilulissat – Kangerlussuaq – Nuuk – Narsarsuaq.

 

Demokraterne forestiller sig, at Ilulissats og Nuuks lufthavn skal være forlængede og i drift om 4-5 år. Derved gives trafikselskaberne mulighed for, at udskifte deres nuværende flyflåde løbende.

 

Nu er det altid mest interessant at tale om nye og større lufthavne, men Demokraterne finder det også vigtigt at se på de lufthavne, der nu viser sig, at være dårlige og direkte fejlagtige investeringer. Her tænker vi primært på Qaanaaq og Qaarsut lufthavne. Ingen af disse lufthavne er særligt benyttede, hverken af lokalbefolkningerne eller af udefra kommende. Demokraterne mener, at begge disse lufthavne kunne lukkes og at man begge steder vender tilbage til helikopterbeflyvning. Dette vil nok ikke gøre det rentabelt, men underskuddet vil reduceres kraftigt.

 

Når man i fremtiden får flere passagerer på flyene, vil flere lufthavne blive rentable, hvorfor Demokraterne her og nu ikke vil nedgradere nogle lufthavne. Dette kan dog komme på tale senere, men det skal fremtidens passagertal vise om skulle være nødvendigt.

 

Hvad angår den specielle situation i Sydgrønland, kan Demokraterne ikke støtte Landsstyrets ide om at omlægge trafikken således, at der primært satses på sejlads. Storisen i Sydgrønland vil ofte kunne standse alt skibstrafik, hvorfor der i stedet burde satses på helikoptertrafikken.

 

Der bliver i den trafikpolitiske redegørelse fremlagt ikke færre end 3 forslag til en lufthavn ved Ittoqqortoormiit. De koster henholdsvis 101 millioner, 126 millioner og 132 millioner. Demokraterne mener ikke, at det på sin plads at fører nogle af disse ud i livet. Der er ikke et passagergrundlag og der bliver aldrig et passagergrundlag for en rentable drift af denne lufthavn.

Det samme gælder for de 4 lufthavne Landsstyret påtænker at bygge i Nanortalik, Paamiut, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq. Disse vil tilsammen koste Landskassen 221 millioner kroner. Demokraterne har fuld forståelse for, at de enkelte byer ønsker sig en lufthavn, men alle investeringer skal ses i en samlet samfundsøkonomisk betragtning. Mange byer tror fejlagtigt, at en lufthavn vil være deres bys redning og at en lufthavn vil kunne danne et godt fundament for et kommende erhvervsliv. Dette er ikke tilfældet – se bare Uummannaq! Her fik de en lufthavn ingen ville have – eller i hvert fald ikke andre end datidens Landsstyreformand. I dag ønsker Uummannaq lufthavnen nedlagt og deres gamle helikopterforbindelse tilbage. Det er denne form for erfaringer Landsstyret også bør gøre sig.

 

Man hører til tider at en forbindelse til vores stammefrænder i Canada burde realiseres. Hvorfor dog det? Demokraterne mener ikke, at Hjemmestyret igen skal være initiativtagerne til en flyrute, der flere gange har vist sig ikke at være rentable. Skulle det endelig blive aktuelt med en flyrute mod vest, så er Demokraterne af den mening, at man skal flyve til og fra de store byer således, at der bliver skabt en mulighed for øget turisme af pengestærke turister. Alle forbindelser til vores nabolande samt det øvrige udland skal også være økonomiske rentable, ellers har de ingen grund til at blive opretholdt.

 

GLV

 

Mange trafikselskaber retter deres kritik mod GLV. Kritikken går oftest på dårlig service i forbindelse med åbningstider og manglende fleksibilitet og så er det hele lidt for dyrt. Hvad skal løsningen så være på det? GLV er 100% Hjemmestyreejet så ansvaret er i sidste ende vores. GLV er som bekendt pålagt at drive et utal af små urentable lufthavne og helistops. De er pålagt at give et vist overskud, så i sidste ende kan det ikke komme som en overraskelse, at GLV er dyr i drift og at der skal tjenes penge ind det ene sted, for at kunne betale for et andet. En løsning på nogle at problemerne kunne være, at nogle anlæg overdrages til de enkelte kommuner. Dette vil give åbningstider, der er mere fleksible og Hjemmestyret ville ikke længere skulle stå for drift, renovering og diverse udvidelser. Dette er den løsningsmodel både Ilulissat og Nuuk kommuner efterlyser. Dette vil dog kræve en lovændring vedr. muligheder for kommunernes investeringsmuligheder, men det er jo lige opgave for os her i Landstinget. En overdragelse af GLV’s anlæg, vil også have den fordel, at bliver op til de enkelte kommuner, hvor og hvor mange helistops de ønsker at drive i deres kommune.

