Samling
ATASSUT UKA 2004/39
Ellen Christoffersen 24.09.04
Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte.
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
1. behandling
"3. gang ¿ lykkens gang"
Redegørelse om Uddannelsesstøttereform der blev færdig udarbejdet i 2002 er grundlaget for Forslaget til landstingsforordning om uddannelsesstøtte. Første gang forslaget blev fremlagt til behandling i landstinget var til Landstingets efterårssamling i 2002, men da der blev udskrevet valg udgik forslaget, sidste år fremlagde landstyret så et forslag til en ny sammenskrevet forordning, men landsstyret trak så forslaget tilbage efter 1. behandling, der blev dog fremsat et ændringsforslag som kun omhandlede praktikstøtteomlægningen for erhvervsuddannelseselever, som blev vedtaget. Nu har landsstyret for 3. gang fremsat et lovforslag på grundlag af redegørelse for uddannelsesstøttereform, som vi længe har ventet på at behandle og færdiggøre og vi skal så fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger.
Vi kan i ATASSUT konstatere at Landstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i sin fremlæggelse ikke har større ændringer, det er næsten den samme fremlæggelse som sidste år, man kan fristes til, at sige at der blot er strøget nogle ord i den fremlæggelse vi nu har hørt, vi mener i ATASSUT, at det ellers ville være på sin plads, at opridse de ændringer der er kommet siden sidste forslag eller forklare årsagen til, hvorfor den blev trukket tilbage fra 1. behandling sidste efterårssamling af hensyn til lytterne i radioen og ikke mindst tilhørerne i salen, som har fulgt godt med i debatterne gennem tiden, landstingsmedlemmerne kan jo sagtens se ændringerne i forslaget og i de almindelige bemærkninger til denne, men det kan lytterne og tilhørerne ikke! Det er jo af højest vigtighed at sige tingene klart, når der har været så megen debat i samfundet om emnet!
Vi har i ATASSUT med stor tilfredshed konstateret, at Landsstyret, efter at have undersøgt behov for et friere uddannelsesvalg og omkostningerne herved, gennem lovforslaget åbner op for mulighed for større frihed til selv, at tilrettelægge hvor man vil tage sin uddannelse, gennem forsøgsbasis med henblik på at gøre dette til en permanent ordning.
I ATASSUT er vi af den holdning at det er vigtigt at unge efter endt forberedende uddannelse, har frihed til selv, at vælge hvor de vil tage en kompetencegivende uddannelse, uanset om lignende uddannelse eksisterer i landet, det vil være til gavn for den uddannelsessøgende og i sidste ende det grønlandske samfund. Det fremgår klart i §1, stk.1, stk.2 og stk.3 at det bliver en mulighed.
I ATASSUT kan vi med glæde tilslutte os, at Landsstyret søger at sikre, at der bliver et tættere samarbejde med de studerendes organisationer i beslutningerne om uddannelsesstøtte, og ikke mindst gennem samråd få mulighed for at løse eventuelle problemstillinger på området!
Med forslaget til landstingsforordning om uddannelsesstøtte er det ikke så få ændringer, eksempelvis lægger man op til, at diverse særydelser bliver saneret, lånemulighederne søges forhøjet og videre søger man at bane vejen for, at støtte til kompetencegivende uddannelser bliver anderledes i forhold til studieforberedende uddannelser.
Med henvisning til ATASSUT´s udtalelser ved landstingets efterårssamling sidste år, skal vi her kort opridse nogle af de udtalelser vi kom med, samt komme med bemærkninger til de nyere ændringer i forslaget.
ATASSUT tilslutter sig at man i forbindelse med indførelse af den såkaldte klippekortsystem vil give de uddannelsessøgende større ansvar for tilrettelæggelse af eget uddannelsesforløb samt forvaltning af de midler, som de får stillet til rådighed.
