Samling

                                                                                                               UKA2004/45

                                                                                               05. oktober 2004

 

 

Nordisk Redegørelse.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

 

Vi er i SIUMUT glade for at landsstyret fremlægger en redegørelse om det nordiske samarbejde med speciel vægt på vort lands interesser. Det takker vi for. Det er en fornøjelse, da Grønland – som det bliver sagt – har været medlem siden 1984 og det derfor er på sin plads at gennemføre en vurdering om vort medlemsskab.

 

Grønland har store og tunge opgaver foran sig i de kommende år. Verdenssamfundets globalisering trænger hurtigt ind i vores del af verden, ligesom den internationale økonomi og den internationale handel gennemlever en hastig proces med store ændringer til følge.

 

Vi lægger i SIUMUT vægt på et forsat samarbejde med de nordiske lande, ligesom vi ønsker stadig fornyelse af samarbejdet – også igennem Nordisk Råd. Det er et ønske fra SIUMUT’s side, at Grønlands deltagelse i Nordisk Råd skal have større vægt. Her tænker vi primært på opgaver som miljøbeskyttelse, en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer samt bestræbelserne på at opnå større indflydelse på beslutninger omkring de arktiske havområder.

 

Grønland er et arktisk land. Til trods herfor har vi ikke alene deltagelse i det nordiske samarbejde gennem rigsfællesskabet med Danmark, men også et selvstændigt direkte samarbejde med de vestnordiske lande, Island og Færøerne. Her er vi meget involverede i dette samarbejde i et forum, der er blevet formaliseret og som vi i dag ikke kan være foruden. Som landsstyret fremhæver i forelæggelsesnotatet er det parlamentariske samarbejde i en god gænge. I tilknytning hertil har landsstyret et direkte samarbejde på regeringsplan, og vi mener at dette samarbejdsforum bør styrkes.

 

Set fra et grønlandsk synspunkt er de nordiske landes samarbejde med de baltiske lande helt naturligt. De baltiske landes kontakt til de nordiske lande har i mange år været meget begrænset på grund af deres tilhørsforhold til det tidligere Sovjetunionen, men situationen har som bekendt ændret sig således, at der nu er åbnet muligheder for et tættere samarbejde.

 

En af konsekvenser af den øgede åbning mod de baltiske lande er også,  at vi har en lettere adgang til de arktiske områder i Rusland. Disse områders udvikling er en prioritet for EU,  ligesom det åbner mulighederne for Grønland at deltage i dette internationale samarbejde. Vi har den opfattelse i SIUMUT, at vi ikke kan komme uden om gennemførelsen af det store arktiske levevilkårsprojekt, som Nordisk Ministerråd finansierer. Vi er i SIUMUT af den overbevisning at vi må vi må deltage i et forsat arbejde med at sikre, at et revideret samarbejdsprogram træder i kraft d. 1. januar 2006.

 

Grønland har et af de gennemsnitligt højeste udslip af CO2 pr. indbygger, hvorfor andre lande venter på initiativer til begrænsning af dette udslip.

 

Vi har allerede påbegyndt udnyttelsen af vandkraft og andre fornybare ressourcer. Vi må derfor fortsat være åbne for at deltage i samarbejdet på disse energiområder. Dette blev tydeliggjort ved den energikonference, der blev afholdt af Vestnordisk Råd, og vi blev overbeviste om, at det er nødvendigt for os at deltage i dette samarbejde. Vi har tidligere fra SIUMUT udtrykt vores støtte til udviklingen af brint-baseret energi, og vi støtter fortsat det arbejde, som nu er blevet påbegyndt.

 

Vi vil derfor understrege at der er behov for at styrke vores deltagelse i samarbejdet inden for Vestnordisk Råd. Vi vil gå mere i dybden med disse spørgsmål når anbefalingerne til landsstyret fra sommerens møde bliver fremlagt her i salen på denne efterårssamling.

 

Eftersom vi fra SIUMUT helt åbenlyst støtter det nordiske samarbejde vil vi anse det for naturligt at anmode landsstyret om på den kommende session i Stockholm at viderebringe vores holdning og udtrykke landsstyrets reaktion herpå.

 

Med disse bemærkninger vil vi med glæde udtrykke vores støtte til redegørelsen.

 

 

Ole Dorph

SIUMUT

UKA2004/45 5. oktober 2004

 

Nunat Avannarlernut tunngasut pillugit nassuiaat.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

 

Siumumit nuannaarutigalugu qujassutigaarput Naalakkersuisut Nunanut Avannarlernut tunngasunik nunatta soqutigisinnaasai naleqqiunnerullugit saqqummiussaqarmata. Tamanna nuannersuuvoq, nunattami oqaatigineqartutulli 1984-imili peqataalluta suleqataalernitsinnut naleqqummat.

