30. september 2004                                                                                                      EM 2004/45

Nordisk Redegørelse

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Forelæggelsesnotat

 

Indledning

 

Jeg skal i dag på vegne af landsstyret forelægge en redegørelse for det nordiske samarbejde.

 

Det nordiske samarbejde har været en prioriteret udenrigspolitisk platform siden 1984, og indgår i dag som en integreret del af den samlede udenrigspolitik. Det er landsstyrets opfattelse, at det nordiske samarbejde er væsentligt for vort land, fordi det dels vedrører samarbejdet med vore naboer mod øst, og dels giver Grønland muligheder for samarbejde i en tværnational organisation.

 

Landsstyret har i sit arbejde med at udvikle den internationale indsats og styrke sammenhængen mellem indsatsområderne prioriteret Grønlands engagement på en sådan måde, at resultaterne i videst muligt omfang understøtter hinanden. Nøgleordene er sammenhæng og koordination. Indsatsen i nordisk sammenhæng kan efter landsstyrets opfattelse derfor ikke ses isoleret, men må betragtes i sammenhæng med det arbejde der udføres i arktiske samarbejdsfora og i EU-sammenhæng.

 

Når landsstyret med udgangspunkt i den foreliggende redegørelse har ønsket at sætte fokus på det nordiske samarbejde skyldes det, at landsstyret - i lighed med fremgangsmåden hos vore nordiske kolleger - ønsker en debat i vores eget parlament forud for den årlige session i Nordisk Råd. Det nordiske samarbejde er jo karakteriseret ved, at det internationale her ikke blot er et regeringsanliggende, men også bygger på aktiv parlamentarisk deltagelse. Landsstyret finder det derfor væsentligt, at  vi i Grønland har diskuteret de aktuelle nordiske problemstillinger inden Nordisk Råds session, der i år finder sted 1. – 3. november i Stockholm.

 

Norden og selvstyre

 

Det nordiske samarbejde giver Grønland mulighed for at få en stemme internationalt i overensstemmelse med det der er intentionen i koalitionsaftalen. Det er derfor vigtigt, at vi holder os dette for øje, når vi optræder i det nordiske samarbejde, hvad enten der er tale om landsstyrets deltagelse i Ministerrådets arbejde eller parlamentarikernes deltagelse i Nordisk Råd.

 

Norden og EU

Det nordiske samarbejde i ministerrådet og dets institutioner vil i de kommende år skifte karakter, og på nogle områder blive mere omfattende. De tre baltiske lande er nu medlemmer af EU. Den del af Nordisk Ministerråds nærområdeprogram , der vedrører bistand til disse lande, vil blive afviklet.

De baltiske lande vil i stedet blive tilbudt at  deltage i nordiske institutioner og programmer på lige vilkår, hvilket betyder at de skal betale for deres egen deltagelse.

 

Landsstyret støtter denne udvikling og anser den for at ligge i naturlig forlængelse af den proces, som disse lande har været igennem siden uafhængigheden for nu mere end 10 år siden. Dette stiller selvfølgelig også krav til os. Vi vil fremover komme til at indgå i nordiske sammenhænge, hvor der nu ikke længere er 8 parter med 11 lande repræsenteret. Landsstyret har vi valgt at se dette perspektiv, som en positiv udfordring og en udvidelse af vores udenrigspolitiske råderum.

 

Ændringerne i Baltikum betyder også styrket fokus på Nordvestrusland, og dermed har vi forbindelsen til det nordiske samarbejdes relation til EU's nordlige dimension. I forhold til Europa er det en fælles nordisk interesse at støtte den fortsatte udvikling af EU’s nordlige dimension. Den nordlige dimension indeholder med det arktiske vindue en række muligheder for, at Europa kan blive inddraget i behandlingen af en række spørgsmål af betydning for den arktiske områder og dets folk. Det er i Grønlands interesse at udnytte den nordiske vinkel til at øge EU’s viden om og interesse for arktiske forhold, fordi der er Landsstyrets vurdering, at det vil have en positiv indvirkning på vores eget bilaterale forhold til EU.

