Samling

ATASSUT                                                                                             UKA04/54/dk.

Godmand Rasmussen                                                                       19.10.04

 

Trafikpolitisk Redegørelse 2004.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

Vi har fra ATASSUT følgende bemærkninger til Landsstyrets nærværende trafikpolitiske redegørelse:

 

Landstingets grundlag for at drøfte en ny trafikstruktur i fremtidens Grønland har været udsat igennem flere år. Derfor vil vi fra ATASSUT indledningsvis tilkendegive, at vi er tilfredse med at kunne bringe vores budskaber under denne længe ventede trafikpolitisk redegørelse.

 

Men når vi har sagt det, skal vi fra ATASSUT påpege, at vi er utilfredse med at Landsstyret, på trods af, at de i flere år har haft mulighed for at udstikke konkrete forslag til, hvordan den fremtidige trafikstruktur bør organiseres, under nærværende redegørelse ikke peger på konkrete tiltag indenfor trafikområdet.

 

Den grønlandske befolkning har ikke råd til i stadighed at vente på en tøvende og ukonkret beslutningsproces. Derfor er det vort håb og målsætning, at nærværende debat vil munde ud i konkrete krav fra Landstinget overfor Landsstyret.

 

Landsstyret påpeger selv, at et effektivt og godt udbygget transportsystem er af afgørende betydning for erhvervslivets konkurrenceevne, og dermed værdiskabelsen i samfundet.

 

Men vi skal fra ATASSUT her understrege, at vi finder det mindst lige så vigtigt, at man ved en ny trafikstruktur også arbejder på at sikre, at der ikke sker forringelser i befolkningens muligheder for at blive transporteret.

 

Derfor skal vi understrege, at vi fra ATASSUT ikke tror på en 1-strenget trafikstruktur, og at vi derfor ikke kan støtte Landsstyrets desangående målsætning. Befolkningen skal sikres, at de selv kan vælge om de vil lade sig transportere enten med passagerskibe eller med flyvere.

 

Vi er i ATASSUT ikke i tvivl om at man veltilrettelagt og velforberedt kan gennemføre et sådant tiltag, og endda samtidig gå bort fra tilskudsbehovet.

 

Det er derfor vi fra ATASSUT tidligere har tilkendegivet, at vi vil gå med til at realisere en veltilrettelagt privatiseringsproces af den fremtidige interregionale skibstrafik. Men desværre har vi konstateret, at Landsstyret, på trods af, at de selv pegede på denne mulighed i høringsfasen, nu under nærværende redegørelse overfor Landstinget har fjernet muligheden.

 

Med hensyn til at gøre trafikstrukturen rentabel og uafhængig af tilskud, bemærker vi  fra ATASSUT også, at Landsstyret, på trods af, at der endnu ikke ligger grundlag for holdbarheden i besparelsesplanerne, søger at få Landstinget til at godkende en besparelse på 95 mio. kr. frem til 2007 via Landstingets Finanslov for 2005 og de følgende budgetoverslagsår .

 

Ja, vi er alle sammen enige i, at man bør og skal gå bort fra afhængigheden af tilskudsfinansieret drift, men at Landsstyret derfra med så hurtig tempo søger at få godkendt besparelser på så et spinkelt grundlag, finder vi i ATASSUT værende dybt bekymrende, at Landsstyret desuagtet søger at få besparelserne godkendt.

 

For vi er i ATASSUT ikke i tvivl om, at sådan et halvhjertet forsøg på besparelser kan give et ordentligt bagslag, der i sidste ende kan tvinge Landstinget til at finde ekstraordinære midler for at dække de negative konsekvenser dette kan give udslag i.

 

Derfor er det ATASSUT magtpålæggende at kræve overfor Landsstyret at forklare overfor Landstinget, hvilke sikkerhedstiltag der er påtænkt, såfremt disse spareplaner bliver godkendt af Landstinget.

