Samling
|
Anthon Frederiksen Uka-2004-45/0
|
ulloq, 05. oktober 2004 |
Nordisk redegørelse
Jeg har med interesse læst redegørelsen, og har på Kattusseqatigiit’s vegne følgende bemærkninger:
Det glæder mig på Kattusseqatigiit’s vegne, at redegørelsen er blevet fremlagt inden mødet i Nordisk Råd, således at Kattusseqatigiit også kan komme med sine betragtninger.
Men hvis man skulle hæfte sig ved fejlen i redegørelsens redigering, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om denne kan komme til debat i dag. Der er nemlig under kapitel 8 fejl ved nummerorden i rækkefølgen på afsnittene, og nogle af overskrifterne på disse er ikke oversat til grønlandsk. Nu har jeg gennemgået det hele som jeg plejer, og kører bare videre.
Kattusseqatigiit har altid prioriteret, at Grønlands samarbejde med andre lande skal styrkes, ikke mindst med de Nordisk lande. Vi har også alle god udbytte i samarbejde med de vestnordiske lande på forskellig vis, og spørgsmålet er så bare, om realisering af de forskellige tiltag, og om hvorvidt prioritering og finansiering blandt de nordiske lande på bedst måde politisk kan opnå med de implicerede lande med gensidig forståelse, og ikke mindst mht. de forskellige tiltag i de vestnordiske lande.
Bortset fra, at nogle tiltag realiseres langsomt, kan man nævne flere ting, der med succes er blevet udført, for eksempel udstilling om fangerlivet, der er blevet kørt i de nordiske lande, blev med succes vist, der uden tvivl også vil virke positivt for Grønlands promovering i udlandet. Foruden disse et seminar om børn og unge, mere ligestilling for kvinder, alternativ energi fra naturen og mange andre initiativer, der er til gavn for os alle. Også i forbindelse med det videre samarbejde i fremtiden, vil det videre arbejde med de allerede realiserede blive til gavn for os alle, ikke bare for Grønland, men også for de andre lande imellem, vil vi kunne se blive til som resultat af samarbejdet, men også mht. forbedring af samarbejde med EU.
Landsstyret har i redegørelsen bl.a. kommet med en anbefaling for samarbejdet med vore nabolande; og det er, at man tager med i planlægningen, om Nunavut kan komme med i det nordiske landes samarbejde, som Grønlands repræsentanter på Landstingets vegne vil anbefale, som Kattusseqatigiit støtter fuldt ud. Samarbejdet i de nordiske land går efterhånden længere østover i den nordlige halvkugle, hvorfor vi mener, at det er vigtigt og nødvendigt med pendant med et kig mod vest.
Derfor mener vi også, at man i forbindelse revidering af planer om samarbejde i Arktis med virkning til 2006, at Grønlands ønske vedrørende Nunavut tages med.
Som ovenfor nævnt, at man i det nordiske samarbejde med hensyn til aftale om uddannelse og forskning samt udveksling af viden, støtter Kattusseqatigiit fuldt ud. Ikke mindst også samarbejde med andre land om uddannelse i de højere læreanstalter. Der var ved udgangen af 2003 40 akademikere, der på kortere eller længere tid var under uddannelse i udlandet, og derfor er det vigtigt for Kattusseqatigiit, at udvikling af uddannelse på tværs af landegrænser bliver styrket.
Derfor er det også interessant, at det såkaldte nordplus, der blev indgået i de nordiske landes ministerråd i 2003 som grundlag, fra i år vil være gældende inden for Rigsfællesskabet, og således at lærere og studenter i fremtiden kan være på udvekslingsophold mellem Danmark, Færøerne og Grønland.
Derfor mener vi fra Kattusseqatigiit, at vi må udnytte de nordiske landes samarbejde på forskningsområdet, ikke mindst fordi det er vigtigt, at de enkelte landes forskningsråd samarbejder, idet forskningsuddannelser i de nordiske landes vigtigste universiteter kan samarbejde om finansiering af initiativer, også at det værd at anbefale, at man undersøger mulighederne for, om de nordiske lande kan være med til at finansiere i ILIMMARFIK, ikke mindst pga. Grønlands økonomisk dårlige tilstand for øjeblikket.
