Ordførerindlæg (IA)

EM 2004/44

5. oktober 2004

Aqqaluk Lynge

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om, at lov om Dansk Center for Menneskerettigheder ved anordning træder i kraft for Grønland.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Landstinget er blevet bedt om at tage stilling til, at lovgrundlaget for Dansk Center for Menneskerettigheder er blevet ændret. Loven blev ændret i år 2002. Baggrunden for ændringen skyldes den kendsgerning, at loven er blevet justeret på flere punkter, bl.a. vedrørende behandlingen af tilfangetagne fanger samt torturofre.  Dette skal ses i sammenhæng med FN’s torturkonvention, der er blevet ratificeret af de danske og grønlandske myndigheder og at man ønsker at være forgrundsfigurer på området.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi er fuldstændig enige i tiltaget, også med udgangspunkt i de hændelser der har fundet sted i Irak, hvor danske soldater er blevet anklaget for at have udført tortur og nedværdigende behandling af deres irakiske fanger. Vi ønsker, at disse beskyldninger bliver belyst og at man om nødvendigt tager afstand fra sådanne handlinger. Det er uacceptabelt at opleve, at Danmark for første gang i nyere tid deltager i en sådan krigshandling, og det er derfor også vores håb, at danske soldater ikke bliver yderligere involveret i krigshandlingerne i Irak.

 

Det er også vigtigt for os at forstå, hvordan lovens hensigter har berøring med vores grønlandske virkelighed. Der har i de forløbne 50 år været flere tiltag overfor lokalbefolkningen af uacceptabel karakter. Et af disse sager, der er af nedværdigende karakter og som er blevet påført  den grønlandske befolkning, er den sag som Hingitaq 53 har rejst i den Europæiske menneskerettigheds domstol.

 

Et af initiativerne bag ændringen af den danske center for menneskerettigheder, er at man ønsker at organisere arbejdet anderledes end hidtil. Når vi har sagt disse bemærkninger, bliver vi også nødsaget til at efterlyse oplysningstiltag overfor den grønlandske befolkning, hvad de foretagne

ændringer indebærer. Man har nemlig aldrig taget tiltag til oplysningskampagne omkring disse spørgsmål overfor den grønlandske befolkning, hvor herboende organisationer og foreninger kan blive involveret. Oplysningstiltag af denne karakter, har også relevans for os, idet vi er danske statsborgere, hvorved vi også har interesse omkring de tiltag, som rigsmyndighederne er involveret og deltager i. Hvilke internationale aftaler vedrører os,  som har indført Hjemmestyre og hvilke ansvar påhviler os.

 

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at vi i fremtiden skal konkretisere grønlands egne synspunkter omkring menneskerettighedsspørgsmål. Derfor skal vi også opfordre Landsstyret til at overveje og tilkendegive, hvad de mener om et sådant evt. tiltag. Det grønlandske folk har altid interesseret sig for og været meget årvågne overfor at der ikke finder forskelsbehandling sted af mennesker uanset race. Vi har på et eller andet tidspunkt mærket, at der bor 2 folkeslag i Grønland, hvorved der kan opstå gnidninger, f.eks. mellem forskellige medarbejdere på de enkelte arbejdspladser.

 

Afslutningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit præcisere, at menneskerettigheder vedgår os alle, uanset vore kulturelle og menneskelige race og afstamning. Et af de problemstillinger der er rejst overfor Grønland gentagne gange er, at vi her fra landet eksporterer de hårdt kriminelle fra det land de lever i. Hidtil er det ikke lykkedes at overbevise de danske justitsmyndigheder om behovet for at ændre på disse forhold. I over 10 år har retsvæsenskommissionen arbejdet, hvorfor problemet også er blevet syltet i de forgangne år. Når man på denne måde accepterer krænkelse af folks rettigheder og påstår at man ikke foretager krænkelse af folks rettigheder, så kan det være svært at overbevise nogen om, hvad krænkelse af menneskerettigheder ellers kan gå ud på.

 

Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit efterlyse, hvornår Landsstyret agter at rejse problemstillingen overfor de danske myndigheder. Vi ved godt, at de berørte mennesker har foretaget alvorlige kriminelle handlinger, men ikke desto mindre kan man ikke eksportere mennesker fra deres eget land, hvilket flere FN-resolutioner heller ikke tillader. Derfor bør man i fremtiden også have disse aftaler. Dette anliggende, der sætter Grønland i dårligt lys, bør Landsstyret nu gøre noget ved.

 

Derfor skal Inuit Ataqatigiit med disse ord give sin opbakning til, anordningsforslaget gøres gældende for Grønland.

UKA 2004/44

5. oktober 2004

Aqqaluk Lynge

 

 

Inuit pisinnaatitaaffii pillugit Danskit Qitiusumik ingerlatsiviata (Dansk Center for Menneskerettigheder) peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaanni Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

 

Danskit Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit qitiusumik ingerlatsiviata allannguuteqarluni nutaamik aaqqissuussaalernera pillugu inatsit 2002-mi atuutilersimasoq Inatsisartunut oqaaseqarfigeqquneqarsimavoq. Tamatumani peqqutigitinneqarpoq inatsisit ilaat tassalu sorsunnermi sakkutuunik imaluunniit inuinnarnik tigusanik naalliutsitsisarnerup akiorniarneranut aqquttissiuisusaanera. Inatsit taanna aqqutigalugu  Danmmarki Kalaallit Nunaallu nunarsuarmioqatitsinnut inatsisikkut atortuulersitsinerminni naalliutsitsisarneq pillugu akiuunniarnermi salliujumaneq ersersinniarneqarmat.