 

Nunarput ukiuni aggersuni annertuumik ilungersuutissaqarpoq. Nunarsuarmioqatigiit sukkaqisumik imminnut akuliukkiartuinnarnerata tikikkiartuinnarpaatigut nunarsuarmilu aningaasaqarneq niuerneq tunngavigalugu sukkasuumik allangoriartorpoq.

 

Siumup pingaartippaa nunat avannarliit suleqatiginerat ingerlateqqissallugu nutarteqqittuassallugulu aamma Nunat Avannarliit  aqqutigalugit. Siumup  kissaatigaa nunarput Nunat Avannarliit suleqatigiinneranni sunniuteqarnerulissasoq eqqarsaatigalugit avatangiisit illersugaanerat, isumalluutit uumassusillit nungusaataanngitsumik atugaanerat kiisalu avannaarsuata imartaani oqartussaanerulernissaq eqqarsaatigalugu.

 

Nunatta inissisimamera issittumiikkaluartoq, taamaattoq nunanut avannerlernut Danmark-i aqqutigiinnarnagu, kisianili nammineq nunanut avannarlerni killerni, Islandimut Savalimmiunullu immikkut suleqataanermigut annertuumik pulasareersimavoq suleqatigiiffimmi, tassa pisussaaffeqalersimalluni avaqqunneqarsinnaanngitsumik. Tassami soorlu Naalakkersuisut saqqummiussaminni oqaatigigaat, qinikkut aqqutigalugit suleqatigiinneq ingerlalersimammat. Tamannalu aamma Naalakkersuisut toqqaannartumik suleqatigiinnerannik ilaqarpoq suli nukittorsartariaqartunik.

 

Nunat Avannarliit nunani Baltiskiusunik taaneqartartunik suleqateqalernerat nunatsinnit isigalugu pissusissamisoortutut isigisariaqarpoq. Nunat taakku ukiorpassuarni Sovjet Unionen-eqarallarmat, nunanut avannarlernut attaveqarnerat killeqarsimavoq, maanna allatut qaninnerusumik suleqatiginissaannut periarfissaqalerluni.

 

Taamaalilluni aamma Baltikum-mimi allannguutit nassataraat nunat issittumiittut eqqarsaatigalugit, issittup nunatai Rusland-imiittut ilaliullugit tamaani ineriartortitsinissaq EU-mit soqutigineqartoq, aamma Nunatsinnut periarfissaqalersitsisammat suleqataanissamut. Taamaallilluni  issittumi inuusaatsitta  misissuiffigineqarnerani nunat avannarliit tapersersuinerat aningaasaleeqataasarnerallu suleqatigiinnerup timitalerneqartup ilagaa, Siumup isumaa najoqqutaralugu pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq. Tamatumani nutarterinissaq 1. januar 2006-imi aallartittussaq suleqataaffigisariaqaripput Siumumit isumaqarpungut.

 

Agguaqatigiisitsineq tunngavigalugu inuiattut amerlassuserput aallaavigalugu Nunarput CO-2-mik aniatitsisut annerpaat ilagaat, taamaattumillu tamatuma qanoq iliuuseqarfiginissaa nunat allat utaqqivaat.

 

Erngup nukingata allallu nukissiuutit minguinnerusut atornissaat maani aallartisarlugu aallartereerpugut. Taamaattumik  tamakkunatigut nukissiuutitigut suleqatigiissisinnaanerput ammatittariaqarparput, tamatumanilu Nunat Avannarliit Killiit nukissiuutit pillugit ataatsimeersuartitsisimanerata takutippaa, tamanna suleqatigiinneq periarfissaqarluartoq. Tassami brint-i iluaqutigalugu ineriartortitsinissaq maanna aallarnisarneqalereersoq tapersersorlugu Siumumit oqaatigereersimavarput.

 

Taamaammat Nunani Avannarlerni Killerni suleqatigiiffik aqqutigalugu suleqataanerput suli nukittorsartariaqartutut isigaarput. Tamannalu annerusumik samminiarparput aasaq ataatsimiinnerup   kinguneranik Naalakkersusuisunut innersuussutigineqartut saqqummiunneqalerpata, ataatsimiinnerup matuma ingerlanerani.

 

Nunanut avannerlernut suleqataanerput isertuaatsumik Siumup tapersertuarmagu Storchholm-imi ataatsimiinnermi Naalakkersuisut taamatut isiginninnerput tunngavigalugu qisuariaateqarnissaat Siumumit pissusissamisoortutut isigaarput.

 

Taama oqaaseqarluta nalunaarut nuannaarluta taperserparput.

 

 

Ole Dorph

Siumut.