6. oktober[1] 2004                                                                                                     EM 2004/51

NY REVIDERET FORELÆGGELSESNOTAT

 

Redegørelse til Landstinget om Landsstyrets strukturpolitik for fiskeriet

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

Forelæggelsesnotat

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge redegørelse til Landstinget om Landsstyrets strukturpolitik for fiskeriet.

Baggrund

Grønland er på vej mod selvstyre. Dette forpligter os alle til at være mere samfundsøkonomiske og ansvarlige. Dette gælder selvfølgelig også indenfor fiskeriet. Rejepriserne har aldrig før været så lave, og omstruktureringerne i EU påvirker fiskerisektoren i Nordatlanten. Disse forhold nødvendiggør at vi i fællesskab udarbejder en strategi for fiskerierhvervet, en sammenhængende fiskeripolitik.

 

Fiskeriet er stadig vor vigtigste indtægtskilde, og derfor er vi specielt forpligtet til at drive fiskeriet på følgende måder:

• At sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene
• At sikre at fiskerisektorens rammer konstant udvikles, så sektoren er i stand til at klare presset fra konkurrenterne
• At sikre gode rammer for fiskerierhvervet, så det giver et afkast til samfundets økonomi
• At sikre at vi ligesom vi markedsfører vore eksportprodukter som fisk fra verdens reneste hav, kan markedsføre vore produkter med slogan ”bæredygtig udnyttelse af ressourcerne”.

 

Bæredygtig udnyttelse er ikke kun et nationalt fænomen, det er også i højeste grad et internationalt fænomen, hvor opmærksomheden omkring denne stiger for hvert år der går. Dette forpligter os til en ansvarlig og troværdig forvaltning af ressourcerne.

 

Vi er en stor fiskerination. I 2003 fiskede vi 144.600 tons fisk med en værdi på 2,3 mia. kr. Råvarerne henter vi fra et farvand, som er ca. 2.000.000 km² stort, vore investeringer i fiskerisektoren ligger i milliard-klassen, og endelig har vi fiskeriaftaler med fire lande og med EU.

 

Sammenhængende fiskeripolitik

Denne redegørelse har i form af et debatoplæg været forelagt på Fiskerikonferencen den 12.-13. juni 2004, hvor deltagerne kom med konstruktive høringssvar. Efter Fiskerikonferencen har et udvidet Fiskeriråd fulgt op på diskussionerne af de mest centrale emner, og det udvidede Fiskeriråd kom i august med sit høringssvar. Høringssvarene er indarbejdet i relevant omfang i denne redegørelse. Endvidere er høringssvarene at finde i deres fulde længde i de tre baggrundsrapporter, der ligger til grund for denne redegørelse.

 

Der har længe været udtrykt ønske om en sammenhængende fiskeripolitik. Det er og har været nødvendigt at have klare mål med fiskeriet, ikke mindst i betragtning af fiskeriets hårde konkurrence i internationale sammenhæng og fiskerierhvervets økonomiske og samfundsmæssige betydning i Grønland. Forbedringer i de politiske og administrative rammer for fiskeriet er dermed blevet påtrængende.

 

Landsstyret igangsatte arbejdet for at opnå en mere sammenhængende fiskeripolitik, for derved at kunne opnå maksimal udbytte af fiskeriet samfundsøkonomisk set.

 

Formål

Formålet med strukturpolitikken for fiskeriet er at skabe langsigtede, forudsigelige rammer og vilkår for fiskerisektoren, og derved sikre fortsat økonomisk vækst, beskæftigelse og indtjening. En strukturpolitik for fiskeriet udstikker pejlemærker for indsatsen, som Landsstyret ønsker at fremme for erhvervet. For Landsstyret er det helt afgørende, at der skabes en bred og fast politisk opbakning bag de pejlemærker, som strukturpolitikken for fiskeriet udstikker. Samtidig opfylder Landsstyret også EU’s krav om udmelding om en sammenhængende fiskeripolitik i forbindelse med midtvejsevalueringen af EU-protokolaftalen i 2003, som EU godkendte i juni 2004.

