Samling
24.september 2004
EM2004/39
Forslag til landstingsforordning nr.xx af xx om uddannelsesstøtte
Demokraterne støtter fuldt ud enhver person, som ønsker at dygtiggøre sig i bred forstand. Vi er af den opfattelse, at uddannelse er vejen frem til videreudvikling af det grønlandske samfund.
Derfor vil vi strække os langt i relation til at støtte befolkningens studievalg- uanset om det er i Grønland, Danmark eller i udlandet. På den anden side vil vi gerne sikre os, at denne generøsitet der blive udvist overfor de studerende, som læser udenfor Grønland, kommer tilbage til Grønland og ¿betaler uddannelsesstøtten af¿ i form af et arbejde.
Det er glædeligt at se at der nu bliver åbnet op for forsøgsordninger for et frit geografisk uddannelsesvalg, selvom uddannelsen iforvejen findes på Grønland, der er bare den hage ved det at de uddannelsessøgende på forhånd ikke ved hvilket uddannelser der er med i forsøgsordningen.
Derfor vil vi spørge Landsstyremedlemmet, hvilke uddannelser forsøgsordningen omfatter.
Betyder det f.eks. for den journalist / lærerstuderende som ellers vil studere udenfor Grønland men har fået afslag på støtte fra KIIP fremover ville kunne modtage uddannelsesstøtte selvom uddannelsen bliver taget udenfor Grønland?
Demokraterne er enige i at de studerende skal gives mere ansvar ved at de selv betaler bøger og busbilletter. Det vil man gøre ved at lade støtten stige.
Vi er bare bekymrede for vores studerende udenfor grønland, dem som har langt til skolen har også meget dyre busbilletter. For dem er det ikke nok at støtten stiger med ca. 400kr om måneden sammenlagt til busbilletter og bøger.
Demokraterne mener heller ikke at det er nok stigning for dem som læser, eksempelvis læger og jurister, da de gennemsnitligt bruger mere end 400kr om måneden til bøger.
Derfor vil vi foreslå at Stipendiet som efter forslaget stiger med 9,5% for studerende i Danmark bliver delt i to neveauer, sådan så der er to forskellige stigninger: én på 9,5% og en anden på 15%.
Under særydelser er det glædeligt at se at man i dette forslag har bibeholdt betaling af behandlings udgifter for studerende i Danmark, dansk takst for børnetillæg samt juleferierejser.
Med hensyn til klippekortmodellen er det fra Demokraternes side iorden med 7års klip til de fleste studier også for at hindre at man påbegynder flere uddannelser uden at afslutte dem, men endnu engang er vi betænkelige med bare 7års klip til de lange uddannelser som varer 5-6år, hvor statistikken viser at disse uddannelser har en meget høj dumpeprocent, så uddannelsens varighed i virkeligheden sammenlagt løber op til 7-8år. Ved disse uddannelser vil Demokraterne forslå flere end 7års klip.
Demokraterne hilser årslånets fordobling velkommen, men mangler etableringslånets/ eengangslånets størrelse. Demokraterne mener at nuværende eengangslån på 10.000kr ikke er nok til dagens prisniveau og derfor burde sætte højere op.
Modydelsen for at tilbyde så lukrative støtteordninger er, at de studerende indenfor en vis årrække kommer tilbage til Grønland for at arbejde. Hvis ikke det bliver tilfældet, bør de tilbagebetale en del af deres uddannelsesstøtten tilbage.
Demokraterne har foreslået det før men gør det igen:
Følgende elementer bør indgå i uddannelsesstøttereformen:
a) alle der har bestået en kompetencegivende uddannelse bør få afskrevet 1/3 af deres lån, som de ikke skal tilbagebetale.
b) Man bør derudover yderligere få afskrevet 1/3 af lånet, hvis de arbejder i Grønland i minimum to år inden for en periode af 5 år efter endt uddannelse.
c) Den sidste 1/3 vil blive afskrevet, hvis de arbejder i Grønland minimum tre år, dog med den modifikation, at hvis den kompetencegivende uddannelses længde er kortere end de tre år, er det længden af uddannelsen, der er udslagsgivende for, hvor lang tid det skal tage, inden man får den sidste 1/3 af lånet afskrevet.
d) Hvis man ønsker at få afskrevet de sidste 2/3 af lånet , skal det være påbegyndt inden fem år.
