Samling
Anthon Frederiksen Uka – 38/2004-01
|
ulloq, 05. oktober 2004 |
Forslag til landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed.
Jeg har på Kattusseqatigiit’s vegne disse bemærkninger:
Jeg har med interesseret gennemgået forslaget til landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed. Der har i mange år været talt om udsendelser i radio og tv, ikke mindst med hensyn til borgeroplysning og kulturprogrammer på grund af disse programmers vigtige funktioner. Man har blandt andet nævnt mulighed for at etablere to udsendelseskanaler.
På grund af den hurtige udvikling på det tekniske område, og især at man på kysten har etableret lokale radio- og tv-stationer, og endda er blevet muligt at sende på tværs af kommunegrænser, er udsendelser gennem radio heldigvis blevet udvidet meget. Selv om drift af sådanne foreninger ikke altid er lige nemt, mener vi fra Kattusseqatigiit, at man må rose de, der kører sådanne foreninger. Der er meget arbejde forbundet med det, og selv om man ikke kan regne med at være afhængig af og ikke bliver styret centralt, er der mange rundt på kysten, der kører godt.
Vi mener ligeledes, at vi har de mange medlemmer samt virksomheder og foreninger, der er medlemmer en del at takke for deres store økonomiske støtte. Det er disse, der har stor medindflydelse på, at de lokale radio- og tv-stationer kan køre. På den måde kan man ved at samle ressourcerne skabe gode initiativer, således samfundet kan få kulturelle og forskellige andre underholdninger, der har stor betydning for samfundet.
Derfor er det en stor skuffelse, at man inden første behandling af forslag til forordning i Landstinget, er der kommet en hel del ændringsforslag i sidste øjeblik, også fordi forordningen, der vil få stor betydning for samfundet, er behæftet med mange fejl lige fra begyndelsen. Ethvert arbejde, der ikke er forberedt ordentligt vidner, om at man kommer med justeringer i sidste øjeblik, og derfor vil det ikke komme bag på nogen, at der vil fremkomme ændringsforslag til forordningen ?
Derfor vil vi fra Kattusseqatigiit opfordre det samlede landsstyre at forhindre, at sådanne fejl sker i fremtiden; forslag til lov eller forordninger til landstingsbeslutning, at de inden de går videre fra Landstingets Bureau og Landsstyrets sekretariat sikrer, at de er i orden i deres helhed. Hvis forslag til lov eller forordninger i fremtiden skal have lige så mange fejl som i dag og skal viderebehandles først, må man regne med, at der også vil blive brug megen tid og ressourcer på administrationen, til trods for, at vi bliver ved med at tale om besparelser på administration og drift. Efter vores mening er denne arbejdsform ikke videre smart og må rettes op på.
Med disse henstillinger og opfordring til forbedringer, har jeg på Kattusseqatigiit’s vegne følgende bemærkninger til forslag til forordningen:
Med hensyn til senderettigheder; Kattusseqatigiit mener, at det er naturligt, at foreninger der har senderettigheder foruden KNR, skal have klare muligheder gennem forordninger, idet vi skal udnytte alle de gode ressourcer, der er ude på kysten, da det vil være et af de vigtige skridt til at komme væk fra afhængighed og styring fra centralt sted.
Med hensyn til spredning af auditive og visuelle udsendelser, vil vi fra Kattusseqatigiit som det første stille krav om at medtage, at især endnu flere tv-udsendelser fra Grønland, naturligvis grønlandske versioner, skal sikres sendes landsdækkende, og ikke bare i forbindelse med Qanorooq, men ved at programsætte flere udsendelser fra tv-foreninger fra kysten. På den vis, kunne man også opnå besparelser i stedet for aftapning af udsendelser fra Europa, og ikke mindst kunne de rent grønlandsksprogede få mulighed for at følge mere med, og således kunne genudsendelser af genudsendelser blive færre.
