Samling

Anthon   Frederiksen   Uka-2004-51/00

ulloq, 22. oktober   2004

   

Redegørelse om Landsstyrets strukturpolitik for fiskeri.

 

Indledningsvis skal jeg udtrykke min glæde over, at landsstyret endelig fremkommer med en fiskeripolitik. Der har nemlig gennem flere år været mange seminarer om fiskeriet, men hidtil er der desværre ikke gjort ret meget ud af resultaterne, bortset fra en rapport om afskaffelse af brug af garn i hellefiskefiskeriet.

 

Nu er redegørelsen der, og selv om der ikke kan tages beslutninger om den, har jeg på Kattusseqatigiit’s vegne gennemgået den, idet vi fra Kattusseqatigiit  er meget interesseret i at komme med synspunkter og sætte fingeraftryk på den.

 

Fiskeriet er vores største indtjeningskilde, og derfor skal vi være ansvarsbevidste og ikke mindst med hensyn til bæredygtighed, som landsstyret har til formål:

 

”at sikre bæredygtig udnyttelse af fiskerbestanden” – og i denne sætning vil vi fra Kattusseqatigiit  gerne have indføjet, som vi mener er vigtig: ”skal udføres i tæt samarbejde og gensidig forståelse med fiskerierhvervet”.

 

Her skal man også give de enkelte kommuner mulighed for selv at bestemme, idet kommunerne bedst kender forholdene i deres kommune, og i den forbindelse kan man uden videre ikke komme udenom kommunerne. I redegørelsen kommer man ikke noget videre ind på deligering af kommunernes kompetencer og ansvar.

 

Kattusseqatigiit  mener ikke, at det kystnære fiskeri skal styret centralt, men også af hensyn til bæredygtighed skal landsstyret fortsat bestemme kvoter i tæt samarbejde med fiskeribiologer og ikke mindst med fiskerne, og naturligvis skal rammerne for fiskeriet i loven af den 31. oktober 1996 reguleres.

 

Kattusseqatigiit  regner naturligvis med, at loven skal reguleres ud fra denne redegørelse. Vi må væk fra central styring, også i fiskeriet. Man skal også overlade ansvaret til kommunerne, idet Kattusseqatigiit  mener, at disse kan gøre det bedre i nær kontakt med fiskerne.

 

Og den næste sætning; ”at sikre fiskerisektorens rammer konstant udvikles, så sektoren er i stand til at klare presset fra konkurrenterne”. Til denne sætning har jeg et forslag til tilføjelse: ”og derfor skal landsstyret fortsat informere om faktiske forhold i Grønland til lande i Europa og andre lande”.

 

Med dette forslag mener vi, at forhold i Grønland ikke kan sammenlignes med Europa og internationalt, og det skal fortsat være en påvirkning mod pres udefra.

 

Det tredje afsnit er vi enige i uden yderligere bemærkninger, og det er at sikre, at fiskeriet gennem gode rammer fortsat skal være et god indtægtskilde for samfundet.

 

Fjerde afsnit med ordlyden: ”At sikre at vi ligesom vi markedsfører vore eksportprodukter som fisk fra verdens reneste hav, kan markedsføre vore produkter med slogan ”bæredygtig udnyttelse af ressourcerne”.

 

I den forbindelse mener vi fra Kattusseqatigiit, at medarbejderne i fiskefabrikkerne også skal sikres gode vilkår, idet alt har noget med hinanden at gøre, idet vi ved, at hvis fiskerne ikke er ude at fiske, har fabriksarbejderen ikke noget at lave, og hvis fabriksarbejderen ikke er på arbejde, kan fiskeren ikke indhandle.

 

Det er vigtigt for Kattusseqatigiit, at der tænkes på fabriksarbejderne i den forbindelse, idet hvis fiskerne ikke har god fiskeri og hvis arbejderne ikke udfører et godt arbejde, kan produktionen ikke køre tilfredsstillende.

 

Man skal også være opmærksom på et vigtigt element i fiskeriet og produktionen, og det er at produktionsstederne de sidste år i forbindelse med begrænsninger af indhandling af rejer er fiskerne utilfreds med, og det sker til tider, at rejefiskerne ikke kan komme ud at fiske i op til ti dage. Ligeledes kan man ikke acceptere, at hellefiskefiskerne på mange områder gives restriktionoer.

 

Sådanne tilfælde er utilfredstillende og må rettes op, og den eneste hindring har ikke været mangel på arbejdskraft, idet vi ved, at RG for nogle år siden fyrede en hel masse medarbejdere, og nu taler de om at tilkalde billig arbejdskraft fra Europa, fordi de har mangel på arbejdskraft.

 

Vi der har prøvet at arbejde på fabrikker, har konstateret, at fabriksarbejderne arbejdede med glæde og med godt humør, fiskerne indhandlede uden restriktioner, og det var endda den danske stat gennem KGH kørte fabrikkerne, hvorimod da vi fik hjemmestyre begyndte vi at begrænse alt muligt meget strikst, fyrede mange medarbejdere, fiskernes indhandling blev begrænset, og det kan ikke undre nogen, at økonomien bliver dårligere og dårligere.

 

For nylig fremkom det i medierne, at den grønlandske produktionskapacitet lå for lavt i forhold til andre lande, og at det er blevet sådan kan vi jo ikke undre os over, og jeg mener ikke arbejderne alene har skylden.

 

Alle ved, at enhver arbejder har begrænsede muligheder for indflydelse, hvis de ikke gives gode vilkår, og man skal have i tankerne, at det man gør mod arbejderne har stor indflydelse på produktionen.

 

Selv om dette forhold i højere grad har med foreninger og organisationer at gøre, men jeg ville bare minde om, at det i høj grad har stor indflydelse på økonomien.

 

Med hensyn til de første fire overskrifter, mener Kattusseqatigiit, at kommunerne bør gives grundlag til medbestemmelse i henhold til lovens rammer, der gælder for hele landet. På den måde kunne man medbestemme i tæt kontakt med de faktiske forhold.