 

Det overordnede mål for fremtidens fiskeripolitik er formuleret således:

 

”Vi skal gennem en bæredygtig forvaltning opnå det maksimale langsigtede samfunds-økonomiske udbytte af de fiskbare ressourcer, der kan udnyttes, af det grønlandske fiskeri.”

 

Det er Landsstyrets politik, at Grønlands ressourcer er fælles ejendom, hvorfor udnyttelsen af disse skal sikre vort lands fortsatte økonomiske udvikling.

 

Målbare mål

Strukturpolitik for fiskeriet har tre omdrejningspunkter:

1)      Omlægning af samfundets struktur,

2)      bedre rammer for det private erhvervsliv og

  3)   kompetenceudvikling.

 

Der er mange delelementer i Landsstyrets Fiskeripolitik, som er præsenteret i redegørelsen, men her vil jeg fremhæve følgende:

 

For det første:. Landsstyret har som målsætning, at der skal udarbejdes analyser og beslutningsgrundlag for eventuelle privatiseringer for de virksomheder indenfor fiskerierhvervet, som er ejet af Hjemmestyret. Analyserne skal være grundigt gennemarbejdet, således at konsekvenserne af en eventuel beslutning om privatisering af hele eller dele af virksomheden fremgår klart.

Med hensyn til spørgsmålet om en eventuel privatisering af Royal Greenland A/S, skal Landsstyret henvise til side 25 og 26 i redegørelsen og i den forbindelse meddele at disse er  meldinger, som de forskellige landsstyrekoalitioner i indeværende valgperiode har afleveret til Royal Greenland A/S i forbindelse med selskabets generalforsamling i 2003 og 2004.

 

For det andet: Det er vigtigt for Landsstyret at arbejde for bedre og langsigtede rammer for det private erhvervsliv. Landsstyrets plan om at indføre forvaltningsplaner vil give erhvervet flerårige rammer at investere efter. Således vil Landsstyret give incitament til, at det private erhvervsliv vil investere i det fremtidige fiskerierhverv. Samtidig vil Landsstyret bane vejen for en bedre forvaltning af fiskeriet, og en mere smidig og serviceorienterede sagsbehandling overfor erhvervet og borgerne.

 

For det tredje: Det er vigtigt for Landsstyret, at erhvervet tilføres tilstrækkelig og  kvalificeret arbejdskraft, hvorfor der vil være en klarere politik vedrørende uddannelse og kompetenceudvikling for fiskerierhvervet. Landsstyret har for øje, at såfremt fiskeriet skal give størst samfundsøkonomisk  udbytte, er det nødvendig, at den grønlandske arbejdsstyrke bedst muligt modsvarer fiskerierhvervet og fiskeindustriens behov for kvalificeret arbejdskraft. Dette er i kraft af, at der er hård international konkurrence inden for produktivitetsudvikling af såvel de søbaserede som de landbaserede aktiviteter. Dette vil indebære, at ikke-faglært arbejdskraft må forventes at blive uddannet til specialarbejdere.

 

Redegørelsen udstikker pejlemærker for disse politiske tiltag for at kunne implementere ovennævnte tre omdrejningspunkter.

 

Disse strukturpolitiske initiativer skal tilvejebringe Grønland tilpasningsevne, omstillingsparathed og konkurrencedygtighed over for omverden, der i stigende omfang er præget af disse begreber. Det er uundgåeligt, at Grønland  skal være bedst muligt rustet til at kunne imødekomme disse udfordringer. Udfordringerne vil have vidtrækkende karakter og indebære fundamentale ændringer i det grønlandske fiskerierhverv.

 

  For at kunne tilnærme disse visioner og mål, er det påkrævet at det grønlandske fiskerierhverv har viljen og styrken til at være med i de igangsatte initiativer. Et af de vigtigste redskaber for at kunne analysere behov og især implementere ovennævnte pejlemærker er at kunne tilvejebringe de nødvendige datagrundlag til brug for de enkelte områder.

 

På den måde skabes fundamenterne for at kunne overvåge de opsatte pejlemærker og målsætninger for de enkelte delpolitikker. Dette indebærer at erhvervet er i dialog med det offentlig i en væsentligt større grad og bidrager med datagrundlag.

