Samling

EM 2004/45

5. oktober 2004

Aqqaluk Lynge

 

Nordisk Redegørelse.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Det nordiske samarbejde giver Grønland god mulighed for at vise sit ansigt udadtil. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiit af den mening, at samarbejdsgrundlaget diskuteres indgående af Landstinget.

 

Landsstyrets fyldestgørende redegørelse omkring det nordiske samarbejde indeholder nogle spændende afsnit, hvoraf vi skal tage stilling til nogle af dem.

 

Vi kan anskue Landsstyrets redegørelse således, at efter at det nordiske samarbejde har været fokuseret på udviklingen i forhold til Baltikum, så er fokus blevet rettet mere sydover til EU, specielt efter at de baltiske lande nu også er blevet medlemmer af EU. Selvom det nordiske samarbejde i løbet af det sidste 10 år ikke har været fokuset stagnerende har samarbejdsgrundlaget ændret sig, hvor f.eks. det nordatlantiske samarbejde er blevet etableret, specielt hvad angår samarbejdet i Arktisk Råd, hvor fokus har været rettet imod miljøsamarbejdet.

 

Et af resultaterne i dette øgede samarbejde er det 6. arktiske parlamentarikerkonference, der blev arrangeret her i Nuuk i starten af september måned i år, hvor et konkret samarbejde mellem Nordisk Råd, Danmarkskontoret og Landstingets Bureau. Dette påviser også, at selvom grønlandsk deltagelse finder sted i forskellige sammenhænge, så kan de forskellige mennesker, der arbejder med de forskellige emner også konkret arbejde sammen.

 

Selvom man unødigt ikke skal sammenblande de forskellige initiativer, kan de forskellige grønlandske interesser og medvirken i forskellige fora, gennem sådanne konferencer udbredes og nå frem vidt omkring. Dette påviser endvidere, at Grønlands interesser kan udbredes, når forskellige kræfter og initiativområder samles. Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiit også underbygge, at mange forskellige initiativer ikke blot bliver glemt, hvorfor samarbejdet i Nordisk Råds regi også påviser, at nærområdets interesser kan konkretiseres via fælles tiltag. Det er også vigtigt at præciserer, at de nordiske landes interesser bliver diskuteret og konkretiseret i nordisk råds regi, inden disse viderebringes til EU og til EU’s nordlige dimension.

 

Der har været stor travlhed i det nordiske samarbejde, hvor Kulturministre samt Videnskabsministre har mødtes på Island og har holdt møde med repræsentanter fra det arktiske råd. Dette underbygger også behovet for, at Grønlandske repræsentanter har fri mulighed for efter eget valg at deltage i relevante internationale samarbejdsrelationer. Senere har Nordisk Kulturfond holdt møde her i landet, hvor man åbnede for muligheden for at udbygge det kulturelle udvekslingsmuligheder ved at åbne for mulighed for at yde tilskud til sådanne.

 

Tidligere har Grønlands Landsbibliotek på vegne af Nordbok holdt møde her i landet, hvor man under overskriften ”At sprog der benyttes i lande med et tyndt befolkningsgrundlag”, drøftede  sprogets placering og hvordan man kan udvikle disse sprog. I denne sammenhæng kan vi ikke undlade at nævne, at forfattere herfra samt fra Færøyerne og Sameland, kan være med til at præge det nordiske bogsamarbejde til gavn for de mindre landes bogproduktion. Nogle af de synspunkter der kom frem var, at de små landes muligheder for at øve indflydelse på uddelingen af Nordisk Litteraturpris var meget begrænset, hvorfor der bør etableres en anden ordning for samerne, færingerne og de grønlænderne.

 

De nordiske udvalg vedrørende miljø og  de varige forbrugsgoder, holdt et møde i Ilulissat i august måned. Under dette møde kom det frem, at repræsentanter for de andre nordiske lande mangler at få tilført indblik om, hvordan det daglige liv i arktis organiseres og leves.  De mennesker, der burde have størst kendskab til livet i arktis, er beboerne på de kystnære områder i norden, idet disse folk indtil for nylig levede et liv, der var meget sammenlignelig med det liv, vi lever den dag i dag. Disse nordiske mennesker er folk, der ikke ser så odiøst på det liv, hvor vi er meget afhængig af det meget omskiftelige og ofte meget hårde vejrlig. Disse folk kan være med til at præge vores kommende erhvervsgrundlag.