 

Vi mener absolut, at der er grundlag for, at Landstinget træffer en beslutning om at lufthavnene i henholdsvis Nuuk og Ilulissat skal forlænges til 1199 meter landingsbaner.  Det vil være en uansvarlig handling at forhale beslutningen ved at trøste sig med, at Dash 7 flyverne endnu har en levetid på 10-15 år.

 

Vi er i ATASSUT sikre på, at såfremt trafikselskaberne skal kunne planlægge udskiftning af flyveflåden, og dermed allerede nu kan begynde at lægge midler til side, så er det en forudsætning, at de ved hvilke planer de kan gå efter, og dette vil i sidste ende være en fordel, ikke blot for selskaberne, men også for den grønlandske økonomi.

 

Vi har fra ATASSUT intenst fulgt med i den samlede kommunalbestyrelse i Nuuk´s ønske om at få forlænget lufthavnen til 1799 meter bane, og vi har under vore overvejelser også taget hensyn til Mittarfeqarfiit´s og Air Greenland A/S´s reaktioner på dette ønske. Derfor er vi nået til den konklusion, at såfremt Landstinget skal vedtage, at Nuuks lufthavn fremover skal være international lufthavn, så skal vi fra ATASSUT allerede på nuværende tidspunkt tilkendegive, at det mest nærliggende for ATASSUT vil være at kræve, at man ikke går efter ”en halv løsning”, men at man planlægger på en hel løsning.

 

Landsstyrets fremlæggelse af de fem faser indenfor prioriteringsplanerne indeholder ikke en tidshorisont, og det finder vi kritisabelt fra ATASSUT. Derfor skal vi fra ATASSUT kræve overfor Landsstyret, at de hurtigst muligt tidsfæster deres forslag og leverer den til Landstinget.

 

Landsstyret påpeger i det de kalder for fase 1, at der fremover skal sikres, at de overlappende aktiviteter i trafiksystemet skal minimeres.

 

Herunder satser Landsstyret på, at den fremtidige servicering af bygderne skal ligge i et selskab, og i den forbindelse inkluderer Landsstyret produktionsvirksomheden Nuka A/S til at indgå under KNI A/S. Vi vil fra ATASSUT i den forbindelse bede Landsstyret om at redegøre nærmere for denne målsætning.

 

Vi skal fra ATASSUT på det kraftigste understrege, at vi under ingen omstændigheder kan tilslutte os Landsstyrets planer om at ophæve lufttrafikken i Sydgrønland og erstatte den med skibstrafik.

 

Derfor skal vi fra ATASSUT kræve, at Landsstyret mindst kontakter Kommuneforeningen i Sydgrønland og Air Greenland A/S, med henblik på at fremlægge en realistisk løsning på trafikstrukturen i Sydgrønland, og først efter at have fundet en løsningsmodel alle involverede parter kan leve med, returnere forslaget til Landstinget.

 

Vi har fra ATASSUT meldt ud, at vi mener, at lufthavnen i Narsarsuaq skal forblive og fortsat drives fremover, og derfor mener, vi at planerne om at få bygget mindre landingsbaner af grus skal baseres ud fra dette udgangspunkt.

 

Vi har i den forbindelse med tilfredshed konstateret at de Sydgrønlandske Kommuners Sammenslutning overfor Landsstyret har bragt et tilsvarende krav. Derfor kræver vi overfor Landsstyret, at det videre arbejde skal baseres ud fra de involverede kommuners krav.

 

Landsstyret meddeler også under nærværende redegørelse, at de i forbindelse med implementeringen af fase 1 er i gang med at forhandle med de involverede parter om mulighederne for en acceptabel og konstruktiv ændring af det 2-strengede interregionale trafiksystem. Derfor skal vi fra ATASSUT gentage, at vi er stærkt betænkelige ved at Landsstyret, på trods af, at der endnu ikke foreligger en aftale, allerede på nuværende tidspunkt søger at få godkendt besparelserne via Landstingets Finanslov.