 

GLV skal dog også have ros for en masse veludført arbejde. Det er ingen hemmelighed, at der er mange lufthavne i Grønland, der rent teknisk ingen restlevetid har tilbage. GLV har år efter år søgt midler til løbende renovering af allerede eksisterende lufthavne, men Landsstyret har år efter år ikke givet tilstrækkelige midler til dette formål. Så når man klager over GLV, så er det rent faktisk Landsstyret man skal rette kritikken imod.

 

 

Skibstrafik,

 

Vores skibstrafik er til stadighed til livlig debat. Om sommeren er der ofte for lille en kapacitet, mens der om vinteren er en stor overkapacitet. Demokraterne støtter Landsstyret i, at man fremover fra offentlig side skal satse på regional passager transport. De mindre byer med et begrænset passagergrundlag, skal betjenes af mindre både – gerne ejet af private. Hermed sænkes de offentliges udgifter og der skabes mulighed for et privat erhvervsliv mellem de regionale hovedbyer og regionernes mindre byer. Det kunne være en ide, at lease kapacitet frem for, at det er det grønlandske samfund, der skal sætte sig i store udgifter til køb af skibe. Denne model bruges af Air Greenland mht. deres Airbus, Norsaq.

 

Fragt

 

På fragtsiden er det godt at se, at posten igen flyves ud med Air Greenland. Mange byer på kysten uden for Nuuk har oplevet, at postens lille flyver – i folkemunde kaldet ”borte med blæsten” – ofte blev aflyst, fordi der var for kraftig vind i Nuuk. Med Air Greenland er regulariteten på postsiden noget bedre. Demokraterne er også af den holdning, at det kan virke tåbeligt, når 2 offentlige selskaber ”konkurrerer” med hinanden, dette er en meget kunstig situation og bringer aldrig noget godt resultat med sig. Dette bør man have i tankerne, nu hvor Greenland Ressources selv indkøber helikoptere til mineralefterforskning. Igen noget der virker kunstigt og Demokraterne frygter, at også dette viser sig at blive en dyr løsning for samfundet.

 

Demokraterne mener, at der hurtigst muligt skal arbejdes videre med ideen om en Cargo Hub i Kangerlussuaq. Hermed vil Grønland kunne tjene flere penge på allerede eksisterende anlæg. Ideen er ikke ny, men den er aldrig blevet genstand for en uvildig undersøgelse. Denne mener Demokraterne, at Landsstyret hurtigst muligt bør få igangsat. Dette vil også kunne reducere fragtpriser på luftfragt til og fra Grønland, hvilket igen vil kunne betyde lavere priser for de grønlandske forbrugere.

 

Der har også været en del debat om hvor fremtidens grønlandshavn skal ligge. Skal den fortsat ligge i Aalborg eller måske der, hvor Hjemmestyret vil kunne få en billigere aftale? Dette bør belyses af en uvildig undersøgelse. Landsstyret har fået dette undersøgt af Royal Arctic Line. De er dog ikke en uvildig part i denne debat, hvorfor dette ikke var en særlig smart ide af Landsstyret. Demokraterne vil fortsat sætte fokus på denne sag og presse på for en uvildig undersøgelse, hvor det primære hensyn skal tages til de grønlandske forbrugere og ikke til en Hjemmestyreejet virksomhed. Demokraterne mener tillige, at der bør være flere fragtafgange til og fra USA og Canada. Det må være muligt at få billigere produkter fra Nordamerika, i stedet for altid at købe vores varer i Danmark og Europa. Om ikke andet, så vil den kommende konkurrence på fragt over atlanten betyde lavere priser til fordel for de grønlandske forbrugere.

