Samling

Anthon   Frederiksen Uka – 38/2004-01

ulloq,  05. oktober 2004

 

 

 

 

Forslag til landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed.

 

Jeg har på Kattusseqatigiit’s vegne disse bemærkninger:

 

Jeg har med interesseret gennemgået forslaget til landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed. Der har i mange år været talt om udsendelser i radio og tv, ikke mindst med hensyn til borgeroplysning og kulturprogrammer på grund af disse programmers vigtige funktioner. Man har blandt andet nævnt mulighed for at etablere to udsendelseskanaler.

 

På grund af den hurtige udvikling på det tekniske område, og især at man på kysten har etableret lokale radio- og tv-stationer, og endda er blevet muligt at sende på tværs af kommunegrænser, er udsendelser gennem radio heldigvis blevet udvidet meget. Selv om drift af sådanne foreninger ikke altid er lige nemt, mener vi fra Kattusseqatigiit, at man må rose de, der kører sådanne foreninger. Der er meget arbejde forbundet med det, og selv om man ikke kan regne med at være afhængig  af og ikke bliver styret centralt, er der mange rundt på kysten, der kører godt.

 

Vi mener ligeledes, at vi har de mange medlemmer samt virksomheder og foreninger, der er medlemmer en del at takke for deres store økonomiske støtte. Det er disse, der har stor medindflydelse på, at de lokale radio- og tv-stationer kan køre. På  den måde kan man ved at samle ressourcerne skabe gode initiativer, således samfundet kan få kulturelle og forskellige andre underholdninger, der har stor betydning for samfundet.

 

Derfor er det en stor skuffelse, at man inden første behandling af forslag til forordning i Landstinget, er der kommet en hel del ændringsforslag i sidste øjeblik, også fordi forordningen, der vil få stor betydning for samfundet, er behæftet med mange fejl lige fra begyndelsen. Ethvert arbejde, der ikke er forberedt ordentligt vidner, om at man kommer med justeringer i sidste øjeblik, og derfor vil det ikke komme bag på nogen, at der vil fremkomme ændringsforslag til forordningen ?

 

Derfor vil vi fra Kattusseqatigiit  opfordre det samlede landsstyre at forhindre, at sådanne fejl sker i fremtiden; forslag til lov eller forordninger til landstingsbeslutning, at de inden de går videre fra Landstingets Bureau og Landsstyrets sekretariat sikrer, at de er i orden i deres helhed. Hvis forslag til lov eller forordninger i fremtiden skal have lige så mange fejl som i dag og skal viderebehandles først, må man regne med, at der også vil blive brug megen tid og ressourcer på administrationen, til trods for, at vi bliver ved med at tale om besparelser på administration og drift. Efter vores mening er denne arbejdsform ikke videre smart og må rettes op på.

 

Med disse henstillinger og opfordring til forbedringer, har jeg på Kattusseqatigiit’s vegne følgende bemærkninger til forslag til forordningen:

 

Med hensyn til senderettigheder; Kattusseqatigiit  mener, at det er naturligt, at foreninger der har senderettigheder foruden KNR, skal have klare muligheder gennem forordninger, idet vi skal udnytte alle de gode ressourcer, der er ude på kysten, da det vil være et af de vigtige skridt til at komme væk fra afhængighed og styring fra centralt sted.

 

Med hensyn til spredning af auditive og visuelle udsendelser, vil vi fra Kattusseqatigiit som det første stille krav om at medtage, at især endnu flere tv-udsendelser fra Grønland, naturligvis grønlandske versioner, skal sikres sendes landsdækkende, og ikke bare i forbindelse med Qanorooq, men ved at programsætte flere udsendelser fra tv-foreninger fra kysten. På den vis, kunne man også opnå besparelser i stedet for aftapning af udsendelser fra Europa, og ikke mindst kunne de rent grønlandsksprogede få mulighed for at følge mere med, og således kunne genudsendelser af genudsendelser blive færre.

 

Med hensyn til sendetilladelser, bliver der  også talt om, at landsstyret fik mulighed for at lave bestemmelser, og dermed også opkrævning af afgift for sendetilladelser. Også med hensyn til brug af dekodere for distribution af medier, bliver landsstyrets mulighed for at lave retningslinier nævnt, hvor det også nævnes, at udbydere af udsendelser kan opkræve betaling fra forbrugerne direkte.