Med disse bemærkninger foreslår Demokraterne at forslaget sendes til viderebearbejdelse i Landstingets Kultur- og Uddannelses udvalget.
Astrid Fleischer Rex
Demokraatit/Demokraterne
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 04 EM
04EM/01.25.01-39 Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx om uddannelsesstøtte
24.september 2004
UKA 2004/39
Ilinniagaqarnersiuteqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut nr. xxxx-itut, xxx-imeersoq, siunnersuut.
Inuit annertuumik pikkorissarusuttut Demokraatinit tamakkiisumik tapersersorneqarput. Kalaallit inuiaqatigiit ineriartorteqqinneqarnissaannut ilinniartitaanerup siumut aqqutissaanera Demokraatinit isumaqarfigaarput.
Taamaattumik innuttaasut ilinniagarerusutaminnik, Nunatsinniippat, Danmarkimiippat nunaluniluunniit allaniippat, sumiiffik apeqqutaatinnagu toqqaanissaannut naammagittarluta tapersersuiumavugut. Aappaatigulli ilinniagaqartunut taamatut ajunngisaarnerup nunani allani ilinnigaqartup naammassiguni Nunatsinnut uterluni sulinertut ittumik utertitsilluni ¿ilinniagaqarnersiutini akilertassagai¿ qulakkeerusupparput.
Nunami sumiluunniit ilinniagaqarnissamut toqqaanissamut misiliinerup ammaanneqarnera nuannaarutigaarput, naak ilinniagariumasaq Nunatsinni ilinniarneqarsinnaagaluartoq. Ajoqutaasorli tassaavoq, iliniagaqarniartup siumut ilisimareersinnaanngimmagu ilinniakkat sorliit misileraanermut ilaatinneqarnersut.
Taamaattumik Naalakkersuisunut ilaasortaq apererusupparput ilinniakkat sorliit misileraanermut ilaatinneqarnersut.
Tassa imatut paasineqartariaqarnerluni, assersuutigalugu tusagassiortunngorniaq ilinniartitsisunngorniarluunniit Nunatta avataani ilinniagaqarusulluni KIIIP-imit itigartitaasimasoq siunissami ilinniagaqarnersiuteqarluni Nunatta avataani tusagassiortunngorniarsinnaasoq ilinniartitsisunngorniarsinnaasorluunniit?
Ilinniagaqartut bussinut billetsinut atuakkanullu namminneerlutik akiliisalerlutik akisussaaffeqartinneqarnerulernissaat Demokraatinit isumaqataaffigaarput, ilinniagaqarnersiutit amerlisinneqarnerisigut akisussaaffeqarnerulissapput.
Taamaattorli Nunatta avataani ilinniagaqartuutivut ernumassutigaagut najukkaminniimmi ungasissumi ilinniarfeqartut bussinut billetsinut akileerujussuartarput. Bussinut billetsit atuakkallu eqqarsaatigalugit ilinniagaqarnersiutit qaammammut 400 kronit missaanni amerlineqarnerat taakkununnga naammanngilaq.
Nakorsanngornianut inatsisilerituunngornianullu ilinniagaqarnersiutit amerlineqarneri Demokraatinit aamma naammassorineqanngillat ilinniartummi taakku atuakkanut agguaqatigiissillugu qaammammut 400 kronit sinnerlugit atuisarput.
Taamattumik Danmarkimi ilinniagaqartunut siunnersuut malillugu ilinniagaqarnersiutit 9,5%-imik amerlineqartussat marluinngorlugit avinneqarnissaat Demokraatinit siunnersuutigaarput, taamaalilluni amerliliinerit marluinngussapput: aappaa 9,5%-nik amerlisut aappaalu 15%-inik.