 

Servicekontrakter

 

Hver gang Hjemmestyret underskriver en servicekontrakt med et givent trafikselskab, så er det fordi, at der reelt ikke er et rentabelt grundlag for den givne rute. Derfor bør omkostningerne til servicekontrakter reduceres så meget som muligt. Vi skal ikke opretholde et ikke-rentabelt trafiksystem på et ideologisk grundlag. Det har vi simpelt ikke råd til i længden. De servicekontrakter vi indgår skal dække den reelle efterspørgsel og ikke mere. Vores servicekontrakter kan reduceres i omkostninger ved, at de frekvenser der i øjeblikket bliver betalt for, skal nedbringes. Om dette gøres ved færre afgange om ugen, eller om et distrikt kun har beflyvning/besejling hver anden uge, kan altid diskuteres. Pointen skal være, at vi får billigere servicekontrakter. Hvordan de så bliver udmøntet, må fagfolk komme med et kvalificeret bud på. Fra politisk side skal Demokraterne blot udmelde, at vi ønsker disse omkostninger reduceret så meget som muligt.

 

Veje

 

I øjeblikket er der kun 3 vejprojekter på tegnebordet. Det drejer sig om Sisimiut-Kangerlussuaq,

Narsaq-Narsarsuaq og senere Narsarsuaq-Qaqortoq.

Alle projekter er hver for sig gode ideer, men de er blevet taget som gidsler i den debat, der omhandler fremtiden placering af en eller flere atlantlufthavne. Dette mener Demokraterne er ærgerligt, hvorfor Demokraterne gerne ser, at vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq realiseres inden for 3 – 5 år. Vejen mellem Narsaq og Narsarsuaq mangler stadig en del forundersøgelse, men denne vej mener Demokraterne må være den vej, der satses på efter Sisimiut – Kangerlussuaq. At vejen fra Narsarsuaq senere bliver ført føres videre til Qaqortoq, er Demokraterne tilhængere af. Dette vil binde Narsaq og Qaqortoq sammen og dette vil få en meget gavnlig effekt for hele region Syd

De udviklingsmuligheder vejprojekterne vil medføre for turismen er enorme. Vi skal med disse projekter give vores turisterhverv et godt fundament for yderligere vækst. Det er turisterhvervet, der i fremtiden skal være den bærende søjle i Grønlands økonomi.

 

 

 

Afslutning.

 

Fra Demokraterne ønsker vi, at indgå i et bredt politisk forlig på trafikområdet, således at der kan udstikkes langsigtede pejlemærker på minimum 10 år, så erhvervslivet og de private trygt kan investere i erhverv i relation til disse projekter. Ved langsigtet trafikpolitik, kan de nuværende trafikselskaber også investere i mere passende materiel, end det der bliver brugt i dag.

Fra Demokraternes side, er det også af største vigtighed, at de planer man beslutter sig for at igangsætte, bliver gennemgået af uvildige konsulentfirmaer, således at vores beslutninger bliver taget på et mere reelt grundlag.

Vores planer for trafikstrukturen i Grønland, skal sammenholdes med ophævelsen af ensprissystemet, således vi ikke investerer millioner af kroner på steder, hvor dette ikke resulterer i rentable erhvervsmuligheder. Hvad hjælper det fx af anlægge en lufthavn et sted, hvor der ingen ting sker eller hvor ingen reelt har råd til at rejse til kostægte priser?

 

 

Palle Christiansen

Demokraatit/Demokraterne

  ES2004/54

 

Angallanneq pillugu naalakkersuisut nassuiaataat

 

