Samling

8. november 2004.                                                                                                     EM 2004/44

 

Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om, at lov om Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder ved anordning sættes i kraft for Grønland

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

2. behandling

 

På landsstyrets vegne skal jeg hermed takke for Landstingets positive behandling af beslutningsforslaget.

 

Landsstyret har med glæde konstateret, at Landstingets Lovudvalg har fundet anledning til at afgive betænkning, skønt forslaget efter 1. behandlingen godkendtes i den foreliggende form. Dette giver mig nemlig anledning til fra denne talerstol at besvare de overvejelser og forslag, som Udvalget er fremkommet med  i tilknytning til beslutningsforslaget.

 

Jeg vil først beklage, at selve loven - lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder - ikke har været vedlagt som bilag i det materiale udvalget har modtaget. Det var en utilsigtet teknisk fejl, som blev rettet.  Landsstyret er enig i at det er en selvfølge, at når man behandler  et forslag til en anordning skal man også have den lov, der skal sættes i kraft ved anordningen.

 

Lovudvalget har i en tillægsbetænkning fremsat en række spørgsmål vedrørende de finansielle aspekter af anordningsforslaget. Det er korrekt, at der ikke for nuværende er afsat specifikke midler til centrets varetagelse af opgaver i relation i Grønland. Dette hænger sammen med, at det ikke er muligt at afsætte midler til noget, som ikke eksisterer. Dvs. at det er ikke muligt at afsætte midler til opgaver i Grønland, før loven om Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder er ikraftsat for Grønland ved Landstingsbeslutning. Når dette sker, vil Landsstyret påse, at den danske regering sikrer en finansiering, der gør det muligt, at loven kan få virkning i overensstemmelse med sin hensigt.

 

Lovudvalget påpeger meget rigtigt, at også Landstingets Ombudsmand har menneskeretlige opgaver. Udover at ombudsmanden  i et nærmere afgrænset omfang er bemyndiget til at behandle klager fra borgere, og er bemyndiget til af egen drift at have indseende med hjemmestyrets og kommuners forvaltning kan ombudsmanden bl.a. foretage inspektionsbesøg. 

 

Landsstyret er enig med udvalget i, at beskyttelsen af det enkelt menneskes universelle rettigheder er central for det grønlandske folk, ikke mindst på baggrund af vores historiske erfaringer. Grønland deltager derfor aktivt i menneskerettighedsdebatten og  i sikringen af oprindelige folks rettigheder.

 

Ikke mindst på denne baggrund er det vigtigt, at vi internt holder orden i eget hus.

 

Det er landstyret magtpåliggende, at Grønlands befolkning får et medejerskab til arbejdet vedr. menneskerettigheder i Grønland, ikke mindst ved frivillige organisationers arbejde på området.

Landsstyret er opmærksom på at debatbidrag og forslag fra et organ som Institut for Menneskerettigheder kan opfattes som indblanden udefra. Imidlertid er menneskerettigheder universielle, og Landsstyret skal pege på, at anordningen netop betyder, at vi accepterer, at instituttet kan beskæftige sig med grønlandske forhold. Instituttet er således i en vis forstand ikke eksternt, og vi har et medlem af rådet for menneskerettigheder. Endelig mener landstyret også, at vi kan tåle at man ser på os udefra.

 

Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder har ikke til opgave at være et klageorgan, men har fået tillagt opgaver vedr. klagevejledning i forbindelse med diskrimination. Og i forhold til torturkonventionen er loven grundlaget for, at Institut for Menneskerettigheder er en del af den nationale forebyggelsesmekanisme, der skal findes i henhold til protokollen til FNs torturkonvention.

 

Landsstyret ser ikke nogen modsætning mellem udvalgets ønske om overvejelser vedr. et grønlandsk råd for menneskerettigheder og anordningen. Når anordningen er sat i kraft kan man overveje behov og muligheder for et råd med direkte forankring i Grønland, herunder spørgsmålet om sammenhængen med frivillige organisationer samt  spørgsmålet om finansiering. Det er landsstyrets holdning, at man bør se tiden an med hensyn til erfaringer på området, før man beslutter sig for etablering af et nationalt råd.