 

Sådanne udmeldinger er som nævnt ikke i overensstemmelse med tilnærmelserne om at komme væk fra central styring og bestemmelse og spredning ud til kysten, idet nogle tilladelser kun gælder inden for kommunen, for eksempel mht. tv-udsendelser. Derfor ser vi det fra Kattusseqatigiit for betænkeligt, at landsstyret ud fra bestemmelse ovenfra vil undertrykke mere.

 

Denne reaktion har følgende grundlag; pressefrihed og forbrugernes frihed til at vælge udsendelser uden for mange begrænsninger, skal som hidtil har valgmuligheder, uden at skulle ”blive forskrækket” af evt. regninger og andre.

 

Naturligvis ved vi, at uanstændige tv-udsendelser eller udsendelser, der kan virke uanstændige eller fornærmende for samfundet, skal der laves bestemmelser om, som vi har forståelse for. Men vi vil sætte spørgsmålstegn ved, at lokale radio- og tv-stationer skal styres mere central på flere områder.

 

Med hensyn til sendetilladelser, er der her besluttet, at nogle tilladelser kun skal gælde for de enkelte kommuner. I disse år, hvor et tættere samarbejder kommunerne imellem bliver debatteret, kunne man tænke længere fremad, ved at lave love og forordninger på en mere fleksibel måde og mere omfattende, og det mener vi, ville være mere naturligt.

 

Med hensyn til krav om sendetilladelser, håber jeg, at lokale tv- og radioforeninger ikke vil tage det som en hindring, idet der i den eksisterende forordning også stilles krav, men vi vil fra Kattusseqatigiit  gerne sikre os, at der i forbindelse med en tydeliggørelse af den nye forordning ikke medfører problemer.

 

I forslaget til forordningen, er det ellers en god tanke, at kommunerne får mulighed for at lave udsendelser om borgeroplysning. Alligevel er vi betænkelige ved, at kommunerne i de forskellige steder, især hvor der allerede er radio- og tv-foreninger kunne blive konkurrent. Kattusseqatigiit anser det for meget vigtigt, at det offentlige ikke konkurrerer med de private, hvorfor vi hellere vil anbefale, at kommunerne udnytter de lokale radio- og tv-foreninger, en at kommunerne får en særskilt tilladelse.

 

Ligeledes mener vi ikke, at det er naturligt, at selskaber, ikke mindst hjemmestyreejede selskaber får særlige tilladelser med henvisning til førnævnte begrundelser. Enhver kan vel regne ud, at det ikke kan betale sig, at et tyndtbefolket som vores, hvis vi hver især skal have sendetilladelser. Derfor mener Kattusseqatigiit, at det bedre ville betale sig, hvis vi generelt støtter og udnytter det eksisterende endnu bedre.

 

Derfor opfordrer vi udvalget til at vurdere fornuftigt, hvorvidt kommuner og hjemmestyreejede selskaber kan gives sendetilladelser.

 

Uden at kommentere KNR’s formål og arbejdsområder yderligere, mener vi i Kattusseqatigiit, at med hensyn til udsendelser i Grønland, især at grønlandsksprogede tv-udsendelser bør være flere, burde indføjes i KNR’s vigtigste målsætninger. Ikke at vi skal erstatte nyheder fra Danmark, idet vi også dagligt har behov for at se og høre nyheder fra Danmark, der også indeholder udenlandske nyheder. Men vi mener, at man bør sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor disse nyheder skal sendes to gange dagligt, idet tid koster penge, og det er også vigtigt, at der sendes flere grønland grønlandsksprogede udsendelser, især i fjernsynet.

 

Til sidst har Kattusseqatigiit  svært ved at forstå forslaget om, at lokale radio- og tv-stationer skal til at få tilskud fra Landskassen. Landsstyret nævner nu og da, at tilskud til alle mulige, luller i søvn og forkæler, vil man nu gennem forordningen give mulighed for tilskud til radio- og tv-foreninger, men Landskassen fattes penge, og det kan vi hverken forstå eller acceptere.

 

Til erstatning for tilskud, vil Kattusseqatigiit foreslå; i stedet for at lulle de lokale radio- og tv-stationer i søvn med tilskud, skulle KNR forpligte sig til at  udnytte dem mere. På den måde er der mulighed for at sende flere udsendelser på grønlandsk med interessante emner fra kysten, og disse radio- og tv-stationer få større mulighed for at tjene flere penge.

 

Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at forslaget bliver behandlet i udvalget for kultur, uddannelse og forskning inden anden behandling.