Ukiuni arlalinngulersuni Nunatsinni angallanneq pillugu politikkeqarnermut nassuiaatit imaaginnavissimapput – sumulli iluaqutaappat? Ukioq manna Naalakkersuisut saqqummiussaat ajornerpaatut akissarsitittariaqarpoq. Siunniussaqanngitsoq, piffissamik pilersaaruteqanngitsoq, sipaarniutissanut siunnersuuteqanngitsoq iluaqutaasinnaasunilluunniit sanaartugassaqanngitsoq. Uissuumminalaaraluarpoq, Naalakkersuisummi suliaminnik angusinngitsooraangata taama isorineqartarput. Naalakkersuisulli utoqqatsissutaat pitsannguallassimapput. Naalakkersuisut ukioq manna oqarput Naalakkersuisut inuiaqatigiinni pingaarutilinnik aalajangiissagaangami Inatsisartuni oqallinneq nalerarisassallugu. Ajoraluartumilli piviusoq tassaavoq Naalakkersuisut nassuiaateqartillugit arlaannik pisussaaffilersinnaanngimmata. Taamaattumik Inatsisartut ataatsimiititaliaanni angallannermut ataatsimiititaliaq pingaaruteqarluinnarpoq, tassanimi Inatsisartut sulisitsisutut angallanneq pillugu isumaqatigiittoqarsinnaammat, naleqqat saaffigineqartut siunissamut qulakkeerisussaammata. Ukioq manna angallanneq pillugu nassuiaammut angallannermut ataatsimiititaliaq nalunaarummik suliarinnissimavoq oqaluttuarisaanikkut pingaaruteqarsinnaagaluarmat Nunatsitta oqaluttuarisaanerani angallannikkut siullerpaamik isumaqatigiissuttaasinnaagaluarmat. Naaggali, Inatsisartut siulittaasoqarfiata tamanna kissaatiginngilaa. Ullumimi taamaallaat oqaluttuarissavarput partiit assigiinngitsut qanoq isumaqarnersut siunniussaqarnersullu. Taamaaliortoqartareerpoq – iluaqutaanngitsumilli. Taamaattumik Demokraatinit Naalakkersuisut kaammattorusuppagut siunissami nassuiaatit saqqummiutiinnartaqqunagit, tamakkumi isumaqatigiinniarnernik isumaqatigiinnernilluunniit tunngaviusanngillat, naalakkersuisulli siunissami angallannerup tungaatigut Inatsisartut aalajangiiffigisassaannik saqqummiussisariaqarput.

 

 

Demokraatit angallannermut politikkiat

 

Aallarniut.

 

Ukiorpaalunni nunatsinni angallannermut aaqqissuussineq pilersaarusiorneqartarpoq angallanneq sumut sammissanersoq tunngavigalugu, aqqissuussinerullu inernera malillugu kingorna akiliisoqartarluni. Tamanna piaarnertumik unitsittariaqarpoq.  Ullumikkut aningaasatigut killilimmik atugassaqaratta allatut isummertariaqarpugut. Immitsinnut oqarfigisariaqarpugut: ”Kiffartuussinerit arlaat qanoq akissaqartipparput, taannalu aallaavigalugu angallannermut aaqqissuussineq sammivilerlugu. Taamaaliornikkut aningaasat aallaavigalugit angallattoqarsinnaammat. Siunissami angallannikut aalajangiisarnerni tamanna tunngaviusariaqarpoq. Ullumikkut nunatsinni angalariaaserput akisoorujussuuvoq, inuiaqatigiinnit noqqaassutaasartut malillugit sutigut tamatigut pilersaarusiorneqartanngimmat, taamaallaalli eqqarsaatigineqartarluni angallannermut oqartussaasoq arlaat eqqaamaneqaassutissamik sanaartornissamut isumassarsisuunersoq kisiat eqqarsaatigalugu. Tamanna oqaluttuaannanngortariaqarpoq. Demokraatit sakkortuumik inassutigissavaat taama peqqittoqanngisaannassasoq.

Inuiaqatigiittut siunissami pingaarnersiuisarnitta aallaavigissavaat inuiaqatigiinni aningaasaqarnerput eqqarsaatigalugu aningaasaliissutigut sapinngisamik ikittuutissallugit. Tamakku qaangeraanni aningaasaliissutit imminnut akilersinnaasariaqarput. Taamaanngippata Inatsisartuni kikkut tamarmik eqqaamasariaqarpaat aningaasaliissutit imminnut akilersinnaanngitsut imminut napatittumik aningaasarsiulernissatsinnut ungasillisaataasut.