ATASSUT tilslutter sig ligeledes fuldt ud, at man søger at sikre at de uddannelsessøgendes organistioner bliver inddraget så meget som muligt. Hvis og såfremt der opstår uoverensstemmelser efter vedtagelsen af denne forordning, vil det således være nemmest for alle, at parterne selv efter samråd forsøger at rette op på eventuelle skævheder til begges fordel.
ATASSUT skal udtale sin fulde tilslutning til nærværende regulering idet intentionen netop ikke er forringelse af de uddannelsessøgende vilkår ligeldes vil man sikre forenkling af administrationen, smidiggørelse som i sidste ende vil betyde større udnyttelsesgrad af bevillingerne. Samtidig er intentionen at sikre flere uddannelsessøgende, at give flere muligheden for mere individuel korrekt uddannelsesvalg. ATASSUT er således sikker på, at reguleringen også vil bane vejen for færre uddannelsesstop.
I forslagets §8, stk.2 er der foretaget den ændring, at alle uddannelsesforhold udenfor Grønland fremover ikke skal anses som værende bopæl udenfor Grønland, med denne paragraf vil man undgå at tidligere studerende udenfor Grønland, som efter endt uddannelse, ved nye ansøgninger ikke får afslag på uddannelsesstøtte. Som følge af ændringen om bopæl i Grønland for studerende i Danmark, vil vi fra ATASSUT gerne have belyst fra Landsstyret om de grønlandske studerende derved mister muligheden for at få udbetalt børnetilskud i Danmark? Og for det andet vil vi gerne have belyst, om der som følge af ændringen, bliver muligt for den studerende i Danmark at få udbetalt børnetilskud fra hjemmekommunen i Grønland?
Vi kan fra ATASSUT konstatere at Landsstyret vedholder at ordningen for uddannelsesstøtte til enkeltfagsundervisning på FSA- og FSUA-niveau bortfalder, og til KANUKOKA´s kritik af dette er forklaringen, at der p.g.a. indførsel af en særlig uddannelses- og erhvervsintroduktion ved de lokale erhvervsskoler ikke længere ses som en nødvendighed at fortsætte enkeltfagsundervisningen, og dette kan vi kun tilslutte os fra ATASSUT.
ATASSUT har også bemærket at der som noget nyt er indsat §28 som er bestemmelser om adgangen til at indhente og viderebringe oplysninger om de uddannelsessøgende. ATASSUT skal bemærke med tilfredshed at dette ikke blot vil medføre en større sikkerhed for retmæssig udbetaling af uddannelsesstøtte, men også lettere administrering for udveksling af oplysninger mellem de offentlige instanser og ikke mindst virksomhederne, som på den måde også kan sikre sig oplysninger om studerende, som evt. senere kan sikres et arbejde i virksomhederne efter endt uddannelse.
Ved nedlæggelse af Klagenævnet for Uddannelsesstøtte vil man der smidiggøre sagsbehandlingen, dette fremgår klart i forslagets §30, og i stedet gives der mulighed for at for at klage til landsstyret, ATASSUT er enig i synspunkterne for at smidiggøre sagsbehandlingen gennem rationaliseringen. ATASSUT ønsker dog at få fremhævet at såfremt klageren ikke skulle være enig i en afgørelse fra landsstyret, at man kan anke sagen videre til landstingets ombudsmand.
Der er fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i går fremsendt ændringer som følge af bemærkninger fra Landstingets Lovtekniske Funktion som ATASSUT tager til efterretning, vil skal dog fra ATASSUT klart påpege at sådanne ændringer i så vidt muligt omfang omdeles til landstingsmedlemmerne i bedre tid, hvis landstinget skal behandle lovforslag på forsvarlig hvis!
Med disse bemærkninger skal vi fra ATASSUT henvise lovforslaget inden 2. behandling, til behandling i Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Tak !