Ligeledes er det meget vigtigt for os, at man fortsat styrker samarbejdet på turismeområdet. Vi støtter også initiativer i den retning.
Mht. erhvervslivet har Nordisk Industrifond og Nordtest fusioneret fra 1. januar, og i den forbindelse har de nordiske lande på erhvervsfremme med samordning af fælles viden principielt, som man i de nordiske lande anser som et grundlag for en bestemt fælles kurs for fornyelser i erhvervslivet, som bl.a. er beskrevet i redegørelsen.
Den nye virksomhed, der har fået navnet Nordisk Innovationscenter, vil fra 2005 blive ledet fra Danmark, og derfor vil Kattusseqatigiit opfordre til, at man benytter lejligheden til på en eller anden måde at støtte for at fremme tiltag fra Grønland.
Det meddeles også, at Danmark får formandskab på energiområdet fra 2005, og vi vil igen opfordre til, at man her også udnytter mulighederne.
Uden at kommentere de mindre afsnit yderligere, vil vi hermed opfordre til, at man ikke lader ”Arktiske Vindue” dugge til, og at man fortsat støtter initiativer, der hører ind der.
Til sidst en ting der er til glæde for os alle og som garanteret vil få indflydelse erhvervslivet i Grønland i fremtiden, og det er Danmark i samarbejde med de nordiske lande som et fælles nordisk projekt, i 1996 udpeget tre muligheder i Grønland på UNESCO’s Verdens Naturarv, og da Ilulissat Isfjord kom med på listen her sommer, var det et stort skridt for Grønland. Derfor vil vi fra Kattusseqatigiit inderligt anbefale, at man arbejder for, at de norrøne ruiner i Sydgrønland og Arnangarnup Qoorua (Paradisdalen) kommer med på Verdens Naturarv.
Til allersidst vil jeg nævne, at samarbejde med andre lande kan resultere i mange forskellige fordele, men Kattusseqatigiit mener, at samarbejdet med de nordiske lande, ikke skal forblinde os for de faktiske forhold i Grønland, idet der i redegørelsen bl.a. står:
”Især er der gode muligheder i samarbejde med de nordiske land på kultur-, uddannelses- og forskningsområdet. Disse har været vigtige siden Nordisk Råd blev stiftet i 1952. Grønland kan få fordele deri, ved hjælp af samarbejde med mobilitetsprogrammer i de nordisk lande”.
Man skal hæfte sig ved formuleringen, og det er folk mobilitetsmuligheder. Da jeg læste sætninger, var det første, der slog mig; afskaffelse af ensprissystemet, idet flere af svarene på høringerne endnu ikke har fået klarlagt spørgsmålet om befolkningskoncentrationen, som i denne redegørelse tilfældigvis blev afsløret, idet man hermed siger, hvad landsstyret allerede har til hensigt med mobiliteten.
I den forbindelse skal jeg på Kattusseqatigiit’s vegne endnu engang minder om; selv om samarbejdet med de nordiske lande er god, kan man sådan uden videre sammenligne de faktiske forhold i Grønland med de nordiske land. Vi skal samarbejde med de nordiske land, men landsstyret må huske på, at vi ikke altid kan efterabe alt det de gør i disse lande.
Med disse bemærkninger tager sig på Kattusseqatigiit’s vegne redegørelsen til efterretning.
| Anthon Frederiksen Uka-2004-45/0 | ulloq, 05. oktober 2004 |
Nunat Avannarlernut tunngasut pillugit nassuiaat.