 

I dag har Landsstyret problemer med at indsamle disse informationer, da  erhvervet i visse tilfælde ikke er imødekommende for at aflevere de nødvendige datagrundlag. Jeg skal dog ikke undlade at nævne, at der allerede er opnået konstruktive samarbejder mellem Hjemmestyret og fiskerierhvervet via det såkaldte paritetisk nævn, som i år har udarbejdet 3 delrapporter om udviklingen i det kystnære rejefiskeri. Men der er fortsat stor behov for samarbejde om datagrundlagene, da disse som sagt er fundamentet for udvikling af fiskerierhvervet.

 

Fiskerikommission

På baggrund af anbefaling fra det udvidet Fiskeriråd, har Landsstyret  besluttet at nedsætte en Fiskerikommission.

 

I løbet af forår 2005 kommer Fiskerikommissionen med anbefalinger om indhold til nærværende rammepolitik om fiskerisektoren, herunder om en fremtidig ressourcerente, licens-, flåde- og ejerskabsstruktur for det grønlandske fiskeri. Det er hensigten, at anbefalingerne fra Fiskerikommissionen fremsættes til Landsstyret, som vil foreligge de endelige beslutninger under EM2005.

 

I lyset af konklusionerne fra eksempelvis det uvildige ekspertudvalg, forventer Landsstyret at Fiskerikommissionen udfra ovenstående vision og målsætning anviser bud på forsvarlige alternative licenssystemer i Grønland end de eksisterende.

 

På baggrund i det forhold, at fiskerierhvervet skulle have mulighed for at kommentere på Landsstyrets oplæg til en strukturpolitik for fiskeriet på den ovenfor omtalte fiskerikonference i juni 2004, vil ekspertudvalgets arbejde sandsynligvis først ligge færdigt i foråret 2005.

 

Overordnet skal Fiskerikommissionen anvise forsvarlige løsningsforslag på problematikkerne omkring:

• ønsket om udbredelse af ejerskabet og indtjeningen fra fiskeriet
• muligheden for at unge fiskere kan komme ind i fiskeriet
• koncentration af kvoterne på relativt få hænder
• sikre åbenhed ved eventuel handel med årskvoter og kvoteandele.

 

Desuden skal Fiskerikommissionen komme med anvisninger på fremtidens flåde- og besætningsstruktur, herunder overveje hensigtsmæssigheden i opdelingen mellem den kystnære og havgående flådekomponent, og spørgsmålet om produktions­tilladelser til andre kystnære fiskerier end rejefiskeriet.

 

Endelig skal Fiskerikommissionen overveje mål, virkemidler, tidsplan samt finansielt grundlag for en eventuel fremtidig finansierings- og rådgivningsstøtte for fiskeriets udvikling.

 

Endelig og ikke mindst, vil en sammenhængende fiskeripolitik sikre en stadig teknologisk udvikling og fornyelse i tilknytning til fiskeriets udøvelse og fiskeproduktion.

 

Hermed skal jeg på vegne af Landsstyret ønske alle en konstruktiv og frugtbar debat.

[1] 6. oktober 2004                                                                                                   UKA2004/51

SAQQUMMIUSSISSUT NUTARTIGAQ

Naalakkersuisut aalisarneq pillugu aaqqissuussaasumik politikkeqarnissaat pillugu Inatsisartunut Nassuiaataat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna Naalakkersuisut aalisarneq pillugu aaqqissuussaasumik politikkeqarnissaat pillugu Inatsisartunut nassuiaat saqqummiutissavara.

Tunuliaqutaasut

Kalaallit Nunaat namminersornerup tungaanut ingerlavoq. Tamatuma tamavitta pisussaatippaatigut inuiaqatigiit aningaasarsiornerannik eqqarsaateqarnerunissatsinnut akisussaassuseqarnissatsinnillu. Tamanna soorunami aamma aalisarnermut tunngavoq. Raajanut akit aatsaat taama appasitsigaat, EU-milu allanngortiterinerit Atlantikup avannaani aalisarnermut sunniusimapput. Pissutsit tamakkua peqatigiilluta aalisarnikkut inuussutissarsiornermik pilersaarusiornissarput pisariaqartilerpaat.