 

I denne her debat er det også interessant at bide mærke i, at presset fra konkurrenterne, at landsstyret også siger, at kravene udefra også er blevet skærpet, og derfor er det for os og for fiskerne meget interessant, at især krav fra EU bliver fremlagt på tryk, og derfor skal jeg hermed kræve, at disse skærpede krav bliver tilsendt fiskerne, foreningerne og organisationerne på tryk!

 

Derfor er det vigtigt for Kattusseqatigiit  at man har en klar fiskeripolitik, især inklusiv de nærmeste i fiskerisektoren, idet vi mener, at vi skal tilrettelægge med ansvarlighed og med vore forpligtelser, at det ikke er nok med centralstyring, og at information og samarbejde med fiskerne er meget vigtige.

 

Vi ved sikkert, at al planlægning kan man sætte spørgsmåltegn ved, uden at der bliver afsat midler, og da jeg i går ikke havde mulighed for at fremkomme med de økonomiske aspekter, vil jeg her benytte lejligheden til at fremkomme med disse.

 

Landsstyremedlemmet fremkom i sit indlæg milliardinvesteringer, og i den forbindelse skal jeg minde om, og som jeg sagde før; investeringer i fiskerisektoren, der er blevet meget reduceret vil vi fra Kattusseqatigiit gøre alt for at man ikke skulle  reducere, som vi ifm. Finanslovsforslaget krævede, men mest på grund af, at vi er i mindretal, ville man ikke høre på vore krav. Nu kan man allerede mærke de dårlige konsekvenser på de økonomiske reduceringer, idet der på seminaret på det kystnære fiskeri sagde; at der manglede 200 mio kr til udskiftning og renoverig af fartøjer i det kystnære fiskeri.

 

Der er afsat 20,6 mio til omstruktuering og udskiftning af fartøjer, og det er en tiendedel af behovet, og derfor bliver vi ved med at efterlyse muligheder for at lave politiske aftaler mht. fiskeriBanken, af hensyn til Grønlands dårlige økonomi og for fremtiden.

 

De milliardbeløb vi afsætter blev nævnt i indlægget, men de faktiske forhold vidner om, at der i finanslovsforslaget aldelse ikke er tale om millardbeløb, idet det fremgår, at der til fiskeri- og fangersektoren er afsat 110 mio kr til administration og kontrol mv., og man kan se, at dette beløb vil blive reduceret de følgende år, og der er ikke afsat milliardbeløb i overslagsårene.

 

Jeg skal igen benytte lejligheden til at kræve og opfordre til, at man går andre veje for at vende situationen om, med hensyn til at landsstyret har sat det mål at reducere bevillinger til fiskerie- og fangstsektorern i overslagsårene.

 

Hvis fiskeriet skal organiseres godt og hvis det skal følge med økonomisk, er det yderst nødvendigt, er de 20,6 mio ikke i overensstemmelse med behovet. Hvis fiskeribanken ikke kan hjælpe politisk, skal pengen hentes fra landskassen eller gennem andre muligheder, idet fiskerisektoren er Grønlands vigtigste indtægtskilde også på redskaber, og hvis bevillinger til renovering og udskiftning af fartøjer bliver ved med at blive reduceret, kan Grønlands indtægter fra fiskerisektoren på 2,3 milliarder blive endnu mindre? Det i sig selv fortæller noget, og kort sagt; hvis fiskeren ikke noget fartøj kan han ikke fiske, og det har i høj grad indflydelse på fabrikkerne og på arbejdsmarkedet.

 

I henhold til aftalen med EU, skal der være indberetninger, og i finanslovsforslaget står der blandt andet, at EU har bevilget 500.000 kr. til tiltag i fiskerisektoren og til og med 2006 er der afsat 3,7 mio kr fra EU til forsøgsfiskeri.

 

I den forbindelse står der i finanslovsforslaget: ”I forbindelse med salg af andre arter og ifm udvikling af fiskeribiologien har Hjemmestyret gennem midtvejsforhandlinger med EU vedtaget at afsætte 3,75 mio kr til formålet”.

 

I forbindelse med hoved notatet for fiskeriet står der bla.; ”Lokale forsøgsfiskeri. Disse skal betragtes til vurdering af kapacitetsmuligheder på produktionsredskaber”.

 

Derfor må man spørge; ville der ikke opnås bedre resultater, hvis fiskerne selv brugte de 3,7 mio eller en del af beløbet til selv at foretage forsøgsfiskeri, idet fiskerne viden på forskellige område kunne også udnyttes på forsøgsfiskeri.

 

Derfor er det nødvendigt med at tænke fornuftigt, og man skal ikke sætte spørgsmålstegn ved, hvor synspunkter og tankerne kommer fra, men tværtimod udnytte dem til gavn for Grønland og befolkningen!

 

Ifm målsætninger og visioner mener vi fra Kattusseqatigiit, at man skal der ske store forbedringer og justeringer for at nå målet, og det kan vi gøre ved at planlægge flere år frem, naturligvis samtidig med, at vi følger med, hvordan fisk- og skaldyrbestanden befinder i løbet af tiden. Selv om forholdene er sådan som i dag, står der i redegørelsen blandt andet ifm målene, og som vi er enig i: ”bevillinger til redskaber fra myndigheder skal planlægges flere år frem”.

 

Vi ved fra Kattusseqatigiit, at samfundet ikke kun kan sætte lid til tilskud, men vi ved, at nogle forhold i Grønland kan være så anstrengte, at man kan blive nødsaget til at få tilskud fra det offentlige for at køre et erhverv, og derfor mener vi, at der skal være mulighed for at kunne give tilskud ved specielle behov.

 

Derfor er det værd at støtte synspunkterne om tilsku i redegørelsen, men Kattusseqatigiit  vil gerne have tilføjet til de seks afsnit; at der skal være muligheder for få tilskud til fiskerisektoren i særlige tilfælde ved ulykker.

