Samling
ATASSUT UKA 2004/51/dk.
Finn Karlsen 14.10.04
Redegørelse om Landsstyrets strukturpolitik for fiskeri.
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)
Vi har fra ATASSUT følgende bemærkninger til nærværende redegørelse om Landsstyrets strukturpolitik for fiskeri:
Det er med stor forundring og på det mest uacceptable vis, at vi fra ATASSUT kan konstatere, at Landsstyret har ladt Landstinget, hele det grønlandske samfund, fiskerisektoren og omverdenen, være vidner til, at Landsstyret overhovedet ikke har hverken hoved eller hale i deres fiskeripolitik.
Landsstyret lovede Landstinget under efterårssamlingen 2003 at der senest i efterårssamlingen 2004 vil foreligge et forslag til en ny fiskerilov til behandling, men til ATASSUT´s store utilfredshed har vi konstateret at Landsstyret først vil fremlægge forslaget i 2005, uanset hvilke undskyldninger Landsstyret vil forsøge sig med, viser dette forhold, at Landsstyret under ingen omstændigheder er i stand til at overholde hvad de selv overfor Landstinget har lovet.
Nærværende redegørelse bevidner også Landsstyrets mildest talt manglende fiskeripolitik, for hele to gange har den været udsat, og langt om længe har vi i Landstinget nu mulighed for at drøfte fiskeriets fremtid.
På trods af de kaotiske forhold vil vi fra ATASSUT ikke undlade at fremkomme med vores fiskeripolitiske pejlemærker samt de punkter vi finder vigtige at fremhæve under nærværende redegørelse.
Først og fremmest vil vi fra ATASSUT fremhæve vores konstatering af, at Landstyret nu indrømmer, at der ikke er sammenhængende og konsistent fiskeripolitik fra Landsstyrets side. Landsstyremedlemmet for Fiskeri indleder Landsstyrets redegørelse med følgende:
”Grønlands vigtigste erhverv, fiskeri, udvikles i dag uden konsistent og sammenhængende fiskeripolitik.”
Vi har fra ATASSUT igennem lang tid efterlyst sådan en politik, og vi er tilfredse med, at Landsstyret langt om længe indrømmer, at der er behov for en sammenhængende og konsistent fiskeripolitik.
Det er på tide at der sættes realiserbare målsætninger for, at formålet med at give fiskerierhvervet holdbare og gode betingelser kan blive opfyldt, og vi vil fra ATASSUT deltage i arbejdet for, at målsætningerne ikke blot skal være tomme og flotte ord, for det er et stort arbejde for at nå målsætningen.
Vi er i ATASSUT enige med Landsstyret i, at der må arbejdes målbevidst for god udnyttelse af ressourcerne med bæredygtighedsprincippet som det bærende element, og det er en vigtig forudsætning, at fiskeriet kan fortsætte i mange år, og at der på biologisk plan så vidt som muligt kan være flerårige rådgivninger.
Licenserne skal være til at regne med
Omkring licenspolitikken siger Landsstyret i sin redegørelse, at det vil være uhensigtsmæssigt at gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede. Vi er i ATASSUT glade for den udmelding fra Landstyret, for såfremt der ville blive indført tidsbegrænsede licenser, ville det skabe store problemer for fiskerisektoren at lave langsigtede planlægninger.
Samtidig ville en indførsel af tidsubegrænsede licenser og tidsbegrænsede licenser skabe utryghed, og ikke nok med det, det ville også medføre forringelse af investeringslysten hos fiskerisektoren, og dette svarer ikke til Landsstyrets målsætninger, der bliver omtalt i redegørelsen.
Det er ATASSUT magtpålæggende at understrege, at en eventuel beslutning om at gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede, så vil det grønlandske samfunds grundlag for at opretholde et rentabelt fiskeri blive uigenkaldeligt destrueret.
For ikke nok med, at man ved denne beslutning vil ødelægge den private fiskerisektors grundlag, men man vil også destruere det økonomiske grundlag for Grønlands Hjemmestyres virksomheder – herunder Royal Greenland A/S – der beskæftiger sig med fiskeri.
ESU eller en anden ordning
Vi finder det i ATASSUT af stor betydning, at fiskerisektoren på de bedst mulige betingelser skal kunne drive deres erhverv.
Vi er i ATASSUT enige med Landsstyret i udmeldingen omkring tilskudspolitikken, herunder ESU-ordningen, man må gå hurtigere bort fra tilskudsordninger, og fiskerisektoren må udvikles så den kan betale sig selv.
Men når vi har sagt det, vil vi fra ATASSUT kraftigt påpege, at Landsstyret ikke længere kan fylde Landstinget med tomme ord og løfter.
Vi skal her henvise til det af Landstingets revisionsudvalg igangsatte forundersøgelse om direktoratet for fiskeris embedsførelse, hvori det klart fremgår, at Landsstyret endda har uddelt ubemidlede og uhjelmede midler, og at Landskassen derfor risikerer at miste mere end 100 millioner kroner, såfremt der ikke handles målbevidst om at få disse midler tilbage.
Derfor opfordrer vi fra ATASSUT på det kraftigste Landsstyret til at arbejde for at stramme op på tilbagebetalingspolitikken på ESU-ordningen, således at midlerne hurtigst muligt kan komme tilbage til Landskassen.
På den måde vil disse midler bedre end i dag være med til at skabe sund cirkulering af midlerne indenfor fiskeriudviklingen.
Vi har i ATASSUT svært ved at forstå, hvorfor der ikke arbejdes mere intenst for at skabe grundlag for en fiskerifond, der senere kan udvikles til en fiskeribank på kommercielle vilkår. APK har tidligere nævnt muligheden, og fisker- og fangerorganisationen KNAPK, og ikke mindst fiskeindustrien har tilkendegivet, at de gerne vil deltage i sådan en ordning.
Vi forlanger, at Landstyret sammen med fiskerisektoren arbejder seriøst med dette, for det er et flot og interessant tilbud, som også helt sikkert vil være med til at bane vej for, at unge og andre, der er interesseret i at komme ind i sektoren, også vil blive taget seriøst i deres bestræbelser på at kunne investere i, og dermed beskæftige sig med fiskeri.
