Samling

UKA2004/42                                                                          29. september 2004

                                                                                          

Redegørelse om Strukturudvalgets arbejde.

(Landsstyreformanden)

 

 

Vi har fra SIUMUT følgende bemærkninger til den fremlagte redegørelse om Strukturudvalgets arbejde:

 

Vi er i SIUMUT af den overbevisning, at borgerne skal have en let adgang til de myndigheder og kontorer, der arbejder direkte for borgerne. Ved enhver henvendelse til de offentlige myndigheder må det ikke være spørgsmålet om hvor oplysningerne kommer fra, der behøver at spille en rolle. Det mest nødvendige ved enhver henvendelse til myndighederne er en professionel og hurtig sagsbehandling. Ved enhver henvendelse må man altid kunne regne med, at der sidder en person, der har adgang til de informationer, der er brug for i den givne situation. Og det må ikke være et problem for borgeren hvor sagsbehandleren henter sine oplysninger. Det vigtigste må ikke være om vedkommende embedsmand kontakter én med mere viden via telefon eller via internettet – det vigtigste må være, at servicen overfor borgeren foregår så hurtigt som muligt.

 

Ved en slankning af administrationen betragter vi det i SIUMUT som yderst væsentligt, at kommunerne kan etablere fælles offentlige kontorer. Servicekontorer med kvalificeret personale kan forvaltes af flere kommuner samtidigt.

 

Kommunerne må indbyrdes aftale fælles arbejdsområder med henblik på at anvende det mindst omkostningskrævende bureaukrati. Vi vil fra SIUMUT støtte en uddelegering af ansvaret fra Grønlands Hjemmestyre ud til de forskellige kommuner.

 

Det forberedende arbejde omkring kommunesammenlægninger er indledt. Efter SIUMUT’s opfattelse må kommunerne på egen hånd planlægge og tilrettelægge sammenlægningerne, men samtidig må vi også fra SIUMUT understrege, at en ramme plan for kommunesammenlægningerne må foreligge senest i 2009. Hvis ikke dette sker, er SIUMUT parat til at træffe de afgørende beslutninger her i landstinget.

 

Vi er i SIUMUT glade for at der er blevet tænkt på, at der med hensyn til fordeling af anlægsmidler bliver taget hensyn til de ændringer der sker i bosætningsmønstret. Den i dag anvendte fremgangsmåde med en central fordeling af midlerne er ude af trit med tiden. Tværtimod er der brug for at sprede ansvaret til de steder, hvor behovet for veluddannede er til stede og samtidig øge midlerne og dermed tildele midlerne til samarbejdende kommunale enheder. Vi har ved gentagne lejligheder fra SIUMUT understreget, at anlægsarbejder skal spredes regionalt, hvorfor vi kun kan støtte strukturudvalgets tanker herom.

 

 

 

Vi vil også i SIUMUT benytte denne lejlighed til at opfordre Strukturudvalget til at foretage ”feltundersøgelser” på Færøerne, da vi mener at vi kan lære meget af Færøerne, som vi kan bruge herhjemme i vores bestræbelser på at slanke den grønlandske administration.

 

Fra SIUMUT’s side ønsker vi at åbne op for en debat om nødvendigheden af at bruge det grønlandske sprog i Grønlands Hjemmestyres administration. Det er vigtigere end nogensinde at vi netop nu, hvor vi går i gang med en omstrukturering, at vi præcis ved hvor vi står med hensyn til anvendelse af sproget. Vi er alle vidende om at vi har en dobbelt administration, da vi både bruger det danske sprog og det grønlandske sprog på én og samme gang. Tolkning og oversættelser tager tid og er meget omkostningskrævende. Vi må træffe en beslutning om at spare på dette område.

 

Spørgsmålet om kommunesammenlægninger vedrører os alle. Derfor må vi i enighed samarbejde om at få det gennemført. Når vi fra SIUMUT siger ’i enighed’ betyder det, at vi for at nå frem til det bedste resultat alle må deltage i debatten. Vi vil derfor benytte denne lejlighed til at opfordre alle borgerne til at deltage  i diskussionerne omkring kommunernes sammenlægning.

 

 

Ole Thorleifsen

SIUMUT

 

 

 

UKA 2004/42

                                                                                                                                                                                                                                                                                                  29. September 2004

 

 

Kommuneni aaqqissuussaaneq pillugu Aaqqissuussaanermut isumalioqatigiissitami sulineq.