 

Vi har fra Kattusseqatigiit  andre brugbare synspunkter til fiskerisektoren, men idet der er tidsbegrænsning til indlæg, vil jeg uden yderligere bemærkninger til forskellige afsnit, vil jeg ytre min støtte til tiltagene principielt og at vi er parat til at samarbejde, men er ligeledes også villige til samarbejde med de sager vi mener ikke er overenstemmelse med sagen behandling og vil kommentere dem.

 

Som jeg har nævnt det før, skal strukturering på hellefiskefiskeriet ske i tæt samarbejde med fiskerne. Omstruktureringen skal ske uden forringelser for fiskerne, samfundet og ikke mindst for fiskebestanden.

 

Jeg skal til sidst igen fremhæve følgende; mindre fiskeripladser med hellefisk, som fx befinder sig i Ilulissat kommune og i andre kystnære områder, mener vi, at der nødvendigvis politisk skal findes en ordning op for at beskytte, idet der fx op hellefiskebankerne ved Ilulissat fanges færre store fisk, og derfor er det nødvendigt, at der snart findes en ordning derfor i tæt samarbejde med fiskerne.

 

Til allersidst skal jeg i forbindelse med privatisering af fiskerivirksomheder under Hjemmestyret, skal jeg inden jeg kommentere det citere noget fra redegørelsen:

 

”Den overordnede målsætning for hjemmestyret er, at hjemmestyrets selskaber skal drives professio-nelt på en sådan måde, at det vil være muligt at inddrage private medaktionærer – også selvom pri-vatisering ikke i øjeblikket er aktuel for det pågældende selskab. Det er således et sigtepunktet for selskabernes ledelser, at de skal drive virksomheden på en sådan måde, at den er attraktiv også for andre (med) ejere end hjemmestyret.

Landsstyret har således på grundlag heraf opfordret bestyrelsen for Royal Greenland A/S til at få undersøgt, mere principielle spørgsmål om hel eller delvis privatisering af selskabet og tidspunkt og form for privatisering. Landsstyret har over for Royal Greenland A/S meddelt, at de gerne ser, at koncernen i den mellemliggende periode også indgår i forskellige samarbejdsformer og medejerskab”.

 

Med disse forklaringer i redegørelsen som grundlag, mener jeg, at landsstyremedlemmet for selvsstyre og landsstyremedlemmet for arbejdsmarked, har givet urigtige forklaringer i denne landstingssamling, idet begge landsstyremedlemmer begge klart har udtalt; at landsstyret ikke har stillet Royal Greenlands bestyrelse krav om, at Royal Greenland skulle lave aftaler om forskellige medejerskab med andre private virksomheder.

 

Alligevel bliver den første rapport trukket tilbage fra landsstyret i sidste øjeblik, mens den sidst fremlagte rapport er ændret som jeg citerede i forrige afsnit, og i den nye står der  følgende:

 

”Den overordnede målsætning for hjemmestyret er, at hjemmestyrets selskaber skal drives professio-nelt på en sådan måde, at det vil være muligt at inddrage private medaktionærer – også selvom pri-vatisering ikke i øjeblikket er aktuel for det pågældende selskab. Det er således et sigtepunktet for selskabernes ledelser, at de skal drive virksomheden på en sådan måde, at den er attraktiv også for andre (med) ejere end hjemmestyret.

Landsstyret har således på grundlag heraf opfordret bestyrelsen for Royal Greenland A/S til at få undersøgt, mere principielle spørgsmål om hel eller delvis privatisering af selskabet og tidspunkt og form for privatisering”.

 

Det skal indskærpes, at  den  seneste  tilrettede  version  ikke  længere  er  overenstemmelse  med den  oprindelige  danske version,  i hvert fald, hvad  angår de citerede.

 

Derfor blev sagen som bekendt udsat for anden gang, ved nærværende fremlæggelse er følgende ordlyde fremsat:

     

 

”Landsstyret har således på grundlag heraf opfordret bestyrelsen for Royal Greenland A/S til at få undersøgt, mere principielle spørgsmål om hel eller delvis privatisering af selskabet og tidspunkt og form for privatisering. Landsstyret har over for Royal Greenland A/S meddelt, at de gerne ser, at koncernen i den mellemliggende periode også indgår i forskellige samarbejdsformer og mede jerskaber med andre private om bestemte aktiviteter, såfremt koncernen vurderer, at dette indebærer strategiske og forretningsmæssige fordele for koncernen”.

 

Med de hidtil fremlagte, er det ikke til at misforstå, at det tydeligt, landsstyret har meddelt Royal Greenland A/S, at de kan indgå aftaler med private virksomheder om ejerskab, selv om to landsstyremedlemmer har benægtet det i medierne.

 

Derfor er det hermed bekræftet, at landsstyret har informeret Landstinget ukorrekt, hvilket må vurderes meget alvorligt.

 

Med disse bemærkninger tager jeg på Kattusseqatigiits vegne redegørelsen til efterretning.

Anthon   Frederiksen   Uka-2004-51/00

ulloq, 22. oktober   2004

 

 

Aalisarnerup   aaqqissuussaaneranik  Naalakkersuisut  politikkiat  pillugu  nassuiaat.

 

Siullermik   oqaatigissuara   nuannaarutigigakku   kiisami   Naalakkersuisut   aalisarneq   pillugu politik-kissamik   saqqummiussaqarmata,   tassami   ilisimaneqartutut   ukiuni   arlaqalersuni   aalisarneq  pillugu   isumasioqatigiittarnerpassuit   ingerlanneqartarsimapput,   kisiannili   ajoraluartumik   tamakku   kingunerisaannik   manna  tikillugu   annerusumik   iliuuseqartoqartarsimanngilaq,   qaleralinniartarneq   pillugu   qassutit  atungaanerat   pillugu  nalunaarummik   allanngortitsisarnerit   eqqaassanngikkaanni.