Hellefiskefiskeri
Landsstyreformanden varslede også i sin åbningstale om, at der må skæres ned på antallet af hellefiskefiskere i området. Derfor vil vi fra ATASSUT gerne vide, hvilke planer Landsstyret har for at få løst dette problem.
I forbindelse med dette vil vi fra ATASSUT spørge Landsstyret om, hvilke konkrete planer de har omkring fordelingsprincip i forbindelse med ansøgningen om at bevilge 20.6 millioner kroner i konto 50.06.01, der vedrører strukturtilpasning i fiskeriet, og derudover vil vi anmode om status på planerne omkring effektivisering af den kystnære flåde, blandt andet ved at anskaffe større flåde samt ved at lade fiskerne fusionere.
Andre fiskearter samt skaldyr
Fiskeriet og fiskeriindustrien er af overordentlig betydning for det grønlandske samfund, også set i et længere perspektiv. Derfor er der af stor betydning, at man med bæredygtighedsprincippet kan udnytte ressourcerne, der findes i havet omkring Grønland.
Vi vil fra ATASSUT i den forbindelse opfordre Landsstyret til at arbejde for, at man kan begynde at udnytte andre fiskearter og skaldyr end det, der fiskes i dag, for det er en kendsgerning, at mange fiskere har ringe muligheder for at drive indtægtsgivende fiskeri, og vi finder det meget vigtigt, at man går bort fra tomme taler og begynder at arbejde for at realisere mulighederne for at kunne benytte sig af de andre arter, der i dag ikke bliver benyttet.
Vi skal her fra ATASSUT særskilt nævne problemerne med fiskeriet i det sydligste Grønland, da vi ved, at der er meget store problemer med at opretholde fiskeriet på dette område. Vi har fra ATASSUT tidligere været fremme med forslag og forespørgsler om muligheden for at kunne omdanne fiskeriet til andre fiskearter og skaldyr end hvad der satses på. Så med den henvisning skal vi kræve overfor Landsstyret om at igangsætte undersøgelser af mulighederne for alternativ fiskeri, og hurtigst muligt levere resultaterne til behandling i Landstinget.
Vi vil fra ATASSUT ikke undlade at nævne her, at vi i de sidste år har oplevet og i fremtiden vil opleve store klimatiske ændringer. Disse ændringer vil uden tvivl påvirke fiskeriet, og derfor er det af væsentlig betydning, at der så vidt muligt er tilvejebragt alternative muligheder indenfor fiskeriet.
For de klimatiske ændringer vil som sagt uden tvivl ændre fiskeriet, og måske vil man endda gå bort fra de arter, der i dag bliver udnyttet. Det har fiskerne og biologerne jo også varslet om.
Da det er af væsentlig betydning vil vi fra ATASSUT i den forbindelse gerne høre, hvad Landsstyret har af politiske planer på området.
EU-kvoter samt relationer til andre fiskerinationer
Vi udnytter i stor stil rejeressourcerne samt andre skaldyr her i landet, og der er store restriktioner på disse arter, og på trods af dette forhold er det mærkbart, hvor stor interesse der er fra udlandet omring netop disse ressourcer.
Eksempelvis vil vi nævne, at der til ATASSUT´s store forundring og utilfredshed, fra Landsstyrets side blev uddelt ekstra kvoter på rejer, hellefisk og krabber til EU-fiskere, hvor Grønland ikke fik noget udbytte af det på nogen måde.
Vi vil med eksemplet vise, at det er meget vigtigt, at der til enhver forhandling med andre nationer, og i dette tilfælde EU, at man på alle leder og kanter er velforberedt til at møde modpartens krav, og på den måde imødegå forringelser for egen fiskeri.
Vi vil fra ATASSUT nøje følge med i, hvordan forberedelserne til de nye forhandlinger bliver kørt, og vi vil i den anledning opfordre Landsstyret til, at man med hensyntagen og uden at skade forhandlingsprincipperne så vidt muligt orienterer de Landstingsudvalg, der har relation til dette.
Vi vil fra ATASSUT desuden følge nøje med i Landsstyrets arbejde for at realisere ønsket om større samarbejde med EU ud over fiskeriet.
Derudover vil vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at søge muligheden for samarbejde med andre lande udenfor EU omkring fiskeriet.
Fiskeindustrien
Der vil i den nærmeste fremtid blive åbnet to nye rejefabrikker. Disse vil uden tvivl være til stor gavn for fiskerne og fiskeindustriarbejderne.
Men vi vil i den forbindelse opfordre Landsstyret til at følge nøje med i, om sådanne tiltag og koordineringer er i overensstemmelse med planerne om privatisering af det offentliges virksomheder.
Dette skal ikke forstås som en opfordring til Landsstyret om at blande sig i såvel private som offentligt ejede fiskerivirksomheder, der jo skal køre på kommercielle vilkår.
Vi må alle interessere os for fiskeindustriens udvikling her i landet, så den mere end i dag kan være til gavn for samfundet. Det er jo en kendsgerning, at mange tons af det vores fiskere lander bliver sendt til andre lande til forædling, og vi må arbejde for, at vores konkurrenceevne kan modstå denne udvikling.
Det er derfor af overordentlig vigtig betydning, at der på det lovgivningsmæssige plan må arbejdes for, at fiskeindustrien har gode rammer.
Bygdernes muligheder
Landsstyret opfordrer til større privat engagement i fiskeindustrien. Det er netop dette vi fra ATASSUT igennem flere år har kæmpet for, og senest har vi under Landstingets forårssamling fremkommet med forslag om privatisering af bygdefiskeindustrien, men forslaget blev desværre forkastet af flertallet i Landstinget.
Det er svært at forstå, at der ikke gives bygdebefolkningen mulighed for at overtage de bygdeproduktionsanlæg, især indenfor hellefiskefiskeriet, som bygdebefolkningen ellers har kæmpet for at overtage på privat basis. Men det er dog positivt, at Landsstyret nu melder ud om, at privatiseringen er den rigtige vej. Vi holder fast i i ATASSUT, at såfremt Landsstyrets tilkendegivelse skal realiseres, så må de anlæg, især dem med gode udviklingsmuligheder, privatiseres.
