Samling

14. september 2004                                                                                                 EM 2004/42

Arbejdet i Strukturudvalget vedr. kommunalreformarbejdet (redegørelse i henhold til forretningsordens § 34, stk. 4 til forhandling i Landstinget)

(Landstyreformanden)

Forelæggelsesnotat.

Det er med glæde, at jeg i dag kan fremlægge Redegørelse om Strukturudvalgets foreløbige arbejde til drøftelse i Landstinget.

Landstyret finder, at den offentlige forvaltning skal yde befolkningen den bedst mulige service uanset bosted. Når samfundet udvikler sig, skal den offentlige service også udvikle sig. Nye teknologier indenfor informationsbehandling og kommunikation, og et stadig højere uddannelsesniveau i befolkningen stiller større og større krav til hele den offentlige sektor.

Flere kommuner har ønsket at få større muligheder for at varetage sine opgaver i forhold til borgerne.  Nogle kommuner ønsker at etablere kommunale samarbejder på tværs af de eksisterende kommunegrænser, mens andre kommuner drøfter egentlige kommunesammenlægninger.

I Hjemmestyret og i kommunerne har vi i mange år drøftet tilpasninger, særligt for at reducere dobbeltadministrationen og sikre og styrke en optimal udnyttelse af vore ressourcer.

Landsstyret nedsatte derfor i december 2003 et Strukturudvalg med repræsentanter fra hjemmestyret og KANUKOKA, der skal tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en kommende reform.

Vi skal i dag tage principiel stilling til de foreløbige konklusioner og anbefalinger, som strukturudvalget præsenterer i redegørelsen. Jeg vil på landstyrets vegne fremhæve nogle af disse konklusioner.

- Strukturudvalget anbefaler, at en decentralisering af den offentlige sektor, hvor opgaverne løses så tæt på borgerne som muligt, giver mulighed for at tilpasse prioriteringen og opgaveløsning til lokale forhold. 

Landsstyret ønsker, at opgaverne placeres så tæt på borgerne som muligt. Dette er et godt demokratisk princip. Landsstyret finder det afgørende, at den fremtidige struktur bygger på principperne om demokratisk kontrol, nærhed, faglig og økonomisk bæredygtighed samt fuld sammenhæng mellem retten til at beslutte en udgift og pligten til at finansiere den.

Som et eksempel kan det nævnes, at anlægsområdet flyttes ud til kommuner, der har den fornødne tekniske ekspertise og faglige formåen til at varetage opgaverne i forbindelse med anlægsopgaver.

- Strukturudvalget anbefaler, at kommunerne sammenlægges i større enheder eller regioner under hensyntagen til erhvervsmæssige ligheder, geografisk placering, kvalitet i løsning af offentlige opgaver, transport- og forsyningsvirksomheder samt økonomisk bæredygtighed.

Landsstyret er enig i, at det vigtige ved en kommende reform er, at opgaverne placeres der, hvor de løses bedst muligt. Dette indebærer, at opgaverne også skal placeres i enheder, som både fagligt og økonomisk er i stand til at løse dem. Det vil derfor i nogle tilfælde være nødvendigt at placere mere specialiserede opgaver, som borgerne har brug for, i enheder, som har et tilstrækkelig stort befolkningsgrundlag. Kun derved sikres faglige miljøer, som kan give borgerne service af høj kvalitet. Hensynet til nærhed må afvejes over for hensynet til faglig og økonomisk bæredygtighed.

Det vi skal, er at foretage de rigtige organisatoriske og  teknologiske valg, og at være konsekvent i brugen af teknologien. Dette indebærer, at vi skal træffe økonomiske valg omkring en fortsat udvikling af vores teknologisk infrastruktur. Landsstyret er, i samarbejde med kommunerne, parat til at påtage sig ansvaret for dette.

Strukturudvalgets redegørelse lægger op til en række spændende diskussioner om hvordan den offentlige sektor kan udvikles. Vi starter diskussionen her i landstinget i dag, og borgerne får med den foreløbige redegørelse også et godt udgangspunkt til den videre debat.