 

Vi skal fra ATASSUT ligeledes gentage, at vi ikke tror på, at en 1-strenget trafikstruktur vil kunne være til gavn for det grønlandske samfund. Derfor skal vi under nærværende behandling af redegørelsen anmode det øvrige Landsting om at tage afstand fra sådan en målsætning.

 

Med henvisning til fase 2, lægger vi fra ATASSUT mærke til, at Landsstyret først i slutningen af 2005 forventer at have en godkendt plan for behovet for havneudbygninger. Vi mener i ATASSUT at dette ikke svarer til de realistiske behov der er for at få udbygget havneanlæggene. Derfor skal vi overfor det øvrige Landsting opfordre til, at det overfor  Landsstyret skal kræves, at Landsstyret hurtigst muligt fremlægger en realistisk planlægning på havneområdet.

 

Vi kan fra ATASSUT tilslutte os intentionerne om at udvikle og smidiggøre mulighederne for passager- og godstrafikken, baseret på regionale områder.

 

Men når vi har sagt det, skal vi fra ATASSUT kræve, at Landsstyret søger at finde frem til realistiske løsningsmodeller i samarbejde med de påtænkte regionale områder, således at det på den måde sikres, at udviklingen bliver svarende til de nye kommunestrukturer samt de erhvervsudviklingstiltag, der er påtænkt regionerne.

 

Vi skal i forbindelse med vort krav om denne arbejdsform understrege fra ATASSUT, at det på baggrund af kommunernes reaktion på høringen med tydelighed viser, at Landsstyret ikke har involveret kommunerne i forbindelse med arbejdet for at indhente realistiske arbejdsredskaber.

 

Da Landsstyret i forbindelse med fase 3 til fase 5 ikke peger på konkrete tiltag, vil vi fra ATASSUT ikke kommentere indholdet af disse faser, men blot endnu engang påpege, at vi fra ATASSUT ikke agter at deltage i, at man fremover skal satse på en 1-strenget trafikstruktur, men at man i forbindelse med at få nedsat de samfundsmæssige omkostninger nedbragt seriøst inddrager en undersøgelse af mulighederne for en privatisering af  den interregionale skibstrafik.

 

Slutteligt vil vi fra ATASSUT ikke forholde os til, at Landsstyret åbenbart har så svært ved at tidsfæste de konkrete initiativer, men påpege følgende målsætninger:

·        FM05: Landsstyret fremlægger behovet for en renovering af de nuværende trafikårer. Med i fremlæggelsen skal en undersøgelse af en mulighed for, at amerikanerne, i forbindelse med deres ret til fuld udnyttelse af de eksisterende lufthavne, kan være med til at finansiere renoveringerne inkluderes.

·        FM05: Landsstyret skal fremlægge renoveringsplaner omkring havnene overfor Landstinget.

·        FM05: Landsstyret fremlægger planer om skibspassagertrafikkens fremtid overfor Landstinget.

·        EM05: Landsstyret fremlægger planer for igangsætning af landingsbaner af grus overfor Landstinget.

·        EM05: I forbindelse med behandlingen af Finanslovsforslaget for 2006, skal der godkendes en plan om udvidelse af landingsbanerne i henholdsvis Nuuk og Ilulissat. I den forbindelse skal der være sikret muligheden for fremmedfinansiering.

·        FM06: Landsstyret skal fremlægge visionerne om, hvorvidt landingsbanen i Nuuk skal omdannes til international lufthavn, der skal foreligge et konkret bud på, hvor mange internationale lufthavne Grønland fremover skal have, om vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq samt vejen mellem Narsarsuaq, Narsaq og Qaqortoq skal realiseres.

 

Med disse ord har vi fra ATASSUT hermed reageret på Landsstyrets trafikpolitiske redegørelse.