Kattusseqatigiit sinnerlugit soqutigalugu atuarsimavara imaattumillu oqaaseqarfigissallugu:
Kattusseqatigiit sinnerlugit nuannaarutigaara; Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiivisa (Nordisk Råd-ip) ataatsimiinnissaa sioqqullugu nassuiaat saqqummiunneqartoq Kattusseqatigiinniit aamma isummersorfigisinnaangatsigu. Kisianni nassuiaatip aamma kukkusumik aaqqissuunneqarsimanera malunginiassangaanni ilumut ullumikkut oqaluuserineqarsinnaanera allaat apeqquserneqartariaqaraluarpoq, tassami immikkoortoq 8-p ataani immikkoortut tulleriinnilersorneqarnerisa normulersorneqarneri kukkuneqarsimapput aammalu taakkua ilaasa qulequtaat kalaallisut nutserneqarsimanngillat. Kisianni suliassaq pisarnittut naammassillugu suliarereerakku ingerlatiinnarpara.
Tassami Kattusseqatigiinni pingaartittuaannarparput Kalaallit Nunatta nunanit allanik suleqateqarnerata annertusarneqarnissaa, minnerunngitsumik aamma Nunat avannarliit, Nunallu Avannarliit Killiit suleqatigineqarnerat assigiinngitsutigut tamatta pissarsiffigilluartaratsigu, apeqqutaaginnarpoq suliniutit assigiinngitsut piviusunngortinneqarnissaannut Nunani avannarlerni tulleriiaarinerit aammalu suliniutinut aningaasalersuinerillu naalakkersuinikkut qanoq ilillugit pitsaanerusumik Nunat pineqartut akornanni paaseqatigiiffiunerusumik aaqqiivigisinnaaneraat anguneqarsinnaanersoq, minnerunngitsumik aamma Nunani Avannarlerni Killerni suliniutit assigiinngitsut eqqarsaatigalugit.
Suliniutit ilaasa arriikuluttumik piviusunngortinniarneqartarnerat eqqaassanngikkaanni suliniutit assigiinngitsut maannamut iluatsittumik ingerlanneqartut arlallit taaneqarsinnaapput, soorlu assersuutigalugu piniarneq pillugu saqqummersitsineq nunani arlalinni ingerlanneqartoq aamma Kalaallit Nunatsinnik avammut nittarsaassinermut annertuumik qularnanngitsumik sunniuteqaqataasoq iluatsilluartumik takutitsineruvoq. Tamakku saniatigut meeqqat inuusuttullu pillugit isumasioqatigiinnerit, arnat naligiisitaanerulernissaannut tunngasut, pinngortitap nukinganik nukissiuuteqarnermut tunngasut allarpassuillu suliniutit ingerlanneqartut tamatsinnut iluaqutaapput aammalu siunissami suleqatigiinnerup ingerlateqqinnerani qularnanngitsumik suliniutit ingerlanneqareersut ingerlateqqinneqarneranni Nunatsinnuinnaanngitsoq, kisianni nunat pineqartut akornanni tamanut iluaqutaasussanik assigiinngitsunik suleqatigiinnerup inerititassaanik assigiinngitsunik qularnanngilaq misigisaqarnerullutalu takusalerumaarnissarput, minnerunngitsumik aamma nunat assigiinngitsut akornanni aamma EU-ip iluani suleqatigiinnerit annertusiartornerat eqqarsaatigalugu.
Taamaammat aamma nassuiaammi ilaatigut nunat eqqaamiut aamma suleqatigineqarnerannut tunngatillugu Naalakkersuisut inassuteqaataat; tassalu Nunavut Nunani avannarlerni suleqatigiinnermut ilanngussinnaanerata pilersaarutinut ilanngunneqarnissaa Kalaallit Nunatta aallartitaanniit Inatsisartut sinnerlugit kaammattuutigineqarnissaa Kattusseqatigiinniit tamakkiisumik taperserparput. Tassami aamma Nunani avannarlerni suleqateqarnerup Nunarsuup avannaani kangimut annertusiartorneranut illua-tungiliullugu aamma kimmut isiginerunissaq pingaaruteqarlunilu pisariaqartoq isumaqarpugut.