 

Taamaattumik   nassuiaat manna   saqqummiunneqartoq,  naak   aalajangiiffigineqarsinnaanngikkaluartoq   Kattusseqatigiit    sinnerlugit   soqutigalugu   misissorsimavara  aamma   isummersueqataaffiginissaa  sunniuteqarfiginissaalu   assut   Kattusseqatigiinniit   soqutigigatsigu.

 

Aalisarneq   aningaasarsiutitta  pingaarnersariuarpaat,   taamaattumillu  aalisarnermik  ingerlatsinissaq   tamatta   akisussaassuseqartumik,  minnerunngitsumillu  piujuartitsinissaq  aamma   eqqarsaatigalugu  siullertut   Naalakkersuisut   siunertaat   imaattoq:

 

”aalisagaatitta   piujuartitsinissaq  siunertaralugu   iluaqutiginissaannut”    naammanginngilarput oqaatseqatigiillu    taakku  imaattumik  ilaneqarnissaat   Kattusseqatigiinniit    pisariaqartutut   pingaaruteqartutullu isumaqarfigaarput:       ”aalisarnermik  ingerlataqartut   qanimut  suleqatigalugit   paaseqatigalugillu ingerlanneqassasoq”.

 

Tamatumani   aamma   kommune-t   ataasiakkaat  nammineerlutik   aalajangersaasinnaanerat periarfissillugu,   tassami   kommune-t   namminneq   kommune-qarfimminni  pissutsit ilisimanerpaavaat,   taamaattumik   tamatumani   kommune-t   avaqqutiinnarneqarsinnaanngillat.

Nassuiaammimi  kommune-nut  oqartussaaffiit  akisussaaffiillu  siammarterneqarnissaat  annerusumik  oqaatigineqanngilaq.

 

Kattusseqatigiinni  isumaqarpugut  sinerissamut  qanittumi   aalisarneq   qeqqaniit  aqunneqartariaqanngitsoq,  kisiannili  soorunami   piujuartitsinissaq   aamma  eqqarsaatigalugu pisassiissutit   annertussusaat   Naalakkersuisut   aalisakkanik  ilisimatuut,  minnerunngitsumillu  aamma  aalisartut  kommune-llu   suleqatiginerisigut   pisassiissutit   piujuartitsinissamut   naapertuuttut   alajangersarsinnaajuassagaat,    aamma   soorunami   naliginnaasumik   aalisarnermut   sinaakkutissamik    aalisarneq   pillugu  inatsisip  31.   oktober   1996-imeersup   naleqqussarnissaa   suliarineqartariaqartoq.

 

Soorunami  Kattusseqatigiinniit   naatsorsuutigaarput   nassuiaat   manna   aallaavigalugu  inatsit pineqartoq   aamma   iluarsaanneqassasoq.  Tassami   qeqqaniit   aqutsineq   aamma  aalisarnermut   aaqqissuussisarnerni   qimanneqartariaqarpoq.  Akisussaaffiillu  kommune-nut  tunniunneqarnerisigut   aamma   aalisartunik   taakku   qanimut   tikillugit   suleqateqarneq  suli pitsaanerusumik   ingerlanneqarsinnaasoq  Kattusseqatigiinniit    isumaqarpugut.

 

Taava  oqaaseqatigiit   tullii   uku:  ”aalisarnermi  periarfissat  ineriartortittuarnissaannut   tamatumuuna  inuussutissarsiut  avataaniit   tatisinermik  illuatungiliisinnaaqqullugu”.  Oqaaseqatigiit   taakku   imaattumik   ilaneqarnissaat  aamma  siunnersuuteqarfiginiarparput:

”taamaattumik   Naalakkersuisut  aalisarneq  pillugu   Europamut   nunarsuarnullu   allanut  Kalaallit   Nunatsinni   pissutsit   piviusut  pillugit   paasisitsiniaajuartassapput”.

 

Taamatut  siunnersuuteqarnitsinni   isumaqarpugut   Kalaallit  Nunatsinni   pissutsit   Europamut Nunarsuarmioqatitsinnullu  naleqqiunneqarsinnaanngilluinnartut   assersuunneqarsinna-anngitsullu   avataaniit  tatineqartarnitsinnut   aamma   pitsaasumik  sunneeqataasinnaasut  ingerlanneqartuartariaqarmata.

 

Immikkoortut  pingajuat  annerusumik  oqaaseqarfiginagu   akuersaarnartipparput,   tassa  aalisarnikkut  inuussutissarsiornerup  pitsaasunik  periarfissaqarnissaata  qularnaarnissaanut tamatumuuna  inuiaqatigiit  aningaasarsiornerannut  iluanaarutaaqqullugu.

 

Immikkoortullu  sisamaat   naggataallu  imaattoq:  ”Aammalu  tamatumuuna  qularnaarsinnaaqqullugu tunisassiagut,  aalisakkat  silarsuarmi  immat  minguinnersaanneersutut nittarsaassinnaaqqullugit  ”isumalluutinik  piujuartitsinissamik   atuineq”-mik  pisiareqqusaarutigalugit”

 

Tassunga  tunngatillugu   aamma   Kattusseqatigiinniit    isumaqarpugut   suut  tamarmik   imminnut   attuumassuteqarmata   matumani   aalisakkerivinni   sulisut   aamma   pitsaasunik  atugassaqartinneqarnissaat   ilanngullugu   qulakkeerunneqartariaqartoq,   tassami  nalun-ngilarput   aalisartoq   aalisanngippat  suliffissuarmi   sulisoq  suliassaqanngitsoq,   taamatullu aamma   suliffissuarmi  sulisoq   sulinngippat,  aamma  aalisartoq   tunioraavissaqanngitsoq.