Med hensyn til sendetilladelser, bliver der også talt om, at landsstyret fik mulighed for at lave bestemmelser, og dermed også opkrævning af afgift for sendetilladelser. Også med hensyn til brug af dekodere for distribution af medier, bliver landsstyrets mulighed for at lave retningslinier nævnt, hvor det også nævnes, at udbydere af udsendelser kan opkræve betaling fra forbrugerne direkte.
Sådanne udmeldinger er som nævnt ikke i overensstemmelse med tilnærmelserne om at komme væk fra central styring og bestemmelse og spredning ud til kysten, idet nogle tilladelser kun gælder inden for kommunen, for eksempel mht. tv-udsendelser. Derfor ser vi det fra Kattusseqatigiit for betænkeligt, at landsstyret ud fra bestemmelse ovenfra vil undertrykke mere.
Denne reaktion har følgende grundlag; pressefrihed og forbrugernes frihed til at vælge udsendelser uden for mange begrænsninger, skal som hidtil har valgmuligheder, uden at skulle ”blive forskrækket” af evt. regninger og andre.
Naturligvis ved vi, at uanstændige tv-udsendelser eller udsendelser, der kan virke uanstændige eller fornærmende for samfundet, skal der laves bestemmelser om, som vi har forståelse for. Men vi vil sætte spørgsmålstegn ved, at lokale radio- og tv-stationer skal styres mere central på flere områder.
Med hensyn til sendetilladelser, er der her besluttet, at nogle tilladelser kun skal gælde for de enkelte kommuner. I disse år, hvor et tættere samarbejder kommunerne imellem bliver debatteret, kunne man tænke længere fremad, ved at lave love og forordninger på en mere fleksibel måde og mere omfattende, og det mener vi, ville være mere naturligt.
Med hensyn til krav om sendetilladelser, håber jeg, at lokale tv- og radioforeninger ikke vil tage det som en hindring, idet der i den eksisterende forordning også stilles krav, men vi vil fra Kattusseqatigiit gerne sikre os, at der i forbindelse med en tydeliggørelse af den nye forordning ikke medfører problemer.
I forslaget til forordningen, er det ellers en god tanke, at kommunerne får mulighed for at lave udsendelser om borgeroplysning. Alligevel er vi betænkelige ved, at kommunerne i de forskellige steder, især hvor der allerede er radio- og tv-foreninger kunne blive konkurrent. Kattusseqatigiit anser det for meget vigtigt, at det offentlige ikke konkurrerer med de private, hvorfor vi hellere vil anbefale, at kommunerne udnytter de lokale radio- og tv-foreninger, en at kommunerne får en særskilt tilladelse.
Ligeledes mener vi ikke, at det er naturligt, at selskaber, ikke mindst hjemmestyreejede selskaber får særlige tilladelser med henvisning til førnævnte begrundelser. Enhver kan vel regne ud, at det ikke kan betale sig, at et tyndtbefolket som vores, hvis vi hver især skal have sendetilladelser. Derfor mener Kattusseqatigiit, at det bedre ville betale sig, hvis vi generelt støtter og udnytter det eksisterende endnu bedre.
Derfor opfordrer vi udvalget til at vurdere fornuftigt, hvorvidt kommuner og hjemmestyreejede selskaber kan gives sendetilladelser.
Uden at kommentere KNR’s formål og arbejdsområder yderligere, mener vi i Kattusseqatigiit, at med hensyn til udsendelser i Grønland, især at grønlandsksprogede tv-udsendelser bør være flere, burde indføjes i KNR’s vigtigste målsætninger. Ikke at vi skal erstatte nyheder fra Danmark, idet vi også dagligt har behov for at se og høre nyheder fra Danmark, der også indeholder udenlandske nyheder. Men vi mener, at man bør sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor disse nyheder skal sendes to gange dagligt, idet tid koster penge, og det er også vigtigt, at der sendes flere grønland grønlandsksprogede udsendelser, især i fjernsynet.