Landsstyret ser mange spændende muligheder i en ny indretning af den offentlige sektor. Landsstyret er glad for at flere kommuner allerede nu har indledt konstruktive samarbejder. Det er landsstyrets ønske, at de nødvendige forandringer sker på en god måde, og dette sker bedst af frivillighedens vej.

Landsstyret finder, at det af planlægningsmæssige grunde, og for at benytte vore mange gode offentlige ressourcer bedst muligt, vil være nødvendigt at sikre en samlet reform af den offentlige sektor.

På denne baggrund ser Landsstyret frem til en konstruktiv debat her i Landstingssalen.

14. september 2004                                                                                                 UKA 2004/42

Kommunini aaqqissuussaaneq pillugu Aaqqissuussaanermut Isumalioqatigiissitami sulineq. (Inatsisartut Suleriaasianni § 34, imm. 4 naapertorlugu nassuiaat).

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

Saqqummiussissut.
Aaqqissuussaanermut Isumalioqatigiissitap suliarigallagai pillugit nassuiaat Inatsisartuni oqaluuserisassatut ullumikkut saqqummiussinnaagakku nuannaarutigaara.

Pisortat ingerlatsivii innuttaasunik sapinngisamik pitsaanerpaamik sumiluunniit kiffartuussisariaqartut Naalakkersuisut isumaqarput. Inuiaqatigiit ineriartorpata pisortat kiffartuussinerat aamma ineriartussaaq. Paasissutissiisarnerup attaveqaqatigiittarnerullu iluanni teknologiit nutaat inuiaqatigiinnilu ilinniagaqarnerup qaffakkiartornera pisortat ingerlatsiviinut annertusiartuinnartumik piumasaqaateqarput.

Kommunit arlaqartut innuttaminnut tunngatillugu suliassaminnik isumaginninnissaminnut annertunerusumik periarfissinneqarnissaminnik kissaateqarput. Kommunit ilaasa kissaatigaat kommunit killeqarfii pioreersut akimorlugit suleqatigiinnissartik kissaatigaat, kommunit allat kommuniminnik kattutsitsinissaq siunnerfigalugu eqqartoraat.

Naleqqussaanerit, pingaartumik marloqiusamik allaffissorneq annikillisinniarlugu aammalu sulisorisatta aningaasaatittalu sapinngisamik pitsaanerpaamik atorneqarnissaat qulakkeerniarlugu nukittorsarniarlugulu Namminersornerullutik Oqartussani aammalu kommunini ukiorpassuarni eqqartuisarsimavugut.

Taamaattumik iluarsaaqqinnissap aalajangiiffiginissaanut tunngavissat pissarsiariniarlugit Aaqqissuussaanermut Isumalioqatigiissitat Namminersornerullutik Oqartussanit aamma KANUKOKA-mit sinniisuutitanit inuttaqartoq december 2003-mi Naalakkersuisut pilersippaat.

Aaqqissuussaanermut Isumalioqatigiissitap nassuiaataanni inerniliinerugallartut kaammattuutaagallartullu saqqummiunneqartut ullumikkut tunngaviusumik isummerfigissavagut. Inerniliigallarnerit taakku ilai Naalakkersuisut sinnerlugit erseqqissaatigissavakka.

- Aaqqissuussaanermut Isumalioqatigiissitap inassutigaa, pisortat suliassaqarfiisa siammarlugit innuttaasunut qanillisinneqarnerisigut suliassat sumiiffinnut ataasiakkaanut tulluussarnissaannut periarfissarissaarnerulissasoq.

Suliassat innuttaasunut sapinngisamik qanillisinneqarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat. Tamanna kikkut tamat oqartussaaqataanerannut tunngaviuvoq pitsaasoq. Siunissami aaqqissuussaanerup kikkut tamat oqartussaaqataanerisa nakkutigineqarneranik, qanissusermik, suliatigut aningaasaqarnikkullu imminut attassinnaanermik tunngaveqarnermik kiisalu aningaasartuutip aalajangiiffiginissaanut pisinnaatitaaffiup taassumalu aningaasalersornissaanut pisussaatitaanerup tamakkiisumik ataqatigiinneranik toqqammaveqarnissaa Naalakkersuisunut pingaaruteqarluinnarpoq.