 

Norden og Arktis

 

I forhold til vores arktiske politik er det nordiske samarbejde også af central betydning. Ministerrådet har sit eget arktiske samarbejdsprogram på budgettet, og gennem dette har bl.a. vi modtaget støtte til gennemførelsen af det store arktiske levevilkårsprojekt. Vi har fra Landsstyret har netop i sommer foreslået at samarbejdsministrene allerede nu sætter gang i en proces, der kan sikre et revideret samarbejdsprogram på dette område kan træde i kraft den 1. jan. 2006, når det eksisterende program udløber.

 

Vestnordisk samarbejde

 

Vestnorden har store energiressourcer, som er fornybare. Disse  kan udvindes og anvendes bæredygtigt. Island har termisk energi og vandkraft, og vi har store vandkraftpotentialer. Vandkraftværket i Nuuk har fungeret godt i mange år, og vi er godt i gang med at udbygge denne energikilde både i Øst og i Sydgrønland. Hertil kommer at vandkraft kan være en mulighed for en del mindre byer og bygder.

 

Vi ved alle her i salen at klimaet de seneste år også hos os har ændret sig. Vi har gennem vores arbejde med den nordiske strategi for en bæredygtig udvikling være aktive i at virkeliggørelsen af målsætningen om at udviklingen her på jorden skal ændres. Den skal ændres fra det nuværende overforbrug af ikke fornybare ressourcer til udformningen af et samfund der bygger på fornybare ressourcer.

 

Grønland har et af de højeste udslip af CO₂ pr indbygger sammenlignet med de andre nordiske lande. Dette betyder at vi har en stor opgave foran os, hvis vi også ønsker at leve op til vores del af  ansvaret for an den globale opvarmning ikke fortsætter

 

 

Både den direkte anvendelse af elektriciteten fra vandkraft og dens mulighed for at lave brint giver positive perspektiver for vores fremtidige samfundsudvikling. Dette sker på to måder. Før det første er vandkraftenergi en fornybar ressource. Og for det andet undgår vi udslip af CO₂. Og det betyder samtidig at vi gør os mere uafhængige af verdensmarkedsprisen for olie. Landsstyret ser både perspektiver i anvendelse af brint som drivmidler til  biler, skibe og i den offentlige forsyning.

 

Landsstyret har taget det første skridt ved at være i den Nord Atlantiske Brint Association som er under dannelse. Dette sker i et samarbejde med Island og Færøerne. I sammenhæng hermed er der igangsat et  studie, som skal undersøge mulighederne for at fremstille og lagre brint til energianvendelse i ø-drift, hvor det er et formål at erstatte fossile brændsler med energi, der er fremstillet på basis af vedvarende energi.

 

Vestnordenfonden.

 

Ministerrådets redegørelse om  Vestnorden indeholdt også spørgsmålet  om Vestnordenfondens fremtid. Fonden har gennem tiden ydet lån på markedsvilkår til erhvervsprojekter i Vestnorden og i de seneste år særligt Færøerne og Grønland. Spørgsmålet er blevet rejst om f.eks. Shetland, Orkney og Skotland skulle tilbydes deltagelse i fonden både som indskyder af kapital om som  modtager af lån til landenes erhvervsliv. Vi har til dato ikke set nogen konkret interesse fra disse lande, og skulle en sådan interesse vise sig må vi selvfølgelig studere den nøje, men vi kan i landsstyre umiddelbart have en frygt for at en udvidelse af fondens område vil svække  dens nuværende fokus uden at man har tilsvarende sikkerhed for at der opstår nye positive muligheder i Nordatlanten som kan udnyttes af Grønlands erhvervsliv.

 

Vestnordisk Råd

 

Vestnordisk Råd holdt i år sit  årsmøde i Sydgrønland, og jeg havde som repræsentant for de mine samarbejdsministerkolleger fra Island og Færøerne den opgave at aflevere regeringernes svar på rekommandationerne fra tidligere år. Vestnordisk Råd har ved sine initiativer sat en række vigtige spørgsmål på dagsordenen senest med temamødet om energi, som blev afholdt på Island i juni måned. Set fra   landsstyret er der dog stadig mulighed for at Rådet kan styrke sin profil og blive et vigtigt politisk redskab til at sætte vestnordiske problemstillinger på den internationale dagsorden. Der forestår således et arbejdet for parlamentarikerne for at virkeliggøre disse visioner.