 

Inuit Ataqatigiit erseqqissassavaat taamatut siunertaqarneq isumaqatigilluinnaratsigu aammalu tigusanik paarnaarussanilluuniit annersaasarneq nikanarsaasarnerlu danskit Irakimi sorsunnerminni atoraat pasilliutaammat tamanna imaannanngitsutut isigaarput neriuppugullu danskit tamanna paasiniarlugu misissuiffigiumaaraat ajortoqarpallu aaqqqiifigiumaaraat. Nalitsinni aatsaat Danmarki nunamut allamut sorsunnermut peqataanera avaanngunartuuvoq ajuusaarnartuussaarlu danskit sakkutuui sorsunnermi annertuumik akuutinnaqalissagaluarpata.

 

Inatsisip matuma nunatsinnut aamma atuuttiniarneqalernerani pisariaqarpoq paasiniassallugu sukkut Kalaallit Nunaannut attuumassuteqarnersoq. Oqaluttuarisaanermut kingumut ukuinik 50-iinnarnilluunniit qiviassagutsigu inuit pisinnaatiaaffiinik unioqqutitsinerit saneqqutaarinerillu nunasiaatillit kalaallinut iluuserisarsimasaat arlaqaalupput ilaqarpullu maanna suli suliarineqartut

 

 

pingaarnertut taassaavoq  Hingitaq 53-ip Europami Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Eqqartuuussivissuanut suliassiissutaasimasut.

 

Centerip allanngortiterneqarluni suliarineqarnerani tunuleqataasut ilagilluinnarpaat suliat pingaartut nutaamik aaqqissuuteqqiniarnerat. Maanna oqaaseqarsinnaatitaanitsinni nunatsinniit pisariaqassaaq noqqaassutigissallugu taassuma ingerlatsiviup pinngitsoorani kalaallinut paasisitsiniaaneq ingerlattariaqaleraa. Tamanna pinngisaannarsimavoq kalaallisullu oqaasertalinnik paasitsiniaaneq pisinnaassagaluarput maanna kattufiit peqatigiilllu suleqatiginerisigut. Nunatsinni amigaataasorujussuuvoq pisinnaatitaaffiit pillugit assigiingitsutigut qaammarsaanissaq aammalu erseqqisaatigalugu pisinnaataaffiit tassaammata Danskit naalagaaffiani atuuttuusut kiisalu erseqqisaatigalugu suut nunarsuarmioqatigiit akornanni nalinginnaasumik isumaqatigiissutinut ilaanersut taakunatigullu Kalaallit Nunataanni namminersornerusut qanoq pisussaaffeqarnersut.

 

Inuit Ataqatigiit isumaat naapertorlugu siunissami eqqarsaatigisariaqarpoq inuit pisinnaatitaaffiinik ataqqinninnerup ersersinniarnissaa immikkut Kalaallit Nunaanni maleruagassamik aalajangersakkatigut. Tamanna naalakkeersuisunut eqqarsaatigeqquvarput  qanoq iluseqarsinnaassagaluarnersoq. Kalaallit pingaartittuarpaat eqiingaffigalugulu inoqatinik immikkoortitsisoqannginnissaa, tamattami minnerusumik annermilluunniit misigisaqarfigisarsimassavarput tassami  Kalaallit Nunaanni inuiaat assigiinngitsut marluusut inooqatigiinniarneranni akaareqatigiiginnannginnerput arlariitsigut takussutissaqartarpoq, ilaatigut sullivinni sulisut akornnanni avaanngusuutigineqartaqalutik.

 

Naggasiutitut Inuit Atqatigiit erseqqissaatigerusuppaat inuit pisinnaatitaaffii kikkunnulluunniit atuummata inuttut qanoq ittuussuigut apeqqutaatinnagit. Taamaattumik Kalallit Nunaata ajornartosiutigivaa sualummik avataanit uparuarneqaatigisartagarput tassalu kalaallit pillakkat nunaminnit qimagutitaasarnerat. Ukiorpassuit nunatsinni oqartussat tamanna qanoq iliuuseqarfiginiartarsimagaluarpaat kisiannili naalagaffiup inatsisinik atortitsinermut ministereqarfiata qisuariarfigisimanngilaa, ukiullu qulit sinnerlugit pinerluttulerinermik inatsisit pillugu ataatsimiititaliarsuaq asuli sulianik uunartunik nillorsiuviusimanera pissutigalugu suli tassa Kalaallit pillakkat nunaminnit qimaguttitaasarput pillaasarnerlu taammaattoq inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitsinerunngippat taava suut unioqqutitsenerunersut ajornarkusoorsinnaavoq nalilissallugu. Taamaattumik una iluatsillugu Inuit Ataqatigiit ujartorparput qaqugu Naalakkersuisut tamanna apeqqut danskinut oqaloqateqatigiissutigiumaarneraat.

 

Erseqqissartariaqaroporli pinerlunnerit amiilaarnartut tunulequtaammata kisiannili kinaluunniit inuk nunaminit aallartittaassutigisaminik pillagaasinnaanngilaq  tamanna FN-ip isumaqatigiissutaani arlariinni allassimasup malitsinnissaa pisariaqalerpoq. Nunatsinnut isiginerluutaasoq taanna piffissanngorsorinarpoq naalakkersuisunit qanoq iliuuseqarfiginissaa.

 

Taamatut oqaaseqarluta inatsitsip aamma nunatsinni atuuttuulersinnissaa Inuit Ataqatigiinnit

akuersaarparput.