Landsstyret kom med et meget ringe tilbud til bygdebefolkningen om privatisering af anlæg, der blandt andet på grund af, at der ikke er arbejdet for at udvikle disse, der er urentable, og Landsstyret sagde ligeud, at der i tilfælde af manglende interesse for at overtage disse anlæg, så ville de blive lukket.
Men selv om dette er tilfældet kan man se, at Landsstyret kun har nedsat tilskuddet til Nuka A/S med 5 millioner kroner, og det er sket på trods af, at der nu arbejdes for at overføre Nuka A/S ind i et andet hjemmestyreejet virksomhed. Det giver anledning til at konkludere, at der er nedsat for få midler i tilskud. Vi vil fra ATASSUT gerne have svar på, hvorfor det forholder sig sådan.
Uddannelse og opkvalificering er vejen frem
Vi har i ATASSUT med stor interesse bemærket, at Landsstyret vil arbejde for, at fiskerne kan få mulighed for Uddannelse og opkvalificering, og vi vil fra ATASSUT tilkendegive, at vi støtter sådanne initiativer fuldt ud.
For det er ingen hemmelighed, at der stilles større og større krav til erhvervslivet, også indenfor fiskeindustrien. Derfor er det meget vigtigt, at der løbende udvikles muligheder for fiskerne at kunne tage en uddannelse, kurser og opkvalificering. Vi vil fra ATASSUT i den forbindelse gerne have Landsstyrets svar på, hvor lang den i Landstinget vedtagne uddannelse for fiskere og fangere er nået.
Endvidere vil vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret til, at man ud over søfartsuddannelsen også søger mulighed for samarbejde med Færøerne, der igennem årene har udviklet en god fiskeflådeofficersuddannelse.
Bedre udnyttelse af de hjemmehørende
Landsstyret påpeger i sin redegørelse, at der må satses på at udnytte hjemmehørende fiskeflådeofficersuddannede personale. Vi har her i Landstinget flere gange diskuteret netop denne problematik, uden at der er opnået nogen mærkbare resultater.
Derfor er det nu, der må gøres noget ved intentionerne om at udnytte hjemmehørende uddannede fiskeflådeofficerer, især hos den hjemmestyreejede fiskeflåde. For ved ikke at give officererne mulighed for at benytte sig af deres uddannelse, vil man forhindre dem i at udvikle og opkvalificere sig indenfor fagområdet.
Privatisering
Vi vil afslutte vores kommentarer til nærværende redegørelse med at beskæftige os med koncernen Royal Greenland A/S.
Koncernen Royal Greenland A/S har en hel central rolle i fiskeindustrien, fiskeriflåden, samarbejde og samhandel med udenlandske fiskerisektorer. Vi bemærker med stor interesse, at Landsstyret i sin redegørelse åbent erklærer, at mulighederne for privatisering for koncernen skal undersøges.
Man kan således se i redegørelsen, at Landsstyret har opfordret bestyrelsen for Royal Greenland A/S til at få undersøgt mulighederne for hel eller delvis privatisering af selskabet samt tidspunkt og form for privatisering.
På trods af, at Landsstyret i den senere tid har forsøgt sig med alle mulige og umulige undskyldninger om deres amatøragtige embedsførelse af spørgsmålet om Royal Greenland A/S, og endda gået så vidt, at Landsstyremedlemmet for Finanser fra Inuit Ataqatigiit forsøgte at skyde skylden på den daværende koalition mellem Siumut og ATASSUT, så kan man alligevel konstatere, at Landsstyret på trods af dette faktum ikke har ændret så meget som en linie i den danske del af redegørelsen, men blot returneret den oprindelige tekst på grønlandsk. Derved er det Landsstyrets intention at bevare teksten om, at der er givet Royal Greenland A/S det fornødne mandat til at indgå aftaler og endda medejerskaber.
Vi skal fra ATASSUT understrege, at teksten stammer fra den 25. februar 2003, umiddelbart efter at Siumut og Inuit Ataqatigiit koalitionen brød sammen, nemlig den 20. januar 2003, hvor ATASSUT og Siumut slog sig sammen, og det var daværende Landsstyremedlem Mikael Petersen, der på vegne af Landsstyret, der under Royal Greenland A/S generalforsamling gav mandat til, at selskabet i mellemtiden kunne indgå disse samarbejder med andre private selskaber eller også medejerskaber, og denne tekst har altså overlevet den nuværende koalition.
Derfor skal vi fra ATASSUT på det kraftigste bede Landsstyret om at være sit ansvar bevidst, og ikke undskylde sig med, hvem der har siddet i hvilken koalition på hvilke tidspunkter, og i stedet bruge kræfterne til at sikre kontinuitet i Royal Greenland A/S, således at selskabet kan regne med, at der for hvert år ikke bliver ændret på de store beslutninger der bliver truffet under generalforsamlingerne. Derfor er det på tide, at Landsstyret helt klart melder ud om fremtiden for Royal Greenland A/S, således at selskabet kan regne med, hvad ejeren har besluttet sig til og på den måde arbejde for at nå målet.
Vi skal benytte nærværende lejlighed fra ATASSUT til at understrege og fremhæve, at vi ønsker selskabet privatiseret, men vi skal samtidig understrege, at det ikke er vort ønske, at der sker privatisering for privatiseringens skyld. Vi mener, at man skal tage stort hensyn, til at en privatisering der kan munde ud i at sikre at finde den bedst mulige løsning for det grønlandske samfund. Kun hvis dette kan sikres, kan vi fra ATASSUT helhjertet gå med til en privatisering.
Vi skal her gentage, at Landsstyret har bibeholdt den danske del af redegørelsen, og derfor kan man se i redegørelsen, og konstatere, at Landsstyret også har opfordret koncernen til, i den mellemliggende periode også skal indgå i forskellige former for samarbejde og medejerskab med andre private aktører, såfremt Royal Greenland A/S vurderer, at dette indebærer strategiske og forretningsmæssige fordele for koncernen.
Og det er nu således bevist, at koncernen i sin kontrakt om undersøgelser af mulighederne for privatisering med en investeringsbank ikke har overtrådt sit mandat i forhold til generalforsamlingen.