ATASSUT                                                                                             UKA04/54/Kal.

Godmand Rasmussen                                                                       19.10.04

 

Angallanneq pillugu Ingerlatsinermik nassuiaat 2004.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

Angallanneq pillugu ingerlatsinermik Naalakkersuisut nassuiaataat pillugu ATASSUT-mit imaattumik oqaaseqassaagut:

 

Ukiuni arlalissuanngortuni nunatsinni angallannerup nutaamik ataqatigiissaarneqarnissaa pillugu Inatsisartut oqallinnissaminnut toqqammavissaat kinguarsarneqartareermat ATASSUT-mit oqaaseqaatissavut aallarnerlugit nassuiaat manna inuiaqatigiinni utaqqisaaqisoq pillugu isummersuutitsinnik apuussinissatsinnut periarfissaqarnerput iluarisimaaratsigu oqaatigerusupparput.

 

Taamatulli oqareerluta ATASSUT-mit tikkuarusupparput naammaginartinnginnatsigu Naalakkersuisut ukiuni arlalissuarni timitalersugassanik siunniussaqarnermut piareersarnissaminnut periarfissaqareeraluartut angallanneq pillugu nassuiaammi timitalersugassanik tikkuussiniartoqanngimmat.

 

Angallannerummi nutaamik ataqatigiissaarneqarnissaanut aalajangerniarumaataarneq inuiaqatigiit akissaqartinngilaat, taamaattumik ATASSUT-mit neriuutigilluinnarparput siunnerfigalugulu oqallinneq manna suli sivisunerusumik nangaaruusaarnermut tunngaviliinani Naalakkersuisunut suliniutissanik peqqusinertaqassasoq.

 

Naalakkersuisummi nassuiaamminnut saqqummiussissumminni ilumoorput assortorneqarsinnaanatillu angallassinikkut aaqqissuussineq ingerlalluartoq piorsarluarsimasorlu inuussutissarsiornikkut unammillersinnaassutsimut pingaaruteqarluinnartuusoq.

 

Taamaattorli ATASSUT-mit erseqqissaatigissavarput innutaasut angallannikkut periarfissaasa ajorseriaateqartinneqaratik kinguneqartitsisoqarnissaata sutigut tamatigut pakkersimaarneqarnissaa tungitsinnit pingaaruteqarluinnartutut aamma isigigatsigu.

 

Taamaattumik ataasiinnarmik sammivilimmik siunniussaqarluni suliniarneq ATASSUT-mit tunngaviusumik isumaqatigisinnaanngilarput. Innuttaasut kiffaanngissuseqarlutik umiarsuarusunnerlutik timmisartorusunnerlutilluunniit toqqaasinnaanissaat qulakkeersimaneqartuartariaqarpoq.

 

ATASSUT-millu qularutiginngilarput ataqatigiissaarilluarnikkut tamanna iluatsinneqarsinnaasoq, allaat tapiissutit pisariaarunnerannik kinguneqarsinnaalluni.

 

Taamaattumilluuna erseqqissumik nalunaarutigereeripput piareersarluakkamik siunissamut qularnaarisumik tunngavilimmik sinerissami umiarsuartigut ilaasunik kiffartuussinerup namminersortunngorsarneqarnissaa peqataaffigerusukkatsigu. Ajoraluartumilli maluginiarparput Naalakkersuisut tusarniaassutaanni periarfissaq taanna tikkuarneqareeraluartoq nassuiaammi matumani Inatsisartunut apuunneqartumi peerneqarsimasoq.

 

ATASSUT-mittaaq maluginiarparput angallannerup akilersinnaasunngorsarneqarnissaanut tunngatillugu Naalakkersuisut sipaarniutissanik siunniussaqarnerat naammassineqanngikkaluartoq Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaanni ukiunilu missingersuusiorfiusuni 2007-ip tungaanut 95 mio. kr.-nik angallannermut aningaasartuutissat ikilisarneqarnissaat aalajangiusimaneqartoq.