 

Landsstyret vil samtidig undersøge mulighederne for forskningssamarbejde.

 

Med disse bemærkninger skal jeg hermed på Landsstyrets vegne indstille beslutningsforslaget til vedtagelse.

8. november 2004.                                                                                                     UKA 2004/44

 

Nunani Tamalaani Ilisimatusarnernut Inuillu Pisinnaatitaaffiinut Danskit Qitiusumik Ingerlatsiviat pillugu inatsisip peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarneranut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut

 

Akissuteqaat

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

 

Aappassaanneerneqarnera

 

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuummut akuersaarlutik suliaqarsimanerannut qutsavigaakka.

 

Naalakkersuisut nuannaarutigalugu paasivaat Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat isumaliutissiissuteqassalluni pisariaqartitsilersimasoq naak siunnersuut siullermeerneqareerluni saqqummiunneqarneratut iluseqartillugu akuersissutigineqareeraluartoq. Taamaammanuna oqaluttarfimmit matumannga Ataatsimiititaliap aalajangiiffigisassatut siunnersuummut tunngatillugu eqqarsaatersuutigisimasai siunnersuutigisimasaalu akissuteqarfigissallugit pissutissaqalersunga.

 

Siullermik utoqqatsissutigissavara inatsit – Nunani Tamalaani Ilisimatusarnernut Inuillu Pisinnaatitaaffiinut Danskit Qitiusumik Ingerlatsiviat pillugu inatsit normu 411, 6. juni 2002-meersoq – atortussanut ataatsimiititaliap tigusaanut ilanngunneqarsimanngimmat. Tamanna piaarinaatsoornikkut kukkuneruvoq kisiannili aaqqinneqareerluni. Naalakkersuisummi isumaqatigaat peqqussutissatut siunnersuut suliarineqartillugu inatsit peqqussutikkut atuutilersinneqartussaq aammattaaq pigineqartariaqarmat.

 

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummut ilassummi peqqussutissatut siunnersuutip aningaasalersuinikkut tunngasortaanut apeqqutit arlallit saqqummiuppai. Ilumoorpoq Kalaallit Nunaannut tunngatillugu qitiusumik ingerlatsiviup suliassanik isumaginninnissaanut ullumikkut aningaasanik immikkut ittumik illuartitsisoqanngimmat. Tassanerpiaq pissutaavoq sunulluunniit piunngitsunut aningaasanik illuartitsisoqarsinnaangimmat. Imaappoq Nunani Tamalaani Ilisimatusarnernut Inuillu Pisinnaatitaaffiinut Danskit Qitiusumik Ingerlatsiviat pillugu inatsit Inatsisartut aalajangiinerisigut Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqartinnagu Kalaallit Nunaanni suliassanut aningaasanik illuartitsisoqarsinnaanngilaq. Tamanna pippat Naalakkersuisut misissussavaat inatsisip siunertamut naapertuuttumik sunniuteqarsinnaanera ajornannginnersoq qallunaat naalakkersuisuisa qulakkeersimaneraat.

 

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap ilumoorluinnarluni tikkuarpaa aammattaaq Inatsisartut Ombudsmandiat inuit pisinnaatitaaffiinut tunngasunik suliassaqarmat. Innuttaasut naammagittaalliuutaasa suliarinissaannut erseqqinnerusumik killilikkamik pisinnaatitaaffeqarnermi saniatigut aammattaaq Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu ingerlatsinerannik nammineerluni paasiniaanissaminut pisinnaatitaagami ilaatigut takuniaalluni paasiniaasinnaalluni.