Assersuutitut taaneqarsinnaavoq, sanaartukkat isumagineqartarnerannut tunngasut kommuninut teknikkikkut piginnaasatigullu pisariaqartitanut naapertuuttunik periarfissaqartunut nuunneqassasut.

- Aaqqissuussaanermut Isumalioqatigiissitap inassutigaa, kommunit immikkoortunut annertuunut imaluunniit nunap ilaanut annerusunut kattussuunneqassasut inuutissarsiornikkut assigiissutsit, nunap ilaani inissisimaneq, pisortaqarfitsigut suliassat pitsaasumik naammassineqartarnissaat, assartuinikkut pilersuinikkullu aammalu aningaasaqarnikkut imminut attassinnaaneq najoqqutaralugit. 

Suliassat pitsaanerpaamik naammassineqarfigisinnaasaminnut inissinneqarnissaat siunissami aaqqissuusseqqinnerup pingaarutigimmagu Naalakkersuisut isumaqataaffigaat. Tamatuma kingunerissavaa suliassat suliatigut aningaasaqarnikkullu naammassinnissinnaasunut immikkoortunut aamma inissinneqarnissaat. Taamaattumik suliassat immikkooruteqarnerusut innuttaasut pisariaqartitaat immikkoortunut naammaginartumik amerlassusilinnik innuttaqartunut  inissinneqarnissaat pisariaqarsinnaavoq. Aatsaat taamaaliornikkut suliatigut pisinnaasaqarfiit innuttaasunut pitsaanerpaamik kiffartuussisinnaasut qulakkeerneqassapput. Qanissusermik mianerineqarnissaq aamma suliatigut aningaasaqarnikkullu imminut attassinnaanerup mianerineqarnissaa imminnut oqimaalutarneqartariaqarput.

Aaqqissuussinerit teknologilu eqqortut toqqassavagut teknologimillu atuinitsinni aalajangiussamik malinnittariaqarluta. Tamatuma kinguneraa teknologiikkut ataveqaqatigiinnermik ineriartortittuarnissaq pillugu aningaasaqarnikkut toqqaasariaqaratta. Tamatumunnga Naalakkersuisut kommunit peqatigalugit akisussaanermik tigusinissamut piareersimapput.

Pisortat ingerlatsiviisa qanoq ineriartortinneqarsinnaanerat pillugu oqallissutaasinnaasut pissanganartut arlallit Aaqqisuussaanermut Isumalioqatigiissatap nassuiaataani siunniunneqarput. Oqallinneq Inatsisartuni ullumikkut aallartipparput, nassiuaataagallartorlugu una aqqutigalugu oqallinnerup ingerlaqqinnissaani innuttaasut aallaavissaqalerput pitsaasumik.

Pisortat ingerlatsiviisa nutaamik ilusiliiviginissaannut periarfissat nutaat pissanganartut Naalakkersuisut paasivaat. Naalakkersuisut nuannaarutigaat kommunit arlaqartut suleqatigiinnermik atorluarsinnaasumik maannangaaq aallartitsereermata. Allannguinissat pisariaqartut pitsaasumik namminerlu kajumissuseq aallaavigalugu pinissaat Naalakkersuisut kissaatigaat.

Pilersaarusiornissamut tunngasut pissutigalugit pisortanilu sulisorisagut pikkorissut amerlasuut pitsaanerpaamik atorniarlugit pisortat ingerlatsiviisa ataatsimut aaqqissuuteqqinneqarnissaat qulakkeerneqartariaqartoq Naalakkersuisut isumaqarput. 

Tamanna tunngavigalugu maani Inatsisartut ataatsimiittarfianni ingerlariaqiffiusussamik oqallinnissaq Naalakkersuisut qilanaaraat.