Samling
ATASSUT UKA04/45/dk.
Ellen Christoffersen 05.10.04
Nordisk redegørelse.
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
Vi vil fra ATASSUT først og fremmest takke Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender for, at han fremlægger Nordisk redegørelse overfor Landstinget. Vi håber fra ATASSUT, at man ved at give Landstinget mulighed for at drøfte de nordiske forhold, umiddelbart inden Nordisk Råds session vil være med til at styrke Grønlands samarbejdsrelationer til de nordiske lande.
De nordiske samarbejdsrelationer har igennem årene udviklet sig, og det har naturligvis medført, at der på mange områder er tilført de enkelte lande flere og flere rettigheder og pligter, som de enkelte lande skal opfylde, og det er således naturligt, at Landstinget kan være med til at sikre de nødvendige tiltag indenfor nordisk og vestnordisk samarbejde.
I stedet for bare at tage Landsstyrets prioritering om, hvilke områder og komiteer Landsstyret finder som vigtige til efterretning, vil vi fra ATASSUT benytte lejligheden til at præcisere, hvad vi mener er vigtige at blive behandlet i Landstinget.
Det bliver nemlig mange gange svært, at vi under vort arbejde i Landstinget kan arbejde seriøst med de forskellige tiltag indenfor samarbejdet, når vi ikke har en præcis viden om, hvilke retningslinier vi skal arbejde ud fra. Derfor finder vi det i ATASSUT meget vigtigt, i forbindelse med implementering af de beslutninger, der er taget på Nordisk Råd, der også skal gælde for Grønland, at Landstinget reelt får mulighed for at følge med i arbejdet, for kun på den måde kan man sikre forsvarligt arbejde, og ikke mindst, kan man også på den måde sikre en mere ensartet arbejdsgang mellem de lande, der er involveret i samarbejdet.
Der har på Nordisk Råds regi igennem flere årrækker været prioriteret spørgsmålet om sikring af miljøforholdene, det er helt på sin plads. Derfor vil vi fra ATASSUT i den forbindelse opfordre Landsstyret til at opprioritere samarbejdsrelationerne omkring miljøspørgsmålene i de nordiske lande.
Landsstyret peger selv blandt andet på, at vort land, set i forhold til befolkningstallet, er en af de lande, der har størst udslip af CO 2 . Derudover bliver det påpeget, at udefrakommende miljøforureninger er til stor belastning for de arktiske lande, herunder Grønland, derfor skal vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at opsøge og opprioritere alle de muligheder indenfor det nordiske samarbejde der kan formindske forureningen. Dette kan blandt andet ske ved resultatorienteret styrket samarbejde med Hav & Luftgruppen.
Det er vist ikke helt forkert, såfremt vi fra ATASSUT fremhæver, at fiskerierhvervet i norden, set i forhold til resten af verdenssamfundet, er af meget væsentlig og stor betydning. Derfor mener vi i ATASSUT, at det er naturligt, at såfremt man kan opnå størst udbytte ud af udnyttelsen af ressourcerne på et bæredygtigt grundlag hos befolkningerne i de lande vi her taler om, så må vi hver især og sammen arbejdet for at nå målet. Derfor skal vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at opprioritere fiskerisamarbejdsmulighederne i den anledning.
Vi mener i ATASSUT, at Grønlands samarbejde med de andre vestnordiske lande er af stor betydning, og at vi til stadighed må arbejde for at styrke samarbejdet, ikke kun set i forhold til kraftværksforholdene, men også hvad angår erhvervsudviklingen, turismeudvikling, trafikforholdene og sundhedsforholdene. Vi skal i den forbindelse også opfordre Landsstyret til at holde nøje øje med, hvilke samarbejdsmuligheder der er for de nævnte områder.
Uden at komme yderligere ind på de mange arbejdsgrupper og komiteer Landsstyret i forbindelse med nærværende redegørelse kommer ind på, har vi hermed tilkendegivet de punkter vi fra ATASSUT finder væsentlige.
ATASSUT UKA04/45/Kal.
Ellen Christoffersen 05.10.04
Nunat Avannarlernut tunngasut pillugit nassuiaat.
(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Siullermik Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Nunat Avannarlernut tunngasut pillugit nassuiaammik saqqummiussineranut ATASSUT-miit qutsavigissavarput. ATASSUT-mit neriuutigaarput Nunat Avannarliit siunnersuisooqatigiit ataatsimiinnginnerini Inatsisartuni oqaluuserinnissinnaanermut periarfissiineq nunanut pineqartunut nunatta suleqatiginninneranut annertusaataallunilu pitsanngorsaataassasoq.