Isumaqassanngilagut angallannermut aaqqissuussinerit arlaat immini sumiiffimmi suliffissanik amerlisaataasoq. Angallannermi atortut inuussutissarsiutinut pioreersunut nutaanulluunniit pitsaasunik periarfissiisariaqarput, imminnilu suliffissaqartitsiniutaasariaqaratik. Tamakku takusareerpagut pitsaasunillu kinguneqanngisaannarput.

 

 

Silaannakkut angallanneq

 

Siunissami silaannakkut angallanneq aallunnerussagipput Demokraatit tapersersorluarpaat angalariaatsit pingaarnersarissagaat. Tassanili pisariaqarpoq mittarfitta allatut isiginissaat. Sammisat mianernarluinnartut pillugit aalajangiisariaqarpugut. Mittarfiit ullumikkornit amerlanerussappat ikinnerussappalluunniit? Kangerlussuaq pigiinnassavarput imaluunniit Nuummi mittarfissualiornissaq siunniutissavarput?

 

Demokraatinit oqaatigissavarput Kangerlussuaq imarpik qulaallugut timmisartuussivittut ingerlaannassasoq tapersersoratsigu, Nuummimi 3000 meterisut takitigisumik mittarfiliornissaq aningaasaqarnitsigut nammassinnaannginnatsigu. Taamaalilluni Nunatsinni siunissami tapertaariaatsip ingerlatiinnarnissaa. Ilulissani Nuummilu mittarfiit minnerpaamik 1199 meterinut tallinissaat imminnut akilersinnaassapput, timmisartullu nutaat akilersinnaanerusullu Ilulissat – Kangerlussuaq – Nuuk – Narsarsuup akornanni atorneqalersinnaallutik.

 

Demokraatit takorloorpaat Ilulissat Nuullu mittarfii ukiut 4-5-it qaangiuppata tallereersimassasut atorneqalereerlutillu. Taamaaliornikkut angallassisut timmisartutit ingerlaavartumik taarsersinnaavaat.

 

Mittarfiit nutaat annerillu eqqartussallugit soqutiginarnersaavoq, Demokraatinili pingaartipparput mittarfiit pitsaanngitsutut kukkusumillu aningaasaliiffigineqarsimasutut maanna paasineqartut qimerluussallugit. Uani eqqarsaatigineruagut Qaanaami aamma Qaarsuni mittarfiit. Arlaannaalluunniit atorneqarpianngilaq, nunaqavissunit avataaneersunilluunniit. Demokraatit isumaqarput mittarfiit taakku marluk matuneqarsinnaasut helikopterimillu timmisartuussinermut utertillugit. Sinneqartoorutinik kinguneqassagunanngikkarluartut amigaartoorutit ikilingaatsiassagaluarput.

 

Siunissami timmsartut ilaasoqarnerusalerpata mittarfiit amerlanerit imminnut akilersinnaalissapput, taamaattumik mittarfiit arlaalluunniit maanna Demokraatit unitsikkusunngilaat. Kingusinnerusukkulli taamaattoqalersinnaavoq, pisariaqassanersorli siunissami ilaasut amerlassusiisa takutikkumaarpaat.

 

Kujataani immikkut inissisimaneq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut isumaat Demokraatit tapersersorsinnaanngilaat angallannerup imaatigut ingerlanneqarnerulernissaanut allanngortillugu. Kujataani sikorsuit imarsiornermi unitsitsilluinnartarpoq, taamaattumik helikopterimik angallanneq aalluttariaqarluni.

 

Angallanneq pillugu politikkikkut nassuiaammi Ittoqqortoormiit eqqaani mittarfiliorfissat pingasut siunnersuutigineqarput. Akigissavaat 101 millioner, 126 millioner aamma 132 millioner. Arlaannaataluunniit piviusunngortinnissaa Demokraatit isumaqataaffiginngilaat. Ilaasutigut tunngavissaqanngilaq, tappavanilu mittarfik suugaluartorluunniit imminut akilersinnaalissalluni ilaasussatigut tunngavissaqalernavianngilaq.