Taamaammallu isumaqarpugut Avannaarsuani suleqatigiinnissamik pilersaarutip 2006-imut atuuttup nutarterneqarnissaanut atatillugu Nunatsinniit Nunavut-mut tunngasoq ilanngunniarneqartariaqartoq.
Siuliani oqaatigineqareersutuut nunanik avannarlernik suleqateqarneq ilinniartitaanerup ilisimatusarnerullu aamma tungaasigut isumaqatigiissutit ilisimasanillu paarlaasseqatigiittarnermut aamma tunngasut Kattusseqatigiinniit tamakkiisumik tapersersorpavut, minnerunngitsumik aamma ilinniarfinni qaffasinnerusuni ilinniartitaanermut tunngasunik aamma nunanik aallanik suleqateqarnermut tunngasut eqqarsaatigalugit. Tassami 2003-ip naanerani kalaallit ilinniagaqartut katillugit 40-it naalagaaffeqatigiinnerup avataani sivikinnerusumik sivisunerusumilluunniit ilinniakkaminnik ingerlatsipput, taamaattumik killeqarfiit akimorlugit ilinniartitaanerup siuarsarneqartuarnissaa Kattusseqatigiinniit assut pingaartipparput. Taamaammat aamma soqutiginarluinnarpoq ukioq-mannamiit aaqqissuussat nordplus-mik taaneqartut 2003-imi Nunat Avannarliit minister-iisa siunnersuisooqatigiivisa isumaqatigiissuteqarnerat tunngavigalugu naalagaaffeqatigiinnerup iluani aaqqissuussat pineqartut atuutilissammata, taamaalilluni ilinniartitsisut ilinniarnertuullu aamma Danmark-ip Savalimmiut Nunattalu akornanni paarlaateqatigiittarnerit siunissami atorneqalersinnaassallutik.
Taamaattumik aamma Nunat Avannarliit ilisimatusarnikkut suleqatigineqarnerat atorluarniartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, minnerunngitsumik aamma Nunat ataasiakkaat ilisimatusarnermut siunnersuisooqatigiivisa suleqatiginissaat pingaaruteqarmat, siunissami ilisimatuutut ilinniarnerit nunani avannarlerni ilisimatusarfiit pingaarnerit pilersinnissaannut peqatigiillunilu suliniutinut aningaasalersuisinnaanerit eqqarsaatigalugit ILIMMARFIUP nunanit avannarlernit aamma aningaasalersuiffigeqataaffigineqarsinnaanerata missisorneqarsinnaannera kaammattuutiginarpoq, minnerunngitsumik nunatta maanna aningaasaqarnikkut pitsaavallaanngitsumik aamma inissisimanera eqqarsaatigalugu.
Taamatuttaaq aamma takornariaqarnerup tungaatigut suleqatigiinneq annertusarneqarlunilu pimoorullugu nanginneqarnissaa aamma assut pingaartipparput. Suliniutillu tassunga tunngasut aamma tapersorlugit.
Inuussutissarsiornermut tunngatillugu Nordisk Industrifond-ip Nordtest-illu januar-ip aallaqqaataanniit kattunnerisigut, nunani avannarlerni inuussutissarsiutit siuarsarnissaannut suliffeqarfiup tunngaviusumik ilisimasat ataatsimoorussat pilersinnerisigut nunani avannarlerni inuussutissarsiornerup nutaanngorsarnissaanut tunngavissat aalajangersimasumik sammivilernissaat pingaartinneqartoq nassuiaammi allaaserinerartut ilagaat. Suliffeqarfik nutaaq Nordisk Innovationscenter-imik taaguuteqartinneqalersoq 2005-imiit Danmark-imit siulersorneqartussaasoq allaaserineqartut ilagaat, taamaattumik tamanna iluatsillugu suliniutit Kalaallit Nunatsinnut tunngasut siuarsarneqarnissaat arlaatigullu annerusumik tapersersorneqarnissaat Kattusseqatigiinniit kaammattuutigaarput.