 

Aap, tamatta siunnerfigisariaqarparput tapiissutilersuilluni ingerlatsinerup isumalluutaanerata annikillisarneqarnissaa, taamaattorli ATASSUT-mit sakkortuumik eqqarsarnartoqartipparput tapiissutit taama pilertortigisumik ikilisarneqarnissaannut tunngavissat naammassineqanngitsut suli, Inatsisartut Aningaasanut Inatsisaata akuersaarneqarneratigut sipaarniutissat siumoortumik aalajangiutsinniarneqarmata.

 

Paasinarsissappammi tamanna tunngavigalugu angallannikkut atugassarititaalersussat aningaasatigut nappanneqarsinnaanngitsut Inatsisartut immikkut aningaasaliisinneqartariaqalernissaannik avaqqussisoqarsinnaassanngitsoq ATASSUT-mit qularutiginngilarput.

 

Taamaattumik ATASSUT-mit Naalakkersuisut piumaffigissavagut nalunaatsumik nassuiaateqaqqullugit sipaarniutigitinniarneqartut taakku akuersaarneqassappata sillimaffigisariallit qanoq piareersimaffigineqartiginersut.

 

Silaannakkut angallanneq eqqarsaatigalugu ATASSUT-mit isumaqarluinnarpugut Nuup Ilulissallu mittarfiisa 1199 meterinngortinneqarnissaannut maannakkut aalajangertoqartariaqartoq, tuppallersaatiginiarneqassanngilarmi Dash 7-it ukiuni quliniit 15-it tungaanut suli atorneqarsinnaassammata aalajangiiniarnerup kinguarsarneqarnissaanut.

 

ATASSUT-mimmi qularutiginngilarput ingerlatseqatigiiffiit nutaanik timmisartunik pisiniarnissaminnut pilersaarutitik aallartissinnaassagunikkit aningaasanillu illuartiterissagunik suna siunniunneqarnersoq maannangaaq ilisimalerunikku piffissaqarluarlutik piareersarsinnaanissaat inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut iluaqutaangaassasoq.

 

Nuummi kommunalbestyrelsep ataatsimoortup Nuup mittarfiata 1799 meterinngortinneqarnissaanik kissaateqarnera ATASSUT-mit soqutigalugu malinnaaffigaarput, taamatuttaaq mittarfeqarfiit Air Greenland A/S-illu qisuariaataat kissaammut tassunga sanillersuutereerlutigit, Inatsisartut aalajangissappassuk siunissami Nuup mittarfiata nunat tamalaat mittarfissuatut atorneqarsinnaasunngortinneqassasoq, taava „aaqqiissut affaq“ siunniunnagu tamakkiisumik aaqqiisoqarnissaa orniginartinnerugatsigu ATASSUT-mit maannangaaq oqaatigissavarput.

 

Naalakkersuisut nassuiaamminni immikkoortunut tallimanut agguillutik tulleriinnilersuinissamik siunnersuutaat ATASSUT-mit piffissalersugaanngimmata ippinnartoqartippavut, taamaammat Naalakkersuisut piumaffigissavagut piaarnerpaamik piffissalersukkanik Inatsisartunut apuusseqqullugit.

 

Fase 1-itut taasami siunniunneqarniarpoq angallannermi iliuutsit qaleriittoortinnissaat minnerpaamiitinniarneqassasoq.

 

Nunaqarfiit siunissami kiffartuunneqarnissaannut tunngatillugu tunisassiornermik ingerlatsiviup Nuka A/S-ip KNI A/S-imit ingerlanneqartussanngorlugu aaqqinniarneqarnera sumerpiaq siunertaqarnersoq Naalakkersuisut Inatsisartunut erseqqissaateqassasut ATASSUT-mit piumaffigissavagut.

