Samling

UKA2004/39

 24. september 2004

 

Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(1. behandling)

 

Efter en nøje gennemgang af det fremlagte forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte skal vi fra SIUMUT fremkomme med følgende bemærkninger:

 

Lad os fra SIUMUT indlede med at takke for det indholdsrige og velgennemarbejdede forslag, som i dag fremsættes på ny.

 

Vi har tidligere deltaget aktivt i de debatter vi har haft her i landstinget om dette emne, og vi er fra SIUMUT atter rede til at samarbejde omkring afslutningen af dette arbejde.

 

Vi vil fra SIUMUT gerne udtrykke vores tilfredshed med, at landsstyremedlemmet har været imødekommende omkring de ønsker og krav, der fremkom under forårssamlingen tidligere i år. Dette ses tydeligt på det fremlagte forslag.

 

SIUMUT er også enig i de synspunkter, der handler om lettelse af de administrative byrder samt overdragelse af et større ansvar til de uddannelsessøgende, der modtager støtte.

 

Klippekortsystem

 

Det fremgår klart af forslaget at de ønsker, som vi har fremført omkring et klippekortsystem til gennemførelse af kompetencegivende uddannelser, er blevet imødekommet og rettet til i det nye forslag.

 

Det er tilfredsstillende, at klippekortsystemet som sådan er afgrænset til en periode på syv år, idet det dermed er et år længere end systemet i Danmark, og at det sidste år er en imødekommelse af uddannelsesudvalgets ønske.

 

Vi føler os i SIUMUT overbeviste om, at i og med at formålet med, at de uddannelsessøgende selv får mulighed for at tilrettelægge deres uddannelsesforløb er opfyldt, vil det betyde at de vil stille større krav til sig selv og dermed føle et større ansvar.

  

Særydelser og lånemuligheder

 

Vi kan fra SIUMUT gå med til at en række særydelser bliver fjernet og at der til gengæld sker en forhøjelse af de årlige lånemuligheder, og at disse vil blive udbetalt ved hvert semester.

 

Vi mener at en sådan ordning vil give de studerende en større grad af frihed og vil skabe en øget ansvarsfølelse.

 

Vi er således også glade for at man bibeholder betalingen af de årlige juleferierejser, særlige tilskud til studerende med børn i Danmark samt støtte til udgifter i forbindelse med sygdom og behandling.

 

Uddannelsesstøtte

 

Vi er i SIUMUT tilfredse med, at stipendiet for studerende på kompetencegivende uddannelser, undtaget de grundlæggende erhvervsuddannelser og for studerende på studieforberedende uddannelse uden for Grønland forhøjes mærkbart med 7,1% for studerende i Grønland og med 9,5% for studerende i Danmark.

 

Vi er ligeledes i SIUMUT tilfredse med, at elever på grunduddannelserne uanset om de bor på kollegium eller bor hjemme modtager en månedlig støtte på kr. 2.100, selv om dette vil betyde, at vilkårene for dem, der bor på kollegium vil blive forringet, da der eksisterer muligheder for disse elever for forhøjet uddannelsesstøtte.

 

Vi mener i SIUMUT, at det er er korrekt fremgangsmåde, man har brugt for studerende på de videregående uddannelser og på de erhvervsmæssige grunduddannelser, idet de får en større uddannelsesstøtte end elever på de forberedende uddannelser.

 

Således vil vi erklære os enige i, at ændringerne for uddannelsesstøtten kan træde i kraft fra år 2005.

 

FSA/FSUA 

 

Eftersom man nu har startet grundkurser på erhvervsskolerne lokalt, og man således kan starte på forskellige enkeltfag, kan vi fra SIUMUT erklære os enige i nedlæggelsen af FSA og FSUA.

 

Klagenævnet for uddannelsesstøtte

 

Vi er i SIUMUT tilfredse med at der åbnes mulighed for at rette klage direkte til landsstyret efter nedlæggelsen af Klagenævnet for uddannelsesstøtte.