Immikkut akiliuteqartarnerni siunnersuummi Danmarkimi ilinniagaqartut katsorsartinneqarnissaannut akiliutit allanngortinneqannginnissaat, meeqqanut tapit Danmarkimi tapit malillugit tunniunneqartarnissaat juullisioriartorlunilu angalanerni akiliunneqartarnissat nuannarutigaagut.
Klippekorteqartarneq eqqarsaatigalugu ilinniagaqartunut amerlanernut ukiuni arfineq´marlunni klippekorteqarnissaq Demokraatinit ajorineqanngilaq, ilinniakkap naammassinagu allamik aallartitsinissaq aamma pinngitsoortinniarlugu. Ilinniakkanili ukiuni tallimani ¿ arfinilinni ilinniartarialinni klippekorti ukiuni arfineq´marlunni atorsinnaasoq eqqarsarnartoqartipparput, tassami ilinniakkani taakkunani naatsorsueqqissaartarfimmit kisitsisit malillugit angusinngitsoortartut amerlasaqaat taamaattumillu tamakkunani ilinniartut ukiuni arfineq´marlunni ¿ arfineq´pingasuni naammasiniartarput. Ilinniakkat taama sivisutigisut eqqarsaatigalugit ukiut arfineq´marluk sinnerlugit klippekorteqartoqartarnissaa Demokraatinit siunnersuutigaarput.
Ukiumut taarsigassarsiarineqarsinnaasut marloriaatinngortinneqarnerat Demokraatinit akuersaarluarparput pilersitsinermili/ataasiaannarluni taarsigassarsiarisassat amerlassusissaat amigaartigaarput. Ullutsinni akit eqqarsaatigalugit maannakkut ataasiaannarluni taarsigassarsiarineqarsinnaasut 10.000 kronit Demokraatinit naammassorineqanngillat taamaatumillu amerlineqartariaqarput.
Taama pitsaatigisunik ilinniagaqarnersiuteqarnermut ilinniagaqartut ¿taarsiisarnissaat¿ tassaassaaq, ilinniagaqartut ukiut aalajangersimasut iluini Nunatsinnut suliartortassasut. Suliartorumanngippata ilinniagaqarnersiutaasa ilaannik akiliisinneqartassapput.
Demokraatit siunnersuutigereernikuuaat siunnersuutigeqqissavaallu:
Immikkoortut tullinnguuttut makku ilinniagaqarnersiutit allanngortinneqarneranni ilanngunneqartariaqarput:
a) Piginnaalersitsisumik ilinniagaqarlutik naammassisut tamarmik taasigassarsiaasa pingajorarterutaat taarserneqassanngitsut.
b) Tamatuma saniatigut ilinniakkap naammassineqarneraniit ukiut pingasut iluini sivikinnerpaamik ukiuni marlunni Nunatsinni sulisimagunik taarsigassarsiamik pingajorarterutaat taarsissanngikkaat.
c) Sivikinnerpaamik ukiuni pingasuni Nunatsinni sulisimagunik tarsigassarsiaasa pingajorarterutaat kingulleq taarsissanngilaat piginnaalersitsisumilli ilinniagaq ukiunit pingasunit sivikinneruppat ilinniakkap sivisussusaa apeqqutaatillugu Nunatsinni sulinerisa sivisussusissaat apeqqutaatillugu taarsigassarsiat pingajorarterutaat kingulleq taarsinngitsoorneqassalluni.
d) Taarsigassarsiat 2/3-lii taarsinngitsoorusukkaanni Nunatsinni sulineq ilinniakkap naammassineqarneraniit ukiut tallimat qaangiutsinnagit aallartissimassaaq.
Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliannut ingerlateqqinneqarnissaa Demokraatinit siunnersuutigaarput.
Astrid Fleischer Rex
Demokraatit/Demokraterne
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit- allannguutissallu Naalakkersuisunit UKA 04