 

Anthon   Frederiksen   Uka -2004-44/43/46/01

ulloq,   05.  oktober  2004

 

 

Inuit  pisinnaatitaaffii  pillugit   Danskit  Qitiusumik   ingerlatsiviata  (Dansk  Center  for  Menneskerettigheder)  peqqussutikkut  kalaallit  Nunaannut  atortuulersinneqarnissaa  pillugu  namminersornerullutik  Oqartussat  oqaaseqaateqarnissaanni  Inatsisartut  aalajangiiffigisassaattut   siunnersuut. (44)

 

Imarsiornerup  isumannaatsuunissaanik  inatsisip,  umiarsuarni  inuttat  pillugit  inatsisip, inuit imaanut  aqqartartut  suliaat  aqqartartutullu  atortut  il.il.  pillugit  inatsisip  inatsisillu  allat  assigiingitsut  allannguutaannik  kiisalu  umiarsuarnik  uuttortaasarneq  pillugu  inatsisip  atorunnaarsitaanissaanik  inatsisip  nr. 1173,  19.  december  2003-imeersup  ilaasa  Kalaallit  Nunaanni  kunngip  peqqussutissaatut  siunnersuummut  Namminersornerullutik  Oqartussat   oqaaseqaataat  pillugu  aalajangiiffigisassatut  siunnersuut. ( 43)

 

Imarsiornerup  isumannaatsuunissaanik inatsisip  aamma  umiartorneq  pillugu  inatsisip allannguutaannik  inatsimmi  nr. 1231-imeersumi  §  1-ip  Kalaallit  Nunaanni  atortuulersinneqarnissaanik  Kunngip  peqqussutissaatut  siunnersuummut  Namminersornerullutik  Oqartussat  oqaaseqaataat  pillugu  aalajangiiffigisassatut  siunnersuut. (46

 

Kattusseqatigiit  sinnerlugit siunnersuutit  immikkut   imarisai  pillugit   oqaaseqarfiginagit  imaattumik   immikkoortoq   44-imut  tunngatillugu  naammangittaalliuuteqaqqaarniarpunga:

 

Suliani  inuiaqatigiinnut  pingaaruteqarluinnartuni  suliaqarnitsinni   suliassat  maannamut  suliakkiissutigineqartut   soorunami   pisussaaffipput   naapertorlugu  sapinngisamik  peqqissaartumik   suliariniartarpavut  aammalu  suliat  suliarinerini  aamma  sapinngisamik  piffissaq   atorluarniarlugu   piareersarneq   ingerlattarparput.  Ataatsimiinnerup   matuma   ingerlanerani   siullermiilinngilagut,    imaluunniit   uanga  siullermiilinngilanga,   qularnanngilarmi   aamma   allat   taamaaliortarsimassapput;   tassa   siullermiilinngilagut  suliat  piareersareersimasat   ikerinnakkut   suli   ataatsimiinneq   aallartinngitsoq  imaluunniit   suliat ataatsimiittarfimmi   maani  suliarinissaat  sioqqutilaarlugu,    suliassat   piffissaangallartillugu  nassiunneqarsimasut   kukkuneqarnerat  pissutigalugu   naqqiissutissanik   qallersorneqartarnerat Naalakkersuisunit   ileqquliutiinnarneqartoq   takusarlugu.

 

Suleriaaseq   taamaattoq  ajorpoq,  naammaginaranilu.  Suliaq   marloriaammik  misissoqqiinnarnagu   aamma   pinngitsoorani   eqqarsartitsilertarpoq,   ilumut   suliakkiissut  aamma   allanik   uagut   ilisimanngisatsinnik   ilassaqaraluarsimannginnerpa  imaluunniit   ilumut  tassa  kukkuneqarani  kiisami   suliarineqartussanngornerpa ?

 

Taamatut   suliaqarneq   toqqissisimananngilaq,   tamaattumik   Kattusseqatigiit  sinnerlugit  siulittaasoqarfik   inussiarnersumik   qinnuigissuara,  suleriaaseq   taamaattoq   unitseqqullugu suliallu   inatsisartunut   suliakkiissutigineqartut   tamarmik   Inatsisartut   inatsisileriffianni  Naalakkersuisullu   inatsisileriffianni   sukumiisumik   suliarineqareerlutik  aatsaat   inatsisartuni inaangassanngorlugit   suliarineqartarnissaat   sulissutigeqqullugu.