                       

Aalisarneq aningaasarsiutitta pingaarnersariuarpaat, taamaattumillu aalisarnermik imatut ingerlatsinissatsinnut immikkut pisussaaffeqarpugut:

 

• Aalisagaatitta piujuartitsinissaq siunertaralugu iluaqutiginissaannut
• Aalisarnermi periarfissat ineriartortittuarnissaannut tamatumuuna inuussutissarsiut avataaniit tatisinermik illuatungiliisinnaaqqullugu
• Aalisarnikkut inuussutissarsiornerup pitsaasunik periarfissaqarnissaata qularnaarnissaanut tamatumuuna inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut iluanaarutaaqqullugu
• Aammalu tamatumuuna qularnaarsinnaaqqullugu tunisassiagut, aalisakkat silarsuarmi immat minguinnersaanneersutut nittarsaassinnaaqqullugit ”isumalluutinik piujuartitsinissamik tunngaveqarluni atuineq” piseqqusaarutigalugu.

 

Piujuartitsinissamik tunngaveqarluni atuineq nunamut ataasiinnarmut tunnganngilaq, tassaliuna nunarpassuit akornanni siunertaasoq, tamatumalu soqutigineqarnera ukiut tamaasa suli annertusiartortoq. Tamatuma pisussaatippaatigut isumalluutinik akisussaassuseqartumik tatiginartumillu aqutsinissatsinnut.

 

Nunarput aalisarfissuuvoq.  2003-mi aalisakkat 144.600 tons 2,3 mia. kroninik nalillit qallorpagut. Tunisassiassat immamit 2.000.000 km² missiliorlugu annertussusilimmit aasarpagut, aalisarnermut aningaasaliissutigisartakkagut kronit milliardikkuutaarput aammalu nunanut sisamanut EU-mullu aalisarnermut tunngatillugu isumaqatigiissuteqarpugut.

 

Aalisarnermut politikki ataqatigiissaagaq

Nassuiaat manna oqallisissiatut Aalisarneq pillugu Ataatsimeersuarnermi 12.-13. juni 2004 pisumi saqqummiunneqarpoq, peqataasut isumaliutigilluagaasunik peqqissaarutanillu tusarniaanermut akissuteqarput. Aalisarneq pillugu Ataatsimeersuarnerup kingorna Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit ilaasortaqqortusisat oqallisigineqartut pingaarnersaat nangillugit oqallisigeqqippaat, Aalisarnerlu pillugu Siunnersuisoqatigiit ilaasortaqqortusisat tusarniaanermut akissumminnik augustimi tunniussaqarput. Tusarniaanermut akissutit pisariaqarnera malillugu nassuiaammut matumunnga ilanngunneqarput. Tusarniaanermullu akissutit tamakkiisut tunuliaquttatut nalunaarusiani pingasuni, nassuiaammi matumani tunngavigineqartuni takuneqarsinnaapput.

 

Qangalili aalisarnermut politikkip ataqatigiissaagaanissaa kissaatigalugu oqaatigineqartalerpoq. Aalisarnermi erseqqissunik siunnerfeqarnissaq pisariaqartuaannarpoq, minnerunngitsumik aalisartortatta nunat tamalaat akornanni sakkortuumik unammilligaanerat nunatsinnilumi aalisarnermik inuussutissarsiutillit aningaasaqarnermut inuiaqatigiinnullu pingaaruteqarnerat eqqarsaatigalugit. Taamaammat aalisarnermut tunngatillugu naalakkersuinikkut allaffissornikkullu tunaartarisassat pitsanngorsarneqarnissaat nukinginnarsivoq.

 

Naalakkersuisut sulineq aallartippaat aalisarnermut politikkip ataqatigiissaagaanerulernissaa anguniarlugu inuiaqatigiillu aningaasaqarnerat eqqarsaatigalugu taamaaliornikkut aalisarnerup pissarsissutaasarnerat annertunerpaaffissaanut inissinniarlugu.