 

Nordisk Råds session i Stockholm 1. – 3. november.

 

På den kommende session i Nordisk Råd vil en række af de emner der er nævnt i redegørelsen til landstinget blive taget op og det er landsstyret håb at vi samlet set kan yde et aktivt politisk bidrag til den fælles nordiske diskussion.

30. september 2004                                                                              UKA 2004/45

 

Nunanut avannarlernut tunngatillugu nassuiaat

(Aningaasanut nunanullu allanut naalakkersuisoq)

 

Saqqummiussissut

 

Aallaqqaasiut

Ullumikkut Naalakkersuisut sinnerlugit nunani avannarlerni suleqatigiinneq pillugu nassuiaat saqqummiutissavara.

 

Nunani avannarlerni suleqatigiinneq 1984-imiilli nunanut allanut politikkimi pingaarnerutinne­qartuarsimavoq, ullumikkullu nunanut allanut politikkimi tamarmiusumi ilaalluinnarluni. Naalakkersuisut isumaqarput nunani avannarlerni suleqatigiinneq nunatsinnut pingaaruteqartoq, kangilitsinni suleqateqarnitsinnut tunngammat, aammalu nunarput periarfissaqalerluni nunat killeqarfii akimorlugit suleqateqarnissamut.

 

Naalakkersuisut nunat tamat suleqatiginerisa ineriartortinnerani suliniutillu ataqatigiiaarnerisa nukittorsarnerini nunatta peqataanera imatut pingaartutut inissippaat angusat imminnut ikorfartoqatigiinnissaat sapinngisamik siunniuttariaqartoq. Pingaarnerusut tassaapput ataqatigiinneq naleqqusaanerlu. Taamaattumik Naalakkersuisut isumaat malillugu nunani avannarlerni suliniarneq immikkoortillugu isigineqarsinnaanngilaq, issittumili suleqatigiiffinni suleqatigiinnermut EU-mullu attuumassuteqarluni.

 

Naalakkersuisut nassuiaat manna aallaavigalugu nunani avannarlerni suleqatigiinneq immikkut sammiumammassuk patsisaavoq nunani avannarlerni peqatigut assigalugit Naalakkersuisut kissaatigimmassuk Nordisk Rådip ukiumoortumik ataatsimiinnginnerani nunatsinni Inatsisartut oqallinnissaat. Nunanimi avannarlerni suleqatigiinnerup ilisarnaatigaa nunanut tamanut tunngasut naalakkersuisunuinnaq tunnganngimmata, kisiannili inatsisartut peqataanerat tunngaviummat. Taamaattumik Naalakkersuisut pingaartippaat nunani avannarlerni maannarpiaq ajornartorsiutaa­sut nunatsinni oqaluuserereersimassagigut Nordisk Rådip ukioq manna Stockholmimi 1. - 3. november ataatsimiinnginnerani.

 

 

 

 

 

___________

UKA 2004/45

NAP j.nr. 08.88.01

 

 

Nunat avannarliit namminersornerlu

Nunani avannarlerni suleqatigiinneq aqqutigalugu nunarput naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi siunnertiit timitaliiviginissaannut periarfissaqalerpoq nuna tamaat akornanni tutsiunnissaminut. Taamaattumik pingaaruteqarpoq nunani avannarlerni suleqatigiinnermi tamanna eqqaamassagipput,  Naalakkersuisut Ministerrådimi suleqataanerat imaluunniit qinikkat Nordisk Rådimi peqataanerat pineqarnersut apeqqutaatinnagu.

 

Nunat avannarliit EU-lu

 

Nunat avannarliit ministerrådimi suliffeqarfiinilu suleqatigiinneq ukiuni aggersuni pissutsimigut allanngortussaavoq ilaatigullu annertusissalluni. Baltikummimi nunat pingasut maanna EU-mi ilaasortaapput. Nordisk Ministerrådip nunanut taakkununnga qanitanut ikiuuttarnikkut iliuuserisagai atorunnaartussaapput. Taarsiullugu Baltikummimi nunat nunani avannarlerni suliffeqarfinnut pilersaarutinullu naligiimmik peqataanissamut neqeroorfigineqassapput, tamatumalu kinguneranik peqataanerminnut akiliisalerlutik.