 

Taamatut  piumasaqaateqareerlunga,  inuit  pisinnaatitaaffii  pillugit  danskit  qitiusumik  ingerlatsiviata   peqqussutikkut  Kalaallit  Nunatsinnut  atortuulersinneqarnissaa  pillugu  namminersornerullutik  Oqartussat   oqaaseqaateqarnissaannut  inatsisartut   aalajangiiffigisassaat/  (44)

 

Imarsiornerup  isumannaatsuunissaanik  inatsisip,  umiarsuarni  inuttat pillugit  inatsisip,  inuit  imaanut  aqqartartut  suliaat  aqqartartutullu  atortut il.il.  pillugit  inatsisip  inatsisillu  allat  il.il.  pillugit  inatsisip   Kalaallit  Nunatsinnut   atortuulersinneqarnissaannik  Kunngip  peqqussutissaatut  siunnersuut/ (43)

 

Imarsiornerup  isumannaatsuunissaanik  inatsisip  aamma  umiartorneq  pillugu  inatsisip  allannguutaannik  inatsimmi  nr. 1231, december  2003-imeersumi  §  1-ip  Kalaallit  Nunatsinni  atortuulersinneqarnikssaanik  Kunngip  peqqussutissaatut  siunnersuummut  Namminersornerullutik  Oqartussat  oqaaseqaataat pillugu  aalajangiiffigisassatut  siunnersuut. (46)

 

pillugu  Kattusseqatigiit  sinnerlugit  imaattumik  oqaaseqarfigissuara:

 

Ukiuni  makkunani   Kalaallit  Nunatta   suli  nammineernerulernissaa   annertusiartuinnartumik  eqqartorneqarpoq,  tamanna   aamma   pissusissamisoorpoq.  Taamaattumik    Kattusseqatigiinniit   Naalakkersuisut   inatsiseqarnerup   tungaatigut   annerusumik   danskit  Naalakkersuisuinut   piumasaqaateqartannginnerat   assut   paasiuminaatsittarparput,   minnerunngitsumik   maanna   inatsiseqarneq   pillugu   nammineq   Naalakkersuisoqalereernitta  kingorna,   nammineq   inatsisiliornerup   annerusumik   maani  nunami  oqartussaaffigilernissaanut   periarfissat   ujartorneqarneq  ajortutut  immata.

 

Tassami  Kattusseqatigiinni  aamma  isumaqarpugut   Nuna   nammineernerulerusuttoq   aamma nammineq   inatsiseqarnerup  tungaatigut   aaqqissuussisinnaasariaqarpoq   allanik  isumalluuteqaannarani.  Eqqortuusinnaanngilarmi   nammineerniarnitsinni   nunap  allap   inatsisai   allanngortinnagit   Nunatsinnulluunniit   naleqqussannguallarnagit   Konge-p   peqqussutaatigut   atortussanngortittuaannassallugit.

 

Taamaattumik   Inatsisartut   Naalakkersuisullu   aammaarlunga  Kattusseqatigiit  sinnerlugit  inakkusuppakka;  Kalaallit  Nunatsinni   inatsisiliortut,  tassa   Inatsisartut,   Nunami  maani   namminneq   tummaarisaminni   inatsisiliorneq   tamaat   tigussangaat   danskit   Naalakkersuisuinut   saaffiginnissutigineqartariaqartoq,  imaluunniit   tamanna   ersigineqarpat, Namminersornerunissaq  pillugu   ataatsimiititaliamut   suliap   ingerlatinneqarnissaa  inassutigineqartariaqartoq   inassutingaara.

 

Tassami  Kattusseqatigiinniit  isumaqaratta   nammineernerulernissaq   nammineq   inatsisiliorsinnaanitta   annertusarneqarneratigut   aamma   toqqammavis-sikkiartorneqartariaqartoq.   Nammineq   aalajangersaasinnaaneq  annertunerusumik inuttut  pisinnaatitaaffigisariaqarparput.      

 

Taamatut  oqaaseqarlunga   Namminersornerullutik  Oqartussat   oqaaseqaatissaannut   saqqummiussatta   ilanngunneqarnissaat   inassutingaara.  Tassami  oqaluinnarluni   namminerli  annerusumik  inatsisiliorsinnaatitaanermilluunniit   pigisaqarnani   nammineernerulersinna-anermik   takorluungaqarnerup   assigiinnassuaa:  sinilluni   tupaammisaarneq.

 

Tassa   Kattusseqatigiinniit  isumaqaratta   Nunap  nammineertup  inatsisiliornikkut   toqqammavissinneqarnissaa   annertuumik   pingaaruteqartoq.

 

Taamatut  oqaaseqarlunga   suliat  taakku   aappassaanneerneqannginnerani  Inatsisartut  inatsisit atortinneqarneranut   ataatsimiititaliaani   sukumiisumik  suliarineqarnissaa  inassutingaara.