 

Siunertat

Aalisarnermut aaqqissuussamik politikkeqalernissami siunertaavoq aalisarnermut tunngassuteqartuni siunissaq ungasinnerusoq isigiumallugu siumut naatsorsuutigineqarsinnaasunik atugassaqartitsisoqalernissaa, taamaaliornikkut aningaasarsiornerup, suliffissaqartitsinerup isertitarineqartartullu annertusiartuinnarnissaat qulakkeerniarlugit. Aalisarnermut aaqqissuussaasumik politikkeqalernikkut naleqqat pilersinneqarput Naalakkersuisut kissaatigisaattut aalisarnermi inuussutissarsiorneq siuarsarniarlugu. Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat aalisarnermut aaqqissuussamik politikkeqarnermut siunniunneqartut naalakkersuinikkut tamanit aalajaatsumillu tapersersorneqarnissaat. Taamaaliornikkummi aamma EU-mut isumaqatigiissummut tapiliussat 2003-mi piffissap qiteqqunnerani nalilersorneqarnerannut, 2004-mi juunimi EU-mit akuersissutigineqartumut, atatillugu aalisarnermut ataqatigiissumik ingerlatsisoqarnissaa pillugu nalunaaruteqartoqarnissaanik EU-p piumasaqarnera Naalakkersuisut naammassissavaat.

 

Pingaarnerpaatut siunissami aalisarnermut politikki imatut oqaasertaqarpoq:

 

Nungusaataanngitsumik ingerlatsinikkut anguniassavarput siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut annertunerpaamik pisuussutit aalisarneqarsinnaasut iluanaarutaanissaat, kalaallit aalisartuinit iluaqutigineqarlutik.

 

Naalakkersuisuni politikkeraarput nunatta pisuussutai tamanit pigineqassasut taamaammat taakkuninnga iluaquteqarnikkut qulakkeerneqassasoq nunatta aningaasarsiornikkut ineriartortinneqartuarnissaa.

 

Anguniakkat uuttorneqarsinnaasut

Aalisarneq pillugu aaqqissuussamik politikki pingasuinnik pingaarnersaqarpoq.

1)      inuiaqatigiit aaqqissuussaanerata allanngortinneqarnera,

2)      namminersorlutik inuussutissarsiortut atugaasa pitsaanerulernissaat aamma

3)      Piginnaasanik ineriartortitsineq.

 

Naalakkersuisut Aalisarneq pillugu politikkiat amerlasuunik immikkoortortaqarpoq, tamakkulu nassuiaammi saqqummiunneqarput, taamaakkaluartoq uku pingaartillugit taarusuppakka:

 

Siullertut:  Naalakkersuisut anguniagaraat misissueqqissaarnermik aalangernissamullu tunngavissanik piareersaasoqarnissaa suliffeqarfimmut aalisarnermik ingerlataqartunut Namminersornerullutik Oqartussat pigisaannut. Namminersortunngorsaanermi misissoqqissaakkat suliarilluagaassapput, taamaalilluni tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit suliffeqarfinnik namminersortunngorsaanermi kingunerisinnaasai ilisimaneqarluarniassammata.

Royal Greenland A/S-ip namminersortunngorsarneqarsinnaanera eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut nassuiaammi quppernerit 28 aamma 29 innersuussutigissavaat, tamatumunngalu atatillugu ilisimatitsissutigissallugu nalunaarutit taakku tassaammata qinigaaffiup matuma ingerlanerani naalakkersuisooqatigiit assigiinngitsut 2003 aamma 2004-mi Royal Greenland A/S-ip ataatsimeersuarnerini ingerlatseqatigiiffimmut oqariartuutigisaat.

 

Aappaattut: Naalakkersuisut pingaartippaat namminersorlutik inuussutissarsiortut pitsaanerusunik siunissarlu isigiumanerullugu atugassaqartitaalernissaat sulissutigissallugu. Naalakkersuisut pisortat ingerlatsinerannut pilersaarusiortoqartalernissaanik pilersaarutaat taamatut inuussutissarsiortut ukiunut arlalinnut aningaasaliisinnaalernissaannut tunngavissiissaaq. Tassami Naalakkersuisut periarfisseerusupput namminersorlutik inuussutissarsiortut siunissami aalisarnermik inuussutissarsiortunut aningaasaliisinnaalernissaannut. Peqatigitillugu Naalakkersuisut aalisarnermik pisortat ingerlatsinerata pitsanngorsaavigineqarnissaa, taamatuttaaq aalisartunut innuttaasunullu eqaannerusumik sullisserusunnerullunilu sulianik ingerlatsisoqartalernissaa, aqqutissiuunniarpaat.