Men på trods af de klare udmeldinger fra Landsstyret, er der imidlertid sket uheldige og for Grønland ydmygende handlinger, begået af flere landsstyremedlemmer. Dette har på uforståelig vis skabt tvivl og har skabt tumult omkring vort lands eksportvirksomhed.
Det vil også være på sin plads, at Landsstyret redegør, hvorfor der er hele fire Landsstyreområder, der både skal varetage myndighedsrollen og ejerskabsrollen. Det drejer sig om Landsstyreområdet for Fiskeri- og fangst, Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Landsstyreområdet for Infrastruktur og Boliger, der ifølge Landsstyret varetager myndighedsrollen, og nu har Landsstyreformanden uden nogen forklaring frataget Landsstyreområdet for Selvstyre, Råstoffer og Justitsvæsen der ellers varetog ejerrollen.
Og oveni denne mærkelige konstruktion har Landsstyret nedsat hele to styringsgrupper, der skal være overordnede overfor Royal Greenland A/S´s bestyrelse, der i forvejen ved hver generalforsamling får udstukket politiske målsætninger de skal arbejde for at realisere.
Vi kræver fra ATASSUT en forklaring på, hvorfor Landsstyret har nedsat disse styringsgrupper. Derudover kræver vi en forklaring på, hvad der skal ske med disse styregrupper efter at Landsstyreformanden har udtalt, at Landsstyret fremover vil give koncernens bestyrelse samt direktion arbejdsro.
Vi må også her spørge Landsstyreformanden om han virkelig ikke agter at gøre noget ved sine to Landsstyremedlemmer, nemlig Johan Lund Olsen og Jørgen Wæver Johansen, der har handlet til skade for fiskerisektoren. For ikke nok med deres handlinger, men det er nu påvist, at de pågældende Landsstyremedlemmer har misinformeret hele det grønlandske samfund i forbindelse med deres forklaringer på hændelserne omkring Royal Greenland A/S.
Slutteligt
Skal vi fra ATASSUT understrege at vi på ingen måde har ændret vort standpunkt om at vi ikke har tillid til Landsstyrets fiskeripolitiske embedsførelse. Men på trods af, at Landsstyret har indset, at tilliden til denne er meget ringe, så ringe at de end ikke magter at få sit bagland til at vise tillid ved afstemning, så forstår vi, at Landsstyret med alle midler agter at forsætte som Landsstyre.
Derfor kræver vi fra ATASSUT, at Landsstyreformanden svarer på spørgsmålet om Landsstyreformanden virkeligt kan forsvare Landsstyrets fiskeripolitik, og at han derfor ikke agter at gøre noget ved de problemer, der er skabt af Landsstyret.
Til dette spørgsmål skal vi henvise til, at nærværende redegørelse hele to gange er blevet taget ud af dagsordenen og nu endelig for tredje gang når til Landstinget. Ikke mindst skal vi også henvise til den massive kritik, der har været. Derfor må Landsstyreformanden svare på om han som øverst ansvarlig blot vil se på dette.
Med disse ord, og med disse spørgsmål, krav og opfordringer har vi hermed reageret på Landsstyrets redegørelse.
ATASSUT UKA 2004/51/Kal.
Finn Karlsen 14.10.04
Aalisarnerup aaqqissuussaaneranik Naalakkersuisut politikkiat pillugu nassuiaat.
(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)
Aalisarnerup aaqqissuussaaneranik Naalakkersuisut politikkiat pillugu nassuiaat Naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:
ATASSUT-mit tupigusuutigeqisatsinnik akuersaaruminaatseqisatsinnillu Inatsisartut taamatuttaaq aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut ilalumi inuiaqatigiit tamarmik nunarsuarmioqatillu isiginnittuuffiannik Naalakkersuisut aalisarnermut tunngatillugu paatsiveqanngilluinnarnertik nittarterpaat.
Naalakkersuisut Inatsisartunut ukiakkut 2003-mi neriorsuipput aalisarneq pillugu inatsit nutartigaq kingusinnerpaamik ukiaq manna 2004-mi Inatsisartunut oqaluuserisassanngortinneqassasoq, ATASSUT-millu naammaginngeqisatsinnik paasivarput neriorsuutertik aatsaat 2005-imi naammassiniarsimagaat, qanorluunniillu Naalakkersuisut patsisilersoraluarpata Inatsisartunut neriorsuuteqarnerminnut naammassinnissinnaassuseqannginnertik naqissuserpaat.
Taamatuttaaq nassuiaat manna Naalakkersuisut aalisarnermik politikkikkut iluamik ingerlatsiniarsarinnginnerannulluunniit uppernarsaataavoq, ukiaq manna ataatsimiinnerinnarmi marloriarluni kinguartitaareersorlu pingajussaanik saqqummiunneqarnerata kingorna aatsaat ullumikkut aalisarneq pillugu Inatsisartut oqallinnissamut toqqammavissinneqarput.
Naalakkersuisut tutsuiginassutsimikkut imminnut sakkortuumik innarlereeraluartut taamaattoq tamanna uniffiginagu ATASSUT-mit aalisarneq pillugu politikkikkut tunaartarisagut aammalu anguniagassatut nalilikkagut matumani apuutissavagut.
ATASSUT -mit oqaatigissavarput maluginiaratsigu Naalakkersuisut nassuerutigigaat nunatsinni inuussutissarsiutitta pingaarnersaat ataqatigiissaagaasumik Naalakkersuisunit politikkeqarfigineqarsimanngitsoq, Aalisarnermummi Naalakkersuisup nassuiaat aallarnerlugu ima oqarpoq:
”Kalaallit Nunaata inuussutissarsiutaa pingaarneq, aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq, ullumikkut annertunerusumik ataqatigiissaagaanngitsumik politikkeqarluni ingerlanneqarpoq.”
Inuussutissarsiutitta pingaarnersaata Naalakkersuinikkut ersarissumik ataqatigiissaakkamillu politikkeqarfigineqartariaqarnera ATASSUT-mit qangaaniilli ujartortuartarparput, qujanartumillu maannakkut nassuerutigineqarpoq ersarissumik ataqatigiissaakkamillu politikkeqarsimannginneq allanngortinneqartariaqartoq.