 

 

Siumumiit isumaqarpugut allaffissornikkut innuttaasunik sullissinermi pingaartittariaqartoq

innuttaasut pisariitsumik saaffiginnissinnaaneri. Saaffiginninnerup kingorna paasissutissat

suminngaanniik pissarsiarineqarnersut apeqqutaasariaqanngissoraarput. Pisariaqartinneqartoq

pingaarneq, tassaassammat eqqortumik, pitsaasumik sukkasuumillu kiffartuunneqarneq.

Saaffiginninnermi naatsorsuutigineqarsinnaasariaqarpoq inummik paasissutissanik aallersinnaa-

sumik issiasoqartuarnissaa, apeqqutaatinnagu suminngaaniit paasissutissanik aallernera. Oqara-

suaatikkut internetikkulluunniit sulianik paasisimasalinnik attaveqarnera pingaarnerussanngilaq,

kisiannili pingaarnerussalluni sukkasuumik kiffartuussineq.

 

Allaffissornikkut aningaasartuutikillisaaniarnermi Siumumiit pingaarluinnartut isigaarput kommunet ataatsimoorussanik allaffeqartalersinnaanissaat, Kiffartuussiviit ilisimasalinnik sulisoqarnissamik pisariaqartitsisut kommunet ataatsimoorullugit ingerlassinaavaat.

Kommunet suleqatigiiffigisinnaasatik isumaqatigiinniarfigisariaqarpaat, aningaasartuutit annnikillisarnissaat eqqarsaatigalugit. Marloqiusamillu allafissorneq aningorniarlugu Namminersornerullutik oqartussaniit kommunenut akisussaaffinnik siammaanissaq Siumumiit tapersersorparput.

 

Kommunit kattussuunnissaannut suliaq aallartinisarneqarpoq. Siumimi isumaqarpugut kommunit nammineerlutik kommunit kattussuunnissaat ilusilersorlugulu aalajangersartariaqaraat Siumumili aamma erseqqissassavarput kommunit kattussuunnissaannut pilersaarut kingusinnerpaamik 2009-mi sinaakkusersorneqarsimanngippat Inatsisartuni Siumut piareersimasoq aalajangersaanissaminut.

 

Siumumiit nuannaarutigaarput sanaartornermut aningaasaliissutaasartut sumiiffiit allanngorarfii

tunngavigalugit agguaasseriaaseqarnerup allanngortinnissaata eqqarsaatigineqarnera. Ullumimi

aningaasaliissutit aaliangersimasunut ataasiakkaanut qitiusumiit aqunneqarnerat naleqqutinngilaq.

Kisiannili akisussaaffiit ilinniarluarsimasunik pisariaqartitsisuni inuttallit siammarlugit annertuninngorlugit, kommunenut ataatsimoorfinngorlugit inissinnissaat pisariaqarpoq.

Siumumiit oqariartuutigisarparput regionikkaarlugu sanaartugassat agguaanneqartarnissaat

tamannalu aaqqissuussaanermi isumalioqatigiisitap siunniummagu tapersersorparput.

 

Aaqqissuussaanermut isumalioqatigiisitat manna periarfissaq iluatsillugu Siumumit aamma kaammattorusuppagut Savalimmiunut paasisassarsioqqullugit isumaqaratta allaffissornikkut nunatsinni pisariillisaaniarnermi atorluarneqarsinnaasunik Savalimmiormiut tunniussassaqartut atorfissaqartitatsinnik.

 

Siumumiit Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu kalallisut oqaatsitta pingaarnertut atulernissaat

pingaartillugu matumani oqallisigineqarnissaa kissaatigaarput. Maannami allanngortiteriniarnerni

nalunaarsortariaqarparput oqaatsit tungaasigut qanoq inissisimassanerluta. Tamatta nalunngilarput

marloqiusamik allaffissorneq ingerlanneqarmat qallunaat oqaasiisa kalaallillu oqaasiisa ataatsikkut

atorneqarneri eqqarsaatigissagaanni. Nutserisarneq kingaallisaasarlunilu aningaasarpassuarnik naleqarpoq. Taakku sipaarniarneqarnissaat siunniuttariaqarparput.

 

 

¨

 

 

Kommunit kattussuunnissaannut suliaq tamatsinnut attuumassuteqarpoq. Suliaq ataatsimoorfigalugu suliarisariaqarparput. Siumumi oqaratta ataatsimoorluta isumaqarpugut tamatta isummersoqatigiittariaqartugut tamatsinnut ajunnginnerpaaq nassaariniarlugu. Taamaattumik matumani innuttaasut tamaasa aamma kajumissaarusuppagut kommunit kattussuunnissaat pillugu oqalliseqataaneroqqullugit.

 

 

Ole Thorleifsen

Siumut