 

Pingajuattut: Naalakkersuisut pingaartippaat taamatut inuussutissarsiornermi naammattunik pikkorissunillu sulisoqalernissaa taamaammat aalisarnermik inuussutissarsiortut ilinniartitaanerat piginnaasaminnillu ineriartortitsinerat pillugu erseqqinnerusumik politikkeqartariaqarpoq. Naalakkersuisut arajutsisimanngilaat aalisarneq inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut annertunerpaamik pissarsissutaasalissappat pisariaqartoq aalisarnermik inuussutissarsiutillit aalisakkeriviillu piginnaasalinnik kalaallinik sulisussaqartariaqartut. Imaammammi angallatini nunamilu tunisassiorfinni tunisassiat ineriartortinneqarneranni nunat tamalaat sakkortuumik unammilleqatigiillutik. Tamatuma kingunerisariaqassavaa sulisartut suliamik aalajangersimasumik ilinniagaqarsimanngitsut sulianik aalajangersimasunik suliaqarsinnaanissaminnut ilinniartitaanissaat.

 

Nassuiaammi pingaarnerit pingasuiit siuliini taasama piviusunngortinnissaannut naalakkersuinikkut suliassanut tamakkununnga tunaartarisassat allassimapput.

 

Aaqqissuussaanermut politikkikkut suliassat tamakku aqqutigalugit oqaasinnaajulersimasutut nunarput nunarsuarmioqatitsinnut naleqqussarsinnaalissaq, allanngortiterisinnaalissalluni unammillersinnaassuseqalissallunilu. Allaqquttussaanngilaq naammassiniagassat tamakku naammassisinnaajumallugit nunarput piareersimalluinnartariaqarmat. Naammassiniagassat annertuujupput nunatsinnilu aalisarnermik inuussutissarsiutilinnut tunngaviusumik allanngortitsineq kingunerissallugu.

 

Eqqarsaatit anguniakkallu tamakku qanillattorsinnaajumallugit pisariaqarpoq nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiutillit suliassanut aallartinneqartunut peqataanissaminnut piumassuseqarnissaat nukissaqarnissaallu. Pisariaqartitat nalilersorlugit misissorneqartarnissaannut pingaartumillu tunaartarisassat siuliini taasama piviusunngortinnissaannut atortussat pingaarnerit ilagaat paasissutissatigut tunngavissat pisariaqartinneqartut suliassaqarfinnut ataasiakkaanut atugassatut pissarsiarineqarnissaat.

 

Taamaaliornikkut politikkip immikkoortuinut ataasiakkaanut nalerassat imaluunniit tunaartarisassat anguniakkallu nakkutiginissaannut tunngavissaqalissaaq. Tamatuma kingunerissallugu aalisarnermik inuussutissarsiutillit pisortat oqaloqatigisarnerisigut annertunerusumik paasissutissatut tunngavissanik tunioraalernerat.

 

Ullumikkut Naalakkersuisut paasissutissanik tamakkuninnga katersiniartarneq ajornartorsiutigaat, aalisarnermimmi inuussutissarsiutillit ilaannikkooriarlutik paasissutissat pisariaqartinneqartut tunniukkumasanngimmatigit. Taanngitsoorusunngilarali ataatsimiititaliaq naligiinnik ilaasortalik aqqutigalugu Namminersornerullutik Oqartussat aalisarnermillu inuussutissarsiutillit siunnerfilimmik suleqatigiilereermata, taanna sinerissamut qanittumi raajarniarnerup allanngoriartornera pillugu ukioq manna pingasoriarluni nalunaarusioreerpoq. Taamaakkaluartoq paasissutissatut tunngavissat suleqatigiissutigineqarnissaat suli annertuumik pisariaqartipparput, tamakkumi oqareernittut aalisarnerup ineriartortinnissaanut tunngavissaammata.