Aalisarnerup iluani pitsaasumik atugassaqarnissamik anguniagaqarneq timitalersorneqartariaqarpoq, taamaammat anguniakkat oqaasiinnaannginnissaat ATASSUT-mit suleqataaffigissavarput, anguniagassaavormi imaannaangitsoq, annertuumik piumasaqarfiusoq pisussaaffilersuillunilu.
Aalisarneq pillugu aaqqissuussaanerusumik politikkikkut qanoq ingerlatserusunnerlutik Naalakkersuisut nassuiaamminni nungusaataanngitsumik atorluaanikkullu ingerlatsisoqarnissaanik oqariartuuteqarnerat ATASSUT -mit ilalernartipparput, tamatumani biologit sapinngisamik ukiunut arlalinnut isigisumik siunnersuisarnissaat qularnaarinnittussaavoq aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut ingerlajuarnissaannut.
Pisassiissutit naatsorsuutigineqarsinnaassapput
Pisassiisarnermut tunngatillugu Naalakkersuisut nassuiaamminni oqaatigaat nalilerlugulu piffissamik killiliilluni pisassiisoqartalissagaluarpat tamanna pissusissamisuunngitsoq. ATASSUT -mit Naalakkersuisut isumaqatigaagut naqissusermassuk, killilimmik pisassiisoqartalissagaluarpat aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut siunissamut ungasinnerusumut pilersaarusiorsinnaanerannut ajornarsisitsissasoq.
Piffissamimmi killiliilluni pisassiisoqartalissagaluarpat aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut toqqissisimajunnaartinneqarnerannik, minnerunngitsumillu aningaasaliinissamut nangaassuteqartinneqarnerannik kinguneqassagaluarpoq, tamannalu Naalakkersuisut anguniagassatut saqqummiussaannut naapertuutinngilluinnarpoq.
ATASSUT-mit pingaartuutilluinnarparput naqissusissallugu erseqqissaatigalugulu piffissamik killiliilluni pisassiisoqartalissagaluarpat, inuiaqatigiit akilersinnaasumik aalisarnikkut inuussutissarsiuteqarnerat sequminneqartussaammat iluarsineqarsinnaajunnaarluni.
Nunatsinnimi aalisarnermik ingerlataqartut namminersortut ingerlaannarnissaminnut toqqammavissaarutsinneqaannassanngillat, aammali Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat aalisarnermik ingerlataqartut – matumani Royal Greenland A/S ilanngullugu – ingerlaannarnissaminnut aningaasatigut toqqammavissaarutsinneqartussaapput.
ESU imaluunniit allatut aaqqissuussineq
ATASSUT-mit pingaartipparput aalisarnermik inuussutissarsiuteqartortavut ullumikkornit naatsorsuutiginnissinnaallutik toqqissisimanerullutillu inuuniarnerminni atugassaqartitaassasut.
ESU aqqutigalugu tapiissuteqartarnermut tunngatillugu Naalakkersuisut oqariartuutaat ATASSUT-mit isumaqatiginartippagut, tapiissutit pilertornerusumik qimakkiartuaarneqartariaqarput, aalisarnikkullu ineriartortitsisoqartariaqarpoq imminut akilersinnaassuseqartumik siunertaqarluni.
ATASSUT-milli naqissusertariaqarparput Naalakkersuisut Inatsisartunut taamatut oqariartuuteqarnerat oqaasiinnaatinneqassanngippat timitalimmik sukaterisoqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngilluinnartoq.
Taamatut oqarnitsinni innersuussutigissavarput Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata Aalisarnermik pisortaqarfimmi ingerlatsineq pillugu qulaajaanissamut misissueqqaartitsinerinnaata ersersimmagu Naalakkersuisut allaat toqqammavissaqanngitsumik agguaassisarsimasut, taamaalillunilu naatsorsuutigineqartariaqartoq immikorluinnaq iliortoqanngippat nunatta karsia ikinnerpaamik 100 millioner kroninik annaasaqartariaqassasoq.
Taamaammat ESU aqqutigalugu pisortat akiitsutut aningaasaliussaat isumaqatigiissutit malillugit nunatta karsianut utertinneqartalernissaat siunertaralugu sukaterisoqartariaqartoq ATASSUT-mit sakkortuumik piumasaraarput.
Taamaaliornikkummi aningaasat pineqartut aalisarnermik inuussutissarsiornermi kaaviiaartitseqataallutillu ineriartortitsinermut iluaqutaanerusinnaammata.
Aalisarnerup ineriartortinneqarnissaa siunertaralugu peqatigiilluni aningaasaateqarfiliorsinnaaneq, allaallu kingusinnerusukkut aningaaserivittut atortuulersinneqarsinnaasumik niuernerpalaartumik tunngaveqarluni inerisaasoqarsinnaaneranik siusinnerusukkulli APK-mit nassuiaanneqartarnitsinni periarfissatut tikkuarneqarnikuusoq KNAPK-millu peqataaffigiumaneqarluartoq, minnerunngitsumillu tunisassiortunit peqataaffigiumallugu piumassuseqarfigineqartoq manna tikillugu atorluarniarneqanngimmat ATASSUT-mitpaasiuminaatsipparput.
Eqqarsaat kusanarluinnartoq taanna pillugu ATASSUT -mit piumasarissavarput aalisartut Kattuffiisa tunisassiortullu piumassuseqarfigisaat neqeroorut pitsaalluinnartoq Naalakkersuisunit pineqartut peqatigalugit pimoorullugu sulissutigineqarluni aallartinneqassasoq.
Taamaaliornikkummi aamma inuusuttut allallu aalisarnermik inuussutissarsiuteqalerusuttut aningaasarsiornikkut piviusorsiortumik ullumikkumit annerusumik akuutinneqalernissaat aqqutissiuunneqarsinnaammat.
Qaleralinniarneq
Qeqertarsuup tunuani qaleralinniat amerlavallaalersimanerarlugit Naalakkersuisut siulittaasuat ammaanermi oqalugiaammini ilimasaarivoq ikilileriffigineqassasut. Taamaattumik ATASSUT-mit paaserusunnarpoq aaqqiissutissat suut Naalakkersuisut maannangaaq tikkuarsinnaaneraat.