 

Naalakkersuisut ineriartorneq tamanna tapersersorpaat nunallu taakkua ukiut qulit matuma siornatigulli namminersulersimaneranniit ingerlaqqissimanerat pissusissamisoortutut isigalugu. Soorunami tamatumani uagut aamma piumaffigineqarpugut. Siunissami nunanut avannarlernut tunngatillugu nunat peqataasut arfineq pingasuinnaajunnaarlutik aqqanilinngussapput. Naalakker­suisuniit tamanna aallutassatut pitsaasutut nunanillu allanik suleqateqarnerup annertusi­neratut isigiumavarput.

 

Baltikummimi allannguutitigut Ruslandip avannaani kippasinnerusoq isigimaneqarnerulissaartaaq, tamatumuunalu nunani avannarlerni suleqatigiinneq EU-p avannamut sammineranut ilaalissaaq. Europamut tunngatillugu nunat avannarliit tamarmik soqutigisaraat EU-p avannamut samminerata ineriartortuarnera. Avannamut sammineq aqqutigalugu avannaarsuanut igalaaq aqqutigalugu avannaarsuanut inuinullu tunngasut suliarineqarneranni Europap peqataanissaa­nut periarfissaqarpoq. Nunatta soqutigisaraa nunanut avannarlernut tunngasut aqqutigalugit EU-p avannaarsuani pissutsinik ilisimasaqarnerulerlunilu soqutiginninnerulernissaa, Naalakkersuisummi isumaqarmata EU-lu illuatungeriilluta suleqatigiinnitsinnut tamanna pitsaasumik sunniuteqassasoq.

 

Nunat avannarliit Issittorlu Avannarleq.

 

Issittumi politikkitsinnut nunani avannarlerni suleqatigiinneq pingaaruteqarluinnartuuvortaaq. Ministerrådi issittumi suleqatigiinnissamut nammineq aningaasaliissuteqarpoq, tamannalu aqqutigalugu ilaatigut uagut avannaarsuani inuit atugarisaasa misissornissaannut tapiiffigineqarsi­mavugut. Naalakkersuisuniit aasaq manna siunnersuutigisimavarput suleqatigiinnermut ministerit suleqatigiinnermut pilersaarut nutartigaq aallarteriissagaat maanna pilersaarut atuuttoq 1. januar 2006-imi naappat taartaasussaq.

 

Nunani avannarlerni killerni suleqatigiinneq

 

Nunat avannarliit killiit nukissiornermi nutartertuartunik isumalluuteqaqaat. Tamakku  atorneqarsinnaapput nungusaataanngitsumik. Island erngup nukissiornikkut nunarsuullu iluata kissarneranik naammattumik periarfissaqapoq. Uagut erngup nukinganik naammattumik periarfissaqarpugut. Nuummi erngup nukinganik nukissiorfik ukiuni amerlisuni ingerlareersimavoq, periuserlu taanna Tunumi Kujataanilu piorsarlugu ingerlalluarparput. Tamatuma saniatigut erngup nukinga illoqarfinni minnerusuni nunaqarfinnilu periarfissaalluarsinnaavoq.

 

Inimi maani tamatta nalunngilarput silaannarput allanngoriartorsimammat. Nunani avannarlerni nungusaataanngitsumik ineriartortitsinissaq pillugu periusissamik sulissuteqarnitsinni nunarsuatsinni ineriartornerup alanngortinnissaa pillugu anguniakkat peqataaffigisimavagut. Ineriartorneq allanngortinneqartussaavoq maannakkut nutartertuartuunngitsunik atuipilunneq qimallugu inuiaqatigiit nutartertuartunik nukissiuuteqalernissaannut ikaarsaariarnitsigut.

 

Kalaallit Nunaat innuttaasumut ataatsimut naatsorsoraanni nunani avannarlerni CO₂-mik aniatitsinerpaasunut ilaavoq. Taamaammat annertuumik naammassiniagassaqarpugut nunarsuaq tamakkerlugu kiatsikkiartuinnarnerup ingerlajuannginnissaanut akisussaaqataanerput eqqortissagutsigu.