Taamattaaq mittarfiit sisamat naalakkersuisut eqqarsaatigisaat; Nanortalimmi, Paamiuni, Qasigiannguani Qeqertarsuarmilu. Taakku katillugit Landskarsimut 221 millioner kroneqassapput. Demokraatit paasilluarsinnaavaat illoqarfiit ataasiakkaat mittarfittaarusuttut, aningaasaliissutilli tamarmik inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut ataatsimut isigisariaqarput. Illoqarfippassuit kukkullutik isumaqartarput, mittarfik illoqarfiup annassutigissagaa, mittarfillu  siunissami inuussutissarsiornermut tunngaviliissasoq. Taamaattoqanngiaq – Uummannaq takuinnartigu! Piumaneqanngitsumik mittarfittaarput – taamani naalakkersuisut siulittaasorisaat eqqaassanngikkaanni. Ullumikkut Uummannami mittarfik matuneqarusuppoq, helikopterimik timmisartuussineq utertikkusuppaat. Misilittakkat tamakku Naalakkersuisut ilinniutigisariaqaraluarpaat.

 

Tusallattaartarparput Canadami naggueqatitsinnut attaveqarneq piviusunngortittariaqartoq. Sooq aamma? Demokraatit isumaqanngillat Namminersornerusut timmisartuussivimmik arlaleriarluni imminut akilersinnaanngitsutut paasineqartareersumik suliniuteqassanngitsut. Kimmut timmisartuussisoqalissappat Demokraatit isumaqarput ittoqarfiit annerit orninneqartariaqartut, taamaalilluni takornariat aningaasaateqarluartut takkussuuttalersinnaammata. Nunanut sanilitsinnut allanullu attaveqarfigut aningaasarsiornikkut napasinnaasariaqarput, taamaanngippat atuinnarnissaat tunngavissaqanngilaq.

 

 

Mittarfeqarfiit - GLV

 

Angalatitsiviit arlallit Mittarfeqarfiit isorisarpaat. Ammasarfiit eqaatsumillu ingerlatsinnginnerit pillugit kiffartuussineq uparuarneqartarpoq, akisunerarneqarlutillu. Suut aaqqiissutaassappat? GLV Namminersornerusut pigisarimmassuk akisussaaffik uagutsinniippoq. Ilisimaneqartutut GLV mittarfiit helistoppillu mikisut arlallit imminnut akilersinnaanngitsut ingerlatissallugit suliakkerneqarnikuuvoq. Sinneqartoornissaannik piumaffigineqarput, taamaattumik uissuummissutissaanngilaq GLV’p ingerlanneqarnera akisummat, arlaannilu akilersinnaasariaqassappat arlaat aningaasarsiorfiusariaqarpoq. Mittarfiit ilaasa kommuninut tunniunneqarnerat aaqqiissutissat ilagisinnaavaat. Ammasarfiit eqaannarussagaluarput, taamaalillunilu ingerlatsineq, nutarterineq alliliinerillu Namminersornerusut isumagiunnaassagaluarpaat. Taamatullu aaqqiiniarsinnaanerit tassaapput Ilulissat Kommuneanit Nuullu Kommunianit ujartorneqartut.Kommunilli aningaasaliissuteqartarnerat pillugu inatsimmik allanngortitsisoqartariaqarpoq, tamannalu suliassaq Inatsisartuni pilerinarpoq. GLV’p atortuinik tunniussinerup iluaqutigissagaluarpaa, kommunit namminneq aalajangersinnaammassuk sumi qassinillu helistoppinik kommunminni ingerlatserusunnerlutik.

 

GLV-lli suliai arlallit nersortariaqarput. Isertuussaanngilaq Nunatsinni mittarfiit arlaqalermata teknikkikkut ingerlariaqqiffissaqanngitsut. Ukiorpassuanngulersuni GLV nutarterinissanut aningaasanik qinnuteqartuaraluarput, Naalakkersuisulli ukiorpassuanngulersuni amigartunik aningaasaliisarpoq. Taamaattumik GLV isornartorsiussagaanni tamanna naalakkersuisunut tutsittariaqarpoq.

