Samling

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-39/02

ulloq,  14. oktober   2004

 

 

Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte, anden behandling.

 

Med henvisning til Kattusseqatigiit’s ved første behandling, skal jeg hermed komme med bemærkninger til Landstinget udvalg for kultur, undervisning:

 

Det har altid været vigtigt for Kattusseqatigiit, at uddannelsesøgende skal have gode vilkår, uanset om de er i udlandet eller i Grønland, idet det er nogle af dem, vi sætter lid til at vidreføre vores fremtid i Grønland.

 

Derfor er jeg på Kattusseqatigiits vegne glad for, at udvalget understreger, at de studerende nu vil få mulighed for at optage lån, der er dobbelt så stor end hidtil, selv om der kan forekomme problemer med at afdrage efter endt uddannelse.

 

Kattuusseqatigiit støtter generelt det principielle i, at uddannelsesstøtten stiger med 9,5 %, idet det har været en vigtig del af vores målsøtninger i flere år, at studiestøtten blev forhøjet,

 

Vi må fra Kattusseqatigiit med skuffelse understrege, at tilskud til de studerendes bustilskud i Danmark, at vi ikke anser det som passende, hvorfor vi fra Kattusseqatigiit støtter mindretalskravet fra medlemmet i Demokraterne, da vi kontinuerligt må tilstræbe os på ikke at forringe de studerendes vilkår.

 

Også med hensyn til FSA/FSUA, ser vi det betænkelige i, at man vil afskaffe mulighederne for at få studiestøtte for de elever, der er i gang med den afsluttende eksamen fra folkeskolen og i de videregående afgangsklasser, hvorfor vi fra Kattusseqatigiit gerne vil vide inden der bliver besluttet noget i denne her sag, hvor mange penge, der bliver brugt til dette formål ?

 

Med disse bemærkninger vil jeg hermed stemme for forslaget, men i god forståelse for mindretalsbeslutningen vil jeg også stemme med på dette punkt.

 

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-39/02

ulloq,  14. oktober   2004

 

Ilinniagaqarnersiutit  pillugit  Inatsisartut  peqqussutissaattut  siunnersuutip  aappassaanneerneqarnera.

 

Suliap  siullermeerneqarnerani  Kattusseqatigiinniit  oqaaseqaativut  innersuussutigalugu  Inatsisartut  Kultur-eqarnermut  Ilinniartitaanermullu  Ataatsimiititaliaata  isumaliutissiissutaa Kattusseqatigiit  sinnerlugit  imaattumik  oqaaseqarfigissuara:

 

Kattusseqatigiinni  pingaartittuarparput  ilinniagaqartut  pitsaasumik  atungassaqartinneqarnissaat,  apeqqutaatinnagu  nunani  allaniikkunik  Nunatsinniikkunilluunniit,  tassami  taakku  aamma  Nunatta  ingerlateqqinneqarnissaanut  isumalluutitta  annersaannut  ilaamma-ta.

 

Taamaattumik  Kattusseqatigiit  sinnerlugit  nuannaarutingaara;  ilinniartut  ilinniarnerminnut atatillugu  ataasiaannartumik  taarsigassarsiarisinnaasaat  marloriaammik  qaffanneqassasut  aamma  ataatsimiititaliamiit  erseqqissaavigineqarmat,  naak   ilinniaqaqareernerup  kingorna taarsersuinissami  ajornartorsiuteqarsinnaaneq  eqqarsarnartoqaraluartoq.

 

Ataatsimut  isigalugu  ilinniagaqarnersiutit  9,5  %-imik  qaffaavigineqarnissaat   tunngaviatigut  Kattusseqatigiinniit  taperserparput,  tassami  ilinniagaqarnersiutit  qaffanneqarnissaat  ukiuni  arlalinngortuni  maani  inimi  siunnersuutigisarlugulu  sulissutitta aamma  pingaartut  ilagimmassuk.

 

Kattusseqatigiinni  assut  uggornartutut  taasariaqartoq  ilanngullugu  erseqqissarusupparput, tassa  Danmark-imi  ilinniagaqartut  bus-inut  atuakkanullu  tapiiffigineqartarnerisa  ajornerulersinneqarnissaat   aaqqissuusseqqinnermi   tulluartutut   isiginnginnatsigu,  taamaattumik  Demokrati-it  ataatsimiititaliami  tassunga  tunngatillugu  ikinnerussuteqarlutik piumasaqaataat   Kattusseqatigiinni  taperserumavarput,  tassami  ilinniartut  atungaasa  ajorseriannginnissaat  anguniartuaratsigu.

 

Aamma  FSA/FSUA-mullu  tunngatillugu   ilinniagassani   ataasiakkaani  meeqqat  atuarfianni  inaarutaasumik  soraarummeerutaasunik   meeqqallu  atuafianni  annertusisamik inaarutaasumik soraarummeerutaasunik  ilinniagaqarnermi   ilinniagaqarnersiuteqarnissamut   periarfissap  atorunnaarsinneqarnissaa  Kattusseqatigiinni  assut  eqqarsarnartoqartipparput,  taamaattumik  tamatumunnga  tunngatillugu  aalajangiisoqannginnerani  paaserusunnarpoq,  ullumikkut  tamatumunnga  aningaasat  atorneqartartut  qanoq  amerlatiginersut ?

 

Taamatut  oqaaseqarlunga  siunnersuut  tunngaviatigut  isumaqatigalugu  taaseqataassuunga,  kisiannili  immikkut  ikinnerussuteqartut  piumasaqaataat  aamma  paasilluarlugu  immikkoortumut  tassunga  taaseqataassallunga.