 

Et af de emner, der efter Inuit Ataqatigiits mening bør sættes fokus på, er den globale opvarmning, hvor konsekvenserne af denne bliver mere og mere synlige her i landet. Derfor skal vi indtrængende opfordre Landsstyret om at rejse dette spørgsmål i Nordisk Råds regi, idet der er indtrængende behov for hurtige og indtrængende initiativer. Under dem kommende session i november måned, må vi vide, hvilke initiativer de forskellige nordiske lande agter at tage i forhold til konsekvenserne af den globale opvarmning. Vi skal jo også udvikle vores vidensgrundlag og sprede viden imellem os. Vi har behov for at få mere viden omkring dette spørgsmål, også i relation til udviklingen af vores land og hvilke konsekvenser den globale opvarmning vil have.

 

Med disse ord har vi fra Inuit Ataqatigiit givet vore kommentarer til Landsstyrets fyldestgørende redegørelse. Vi har ikke været særligt meget inde på Vestnordensamarbejdet, idet Landstinget senere vil drøfte spørgsmål der vedrører vestnordensamarbejdet.

UKA 2004/45

5. oktober 2004

Aqqaluk Lynge

Nunat Avannarlernut tunngasut pillugit nassuiaat.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

Nunani Avannarlerni politikkikkut suleqataaneq tassaavoq Kalaallit Nunaata avammut kiinarilluangaa, taamaattumillu Inuit Ataqatigiinnit pingaartipparput

Nunatta suleqataanermini anguniagai  tunngavigisaalu Inatsisartuni sukumiisumik oqaluuserineqartarnerat.

 

Naalakkersuisut Nunanut Avannarlernut tunngatillugu nassuiaataat sukumiisoq

Paasissutissiivoq soqutiginartunik aammalu imaqarluni isummerfigisarialinnik arlariinnik.

 

Nallakersuisut nalunaarutiminni Nunat Avannarliit suleqatigiinneranni killiffik eqqartornerani Inuit Ataqatigiinnit maluginiarparput suleqatigiinnermi sammivik

ukiuni kingullerni Baltikumimut ilaatigut sammiveqartartup manna nunat tamakku EU-mut atalernermikkut allatigut suleqatigilersinnaaneri ilusiniukkiartuaalermat. Tassami ukiuni kingullerni qulini Nunat Avannarliit suleqatigiinnerat allamut equsuungikkaluarluni suleqattigiinnernik nutaanik pilersitissimammat soorlu Nunat

Atlantikup avannaaniittugut eqqarsaatigaluta kiisalu soorlu avatangiisit pillugit suleqatigiinneq  Nunat Issittormiut Siunnersuisoqarfianni annertuumik aamma suleqatigiiffiulersimasoq.

 

Tamatuma takussutissartara qaammatip Septembarip aallartilaarnerani maani Nuummi ataatsimeersuarsimaneq Nordisk Rådip  Danmarkimi allattoqarfiata nunatsinnilu Inatsisartut allattoqarfiata aaqqissuusseqatigiineratigut  piviusunngortinneqarsimasoq. Taamaaliornerup  aamma takutippaa suleqatigiiffiit kalaallit akuuffigisai arlariit imminnut atalluinnartumik suliaqartuusut aamma ataqatigiissaartumik sulisinneqarsinnaasut.

 

Taamatut suliat akulerussuutinngikkaluarlugit ingerlaaseq tamakkiisumik kalaallit soqutigisaannik aallutsiviusut  qanittumik suleqatigiinerisa oqariartorfissat pingaarnerit apuutsiffiusinnaasarput. Tassa tamakku suliat ataqatigiinnerisa nukittuumik nunatta soqutigisaanik saqqummiisinnaaneq periarfissippaa.  Taamatut Inuit Ataqatigiinnit oqaaseqarnitsinni  pingaartipparput oqaatigissallugu ilumut suliat taaguutaannaanatik inernissaqartumilli suliffiusut takusinnaagatsigit, tassaavormi

Nordisk Ministerrådip nunanut eqqaamioriit suleqatigiinnissaanik pilersaarutaani

tunngaviulluinnartoq. Suliallu tanakku EU-mut ikaarsaartikkiartornerani pingaarute qarpoq  Nunat Avannarlermiut ataatsimoortumik siunertaqaqatigiinnissaat pingaartumik EU-p  (Nordlige dimension) pillugu suleqatiginerani.