 

Taamaattumik  suliffissuarni  sulisut  matumani   aamma   eqqaamaneqarnissaat   assut   Kattusseqatigiinniit    pingaartipparput,  tassami   aalisartut  aalisarluanngippata   sulisartullu  sulilluanngippata,  tunisassiorneq   pitsaasumik  ingerlanneqarsinnaanngilaq.

 

Maluginiarneqartariaqartoq   aamma   aalisarnermut   tunisassiornermullu  tunngasoq   pingaaruteqartorlu   tassaavoq,   tunisassiorfiit   ukiuni   kingullerni   rejer-niarneq   eqqarsaatigalugu   reje-nik   tigooraasarnerat   tunisassiorfinniit   aalisartunut   naammaginanngitsorujussuarmik   aqunneqarlunilu   assut   killilersorneqartarmat,   aallaat  ilaatigut   rejer-niarluartut   ullut  qulit   angullugit   uninngatinneqartarlutik. Aamma  tunisinermi qaleralinniat  ilatigut  assut  killilersorneqartarnerat  akuersaarneqarsinnaanngillat.  

 

Pissutsit   taamaannerat   ajorluinnarpoq  iluarsineqartariaqarlunilu,  tamatumani   sulissussaaleqineq  aporfigineqaannarsinnaanngilaq,   tassami   nalunngilarput   RG  ukiualuit   matuma  siornatigut sinerisami   tamarmi    sulisorpassuarnik   soraarsitsiortornikuuvoq,   maanakkullu  oqalulerpoq  sulisussaqannginnamik   Europamiit   sulisussanik   akikitsunik  tikisitsiniarlutik.

 

Ilaatigut   aamma   inuunerup  ilaani  fabrik-kimi   sulinermik  misilittagaqartugut,   takusimavarput   fabrik-kini   sulisut  nuannaarlutik   qiimallutillu  sulilluartorsuit,  aalisartut  killilersuiffigineqaratik   pisaminnik   tulaassuisut,   aali   taamanikkut   danskit   naalagaaffiat tamakkuninnga   KGH  aqqutigalugu   ingerlatsisuusoq,  killoq   Namminersulillaratta   suut  tamarmik   sakkortuumik   killilersorneqalerput,   sulisorpassuit  soraarsiortorneqarput,   aalisartut tulaassuinerat   annertuumik   killilersorneqarpoq,   soorunaana   tupinnanngitsumik   aningaasarsiorneq   ajorsingaluttuinnaqili.

 

Qanittukkut   tusagassiuutitigut   saqqummiunneqarpoq  Nunatsinni  tunisassianik  naammassisaqarsinnaaneq   nunanut   allanut  naleqqiullugu   appasippallaartoq,   soorunami  tamanna  taamaalersimassasoq   tupingusuutissaanngilaq,   aamma  isumaqarpunga   tamanna  sulisartut   kisimik   pisuussutiginngikkaat.

 

Sulisup   kinaangaluaruniluunniit  aamma   suliffimmini  pitsaasumik   pineqanngikkuni   suliffimminut   pitsaasumik  sunniuteqarsinnaanera  killeqalersartoq   tamanit   naluneqarunanngilaq,   taamaattumik   eqqaamaneqartariaqarpoq   aamma   sulisoqarnerup  tungatigut   iliuusaasartut   tunisassiornermut   annertuumik   sunniuteqartarmata. 

 

Soorunami   tamanna  peqatigiffeqarnermut   Kattuffeqarnermullu   annerusumik   tunngassuteqaraluartoq  eqqaasitsissutingaara   aamma   aningaasarsiornermut   annertuumik  pingaaruteqarlunilu  tunngassuteqarmat.

 

Immikkoortunut   sisamanut  siuliani    qulequttatut   taaneqartunut  tunngatillugu  Kattusseqatigiinniit    isumaqarpugut   kommune-t   Nuna  tamakkerlugu   inatsisit  sinaakkusiussat   iluini   aalajangersaasinnaanermut   tunngavissinneqartariaqartut.  Taamaaliornikkut   aamma   pissutsit  piviusut  tikillugit   aalajangersaasarnerit   ingerlanneqalissammata.

 

Oqallinnermi   matumani   aamma  soqutiginarluinnarpoq   avataaniit   tatineqaraluttuinnarnermik oqalunnermut  tunngatillugu   Naalakkersuisut  oqartarnerattut   avataanniit   piumasaqaatit  annertusiartortut,   taamaattumik   aamma   uatsinnut   aalisartunullu   assut  soqutiginarpoq  pingaartumik   EU-miit  piumasaqaatit  annertusiartortut   pappilianngorlugit   takutinneqarnissaat,   tamaattumik  matumuuna  piumasaqaatingaara   piumasaqaatit   tamakku  annertusingaluttuinnartut  Naalakkersuisunit  oqaatigineqartuartut   pappilianngorlugit   aalisartut peqatigiiffiinut   kattuffiinullu   aamma ingerlateqqullugit !

 

Taamaattumik  Kattusseqatigiinni  assut  pingaartipparput   aalisarnermut  tunngasut  ersarissumik  politik-keqarfiginissaat,  minnerunngitsumik   aamma  aalisarnermut   attuumassuteqartut qaninnerpaat  aamma  ilanngullugit,  tassami  isumaqaratta  akisussaassuseqartumik  tamattalu  pisussaaffeqarnitsinnik   tatigineqaatissatsinnillu   isumannaatsumik  aaqqissuussissangutta  qeqqaniit   aqutsineq   naammanngitsoq,   aammalu   paasissutisseeqatigiittarnissaq   aalisartunillu  suleqateqarluarnissat    aamma assut  pingaaruteqartut.

 

Pilersaarut   piviusorsiortoq  sunaluunniit   tamatigut  aningaasartaqarnani   piviusunngortinneqarsinnaanera   apeqquserneqarsinnaasartoq  tamatta  ilisimangunarparput,  taamaattumik   oqallinnermi  matumani  aningaasanut  tunngasut   aamma   ilaatigut   aningaasanut   inatsisissap  siullermeerneqarnerani  oqallinnermi   annersusumik  oqaaseqarfiginissaanut   periarfissaqarsimannginnama   maannakkut   taakkununnga  tunngasut  ilanngullugit   oqaaseqarfigissuakka.