ATASSUT UKA 2004/39
Ellen Christoffersen 24.09.04
Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
"Pingajussaanerluni iluatsittarpoq"
Ilinniagaqarnersiutinik iluarsaaqqinneq pillugu nassuiaat 2002-mi naammassisoq tunngavigalugu Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut Peqqussutissaannut allannguutissatut siunnersuut suliarineqarsimavoq. Siullermeerluni Inatsisartunut suliarineqartussanngorsimavoq Inatsisartut ukiakkut 2002-mi ataatsimiinneranni, qinersisoqartussanngorneralu peqqutigalugu suliaq unitsinneqarpoq, siornalu Inatsisartut ukiakkut 2003-imi ataatsimiinneranni allannguutissatut siunnersuut aallaavigalugu Naalakkersuisut siunnersuut nutaaq saqqummiuppaat, taannalu aamma siullermeerneqarnerata kingorna Naalakkersuisunit tunuartinneqarpoq, tamatumali kingorna inuussutissarsiutinik ilinniartitsinermi tapiissutinut tunngasortai Inatsisartut akuersissutigaat. Maannakkut Ilinniagaqarnersiutinik iluarsaaqqinneq pillugu Nassuiaat tunngavigalugu pingajussaanik Naalakkersuisut katersukkatut siunnersuut saqqummiuppaat. Maannakkut oqaluuserisussanngorparput, suliarissallugu naammassissallugulu qilanaarisimasarput, imatullu ATASSUT-mit siullermeerneqarnerani oqaaseqarfigissavarput.
Siullermik, ATASSUT-miit maluginiarparput Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup saqqummiussinermi oqaaserisai siorna ukiakkut oqaaserisaanit allaanerungaanngillat, immaqaluunniit oqarluaannaraanni oqaatsit taakkorpiaapput ilanngartulaaginnarneqarsimasut, taamaattumik ATASSUT-mit isumaqarpugut Naalakkersuisumiit maannakkut saqqummiussap siorna saqqummiussamiit suut allannguutigisimanerai ersersissallugit pisariaqaraluartoq imaluunniit nassuilaassalluguluunniit sooq siorna ukiakkut suliarineqaannarsinnaasimannginnersoq, pissutigalugu radiokkut maanilu inersuarmi tusarnaartut periarfissinneqassagaluaramik suliamut malinnaaffigeriikkamut malinnaanissaminnut, naak Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut nassuiaatini ersersinneqaraluartut tusarnartunut ersinngillat! Pingaaruteqarpormi suliat erseqqissuliorfigissallugit inuiaqatigiinnut annertuumik aalassassimaarutaasimasut!
ATASSUT-miit siullertut iluarisimaarlugu maluginiarsimavarput Naalakkersuisut ullumikkumit annerusumik kiffaanngissuseqarluni sumi ilinnialernissamik kissaateqarsinnaaneq misileraataaqqaarallariarluni atuutsikiartuaarneqartussatut siunniussisimanerat, qanoq pisariaqartitsinerup annertutiginera aammalu aningaasartuutissat misissuiffigineqarnerisa kingorna.
ATASSUT-miit pingaartilluinnarparput inuusuttunut piareersaataasumik ilinniareerlutik piginnaanngortitsisuni ilinnialernerminni namminneq kiffaanngissuseqarlutik kissaatigisimagunikku nunatsinni assingusumik ilinniarfeqaraluarpalluunniit nunani allani ilinniarsinnaanissaat ilinniartunut inuiaqatigiinnullu iluatinnarluinnarmat. Isumaqarpugullu peqqussutissatut siunnersuutip §1 imm. 1, imm. 2 aamma imm. 3-mi erseqqissumik periarfissiisinnaanerit qulakkeerniarneqartut.
Ilanngullugu ATASSUT-mit ilalernartilluinnarparput peqqussutissap nassatarissammagu Ilinniagaqartut Kattuffii qanimut suleqatigalugit ilinniagaqarnersiutit pillugit aalajangersaanerit ingerlanneqarsinnaanngussammata, minnerunngitsumik akunnerminni aaqqiagiinngissutit tusarniaaqatigiinnikkut aaqqinniarsinnaanngorlugit!
Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut Peqqussutissatut siunnersuutitigut allannguutissat aqqutissiuunniarneqartussat annikinngillat, ilaatigut ullumikkut immikkut tapiissutigineqartartut atorunnaarsinniarneqarput, taarsigassarsiniarsinnaaneq annerulersinniarneqarpoq aammalu ilinniarfinnut piginnaanngortitsisartunut sanilliullugu ilinniarfiit piareersarfiusuni ilinniartunut ilinniagaqarnersiutit ullumikkumit allannguuteqarnerunissaat aqqutissiuunniarneqarpoq.
Siorna Inatsisartut ukiakkut 2003-imi ataatsimiinneranni peqqussutissap oqaluuserineqarnerani ATASSUT-miit tapersiilluta oqaaserisimasagut innersuussutigalugit oqaatigisimasagut uterfigeqqissavagut, immikkulli aamma ilanngullugit maanna allannguussutaasimasut.
Kittaagassanik ilinniagaqalissutissanik taaneqartartup atuutsinneqalerneratigut ilinniagaqartut namminneq ullumikkumit annerusumik ilinniagarisamik ingerlannissaa aammalu aningaasat tunniunneqartut aqunnerulernerisigut akisussaaffimmik annertuumik ilinniagaqartut tunineqarniarnerat ATASSUT-ip tungaanit ilalernartipparput.
Taamatuttaaq ilinniagaqartut taakkuummata atukkaminnik naliliilluarsinnaanerpaat kattuffii Naalakkersuisunit annerusumik suleqatiginerulerniarlugit isumasioqatigiittalernissaq tamakkiisumik taperserparput. Matumami peqqussutissap akuersaarneqarnerata atuutsinneqalerneratalu kingorna paasinarsissappat arlaatigut naapertuutinngitsumik aalajangersaasoqarsimasoq illuatungeriit isumasioqatigiittarnerisigut iluarsisariallit illuatungeriit naammagisinnaasaat aqqutissiuunniassallugit ajornannginnerussaaq.
ATASSUT-mit oqaatigissavarput nutarteriniarneq manna ilassilluaratsigu, siunertarineqarmammi ilinniagaqartut atugaasa ajornerulinnginnissaat, allaffissornikinnerulernissaq, eqaallisaanissaq aammalu aningaasaliissutit pissarsissutaanerpaamik atorneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat. Taamatuttaaq suli amerlanerusut ilinniagaqalernissaat, imminnut naleqquttumik amerlanerusut toqqaasalernissaat, taamaalillutillu maangaannaq unitsitsisartut ikiliartulernissaat matumani aqqutissiuunneqassasoq ATASSUT-mit qularutiginngilarput.
Peqqussutissatut siunnersuutip §8, imm. 2 allannguutaavoq ilinniagaqartut Nunatta avataani najugaqarnerit tamarmik Nunatta avataani najugaqarnertut isigineqassanngitsut. Tassuunakkut pinngitsoortinniarneqarpoq Nunatta avataani najugaqarluni ilinniarsimanerup kingorna nunatsinnut uternerup kingorna ilinniaqqinniarnermi ilinniagaqarnersiuteqarsinnaanissamut aporfiusinnaasarmat, tamannalu pinngitsoortinniarneqarpoq. Taamatut nunatta avataani ilinniagaqartut nunatsinni najugalittut nalunaarsorneqartalerneratigut nassatarissannginnerpaa Danmarkimik meeqqat taapiinik pissarsisinnaanermik annaasaqarnermik, tamannalu ATASSUT-miit Naalakkersuisumut apeqqut akeqqussavarput. Aappaattullu apeqqutigissavarput: Nunatta avataani ilinniartut peqqussutip nutaap atuutilersinneqarneratigut taava kommunerisaminniit meeqqat taapiinik pisartagaqarsinnaappat?