 

Naalakkersuisut ataatsimiititaliaq isumaqatigaat inuit ataasiakkaat sutigut tamatigut piginnaatitaaffiisa illersorneqarnissaat kalaallini inuiaqatigiinni qitiulluinnarnerarmagu minnerunngitsumik uagut qangaanit misilittakkavut tunngavigalugit. Taamaammat nunarput inuit piginnaatitaaffiisa nunallu inoqqaavisa pisinnaatitaaffiisa isumannaarneqarnissaat pillugit oqallinnermut peqataajuassaaq.

 

Minnerunngitsumik tamakku tunngavigalugit pingaaruteqarpoq uagut maani nammineq nunatsinni eqqortumik ingerlatsinissarput.

 

Naalakkersuisut inuit pisinnaatitaaffii pillugit sulinermut maani nunatsinni inuit peqataanissaat pingaartilluinnarpaat, minnerunngitsumik soqutigisaqaqatigiiffiit nammineq piumassutsiminnik ingerlasut tamakkununnga tunngasunik sulinerisigut. Naalakkersuisut nalunngilaat susassaqarfimmit Inuit Pisinnaatitaaffiinut Institutitut ittumit oqallinnermut peqataasoqarnera siunnersuuteqartoqarneralu allamiut akuliunnerattut isigineqarsinnaammat. Aamma inuit pisinnaatitaaffii nunarsuarmut tamarmut atuupput Naalakkkersuisullu erseqqissassavaat institutip nunatsinni pissutsinik sammisaqarsinnaaneranik akuersaarnitsinnut peqqussutissaq takussutissaammat. Tassami instituti paasinnittarnerput malillugu allanertaanngilaq aammami inuit piginnaatitaaffii pillugit siunnersuisoqatigiinnut ilaasortaatitaqarpugut. Kiisalu Naalakkersuisuni isumaqarpuguttaaq allanertanit alakkarterneqartarnissarput ajoqutaanavianngitsoq.

 

Nunani Tamalaani Ilisimatusarnernut Inuillu Pisinnaatitaaffiinut Danskit Qitiusumik Ingerlatsiviata naammagittaalliuutit suliassarinngilai, kisiannili inunnik assigiinngisitsisoqarneranut atatillugu naammagittaalliornissamut ilitsersuisarnissaanik suliakkerneqarsimalluni. Naalliutsitsisarnerlu pillugu nunat tamalaat isumaqatigiissutaannut tunngatillugu Inuit pisinnaatitaaffii pillugit Institutip nunatsinni pinaveersaartitsinermut ilanngullugu atorneqarsinnaaneranut inatsit tunngaviussaaq, taamaattariaqarmammi Naalagaaffiit Peqatigiit naalliutsitsisarneq pillugu isumaqatigiissutaannut ilanngussaq naapertorlugu.

 

Inuit pisinnaatitaaffii pillugit nunatsinni siunnersuisoqatigeeqalernissaata eqqarsaatigineqarsinnaaneranik Ataatsimiititaliap kissaatigisaata peqqussutissallu akornanni Naalakkersuisut akornutissaqartitsinngillat. Peqqussutissaq atuutilersinneqariarpat Nunatsinni toqqaannartumik inissisimasumik siunnersuisoqatigeeqalissanersoq eqqarsaatersuutigineqarsinnaavoq, taamatuttaaq nammineq piumassutsiminnik soqutigisaqaqatigiinnut attuumassutaanut kiisalu aningaasalersuinissamut tunngatillugu. Naalakkersuisut isumaqarput nunatsinni siunnersuisoqatigeeqalissanersoq aalajangiiffigineqartinnagu tamakkununnga tunngasunik misilittagaqalernissaq eqqarsaatigalugu utaqqimaartoqartariaqartoq.

 

Naalakkersuisuttaaq misissulersaarpaat ilisimatusarnikkut suleqatigiittoqalernissaanut periarfissaqarnersoq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit aalajangiiffigisassatut siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa inassutigissavara.