 

Tassa  Naalakkersuisut  saqqummiinerminni  aalisarnermut  aningaasaliissutigineqartartut  kr-it  milliard-ikkuutaartut   oqaatigimmagit,  tassunga  tunngatillugu   eqqaasitsissutiginiarpara,  soorlu  aamma  siuliani  oqaatigereeringa;  ukiuni  kingullerni  aalisarnermut   aningaasaliissutit annertuumik  appartikkiartortinneqarnerat  Kattusseqatigiinniit  sapinngisarput  tamaat  atorlugu pinngitsoortinneqarnissaa   imaluunniit   taama  annertutigisumik  appaasoqannginnissaa   aningasanut   inatsisissatut  siunnersuutit   suliarineqarnerini  piumasaqaatigisarsimagipput,  kisiannili   ikinnerussuteqarnerput-aasiit   peqqutaanerunerluni   piumasaqaativut   annerusumik  tusaaniarneqartarsimanngillat.  Tassami  maanna-aasiit   aningaasaliissutit   taama  annertutigisukkaanik  apparsarneqarsimanerisa   kingunipilui   aamma   ersarissiartulerput,  tassami  siorna  sinerissaq  qanittuani   aalisarneq  pillugu  isumasioqatigiinnermi   aamma oqaatigineqareerpoq;  sinerissap  qanittuani  aalisariutinik  taarsersuinissamut  iluarsartuussinissamullu   minnerpaamik  200  mio-it   amingaatigineqartut.

 

Maanna   aaqqissuusseqqinnissamut   aalisariutinillu   taarsersuinissamut   20,6   mio-it  immikkoortinneqarput,  tassa  pisariaqartitat  qulerarterutaannaat,  taamaammat-una   aamma  Nunatta aningaasarliornerani   qularnanngitsumillu   aamma  siunissaq  ungasinnerusoq  isigalugu fiskeri-Bank-ip   naalakkersuisutigoortumik   isumaqatigiissuteqarfigineqarsinnaanerinut  periarfissat  ujartortuarivut.

 

Aningaasaliissutigisartakkavut   milliard-ikkuutaartut   saqqummiussinermi   oqaatigineqarput, kisianni  pissutsit  piviusut   aningaasanut  inatsisissatut  siunnersuummi   tamanit  takuneqarsinnaapput   aningaasaliissutit  milliard-ikkuutaanngilluinnartut,  tassa  aalisarnermut piniarnermullu   aningaasaliissutit   allaffissorneq   nakkutilliineq  il.il.  110  mio.  kr-isut   takuneqarsinnaapput,   taakkualu   aamma   ukiunut  tulliuttunut  appartikkiartuaarneqarnissaat takuneqarsinnaaput,  taamaattumik   aningaasat   ukiumut  tulliuttumut,  ukiunullu  missingersuusiorfiusunut   immikkoortinneqarsimasut   milliard-ikkaajunngilluinnarput.

 

Manna  iluatsillugu   aalisarnermut  piniarnermullu  aningaasaliissutit  ukiunut   missingersuusiorfiusunut    suli  appartikkiartuaartinneqarnissaannik  Naalakkersuisut   siunniussaqarsimanerat   ullua-tungaanut   saatinneqartariaqartoq   Kattusseqatigiinniit  piumasaqaatigeqqillugulu   matumuuna   kaammattuutigeqqippara.  Tassami   aalisarneq   pitsaasumik   aaqqissuunneqassappat  aamma   aningaasatigut   malinnaanissaq   pisariaqarluinnarpoq  20,6  mio-it  pisariaqartitsinermut   naapertuutinngimmata.  Taamaattumik fiskeri-Bank  naalakkersuisutingoortumik   ikiorsiisinnaanngippat,  aningaasat   landskasse-miit imaluunniit  periarfissat  allat  atorlugit   anneqartariaqassapput,  tassami   Nunatsinni  aalisarneq suli  inuutissarsiutit  pingaarnersaraat   aammalu   atortulersuutitigut,  tassa  angallatit  iluarsaanneqartarnerannut  taarsersorneqartarnerannullu   aningaasaliissutit  ikilisinneqaraluttuinnarpata,  qularnanngitsumik   aamma   aningaasat  2,3   milliard-it  Nunatta aalisarnermiit   isertitangai   suli  appariaateqaqqissinnaaput ?   tamanna   isumaqarpunga   nammineq oqaluttuartoq,  tassa  naatsumik  oqaatigalugu; aalisartoq  angallatissaqanngikkuni  aalisarsinnaanngilaq   aamma  tamanna  suliffissuarmut   suliffissaqartitsiniarnermullu  annertuumik  attuumassuteqarpoq.

 

EU-mut  isumaqatigiissut   naapertorlugu   nalunaaruteqarnissaq  pisussaavoq,   aammalu  aningaasanut  inatsimmi  ilaatigut  allaqqapput   aalisarnermut  tungatillugu  suliniutit  500.000  kr.inik    EU-miit  aningaasaliiffigineqartut  aammalu   misileraalluni   aalisarneq  EU-miit  3,7  mio-inik   2006   ilanngullugu   aningaasaliiffigineqartoq.  Tassunga  tunngatillugu  aningaasanut inatsisissatut  siunnersuummi    ima  allaqqasoqarpoq: „ Uumasunik  nutaanik  tuniniarneqarsinnaasunik uumassusilinnut  tunngatillgu ilisimatusarnerit  siuarsarneqarnissaat  siunertaralugu  Namminersornerullutik  Oqartussat  Eu-mik  piffissap qiteqqunnerani  isumaqatigiissutaanni  aalajangersagaqarpoq  siunertamut  3,75  mio. kr.-it  immikkoortinneqassasut”.