 

Erngup nukinga atorlugu toqqaannartumik innaallagissiorneq tamannalu atorlugu brintimik pilersitsisinnaaneq inuiaqatigiittut ingerlaqqinnissatsinnut periarfissiilluarput. Tamanna marlunnik immikkoortoqarpoq. Siullertut erngup nukinga nutartertuartuuvoq. Aappaatullu CO₂-mik aniatitsineq pinngitsuussavarput. Tamatumuunalu nunarsuarmi oliamik niuernermi akiusut pituttorfiginnginnerulissavagut. Naalakkersuisut takusinnaavaat brintip biilinut, umiarsuarnut pisortallu pilersuinerannut atorluarsinnaassasoq.

 

Naalakkersuisut siullertut iliuuseraat Nord Atlantiske Brint Associationimut pilersinneqalersumut ilanngunneq. Tamanna pivoq Island Savalimmiullu suleqatigalugit. Tamatumunnga atatillugu misissorneqalersimavoq brintip pilersinneqarlunilu toqqorterneqarsinnaa­nera ø-drift atorlugu nukissamik pilersitsisinnaanermut tunngatillugu, tassani siunertaalluni olianik pilersuineq nukissanik ataavartunik taarserneqarsinnaanersoq.

 

Nunat avannarliit killiit aningaasaateqarfiat

 

Ministerrådip Nunat avannarliit killiit pillugit nalunaarusiaani Nunat avannarllit killiit aningaasaateqarfiata siunisaattaaq apeqquserneqarpoq. Aningaasaateqarfiup Nunani avannarlerni killerni inuussutissarsiornermut pilersaarutit taarsigassarsisittarsimavai niuernermi atugassarititat atorlugit ukiunilu kingullerni Savalimmiut Kalaallit Nunaallu salliutillugit. Apeqqutigineqarsimavoq assersuutigalugu Shetland, Orkney Skotlandilu aningaasaateqarfimmut peqataanissamut neqeroorfigineqassanersut aningaasaleeqataasartutut nunalllu inuussutissarsiutaannut atukkiussanik pissarsisartutut. Ullumikkumut nunat taakkua timitalimmik soqutiginninnerat takusimanngilarput, soqutiginnittoqassagaluarpallu soorunami misissorluartariaqassavarput, Naalakkersuisuniilli imaaliinnaq aarleqqutigisinnaavarput aningaasaateqarfiup siammarnera maannakkut sammisanut nukillaarsaataasinnaasoq Kalaallit Nunaanni inuussutisarsiornermit iluaqutaasinnaasut atorluarneqar­sinnaanerannut Atlantikup avannarpasissuani iluaqutaasinnaasut qulakkeerneqaratik.

 

 

Nunat avannarliit killiit Siunnersuisoqatigiiffiat

 

Nunat avannarliit killiit Siunnersuisoqatigiiffiat ukioq manna kujataani ukiumoortumik ataatsimiippoq, Islandimilu Savalimmiunilu suleqatigiinnermut ministereqatikka sinnerlugit naalakkersuisut ukiuni siusinnerusuni inassutigine­qartarsimasunut akissutaat saqqummiuttussaasimavakka. Nunat avannarliit killiit Siunnersuisoqatigiiffiat suliniuteqarnermigut apeqqutit pingaartut arlallit oqaluuserisassannngortissimavai kingusinnerpaamik nukissiorneq pillugu ataatsimiinnermi junimi Islandimi pisumi. Naalakkersuisulli isumaat malillugu Siunnersuisoqatigiit suli takussaanermigut sakkortusarluarsinnaavoq nunanilu avannarlerni killerni ajornartorsiutit saqqumitinnissaannut politikkikkut sakkuulluarsinnaalluni. Tassalu qinikkat suliassaraat angorusutat tamakkua piviusunngortinnissaat suliarissallugu.

 

Nordisk Rådip Stockholmimi 1. - 3. november ataatsimiinnissaa.

 

Nordisk Rådip ataatsimiinnissaani aggersumi sammisassat Inatsisartunut nassuiaammi taaneqartut arlallit qaqinneqartussaapput, Naalakkersuisullu neriuutigaat nunani avannarlerni oqalliseqatigiin­nermi tamakkerluta politikkikkut peqataassuteqarumaartugut.