 

Imaatigut angallanneq

 

Imaatigut angallassineq oqallisaajuarpoq. Aasaanerani naammassisinnaasat amigartuartarput, ukiuuneranilu naammassisinnaasat sippoqartarlutik. Demokraatit naalakkersuisut taperserpaat siunissami pisortanit aallunneqassasoq ilaasunik angallassineq nunap immikkoortuinut aaqqissuunneqassasoq. Illoqarfiit angallaffiuvallaanngitsut angallatinik minnernit isumagineqassapput – namminersortut pigisinnaavaat. Pisortat aningaasartuutaat ikilissagaluarput, nunallu immikkoortuini illoqarfiit annerit minnerillu iluini namminersortut inuussutissarsiornikkut siuariassagaluarlutik. Pitsaassagaluarpoq atortut attartoraanni, umiarsuarnik pisiortorneq inuiaqatigiit kalaallit aningaasartuutiginissaannit orniginarnerussalluni. Periuseq taanna Air Greenlandimit atorneqarpoq, Airbus Norsaq eqqarsaatigalugu.

 

Assartuineq

 

Assartuineq eqqarsaatigalugu Air Greenland allakkanik timmisartuussisaqqilersoq takullugu pitsaavoq. Nuup avataani illoqarfiit nalaattarpaat timmisartoq allakkerisaat mikisoq Nuummi anorlerpallaarnera peqqutigalugu taamaatiinnarneqartoq. Air Greenlandilli allakkanik assartuisutut tutsuiginarnera pitsaaneruvoq. Demokraatittaaq isumaqarput isumaatsuliornerusoq, ingerlatseqatigiiffiit pisortanit pigineqartut marluk imminnut ”unammilleqatigiissinnaammata”, tamanna pissusissamisuunngilaq pitsaasunillu angusaqarfiusarani. Maanna Greenland Resources aatsitassanik ujaasinermut helikopterinik pisinialernerani eqqaamasariaqarpoq. Aamma tamanna pissusissamisuunngilaq, Demokraatillu aarleqqutigaat taama iliorniarneq inuiaqatigiinnut akisuallaassasoq.

 

Demokraatit isumaqarput Kangerlussuarmi Cargo Hub pillugu isuma piaartumik suliniutaasariaqartoq. Taamaaliornikkut mittarfiit nunatsinni pioreersut iluanaarutigineqarsinnaapput. Isumassarsiaq nutaajunngoq, kisiannili arlaannut attuumassuteqanngitsut misissuiffiginissaannut pissutissaqartoqarsimanngilaq. Demokraatit isumaqarput naalakkersuisut tamanna piaarnerpaamik aallartitsisariaqartut. Tamannalu nunatsinnut utimullu assartuinermut akikillisaataassaaq, taamaalilluni atuisartunut kalaallinut akikinnerulersitsilluni.

 

Taamattaaq nunatsinnut umiarsualivik pingaarneq sumiissanersoq oqallisangaatsiarsimavoq. Aalborgimiittuassava imaluunniit Namminersornerusut akikinnerusumik isumaqatigiissuteqarfiani? Arlaanut attuumassuteqanngitsumik misissuinerup takutittariaqarpaa. Naalakkersuisut Royal Arctic Line’imut misissortissimavaa. Taakkuli arlaannut attuumassuteqanngitsuunngimmata naalakkersuisut iluarsinnerat pitsaanngilluinnarpoq. Tamanna Demokraatit sammiuassavaat, arlaanullu attuumassuteqanngitsut misissuinissaat tinnersaarutigissallugu, kalaallit atuisartut salliutinneqartariaqarmata, Namminersornerusut suliffeqarfiat pineqarani. Demokraatit aamma isumaqarput USA aamma Canada-mut assartuinerit amerlanerusariaqartut, nioqqutissat tamasa Danmarkimit Europamillu pisiariortorunnaarlugit. Allatut ajornassappat imarpik ikaarlugu assartuineq kalaallinut atuisartunut akikinnerulertariaqarpoq.