 

Kisiannili   aamma   aalisarnermut  tunngasut   suliassat  pingaarnerit  nalunaarsorsimaffianni  ima  allaqqasoqarluni: ” Najukkani  misileraalluni  aalisarnerit. Tamakku  tunisassiornermi  atortulersuutit  naammassisaqarsinnaassusaasa  naliliiffigineqarnerannut  atatillugu  isigineqassapput”.

 

Taamaammat  apeqqutigisariaqarpoq;  ilumut  3,7  mio-it   ilaannaaluunniit  aamma  aalisartut   namminneq  misileraasinnaanerannut   atorneqarpata   pitsaasumik  angusaqarsinnaaneq  periarfissaqarnerussannginnersoq,  tassami  aalisartut  aamma  assigiinngitsorpassuarnik  ilisimasaqarnerat   aamma   misileraanermi   atorluarneqartariaqarmat.

 

Taamaattumik  silatuumik  isumatuumillu   eqqarsarluarnissaq   pisariaqarluinnarpoq,  isumassarsiat  isummallu   suminngaanniit   saqqummiunneqarnersut   apeqqusersornagit   Nunatsinnut    inuinullu   pitsaasumik  sunniuteqarsinnaasortai   atorneqarniarlik !

 

Anguniakkanut  takorluukkanullu  tunngatillugu  Kattusseqatigiinni   isumaqarpugut   anguniagaq  angussangaanni  annertuumik  pitsanngorsaasoqarlunilu   naleqqussaasoqartariaqartoq,  taamaaliorsinnaavugut   ukiunut  arlalinnut  pilersaarusiorluarnikkut,  soorunami   aalisakkat   allallu  qaleruallit   aamma   piffissap  ingerlanerani   qanoq  iliartornerat   malinnaaffigiutigalugu.  Soorlu   aamma   maannakkut  pissutsit   taamaakkallartillugit   isumaqatiginartumik  anguniakkanut tunngatillugu tunngaviusumik  nassuiaammi  ilatigut  ima  allassimasoqartoq:  ”Atortulersuuteqarnermut  pisortanit  aningaasalersuineq  piffissamut  sivisuumut  pilersaarusiorneqassaaq”.

 

Soorunami   Kattusseqatigiinni  aamma  ilisimavarput   tapiissutaannaat  inuiaqatigiinni  isumalluutigineqartariaqanngitsut,  kisianni  aamma  ilisimavarput  Nunatsinni  pissutsit  ilaatigut ima   erloqinartigisinnaasartut   aamma   ilaanni   inuutissarsiummik  ingerlatsiniartilluni  pisortaniit   taperneqarsinnaaneq   pisariaqalersinnaasartoq,  taamaattumik  inuutissarsiummik  unittuunnginnissaq   qulakkeerniarlugu  immikkut  ittumik  pisariaqarfiatigut  tapersiisinnaanissaq  pisariaqartillugu  periarfissaasariaqartoq   isumaqarpugut.

 

Taamaammat  tapissutit  pillugit   nassuiaatit   tapersersornarput   aammali  Kattusseqatigiinniit   immikkoortunut   arfinilinnut  ilanngullugu   allanneqarnissaa   piumasaqaatingaarput,  tassa  aalisarnermi  immikkut  ittumik  ajutoortoqartillugu   tapiissuteqartoqarsinnaanera   periarfissaatinneqartariaqartoq.

 

Aamma  Kattusseqatigiinni    aalisarnermut   tunngasunik   allanik isummersuutinik  atorsinnaasunik  peqarpugut,  taamaammat  maanna  oqaaseqarfissaq  killeqarmat  immikkuualuttut   allat  annerusumik  oqaaseqarfiginagit  suliap   pissanganartup   soqutiginartullu   ingerlaqqinnerani   suleqataaqqinnissatsinut   piareersimanerput   nalunaarutigalugu  suliniutiginiarneqartut   tunngaviisigut   taperserlugit,  kisiannili   aamma   soorunami  suliap   ingerlanneqarnerani   naapertuussorinngisavut   oqaaseqarfigisarlugillu   suleqataanissatsinnut  piareersimavugut.

 

Naggataatigut  erseqqissaqqillugu  oqaatigeqqissuara;  aalisarfiit  annikitsut  qaleraleqarfiit,  soorlu  Ilulissat  kommuneqarfianiittut   aammalu  sinerissami  allamiittut  mianerineqarnerulernissaat   naalakkersuinikkut  pinngitsoorani   aaqqiivigineqartariaqalermata,   tassami  assersuutigalugu  Ilulissat  eqqaani   qaleraleqarfiit  eqqarsaatigalugit   qaleralinnik angisuunik   pisaqarfigineqartarnerat   ukiuni  kingullerni   allannguuteqareerpoq,  taamaattumik piffinni  taamaattuni   aamma   alisartut   paaseqatigilluarlugit   aaqqiissuteqarnissaq   piaartumik pisariaqalerpoq.

 

Qaleralinniarnermi aaqqiissuteqarnissaq  oqareernittut  aalisartut  paaseqatigalugit ingerlanneqarnissaa  pisariaqarpoq.  Aaqqissuussisoqartariaqarpoq  sapinngisamik  aalisartunut  inuiqatigiinnullu,  minnerunngitsumik  aamma  aalisagaqassutsimut   ajoqutaanngitsumik.