Til sidst har Kattusseqatigiit svært ved at forstå forslaget om, at lokale radio- og tv-stationer skal til at få tilskud fra Landskassen. Landsstyret nævner nu og da, at tilskud til alle mulige, luller i søvn og forkæler, vil man nu gennem forordningen give mulighed for tilskud til radio- og tv-foreninger, men Landskassen fattes penge, og det kan vi hverken forstå eller acceptere.
Til erstatning for tilskud, vil Kattusseqatigiit foreslå; i stedet for at lulle de lokale radio- og tv-stationer i søvn med tilskud, skulle KNR forpligte sig til at udnytte dem mere. På den måde er der mulighed for at sende flere udsendelser på grønlandsk med interessante emner fra kysten, og disse radio- og tv-stationer få større mulighed for at tjene flere penge.
Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at forslaget bliver behandlet i udvalget for kultur, uddannelse og forskning inden anden behandling.
Anthon Frederiksen Uka -2004-44/43/46/01
|
ulloq, 05. oktober 2004 |
Inuit pisinnaatitaaffii pillugit Danskit Qitiusumik ingerlatsiviata (Dansk Center for Menneskerettigheder) peqqussutikkut kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaa pillugu namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaanni Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. (44)
Imarsiornerup isumannaatsuunissaanik inatsisip, umiarsuarni inuttat pillugit inatsisip, inuit imaanut aqqartartut suliaat aqqartartutullu atortut il.il. pillugit inatsisip inatsisillu allat assigiingitsut allannguutaannik kiisalu umiarsuarnik uuttortaasarneq pillugu inatsisip atorunnaarsitaanissaanik inatsisip nr. 1173, 19. december 2003-imeersup ilaasa Kalaallit Nunaanni kunngip peqqussutissaatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut. ( 43)
Imarsiornerup isumannaatsuunissaanik inatsisip aamma umiartorneq pillugu inatsisip allannguutaannik inatsimmi nr. 1231-imeersumi § 1-ip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik Kunngip peqqussutissaatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut. (46
Kattusseqatigiit sinnerlugit siunnersuutit immikkut imarisai pillugit oqaaseqarfiginagit imaattumik immikkoortoq 44-imut tunngatillugu naammangittaalliuuteqaqqaarniarpunga:
Suliani inuiaqatigiinnut pingaaruteqarluinnartuni suliaqarnitsinni suliassat maannamut suliakkiissutigineqartut soorunami pisussaaffipput naapertorlugu sapinngisamik peqqissaartumik suliariniartarpavut aammalu suliat suliarinerini aamma sapinngisamik piffissaq atorluarniarlugu piareersarneq ingerlattarparput. Ataatsimiinnerup matuma ingerlanerani siullermiilinngilagut, imaluunniit uanga siullermiilinngilanga, qularnanngilarmi aamma allat taamaaliortarsimassapput; tassa siullermiilinngilagut suliat piareersareersimasat ikerinnakkut suli ataatsimiinneq aallartinngitsoq imaluunniit suliat ataatsimiittarfimmi maani suliarinissaat sioqqutilaarlugu, suliassat piffissaangallartillugu nassiunneqarsimasut kukkuneqarnerat pissutigalugu naqqiissutissanik qallersorneqartarnerat Naalakkersuisunit ileqquliutiinnarneqartoq takusarlugu.
Suleriaaseq taamaattoq ajorpoq, naammaginaranilu. Suliaq marloriaammik misissoqqiinnarnagu aamma pinngitsoorani eqqarsartitsilertarpoq, ilumut suliakkiissut aamma allanik uagut ilisimanngisatsinnik ilassaqaraluarsimannginnerpa imaluunniit ilumut tassa kukkuneqarani kiisami suliarineqartussanngornerpa ?
Taamatut suliaqarneq toqqissisimananngilaq, tamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit siulittaasoqarfik inussiarnersumik qinnuigissuara, suleriaaseq taamaattoq unitseqqullugu suliallu inatsisartunut suliakkiissutigineqartut tamarmik Inatsisartut inatsisileriffianni Naalakkersuisullu inatsisileriffianni sukumiisumik suliarineqareerlutik aatsaat inatsisartuni inaangassanngorlugit suliarineqartarnissaat sulissutigeqqullugu.