Nukissiuutit pillugit aamma Danmark 2005-imiit siulittaasuutitaqartussaasoq nalunaarutigineqarpoq, tassani aamma periarfissat atorluarneqarsinnaaneri kaammattuutigeqqissuagut.
Immikkuualluttut annerusumik oqaaseqarfiginagit ”Issittumik igalaap” ilutinnaveersaarnissaa suliniutillu taassuma tapersersortuarneqarnissaa kaammattuutiginnassuarput.
Naggataatigut tamatsinnut nuannaarutaasumik aammalu Kalaallit Nunatsinnut inuutissarsiornikkut siunissaq eqqarsaatigalugu qularnanngitsumik annertuumik sunniuteqartussaq Danmark-ip, Nunatta Nunat avannarliit suleqatigalugit, nunani avannarlerni pilersaarutitut ataatsimoorussatut Kalaallit nunatsinni sumiifiit pingasut UNESCO-p nunarsuarmi kingornutaasinnaasunik nalunaarsuiffianut 1996-imi toqqaasimaneranut atatillugu Ilulissat kangerluat aasaq manna nalunaarsuiffimmut ilanngunneqarmat alloriarneq Nunatsinnut pingaarutilik pilersinneqarpoq, taamaattumillu aamma sumiiffiit allat, tassalu nunatta kujataani qallunaatsiaqarfiusimasup aammalu Arnangarnup Qooruata Nunarsuarmi allattorsimaffimmut pineqartumut ilanngutsitaanissaasa sulissutiginissaa Kattusseqatigiinniit kaammattuutingaarput.
Naggaterpiaatigut Nunanik allanik suleqateqarneq assigiinngitsorpassuarnik iluaqutissarsiffigineqarsinnaallunilu pissarsiffigineqarsinnaangaluartoq, taamaattoq aamma Kattusseqatigiinni isumaqarpugut; Nunanik allanik suleqateqarnerup Nunatsinni pissutsinik piviusunik tappiillisittariaqanngikkaatigut, tassami nassuiaammi ilaatigut ima allaqqasoqarpoq:
”Pingaartumik nunani avannarlerni suleqatigiinnermi Kulturi, Ilinniartitaaneq Ilisimatusarnerlu periarfisaqarluarput. Nordisk Rådi 1952-imi pilersinneqarmalli pingaaruteqarluarsimapput. Taakkua tungaasigut Kalaallit Nunaat iluaqutissarsiassaqarpoq nunani avannarlerni inuit nuttalertorsinnaaneratigut suleqatigiinnikkut programmit aqqutigalugit”
Oqaaseqatigiinni maluginiarneqartariaqartoq uani tassaavoq; inuit nuttalertorsinnaanerannut tunngasoq. Soorunami oqaaseqatigiit taakku atuarakkit eqqaaqqaakkami ilagaat; akit assigiittussaatitaanerisa atorunnaarsinneqarnissaannut tunngasut, tassa taakkununnga tunngatillugu tusarniaanermi aamma akissuteqartut arlallit, inuit eqitertsinneqarnissaannut tunngasunik apeqqutinik ujartuinerat maannamut akineqanngitsoq, ugguuna nassuiaatikkut piaarinaattoornikkut qulaarneqarmat, tassa inuit nuttalertorsinnaanerat Naalakkersuisunit siunniunneqareersimasoq taamaalillugu oqaatigineqarmat.
Tassunga tunngatillugu Kattusseqatigiit sinnerlugit eqqaasitsissutigeqqiinnassuara; Nunanik avannarlernik suleqateqarneq pitsaangaluartoq, taamaattoq Nunatsinni pissutsit piviusut imaaliinnarlugit aamma Nunanut avannarlernut assersuunneqarsinnaanngimmata. Nunat avannarliit suleqatigissuagut, kisianni taakkua iliuuserisartagaat tamatigut assileqqissaarlugit iliuuseqarsinnaannginnatta Naalakkersuisut eqqaamasariaqarpaat.
Taamatut oqaaseqarlunga nassuiaat tusaatissatut Kattusseqatigiit sinnerlugit tusaatissatut tiguara.