 

Naggaterpiaatigullu  Aalisarnerup  iluani  suliffeqarfiit  Namminersornerullutik  Oqartussanit  pigineqartut  namminersortunngorsarneqarsinnaanerannut   tunngatillugu  annerusumik   oqaaseqarfiginnginnerani  nassuiaammi  imatut allaqqasut  issuaaffigilaassuakka:  (tassa   nassuiaammi  siullermi)

 

”Namminersornerullutik   Oqartussat  pingaarnertut anguniagaat  tassaavoq,  suliffeqarfiit  Namminersornerullutik Oqartussat  pigisaat  atorfimmi  pikkorissuseqartunit  ingerlanneqassasut, taamaalilluni  namminersortuit  aningaasalerseqataasutut  inississinnaanissaat  pisinnaaniassammat – massa  suliffeqarfimmut  taassumunnga  maannakkuugallartoq  namminersortunngorsaasoqalinngikkaluartoq.  Taamalilluni  suliffeqarfiit  siulersorneqarneratigut  siunertaavoq  ingerlatsisoqarsinnaaqqullugu  namminesornerusut  avataasigut  aamma  piginneqataasinnaasunut  pilerinartooqqullugit.

Naalakkersuisut  taamaalilluni  manna  aallaavigalugu  Royal  Greenland  A/S  siulersuisui  kaammattorpaat  misissueqqullugit,  apeqqutinik  tunngavigineqarnerusussanik  tamakkerlugu  ilaannakortumilluunniit  suliffeqarfiup  namminersortunngorsaanissamut  piffissanik, namminersortunngorsaanermilu  ilusissanik.  Naalakkersuisut  Royal  Greenland  A/S-imut  nalunaarutigaat,  takorusullugu  suliffeqarfissuaq  taamaalisoqannginnerani  aamma  suleqatigiinnermi  ilusinik  assigiinngitsunik  aammalu  sulianut  aalajangersimasunut  namminersortunik  allanik  piginneqatigeeriaatsinik   isumaqatigiissuteqassasoq”.

 

Taakku  nassuiaammi  allassimasut   tunngavigalugit  isumaqarpunga  namminesorneq  pillugu Naalakkersuisoq   aammalu  Suliffissuaqarnermut   naalakkersuisoq   ataatsimiinnermi   matumani  inatsisartunut   eqqunngitsumik   nassuiaateqarsimasut,  tassa  Naalakkersuisut  taakku marluk   ersarilluinnartumik   tamarmik  oqalummata;  Naalakkersuisut   royal  Greenland-imut  piginneqatigeeriaatsit  pillugit  namminesortunik  allanik  isumaqatigiissuteqartoqarnissaanik  Royal  Greenland-sip  siulersuisui   piumafigineqarsimanngitsut. 

 

Kisianni   tassa   nalunaarut  siulleq  periarfissaq  kingullerpaaq  atorlugu  Naalakkersuisunit  tunuartinneqarpoq,  nutaarlu  maanna   saqqummiunneqartoq  annertunerusumik  immikkoortumik   siuliani  issuakkanni   allannguuteqartoq,  nutaami  ima  allaqqasoqarpoq:

 

”Namminesornerullutik  Oqartussat  pingaarnertut  anguniagaat  tassaavoq,  suliffeqarfiit  Namminersornerullutik Oqartussat  pigisaat  suliamik  pikkorissuseqartumit  ingerlanneqassasut, taamaalilluni  namminersortut  aningaasalersueqataasut ilanngussinnaanissaat  pisinnaaniassammat – naak  suliffeqarfimmi  tassani  maannakkuugallartoq  namminersortunngorsaasoqalinngikkaluartoq. Taamaalilluni  suliffeqarfiit  siulersuisoqarnerisigut  siunertaavoq  ingerlatsisoqarsinnaaqqullugu Namminersornerullutik Oqartussat  saniatigut  aamma  piginneqataasinnaasunut  pilerinartooqqullugit.

Naalakkersuisut  taamaalillutik  manna  aallaavigalugu  Royal  Greenland  A/S-ip  siulersuisui kaammattorpaat  misissueqqullugit,  apeqqutinik  tunngavigineqarnerusussanik  tamakkerlugu  ilaannakortumilluunniit  suliffeqarfiup  namminersortunngorsaanissamut  misissuinissamut  kiisalu piffissaliinermik, namminersortunngorsaanermilu ilusiliinissamik”.

 

Erseqqissartariaqarpoq  nassuiaatip  kalaallisua  iluarsisaq,  qallunaatuanut  aamma  naapertuukkunnaarsimammat,  tassa  siuliani  issuakkat  eqqarsaatigalugit.

 

Taamaammallu  ilisimaneqartutut  suliassaq  aappassaannik  kinguartinneqaqqippoq,  maannalu pingajussaannik  suliap   saqqummiunneqarnerani  oqaaseqatigii  siuliani  assortuussutigineqartut imatut  iluarsineqarput:

 

”Naalakkersuisut  Royal Greenland  A/S-imut  nalunaarutigaat,  takorusullugu  suliffeqarfissuaq taamaalisoqannginnerani  aamma  suleqatigiinnermi  ilusinik  assigiinngitsunik  aammalu sulianut aalajangersimasunut  namminersortunik allanik piginneqatigeeriaatsinik isumaqatigiissuteqassasoq, suliffeqarfgissuup  nalilissappagu  tamanna  suliffeqarfissuarmut  ilusilikkamik  aaqqissuussaasumik  niuernikkut  pitsaaqutaasunik  kinguneqassasoq”.

 

Maannalu  saqqummiunneqartut  kingulliit  tunngavigalugit  paatsoorneqarsinnaanngitsumik  erseqqissivoq;  ilumut  Naalakkersuisut  Royal Greenland  A/S  nalunaarfigisimagaat;  namminersortunik  allanik  piginneqatigeeriaatsinik  isumaqatigiissuteqarfigisinnaangaat,  naak Naalakkersuisut  marluk  tamanna  tusagassiuutitigut   arlaleriarlutik   miserratigisaqattaaraluaraat.

 

Taamaammat  matumuuna  uppernarsarneqarpoq  inatsisartut  aamma  eqqunngitsumik  Naalakkersuisuniit  paasissutissinneqarsimasut,  tamannalu  imaannaanngitsutut  nalilertariaqarpoq.

 

Taamatut  oqaaseqarlunga  nassuiaat  tusaatissatut  Kattusseqatigiit  sinnerlugit  tiguara.