 

Kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit

 

Namminersornerusut angalatitsiviit arlaannik kiffartuussinissamut isumaqatigiissuteqarnerinut tamanut peqqutaavoq angalaarfiup arlaata imminut akilersinnaanera tunngavigalugu. Taamaattumik kiffartuussinermik isumaqatigiissutinut aningaasartuutit sapinngisamik ikinnerpaanngortariaqarput. Siumut isummiuteriikkat tunngavigalugit angalariaaseq imminut akilersinnaanngitsoq atatiinnarsinnaanngilarput. Akissaqartinngilarput. Kiffartuussinissamik isumaqatigiissutigut noqqaassutigisanik tunngaveqartittariaqarpagut. Kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit ikilisinneqarsinnaapput, maanna isumagineqartut ikilisinnerisigut. Sap.ak. aallarnerit ikilisinnerisigut imaluunniit nunap ornitassaq sap.ak. ataasiaannarluni marlussoriarluniluunniit umiarsuaqartassanersoq /timmisartorfigineqartassanersoq. Pingaartittariaqarpoq kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit akikinnerunissaat. Qanoq iluarsineqassanersoqt tamakkuninnga sammisallit qanoq siunnersuuteqarsinnaanersut apeqqutaassaaq. Naalakkersuinikkut isugalugu Demokraatinit piumasarisariaqarparput aningaasartuutit tamakku sapinngisamik ikilinneqassasut.

 

Aqqusernit

 

Maanna aqqusinniornissat pingasuinnaat pilersaarutaapput. Tassaapput Sisimiut-Kangerlussuaq,

Narsaq-Narsarsuaq kingusinnerusukkullu Narsarsuaq-Qaqortoq.

 

Pilersaarutit tamarmik immikkut piukkunnarput, siunissamili mittarfissuit sumut inissinneqarnissaannik oqallinnermut apeqqutaalersimapput. Dekraatit tamanna uggoraat, Demorkraatillu ornigineruaat Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqqusinniornissaq ukiut 3 – 5t-it ingerlanerini piviusunngortinnissaa. Narsap Narsarsuullu akornanni aqqusinniornissamut misissueqqaarnerit suli amigaateqangaatsiarput, Demokraatillu isumaat malillugu aqqusineq taanna Sisimit – Kangerlussuup akornanni aqqusinniornissamut tullinnguuttariaqartoq. Narsarsuarmit aqquserngup kingorna Qaqortumut nanginneqarsinnaanera Demokraatit isumaqatigaat. Tamanna Narsap Qaqortullu ataqatigiilersissavaat, Kujataanullu tamarmut pitsaasunik sunniuteqassalluni.

 

Aqqusinissatut pilersaarutit takornariartitsinermut ineriartortitsisorujussuussapput. Pilersaarutit taakku iluaqutigalugit takornariartitsinermik ineriartortitseqqinneq pitsaasunik tunngavilissagaluarparput. Takornariartitsinermik inuussutissarsiorneq Nunatta aningaasaqarnerani nappataasutut siunissami sukaasariaqarpoq.

 

 

Naggasiut:

 

Demokraatinit kissaatigaarput angallannermi politikkikkut tamatigoortumik isumaqatigiittoqarnissaa, ukiunut ikinnerpaamik qulinut naleqqiisoqassammat, inuussutissarsiortut inuinnaallu pilersaarutit tamakku tunngavigalugit qularatit suliffissanut aningaasaliissuteqarsinnaassammata. Angallannermut politikkimi siusinnerusumi maanna angalatitsiviusut ullumimut naleqqiullugu atortorissaarutinik tulluunnerusunik pisiortorsinnaapput.

 

Demokraatinittaaq pingaartipparput pilersaarutit aallartinneqartussatut aalajangiiffigineqartut siunnersuisartunit arlaannut aattuumassuteqanngitsunit nalilersorneqaqqaartassasut, taamaalilluni aalajangiussagut piviusunik tunngavissaqarluarnerussammata.

Nunatsinni angallannermik aaqqissuussinermi pilersaarutigut assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaanut ataqatigiissinneqartariaqarpoq, taamaalilluni imminut akilersinnaanngitsunik aningaasalersuinissatsinnik kinguneqartariaqarani. Sumummi iluaqutaassava sunik pisoqarfiunngitsumi imaluunniit akiviusut akilerlugit orninnissaanut akissaqarfigineqanngitsumik mittarfimmik sanatitsigutta?

 

 

Palle Christiansen

Demokraatit/Demokraterne