Tamatumunnga tunngatillugu konto pingaarneq 50.06.01, aalisarnerup aaqqissuussaanerani nalimmassaaneq 20.6 millioner krone-nik illuartitsiviginiarneqartumi raajarniarnermut qaleralinniarnermullu aningaasat qanoq agguarniarneqarnersut, aammalu angallatit ullumikkut atorneqartut angallatinik anginerusunik taarseriartuaarnissaannik ilaatigut kattussuuttoqarnissaa siunertaralugu sulineq sumut killinnersoq ATASSUT-mit ilanngullugu paaserusupparput.
Aalisakkat qaleruallillu allat pimoorunneqarlik
Aalisarneq suliffissuaqarnerlu nunatta aningaasaqarniarneranut annertoorujussuarmik pingaaruteqarluinnartuuvoq, aamma siunissaq ungasinnerusoq isigalugu. Taamaattumik imartatta tunniussinnaasai eqqarsaatigalugit pingaarutilerujussuuvoq piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluni inuussutissarsiummik atorluaalluni ingerlataqarnissaq.
Aalisakkat qaleruallillu ullumikkut atorluanngisavut atorluarneqarnerulernissaat siunertaralugu Naalakkersuisut pimoorussillutik suliniuteqassasut ATASSUT-mit piumasarissavarput, aalisartorpassuimmi periarfissalulluinartut ullumikkornit periarfissarissaarnerunissaat pinngitsoorani oqaluinnarnerunngitsumik angusaqarfiusumilli timitalerneqartariaqalerpoq.
Matumanilu ATASSUT-mit nalunnginnatsigu pingaartumik nunatta kujaterpiaani aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq ilungersunartorsiorfiulluinnartoq, siusinnerusukkut ATASSUT-mit siunnersuuteqarfigisarlugulu ujartugarput, tassalu aalisakkat allat qaleruallillu inuussutissarsiutigineqalersinnaanerannut toqqammavissat qulaajarlugillu pilersaarusiorneqareerlutik piaarnerpaamik Naalakkersuisut Inatsisartunut apuussissasut piumasarissavarput.
ATASSUT -mit matumani eqqaanngitsoorsinnaanngilarput ukiuni makkunani, siunissamilu silaannaap allanngoriartornerata kingunerisaanik aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup kalluarneqarsinnaanerata sillimaffigineqartuarnissaa pingaartikkatsigu.
Silaannaammi allanngornerata nassatarisinnaammagu aalisakkat ullumikkut aalisarneqarluartut immaqa allanik taarserneqaratarsinnaanerat, tamannami aamma aalisartunit biologinillu ilimasaarutigineqareerpoq.
ATASSUT-mit assut pingaartipparput tamatuma piareersimaffigineqarnissaa, taamaamat Naalakkersuisut tamatumunnga qanoq politikkeqarnersut matumani paaserusupparput.
EU-mut pisassiissutit nunanillu allanik suleqateqarneq
Aalisakkat qaleruallillu nunatsinni aalisarluarnerpaasavut annertuumik killilersuiffigineqarput, taamatuttaaq avatitsinni nunanit aalisarnermik ingerlataqartunit soqutigineqarluartut ilisimavarput.
Assersuutigiinnarlugu siorna nunatta aalisartuinit aalisarluarneqartut raajat, qalerallit aammalu saattussat EU-miunut Naalakkersuisunit pisassiissutigineqariasaarput, nunatta minnerpaannguakkulluunniit aningaasatigut immikkut pissarsissutiginngisaanik, taamaasiinnarluni EU-mut pisassiineq akuersaarneqarsinnaanngilluinnartutut siusinnerusukkulli ATASSUT-mit oqaatigisareerparput.
Taamatut assersuummik tikkuaanitsinni ATASSUT-mit ersersinniarparput isumaqatigiinniartarnerit piareersarluagaallutillu sapinngisamik nunatsinnut iluaqusiinissaat eqqarsaatigalugu sulisoqartariaqarnera qanoq pingaaruteqartigisoq.
Isumaqatigiinniarnissamullu piareersarnerit eqqumaffigilluinnarlugit ATASSUT-mit malinnaaffiginiarpavut, matumanilu Naalakkersuisut piumaffigissavagut isumaqatigiinniarnermi piumasaqaatissanik isertuussisussaaneq innarlinngikkaluarlugu Inatsisartut ataatsimiititaliaat attuumassuteqartut ilisimatinneqartassasut.
Taamatuttaaq aalisarnerup saniatigut EU-mik suleqateqarnerup annertusarneqarnissaanik siunniussaqarneq soqutigalugu malinnaaffigissavarput.
Aammali aalisakkat imartatsinniittut pillugit EU kisiat eqqarsaatiginngikkaluarlugu nunat EU-p avataaniittut aamma niuernikkut periarfissaqarnersut ullumikkornit annerusumik soqutigalugit misissorneqartariaqartutut ATASSUT-mit kaammattuutigaarput.
-Nunami suliffissuit
Raajanik suliffissuit nutaat marluk ammarneqartussanngorput, taakku aalisartunut, sulisartunut minnerunngitsullu nunatsinnut iluaqutaaniartussaapput.
Taamaattorli ATASSUT-mit namminersortunngorsaanissamik anguniagaqarnermut naapertuuttumik ataqatigiissaarisoqarnersoq Naalakkersuisunit eqqumaffigilluinnaqquarput.
Imatut paaseqqunngilarput ingerlatseqatigiiffiit namminersortuuppata pisortanilluunniit pigineqartuuppata niuernerpalaartumik ingerlatsillutik unammisinnaanerannut Naalakkersuisut piffissaanngitsukkut akuliuttaqattaarnissaannik matumani kaammattorigut.
Nunatsinnimi aalisakkanik suliffissuaqarnerup inuiaqatigiinnut iluaqutaasumik ineriartortinneqarnissaa tamatta soqutigisariaqarparput, aalisartortattami tulaassaat nunani allani suliareqqitassanngorlugit annikigisassaanngitsumik annissorneqartarnerat unammillersinnaasumik illuatungilerneqartariaqarpoq.
Taamaammanuna aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup aammalu tunisassiornerup inatsisitigut ajunnginnerpaamik sinaakkutassaqartinneqarnissaa pingaaruteqarluinnartoq.