 

Uddannelsesstøtte i udlandet

 

Vi ser i SIUMUT med tilfredshed på, at landsstyret holder muligheden åben for at kunne modtage uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet, selv om den samme mulighed foreligger her i landet. Og vi vil i SIUMUT med spænding afvente de regler, landsstyret agter at udarbejde omkring spørgsmålet om, hvilke uddannelsessteder man kan lave forsøgsprojekter og regelsæt.

  

KIK / DKIK

 

Det er ikke undgået SIUMUT¿s opmærksomhed, at de grønlandske studerendes organisationer her i landet og i Danmark har haft problemer med at hverve medlemmer.

 

Efter at kravet om medlemskab i enten KIK eller DKIK er ophævet har omkring 75% af medlemmerne forladt organisationerne.

 

Konsekvensen af dette store frafald kan være, at KIK og måske også DKIK må standse deres arbejde inden for de nærmeste år.

 

Vi er i SIUMUT bekymrede for situationen for de uddannelsessøgendes organisationer, hvorfor vi vil anmode landstingets uddannelsesudvalg fremkomme med en vurdering af situationen og med forslag til konkret handling med det formål at sikre organisationer videre eksistens.

 

Høring blandt myndigheder, organisationer m.v.

 

En gennemgang af høringssvarene viser, at landsstyret har været indstillet på at imødekomme de forskellige krav og ønsker. Alligevel vil vi opfordre til, at der for fremtiden gives længere frister til besvarelser på de spørgsmål, der ønskes besvaret ved høringerne samt at tidspunkterne er velvalgte, så de ikke ramler ind i perioder, hvor folk har andet at se til.

 

Med disse bemærkninger fra SIUMUT om forslaget om landstingsforordningen om uddannelsesstøtte skal vi anmode om, at forslaget henvises til landstingets uddannelsesudvalg forinden 2. behandlingen.

 

Doris Jakobsen

SIUMUT

UKA 2004/39

 

 

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut Peqqussutissaattut siunnersuut

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut Peqqussutissaattut siunnersuut sukumiisumik misissorluareerlugu Siumumi imatut pingaarnersiorlugu oqaaseqarfigissavarput.

 

Siullermik siunnersuut imartoorujussuaq suliarineqaqqilluni nutaamillu saqqummiunneqartoq Siumumiit qujassutigaarput.

 

Pineqartoq Inatsisartuni annertuumik oqalliseqataaffigereernikuugatsigu, Siumumi aammaarluta suliap naammassinissaa tikillugu suleqataassalluta piareersimavugut.

 

Kingullermik Inatsisartut 2004-mi UPA-miinneranni piumasaqaatigineqartunut tunngatillugu, Naalakkersuisup maannakkut nutaamik saqqummiussinermini annertuumik naapitseriaasimanera Siumumi iluarisimaarparput.

 

Allaffissornikkut pisariillisaanissaq kiisalu ilinniartut aningaasanik tunniunneqartartunik atuinerminni akisussaaffeqarnerulernissaat Inatsisartuni Siumup aamma isumaqataaffigaa.

 

Klippekortsystem

 

Klippekortsystemi ilinniakkanut pisinnaasaqartitsilersussanut atuutsilersinneqarnissaa kingullermik piumasaqaatigineqartunut naleqqussarneqarsimanera ersarippoq.

 

Klippekortsystem ataatsimut isigalugu ukiunik arfineq marlunnik annertussusilerneqarsimanera iluarisimaarnarpoq, tassami Danmarkimi klippekortsystemimut sanilliullugu ukiumik ataatsimik annertunerummat aammalu ukioq kingulleq Ilinniartitaanermut ataatsimiititaliap piumasaqaataanut naleqqulluni.