 

Aalisarneq pillugu Isumalioqatigiissitat

Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit ilaasortaqqortusisat kaammattuutaat tunngavigalugu Naalakkersuisut aalajangiipput Aalisarneq Pillugu Isumalioqatigiissitat pilersinniarlugit.

 

2005-imi upernaap ingerlanerani Aalisarneq pillugu Isumalioqatigiissitat aalisarneq pillugu naalakkersuinikkut ingerlaasissap matuma imassai pillugit kaammattuuteqassaaq, aamma tamatumani nunatsinni aalisarnermi siunissami pisuussutit erniaannut akiliisitsiniarnerit pissarsissutaasarnerat, aalisarsinnaanermut akuersissutit, aalisariutit piginnittuisalu ilusilersugaanerat pillugu. Aalisarneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutaat Naalakkersuisunut saqqummiunneqassapput, taakkulu UKA2005-ip ingerlanerani inaarutaasumik aalajangiissapput.

 

Soorlu ataatsimiititaliap immikkut ilisimasalinnik arlaannaannulluunniit pituttorsimanngitsunik inuttallip isumaliutissiissutai tunngavigalugit Aalisarneq pillugu Isumalioqatigiissitat takorluukkanik anguniakkanillu taaneqareersunik aallaaveqarlutik nunatsinni aalisarsinnaanermut akuersissuteqartarnermit ullumi atuuttumit allaanerusumik siunnersuuteqarnissaat Naalakkersuisut naatsorsuutigaat.

 

Aalisarneq pillugu ataatsimeersuarnermi juunimi 2004-mi pisumi taariikkanni aalisarneq pillugu aaqqissuussamik politikkeqalernissamut Naalakkersuisut siunnersuutaat aalisarnermik inuussutissarsiutillit oqaaseqarfigisinnaaniassammassuk immikkut ilisimasallit sulinerat aatsaat 2005-imi upernaakkut naammassinissaa naatsorsuutigineqarpoq.

 

Pingaarnertut Aalisarneq pillugu Isumalioqatigiissitaq aaqqiissutissatut siunnersuusiussaaq ajornartorsiutinut makkununnga:

·        piginnittuunerup aalisarnermilu iluanaarutit siammarternissaannik kissaateqarneq

·        aalisartut inuusuit aalisarsinnaalernissaannut periarfissat

·        pisassiissutit ikittuinnarnut eqiterutsinneqarnerat

·        ukiumut pisassiissutit pisassiissutinillu  pigisat nioqqutigineqarsinnaanerannut ammanerunissamik qulakkeerinissaq.

 

Ilanngullugu Aalisarneq pillugu Isumalioqatigiissitaq siunissami angallatit aamma inuttaqarnerup aaqqissugaanerannut innersuuteqassaaq, tassunga ilanngullugit angallatit sinerissamut qanittorsiortut avataasiortullu agguarneqarnerat pissusissamisoornersoq eqqarsaatersuutigissallugu, aammalu sinerissamut qanittumi raajarniarnerunngitsumik aalisarnermi tunisassiornissamut akuersissutinut apeqqutit eqqarsaatersuutigissallugit.

 

Naggasiullugu Aalisarneq pillugu Isumalioqatigiissitap siunertat, atortut, piffissamut pilersaarutit kiisalu aalisarnerup ineriartortinnissaanut aningaasaliinissamut siunnersuinissamullu ikiorsiinissaq  tunngaviatigut aningaasaliivigineqarsinnaanersut misissussavai.

 

Ataqatigiissumik aalisarnikkut politikkeqarnermi qulakkeersimaniarneqassapput teknologiikkut ineriartortoqartuarnissaa aalisarnikkullu nutarteriuartoqarnissaa tunisassiortoqartuarnissaalu.

 

Taamaalillunga Naalakkersuisut sinnerlugit tamassi siunnerfilimmik pissarsiviulluartumillu oqallinnissassinnik kissaappassi.