Taamatut piumasaqaateqareerlunga, inuit pisinnaatitaaffii pillugit danskit qitiusumik ingerlatsiviata peqqussutikkut Kalaallit Nunatsinnut atortuulersinneqarnissaa pillugu namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaannut inatsisartut aalajangiiffigisassaat/ (44)
Imarsiornerup isumannaatsuunissaanik inatsisip, umiarsuarni inuttat pillugit inatsisip, inuit imaanut aqqartartut suliaat aqqartartutullu atortut il.il. pillugit inatsisip inatsisillu allat il.il. pillugit inatsisip Kalaallit Nunatsinnut atortuulersinneqarnissaannik Kunngip peqqussutissaatut siunnersuut/ (43)
Imarsiornerup isumannaatsuunissaanik inatsisip aamma umiartorneq pillugu inatsisip allannguutaannik inatsimmi nr. 1231, december 2003-imeersumi § 1-ip Kalaallit Nunatsinni atortuulersinneqarnikssaanik Kunngip peqqussutissaatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut. (46)
pillugu Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissuara:
Ukiuni makkunani Kalaallit Nunatta suli nammineernerulernissaa annertusiartuinnartumik eqqartorneqarpoq, tamanna aamma pissusissamisoorpoq. Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut inatsiseqarnerup tungaatigut annerusumik danskit Naalakkersuisuinut piumasaqaateqartannginnerat assut paasiuminaatsittarparput, minnerunngitsumik maanna inatsiseqarneq pillugu nammineq Naalakkersuisoqalereernitta kingorna, nammineq inatsisiliornerup annerusumik maani nunami oqartussaaffigilernissaanut periarfissat ujartorneqarneq ajortutut immata.
Tassami Kattusseqatigiinni aamma isumaqarpugut Nuna nammineernerulerusuttoq aamma nammineq inatsiseqarnerup tungaatigut aaqqissuussisinnaasariaqarpoq allanik isumalluuteqaannarani. Eqqortuusinnaanngilarmi nammineerniarnitsinni nunap allap inatsisai allanngortinnagit Nunatsinnulluunniit naleqqussannguallarnagit Konge-p peqqussutaatigut atortussanngortittuaannassallugit.
Taamaattumik Inatsisartut Naalakkersuisullu aammaarlunga Kattusseqatigiit sinnerlugit inakkusuppakka; Kalaallit Nunatsinni inatsisiliortut, tassa Inatsisartut, Nunami maani namminneq tummaarisaminni inatsisiliorneq tamaat tigussangaat danskit Naalakkersuisuinut saaffiginnissutigineqartariaqartoq, imaluunniit tamanna ersigineqarpat, Namminersornerunissaq pillugu ataatsimiititaliamut suliap ingerlatinneqarnissaa inassutigineqartariaqartoq inassutingaara.
Tassami Kattusseqatigiinniit isumaqaratta nammineernerulernissaq nammineq inatsisiliorsinnaanitta annertusarneqarneratigut aamma toqqammavis-sikkiartorneqartariaqartoq. Nammineq aalajangersaasinnaaneq annertunerusumik inuttut pisinnaatitaaffigisariaqarparput.
Taamatut oqaaseqarlunga Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut saqqummiussatta ilanngunneqarnissaat inassutingaara. Tassami oqaluinnarluni namminerli annerusumik inatsisiliorsinnaatitaanermilluunniit pigisaqarnani nammineernerulersinna-anermik takorluungaqarnerup assigiinnassuaa: sinilluni tupaammisaarneq.
Tassa Kattusseqatigiinniit isumaqaratta Nunap nammineertup inatsisiliornikkut toqqammavissinneqarnissaa annertuumik pingaaruteqartoq.
Taamatut oqaaseqarlunga suliat taakku aappassaanneerneqannginnerani Inatsisartut inatsisit atortinneqarneranut ataatsimiititaliaani sukumiisumik suliarineqarnissaa inassutingaara.