Nunaqarfiit periarfissaat
Naalakkersuisut inassutigaat namminersortut aalisakkanik suliffissuarnut pilersitsinermut aningaasaliissuteqarnissaq eqqarsatiginerusariaqaraat. Tamannarpiaruna ukiuni arlalinni ATASSUT-mit pimoorussilluta ilungersuullugu anguniagassatut oqaatigiuartaripput, upernaarlu nunaqarfinni aalisakkerinermik suliffeqarfiit namminersortunngorsarneqarnissaannut piareersartoqassasoq siunnersuuteqarpugut, ajoraluartumik ilalerneqanngitsumik.
Ilaatigut paasiuminaappoq nunaqarfinni, pingaartumik qaleraleqarfinni tunitsiviit tunisassiorfiillu pisortat pigisaasa nunaqqatigiinnit tigujumaneqartuaraluartut itigartitsissutigineqartuartarnerat, maannalu Naalakkersuisut ersarissumik politikkiminni oqaatiginninnerat timitalerneqassappat pingaartumik nunaqarfinni periarfissarissaartuni tunitsiviit tunisassiorfiillu pisortat pigisaat namminersortunngortinneqartariaqartut ATASSUT-mit aalajangiusimavarput.
Nunaqarfiit ilaanni tunitsiviit tunisassiorfiillu, immaqa ineriartornissaannik iluamik periarfissinneqannginnermikkut akilersinnaajunnaarsimasut namminersortunut upernaaq tunniunniarneqarput, tiguneqanngippata matuneqassasut oqaatigineqarluni.
Taamaakkaluartoq takuneqarsinnaavoq Nuka A/S-imut tapiissutit matuneqartunut tunniunneqartunulluunniit naapertuutinngitsumik ikiliallatsinneqartut, aammalu Nuka A/S maanna allamut kattutillugu ingerlanniagaaleraluartoq, tapiissutit annikilleriarnerat annikippallarsorinarmat tamanna sumik patsiseqarnersoq ATASSUT-mit paaserusunnarpoq.
Ilinniartitaaneq piginnaanngorsaaqqiinerlu aqqutissaapput
Aalisarnerup iluani piginnaanngorsaaqqinnissamut Naalakkersuisut anguniagaqarnerat ATASSUT -mit pingaartillugu malugianiarparput, taamatullu siunniussaqarneq ilalernartipparput.
Inuussutissarsiutinik ingerlataqarniarnermi piumasaqarfiuleraluttuinnartumi pinngitsoorneqarsinnanngillat ilinniartitsinerit, pikkorissartitsinerit aammalu piginnaanngorsaaqqiinnerit, ATASSUT-millu Naalakkersuisut matumani apererusuppagut aalisarnermik piniarnermillu ilinniarfeqalernissamik Inatsisartut aalajangersimanerat tunngavigalugu sulineq qanoq ingerlanersoq.
Taamatuttaaq nunatsinni imarsiortunngorniarfiup saniatigut Savalimmiuni aalisariutini aqumiutut imarsiortunngorniarnissamut periarfissat qanoq atorluarneqarsinnaanersut arlaatigullu isumaqatigiissusiortoqarsinnaanersoq ATASSUT-mit Naalakkersuisunut misissorneqaqqullugu kaammattuutigissavarput.
Nunaqavissut atorluarlugit
Avataasiortunut tunngatillugu nunaqavissut kilisaatini inuttatut atorneqarnerusinnaasut nassuiaammi oqaatigineqarpoq. Inatsisartuni ataasianngeqaluta, pingaartumik pisortat kilisaataataani, nunami allamiut nunaqavissunik taarserneqarnissaat siunertaralugu sulisoqartariaqarnera oqallisigisarparput, kinguneqartitsisoqassananilu.
Maannakkut oqaasiinnaajunnaartillugu pimoorulluinnarlugulu anguniarneqartariaqarpoq nunaqavissunik annertunerusumik atuinerunissaq pingaartumik, aqumiut eqqarsaatigalugit. Aqumiutut naammassereernikuusut atorluarneqanngikkunik ilinniakkaminnik atuinissamik iluamik periarfissinneqanngikkunik qaffassarnissaminnut periarfissaat aporfeqartinneqartuassapput.
Namminersortunngorsaaneq
Nassuiaat pillugu ATASSUT-mit qisuariaativut naggaserlugit Suliffeqarfissuaq Royal Greenland A/S pillugu oqaaseqassaagut.
Nunami suliffissuaqarnermi, aalisarnermi nunanillu allanik niueqateqarnermi Royal Greenland A/S qitiulluinnarpoq, nassuiaammilu paatsuugassaanngitsumik Naalakkersuisut nassuerutigaat namminersortunngorsarneqarnissaanut periarfissat misissorneqassasut.
Nassuiaammimi takuneqarsinnavoq suliffeqarfissuup tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit namminersortunngorsarneqarnissaanut piffissaliinissamik namminersortunngorsaanermillu ilusissamik Royal Greenland A/S-ip suilersuisuinut Naalakkersuisunit kaamattuutigineqartoq misissuisoqaqqullugu.
Piffissami kingullermi Royal Greenland A/S-imut tunngatillugu Naalakkersuisut assigiinngitsutigut patsisissarsiorlutik utoqqatsissutissarsiorsimagaluartut, allaat ATASSUT-ip Siumullu Naalakkersuisooqatigiinnerannit pinngorsimasunik taakkartuigaluarlutik nassuiaammi matumani naqissuserpaat Royal Greenland A/S-imut piginaatitsissutit taamaaginnartut, naak massa maanna allatut oqalukkaluarlutik.
Matumani ATASSUT-mit erseqqissaatigissavarput 20. januar 2003-mi Inuit Ataqatigiit Siumullu qaammat sinnilaarlugu Naalakkersuisooqatigeereerlutik atasinnaajunnaarmata ATASSUT Siumullu Naalakkersooqatigiileqqammiinnartullu 25. februar 2003-mi Naalakkersuisut sinnerlugit Mikael Petersen Royal Greenland A/S-ip ataatsimeersuarnerani Royal Greenland A/S-ip namminersortunngorsarneqarnissaata tungaanut suleqatigiinnissanik piginneqatigeeriaatsinillu allanik misissuisoqarlunilu isumaqatigiissuteqartoqarsinnaaneranik oqariartuut Nassuiaammi ullumikkut oqallinnermi tunngavigineqartumi atatiinnarneqarsimammat.