ATASSUT-miit maluginiarparput Naalakkersuisut FSA-mi aamma FSUA-mi misilitsinnissaq siunertaralugu atuartitsinermut ilinniagaqarnersiutit atorunnaarsinneqarnissaannik siunniussaq aalajangiusimaannarsimagaat, KANUKOKA-lli tassunga atatillugu akerliuneranut ilisimatitsissutissatut nalunaarutigineqarpoq aaqqiinerup taassuma atorunnaarneranut pissutaasoq inuussutissarsiutinut atuarfinni immikkut ilinniagaqarnissaq inuussutissarsiuteqarnissarlu pillugit aallarniutaasumik pikkorissarsinnaaneq eqqunneqarmat, taamatullu meeqqat atuarfiini FSA-mi FSUA-milu atuartitsisarneq pisariaarulluni, tamannalu ATASSUT-miit ilassilluarparput.
ATASSUT-miit arajutsisimanngilarput siunnersuummi §28-ikkut siunnersuutigineqarmat ilinniagaqartut pillugit paasissutissanik pissarsiniarnissamut ingerlatitseqqinnissamullu periarfissaq pillugu aalajangersakkanik ilanngussisoqassasoq ATASSUT-miillu iluarisimaarlugu oqaatigissavarput paasissutissanik pisortat namminersortullu akornanni pissarsiniarnissamut ingerlatitseqqinissamullu periarfissiinerup ilinniagaqarnersuiutit eqqortumik tunniunneqartarnissaannut qulakkeerinniarnissamut aqqutissaaginnarani allaffissornikkut eqaallisaanermik aamma nassataqassammt, minnerunngitsumillu aamma periarfissiissalluni suliffeqarfiit annerusumik malinnaasinnaanissaannik sumik ilinniagaqartut atorfissarisinnaasamik nassaariniarnissaannut, tassuunakkullu qulakkeerniarneqarnerusinnaassallutik ilinniagaqartut ilinniarnermi naammassinerisa kingorna atorfinissinnaanissaannut.
Ilinniagaqarnersiutit pillugit Maalaartarfiup pisariillisaaneq aallavigalugu atorunnaasinneqarnissaa peqqussutissatut siunnersuummi §30-mi erserpoq ¿ tassungalu paarlaallugu Naalakkersuisunut naammagittaalliortalernissaq siunnerfigineqarluni. ATASSUT-miit isumaqataavugut maalaartarfiup atorunnaarsinneqarnissaannut, tassuunakkut aamma pisariillisaallunilu eqaallisaasoqassammat. Maalaaruteqartullu Naalakkersuisut aalajangiinerat isumaqatiginngikkunigit Ombudsmand-imut ingerlatitseqqissinnaanera peqqussummi ersersinneqarnissaat ATASSUT-miit kissaatigissavarput.
Ippassaq Kultureqarnermut, Iinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmiit nassiunneqartut Inatsisartut Allattoqarfiata Lovteknisk Fuktion-ip aaqqiissutissatut siunnersuutigalugit allakkiarisimasai ATASSUT-miit pissusissamisoortutut naqqiutigineqartut akuersaarpai, taamaakkaluartorli ATASSUT-miit erseqqissaatigissavarput piumasaralugulu siunissami sapinngisamik siusissukkut naqqiissutissat taamatut ittut, piaarnerusumik Inatsisartunut ingerlatinneqartarnissaat, illersorneqarsinnaasumik inatsisiliorneq ingerlanneqarsinnaassappat!
Taamatut peqqussutissap siullermeerneqarnerani ATASSUT-miit oqaaseqarluta aappassaaneerneqartinnagu Inatsisartut Kultureqarneqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiitsitaliaannut ingerlateqqinneqarnissaa innersuussutigissavarput.
Qujanaq!
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit- allannguutissallu Naalakkersuisunit UKA 04