 

Ukiunik arfineq marlunni ilinniagaqarnersiuteqarsinnaanermi ilinniartut namminneq aqutsinissaat siunertaammat Siumumi isumaqarpugut ingerlatsinerup taamaattup atuutsilersinneqarneratigut ilinniartut imminnut piumaffiginerulernerannik akisussaaffeqarnerulernerannillu kinguneqassasoq.

 

Tapiissutit aningaasanillu atorniarsinnaaneq

 

Tapiissutini immikkut tunniunneqartartut peerneqarnissaannut taarsiullugu ukiup ataatsip ingerlanerani taarsigassarsiarineqarsinnaasut  marloriaatinngornissaannik siunnersuut, semesterikkaartumillu tunniunneqartarnissaat Siumumi ajorinngilarput.

 

Isumaqarpugut taamatut aaqqiineq ilinniartut aningaasanik atuisinnaanerannut kiffaanngissutsimik aammalu akisussaassuseqarnerunermik pilersitsissasoq.

Taamaattorli nuannaarutigaarput juullisioriartorluni akiliunneqarluni angalaneq, Danmarkimi ilinniagaqartunut meeralinnut tapiissutit aammalu ilinniagaqartut katsorsartinnerinut aningaasartuutit akilerneqartarnerat atatiinnarneqassammata.

 

Ilinniagaqarnersiutit

 

Ilinniagaqarfinni ingerlaqqiffiusuni, inuussutissarsiutinik tunngaviusumik ilinniartitsinerit taamaattorli ilinniartitsinerit piareersarfiusut nunatta avataaniittut ilanngunnagit nunatsinni ilinniagaqartunut 7,1 procentimik aammalu Danmarkimi ilinniagaqartunut 9,5 procentimik ilinniagaqarnersiutinik qaffaanissamut siunnersuut Siumumi iluarisimaarparput.

 

Piareersarfiusuni ilinniartut kolligieni angerlarsimaffimmiluunniit najungaqartut tamarmik assigiimmik qaammammut 2100 kr.-mik pissarsisalernissaat kolligieni najungalinnut ajorseriaataasussaangaluartoq immikut pisariaqartitsilluni ilinniagaqarnersiutisiat annertusineqarsinnaanerannut periarfissaqartitsineq Siumumi naammagisimaarparput.

 

Siumumi isumaqarpugut ingerlaqqiffiusunut aammalu inuussutissarsiutinut tunngaviusumik  ilinniartut, piareersarfiusuni ilinniartunut sanilliullugit annertunerusumik ilinniagaqarnersiutisisalernissaat tulluarrtuusoq.

 

Taamaalilluta ilinniagaqarnersiutinut allannguutissap 2005-imi atuutsilerneqarnissaa Siumumi akuersaarparput.

 

FSA / FSUA

 

Sumiiffinni ataasiakkaani inuussutissarsiutinut atuarfinni aallarniutaasumik pikkorissarsinnaaneq, taakkunanilu faagini ataasiakkaani atuartoqarsinnaanera eqqunneqarmat, FSA FSUA-llu atorunnaarsinneqarnissaannut siunnersuut Siumumi paasilluarparput.

 

Ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi Naammagittaalliuuteqarfik

 

Ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi Naammagittaalliuuteqarfiup atorunnaarsinneqarneratigut Naalakkersuisunut toqqaannartumik naammagittaalliuuteqartoqarsinnaalernera Siumumi iluarisimaarparput.

 

Nunatta avataani ilinniagaqarnersiuteqartitsineq

 

Nunatsinni ilinniarfiit pigineqareeraluartut nunatta avataani ilinniarsinnaanerit Naalakkersuisut siunnersuumminni ammatimmassuk Siumumiit iluarisimaarparput, taamaattoq ilinniarfiit sorliit iluanni misileraallunni aaqqissuussinernik malittarisassanik aalajangersaasoqarnissaa Naalakkersuisunik naatsorsuutigineqarmat Siumumi soqutigalugu utaqqissavarput.