Taamaattumik kikkut qangalu naalakkersuisooqatigiissimanerat patsisiginiarneqarunnaarluni aalaakkaasumik ukiut tamaasa allanngorartinneqaqattaanngitsumik Royal Greenland A/S-ip sulisinnaanissaa qulakkeerniarlugu Naalakkersuinikkut siunniussassat allangoraqattaanngitsut sulinissamut tunngavissat suliffeqarfissuarmut erseqqissuliuutigineqartariaqalersut ATASSUT-mit Naalakkersuisunut sakkortunerpaamik piumasaraarput.
ATASSUT-millu periarfissaq manna iluatsillugu erseqqissassavarput paatsoorneqarsinnaajunnaarlugu suliffeqarfissuup namminersortunngorsarneqarnissaa uagut kissaatigigatsigu, naqissusissavarpulli namminersortunngorsaanissaq piinnarlugu taamatut kissaateqannginnatta, qajassuulluinnarluguli nunatsinnut iluaqutaanerpaaffimminiitinneqarnissaa qulakkeerneqarsimalluni tamanna aatsaat pisinnaappat namminersortunngorsarneqarnissaanut peqataarusukkatta.
Matumanilu kingumut erseqqissaatigissavarput Royal Greenland A/S-ip siulersuisuinut Naalakkersuisut kaammattuuteqarsimanerat maannakkut nassuiaammi ataannartinneqarsimammat, tassalu siunissami qaquguugaluarnersumi namminersortunngorsaasoqannginnerani suleqatigiinnermi ilusinik assigiinngitsunik, aammalu sulianut aalajangersimasunut namminersortunik allanik piginneqatigeeriaatsinik isumaqatigiissuteqassasoq, suliffeqarfiup nalilissappagu tamanna suliffeqarfissuarmut ilusilikkamik aaqqissuussaasumik niuernikkut pitsaasumik kinguneqassasoq.
Taamalillutillu Naalakkersuisut nammineq uppernarsareerpaat qanoq aningaasalersuisoqarsinnaaneranik aningaasaateqarfimmut (investeringsbank) qanoq namminersortunngorsaasoqarsinnaaneranik misissuisitsiniarluni isumaqatigiissuteqarsimaneq pisinnaatitsissummik unioqqutitsinertaqanngitsoq.
Ajuusaarnaqisumilli utoqqatsinaqisumillu Naalakkersuisunut ilaasortat ataasiakkaat nalornilersitsinerisa kingunerisaanik nunatta aalisakkanik avammut tunisassiornera tuniniaasarneralu sajuppillatsinneqarput paasiuminaaqisumik.
Taamatuttaaq Naalakkersuisut nassuiaasariaqarput sooq Naalakkersuisoqarfiit, allaat sisamat oqartussaassuseqartitaallutillu piginnittutut oqartussaatitaanersut, matumani pineqarlutik Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik aammalu Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik aalisarnermut oqartussaassuseqarnermik ingerlatsisinneqartut, tamatumalu saniatigut Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsiseqarnermullu Pisortaqarfik piginnittutut oqartussaassuseqartitaaneranik nassuiaatitaqanngitsumik Naalakkersuisut Siulittaasoqarfianit arsaarneqaqqammerpoq.
Taakkulu katiterinerit eqqumeeqisut qaavisigut aammalu Royal Greenland A/S-ip siulersuisuinut, ataatsimeersuarnermi Naalakkersuinikkut suliakkinneqartartut qaavisigut aqutsisoqatigiinnik allaat marlunnik pilersitsisoqarpoq.
ATASSUT-mit Naalakkersuisunut nassuiaqqussavarput sunarpiaq taamaaliornermi siunertarineqarnersoq, taamatuttaaq aqutsisoqatigiit taakku qanoq siunissaqartitaassanersut, Naalakkersuisummi Siulittaasuata oqaatigereermagu suliffeqarfissuup siulersuisui sulisuilu Naalakkersuisunit eqqissisimatinneqarlutik sulisinneqalissasut.
Taamatuttaaq Naalakkersuisut Siulittaasuannut ATASSUT-mit akeqquarput Naalakkersuisuutitani marluk, tassaasut Johan Lund Olsen aamma Jørgen Wæver Johansen, nunatta aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneranut innarliutaasinnaasumik iliuuseqarsimanerat ilumut annerusumik qisuariarfiginiannginneraa, maannakkummi paasinarsereerpoq suliffeqarfissuup ingerlanneqarnera pillugu nalornilersitsiniarnermik siunertaqartumik inuiaqatigiit eqqunngitsumik tunngavilimmik ilisimatinneqarsimasut.
Naggataatigut
ATASSUT-mit erseqqissassavarput aalisarnermut tunngasutigut Naalakkersuisut ingerlatsiniarsarinerat pillugu arlaannaatigulluunniit tatiginassuseqanngitsutut naliliinerput aalajangiusimagatsigu, taamaakkaluartorli paasivarput Naalakkersuisut tatigineqarnertik killeqaraluaqisoq, allaammi tunuliaqutaminnit ilumut tatigineqarnerlutik taasisoqarneratigut naqissusertissinnaanngimmassuk, suna tamaat sakkugalugu ingerlarsorniarsarinissartik aalajangiusimagaat.
Taamaammat ilumut Naalakkersuinikkut aalisarneq pillugu ingerlatsineq Naalakkersuisut Siulittaasuata naammagisimaarneraa iliuuseqarfigineqartariaqanngitsutullu nalilerneraa ATASSUT-mit toqqartumik akeqquarput.
Taamatut aperinitsinni innersuussutigissavarput nassuiaat manna pingajussaanik aatsaat iluatsittumik Inatsisartunut sassaalliutigineqartoq minnerunngitsumillu innersuussutigalugit isorinnissutit sumit tamanit takkuttuartut ilumut nappanneqaannarsinnaanersut.
Taamatut ATASSUT-mit nassuiat piumasaqaatinik, apeqqutinik kaamattuutinillu ilalerlugu oqaaseqarfigaarput.