 

ATASSUT-mittaaq sakkortunerpaamik tikkuarumavarput Kujataani silaannakkut angallassinerup atorunnaarsinneqarnissaanik, taarsiullugulu imaatigut angallassinerulernissamik siunniussaqarneq isumaqataaffigisinnaannginnatsigu.

 

Taamaammat ATASSUT-mit piumasarissavarput  minnerpaamik Kujataani Kommunet Peqatigiiffiannut aammalu silaannakkut angallatsivik Air Greenland A/S-imut Naalakkersuisut piaarnerpaamik attaveqarlutik aaqqiissutissanik pissutsinut piviusunut naapertuunnerusumik ujartuissasut, tamannalu pereerpat pilersaarut tamanit inooqataaffigineqarsinnaasoq Inatsisartunut apuutissagaat.

 

ATASSUT-mit nalunaarutigereernikuuarput Narsarsuup mittarfiata siunissami ingerlaannarnissaa siunnerfigineqartariaqartoq isumaqaratta, tamannalu tunngavigalugu ujaraaqqanik qallikkanik mittarfinnik pilersitsiortortoqarnissaanik siunniussaqarneq taamatut aallaavilimmik ingerlanneqartariaqartoq ATASSUT-mit piumasaraarput.

 

Iluarisimaakkatsinnillu paasivarput Kujataani Kommunet peqatigiillutik isummatsinnut naapertuuttumik Naalakkersuisunut piumasaqarlutik saaffiginnissuteqarsimasut, taamaammat Naalakkersuisunut piumasaqaatigissavarput kommunet pineqartut isumaqatigiillutik piumasaqaataat suliap ingerlaqqinnissaani tunngavigalugit pilersaarusiortoqassasoq.

 

Naalakkersuisut fase 1-imut tunngatillugu aamma nalunaarput imaatigut silaannakkullu angallassinerup atorunnaarsinneqarnissaa allatigulluunniit aaqqissuussiffigineqarnissaa siunertaralugu angallassiveqatigiinnut attuumassuteqartunut isumaqatigiinniartoqartoq, taamaammat ATASSUT-mit uteqqissavarput sakkortuumik eqqarsarnartoqartikkatsigu isumaqatigiissuteqartoqarianngitsorluunniit Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaatigut sipaarniarnerit piviusunngortinniarneqarmata.

 

Taamatuttaaq ATASSUT-mit uteqqissavarput upperinnginnatsigu ataasiinnarmik sammiveqarluni angallassinerup aaqqissorneqarnissaanik siunertaqarneq inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit iluaqutaaffeqangaassasoq, taamaammat Inatsisartoqatigut inakkumavagut taamatut siunniussaqartoqarnissaanik Naalakkersuisut inassuteqarnerat itigartinneqassasoq.

 

Fase 2-mut tunngatillugu ATASSUT-mit maluginiarparput umiarsualiveqarnermut tun-ngassuteqartut pilersaarutit akuerisat 2005-ip naanerani aatsaat naammassiniarneqarmata, tamanna nunatsinni umiarsualiveqarnermi pissutsit iluarsiivigineqarnissaannut pisariaqartitsinermut naapertuutinngitsoq ATASSUT-mit isumaqarluinnarpugut, taamaammat Naalakkersuisut pilertornerusumik Inatsisartunut apuussinissaannik Inatsisartut piumasaqaateqassasut matumuuna inassutigissavarput.

 

Nunap immikkoortuisa angallannikkut periarfissarissaarnerulersinneqarsinnaanissaannut silaannakkut imaatigullu ilaasunik assartukkanillu angallassinerup inerisarneqarnissaanik ujartuineq ATASSUT-mit ilalernartipparput.