 

Aasaq Nunat Avannarliit suleqatigiiffianni ulapaarneqarsimaqaaq Islandimi

Kluturministerit  aammalu Ilisimatuussutsikkut ministerit ataatsimiipput naalagaaffiit issittormiut siunnersioqatigiiffianneersut peqatigalugit. Taassuma takutippaattaaq qanoq nunatsinnit pingaaruteqartigisoq nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnerup

aaqqissuussinermut ataasiinnarmut pituttorfeqanngitsumik suleqataanissaq. Kingorna Nunat Avannarlerni  kulturikkut aningaasaateqarfik aamma maani ataatsmiippoq pingaaruteqartumillu aalajangiilluni tassa nunat Atlantikup avannaamiuisa kulturikkut paarlaasseqatigiinnermi periarfissat eqaannerusunngortinneqarmata tassa aningaasatigut tapiisinnaaneq pitsaanerulersinneqarmat.

 

Tamatuma siuninngua aamma Nordbok Nunatta Atuagaateqarfiata aaqqiussuussaanik maani ataatsimiisitsivoq  “Oqaatsit inuiaqatigiinni ikittuinnarnik inuttalinni atorneqartut “ pillugit ataatsimiisitsimmat oqaatsitta inuiaqatigiinni inissisimenerat

Pillugu kiisalu nammineq oqaatsivut atorlugit atuagassaqartitsineq pillugu pingaaruteqartumik oqariartorfiusumik. Tassunga atatillugu oqaatigisariaqarpoq qangaaniilli atuakkiortunit Savalimmiuneersunit aammalu Saamit atuakkoirtuisa

Eqqartormassuk qanoq ililluni Nunat Avannarliit atuakkiornikkut suleqatigiinnerat suli piorsarneqarsinnaanersoq. Isummat saqqummiunneqartut ilagivaat oqaatsit inuiaqatigiinnit ikittuiinnarnik inuttaqartunit  Nordsik Litteraturprisimik peqataasarnerat unamminartorujussuanngorsimammat immaqalu tassuuna suleqataaneq Samit, Savalimmiormiut kalaallillu allatut aaqqissuussiffigisinnaagaluaraat.

 

Nunat Avannarliit ataatsimiisitaliaat Avatangiisit aammalu Pissuutinik Ataavartunik iluaquteqarneq pillugu Ilulissani aggustimi aataatsimeeqatigineqarput. Tassani malunnarpoq Nunat Avannarlermiut assut pisariaqartikkaat inuusaasitsinnik ulluinnarnilu issittormiuunerup sunneranik annertunerusumik paasitinneqarnissartik.

Nunarsuarmi Inuit inuusaasiannik paasinissinnaasut qaninnerpaat tassaapput Nunani Avannarlermiut sinerissamut qanittumi najugallit, taakkuummatami  oqaluttuarisaaneq qanittoq tikillugu uagut inuusaatsitsinnut assigusumik inuutissarsiuteqartut. Taakkuupput  inuusaatitsinnik eqquumiiginnippallaaratik paasinnilluarsimasut pinngortitarsuup nukissuinik paasinnilluartut. Taakkuupput nunarsuarmioqatitsinnik inuutissarsiutivut pillugit aqqutissiueqataasinnaasut.

 

Suliassatut sallersaasutut Inuit Ataqatigiit isumaqarfigaat nunarsuup silaannaata kissarkiartornerata kinguneranik nunatta sunnerneqapilooriatornera . Taamaattumik kaammattuutigissavarput Naalakkersuisut Nunat Avannarliit siunnersuisoqarfiata ataatsimiinnerani ilungersortumik silaannaap kissakkiartornera pillugu qanoq iliuusissanik siunnersuuteqarlutillu ujartuiumaartut. Nunat eqqorneqartut tamarmik

Novemeberimi ataatsimiinnermi tusarfigisariaqarpagut qanoq iliuuseqarniarnersut

sualummik  paasisatigut ilisimatitseqatigiinnerulernissaq anguniarlugu. Ilisimasammi

nutaat atorfissaqartippagut nunatta siunissami piorsarneqarnerata qanoq sammiveqarlersinnaanera eqqarsaatigalugu.

 

Inuit Ataqatigiinni naalakkersuisunit nassuiaat sukumiisoq taamatut oqaaseqarfigaarput ilanngullugulu erseqqissaatigiumallugu apeqqutit pingaartumik Nunat Avannarliit Killiit pillugit suleqatiinnermut tunngasortai oqaaseqarfiginnginnatsigit taassungami tunngasut innersuussutit immikkut Inatsisartut oqaluuserisussaammatigit.