Nunani Avannarlerni suleqatigiiffiit siunnersuisooqatigiiffiillu misilittagaqariartornerisa malitsigisaasa ilagaat susassaqarfiit, tassani ilaallutik pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu naammassiniagassat amerligaluttuinnarneri, taamaattumik nunatta annerusumik sunniuteqarluni peqataasinnaanissaanut Inatsisartut qulakkeerinninniaqataanissaat pissusissamisoorpoq.
Susassaqarfippassuit atorfillillu komite-vi assigiinngitsut akornanni Naalakkersuisut Nunat Avannarliit suleqatigiinnerini politikkikkut pingaarnersiuilluni tulleriiaarisimanerat ATASSUT-mit tusaatissatut tiguinnarnagit suliat nunatsinni Inatsisartuni ingerlatinneqaqqinnissaannut sulinitsinnut aqqutissiuusseqataasussatut nalilerusuppagut.
Arlalippassuartigummi Inatsisartuni sulinitsinni malinnaaniarsinnaaneq sapernarsinnaasarpoq nalerassagut ilisimanngikkutsigit, minnerunngitsumillu nunat avannarliit akornanni isumaqatigiissutaasarsimasut nunatsinni atuutilersinneqarnissaata qulakkeerneqarnissaannut sukumiisumik Inatsisartut suliat ingerlaarnerinik malinnaatinneqarnissaat pisariaqarluinnartutut ATASSUT-mit isumaqarfigaarput, illersorneqarsinnaasumik suleriaaseqarnissaq tassuunakkut aatsaat qulakkeerneqarsinnaammat, minnerunngitsumillu aamma ataatsimoorfiunerusumik suleriaaseqarnissamut tunngaviliilluarsinnaammat.
Nunani avannarlerni ukiuni arlaqalersuni avatangiisit piujuartinneqarnissaannut annertuumik sammisaqarfiusimavoq, tamanna pissusissamisoorluinnarpoq, taamaammallu matumani Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput avatangiisit pillugit apeqqutit pingaarnersiuinermi sallerpaanut ilaatinneqarnissaat qularnaaqqullugu.
Ilaatigummi Naalakkersuisut nassuiaamminni namminneq tikkuarpaat nunarput CO 2 -mik innuttaqassutsimut sanilliullugu aniatitsinerpaanut ilaasoq, tamatumalu saniatigut pinngortitarput avatangiisivullu nunatta avataaniit annikinngitsumik mingutserneqartartut. Taamaattumik Naalakkersuisut ATASSUT-mit kaammattussavagut mingutsaaliuinissamut periarfissaasinnaasut tamaasa suleqatigiinnermi matumani eqqartorneqartumi periarfissat tamaasa atorlugit annertusarneqarnissaannut, ilaatigut Imaq Sinaannarlu pillugit suleqatigiiffimmi (H&L-gruppen) peqataanerup annertunerusumik angusaqarfiunissaa anguniarlugu.
Kukkunerussagunanngilaq ATASSUT-mit oqassagutta aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq nunarsuarmioqatitsinnut sanilliullugu Nunani Avannarlerni ataatsimoorluta soqutigisaqarfigilluinnakkatta ilagigaat, taamaattumik piujuartitsinissamik aallaaveqarluni aalisarnerup inuiannut pineqartunut iluaqutaanerpaaffissaa anguniagarissallugu pissusissamisoorluinnartoq ATASSUT-mit isumaqarpugut. Taamaattumik suleqatigiissutigisat inerisarneqarneranni tamatuma aamma sallerpaanut ilaatinneqarluni qulakkeerneqarnissaa pingaaruteqartuusoq ATASSUT-mit nalilerparput.
Nunat Avannarliit killiit akornanni suleqatigiinneq sutigut tamatigut annertusiartuinnartoq ATASSUT-mit qanimut peqataaffigalugulu pingaartitaraarput. Matumani piinnanngilavut suliassaqarfiit nukissiuuteqarnermut tunngassuteqartut, aammali inuussutissarsiutit, takornariaqartitsinerup, angallannikkut pissutsit, peqqinnissap tungaatigut nunat pineqartut akornanni ataatsimoorluni inerisaaffiusinnaasut eqqumaffigilluinnarlugit periarfissatigut suleqatigiinnikkut ingerlanneqarsinnaaneri ammaffigineqarluinnartariaqartutut ATASSUT-mit pingaartitsinerput matumuuna oqaatigissavarput.
Naalakkersuisut Nunanut Avannarlernut tunngatillugu Nassuiaataanni suleqatigiissitarpassuit nunatsinnit iluaqutiginiarluarneqarsinnaasut taakkartorneqartut ataasiakkaarlugit matumani taakkartunngikkaluarlugit nassuiaammut tunngatillugu immikkut oqaaseqarfigerusutagut matumuuna ATASSUT-mit apuuppavut.