 

Taamaattorli sumiiffinni pineqartuni kommunet nutaamik aaqqissuussaalerumaarnissaannut, inuussutissarsiutit inerisarneqarnerisa timitalersorneqarnissaannut minnerunngitsumillu innuttaasut angallannikkut kiffartuunneqarnerisa ajorseriaateqartinneqannginnissaannut sillimmartaarnerit tamakkiisuusinnaassappata ATASSUT-mit piumasarissavarput nunap immikkoortuini oqartussaasuusut soqutigisaqartullu qanimut suleqatigalugit Naalakkersuisut Inatsisartunut piaartumik inassuteqaateqassasut angallannikkut ataqatigiissaarineq qanoq ittoq siunnerfigineqassanersoq.

 

ATASSUT-mit taamatut sulisoqarnissaanik ujartuinitsinni innersuussutigissavarput Angallanneq pillugu tusarniaanermi kommunet akissutaat ataatsimut isigalugit paasinarmat Naalakkersuisut kommunenut nunallu immikkoortuinut piviusorsiortumik pilersaarusiorsinnaanissaminnut sakkussaminnik pissarsiniarlutik suliaqarsimanngitsut.

 

Fase 3-miit Fase 5 ilanngullugu tigussaasunik Naalakkersuisut taakkartugaqanngimmata annertunerusumik ATASSUT-mit oqaaseqarfigissanngilarput, taamaallaalli kingumut erseqqissaatigissavarput imaatigut angallannermik atorunnaarsitsisoqarnissaanik siunniussaqarnissaq ATASSUT-mit peqataaffigissannginnatsigu, illuatungaanili angallassinerup inuiaqatigiinnut aningaasartuutaanerata annikillisarneqarnissaanut aqqutissat ilagilluinnarmassuk sinersortaatersornerup namminersortunngorsarneqarnissaa Naalakkersuisut periarfissatut tikkuareeraluarlugu peersimammassuk ATASSUT-mit inassutigissavarput tamanna periarfissatut ilanngullugu misissorneqassasoq.

 

Naggataatigut Naalakkersuisut piffissalersuerusunnginnerat uniffiginagu siunniunneqartussatut makku ATASSUT-mit tikkuarusuppagut:

·        UPA05: mittarfiit ullumikkut piusust iluarsartuunneqarnissaannut nalunaarusiamik Naalakkersuisut Inatsisartunut saqqummiussissapput. Tassunga ilanngullugu amerikamiut mittarfiit tamakkiisumik atorneqarsinnaanissaannut pisinnaatitaaffeqarnerannut ilutigitillugu mittarfiit pineqartut iluarsartuussinissanut aningaasaleeqataasinnaanerannut periarfissat misissorneqarsimassapput

·        UPA05: umiarsualiviit iluarsartuunneqarnissaannut pilersaarummik Naalakkersuisut Inatsisartunut saqqummiussissapput.

·        UPA05: sinersortaatit siunissaat pillugit pilersaarummik Naalakkersuisut Inatsisartunut saqqummiussissapput.

·        UKA05: mittarfiit ujaraaqqanik qallikkat sanaartorneqarnissaannut Naalakkersuisut pilersaarummik Inatsisartunut siunnersuusioreersimassapput.

·        UKA05: Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaanni Nuummi Ilulissanilu mittarfiit tallineqarnissaannut aningaasaliissutissat akuersissutigitinniarneqassapput. Tassu-nga tunngatillugu isumannaarneqarsimassaaq aningaasaleeqataajumasut avataaneersut peqataatinneqarnissaat.

·        UPA06: Nuummi mittarfiup mittarfissuanngortinneqarnissaanut, nunatsinni mittarfissuit qassiunissaannut, Sisimiut Kangerlussuullu akornanni taamatullu Kujataani Narsarsuup, Narsap Qaqortullu akornanni aqqusinniornissamut  isumaliutit Inatsisartunut saqqummiunneqassapput.

 

Taamatut oqaaseqarluta ATASSUT-mit Naalakkersuisut Angallanneq pillugu ingerlatsinermut nassuiaataat qisuariaateqarfigaarput.