Samling

UKA2004/38

                                                                          05. oktober 2004                    

 

Forslag til landstingsforordning om radio- og TV-virksomhed.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(1. behandling)

 

 

Vi har fra SIUMUT følgende bemærkninger til forslaget til landstingsforordning om radio- og TV-virksomhed:

 

Vi betragter i SIUMUT det fremlagte forslag til forordning, som har været nogle år undervejs, som et væsentligt grundlag for fornyelse og som en rigtig ramme for området. Der er ingen tvivl om at det har været nødvendigt at finde nye veje og et nyt grundlag at agere på omkring radio- og TV-området, og ikke mindst har det været vigtigt at nå frem til en ny vurdering af KNR som helhed. 

 

Dette betragter vi i SIUMUT som yderst væsentligt, eftersom landsdækkende radio og TV i fremtiden vil være ét af de vigtigste ingredienser som grundlag for udviklingen af vores kultur og for vores identitet som folk. Og netop derfor må vi endnu en gang spørge os selv – hvad ønsker vi at bruge KNR til? På hvilke områder skal vi tilpasse programfladen i radio og på TV langs kysten ? Hvilken betydning har KNR på landsplan, hvad angår produktionen og udsendelsesvirksomheden?

 

De rammer, der bliver udstukket i forslaget til forordningen bidrager med gode muligheder for fornyelse.

 

Vores holdning i SIUMUT er den, at grønlandsksprogede udsendelser i TV er en naturlig del af sendefladen og må opprioriteres. Imidlertid vil selve forslaget til forordningen ikke i sig selv bidrage til flere sådanne udsendelser. Eftersom ønsket om flere grønlandsksprogede udsendelser altid fremkommer når vi debatterer dette område må vi fra SIUMUT endnu en gang sige, at det er på høje tid at dette mål snarest bliver opfyldt.

 

Vi mener i SIUMUT at det nu må være tiden til nøje at vurdere public service-graden af de programmer, der produceres og de udsendelser, der bliver sendt. Vi må derfor pege på vigtigheden af at udvikle den grønlandske kultur både på radio- og TV-siden. Vore gamle traditioner og vores grønlandske kultur, som vi værdsætter så højt, og som er så værdifuld for os, må vi i disse år, hvor vi i højere og højere grad debatterer øget selvbestemmelse ikke nøjes med at forsvare. Vi må sætte ind på at styrke det kulturelle element. Vi vil derfor fra SIUMUT pege på radioens og TV’s grundlæggende vigtige rolle i dette spørgsmål, fordi disse medier samler vores spredte befolkning langs hele den vidtstrakte kyst og formår at få os til at føle os som en enhed. Derfor er det også af den grund tilfredsstillende for os, at man søger at øge samarbejdet med andre lande i henseende til samproduktioner.

   

Vi betragter i SIUMUT landsstyrets fremlæggelse af en ny forordning som ganske betimeligt, alene på grund af de hurtige fremskridt på teknologiområdet og hele samfundsudviklingen som sådan.

 

Vi må tilstå, at det er blevet tid til at styrke ansvaret for KNR’s ledelse, ligesom de øgede krav, der sættes til f.eks. effektuering af de krævede udsendelsesformer er klart nødvendige.

 

Vi støtter fra SIUMUT de nye tanker omkring KNR’s bestyrelse, fordi vi kan se fordelene ved at medlemmerne af bestyrelsen  har et godt kendskab til den journalistik verden og samtidig er velbevandret i at afstikke retningslinier for en landsdækkende public service-funktion.

 

Vi kan fra SIUMUT kun bifalde, at man forenkler administrationen med hensyn til udstedelse af sendetilladelser, fordi det vil forenkle bureaukratiet omkring radio og TV-virksomhed i de enkelte byer. Ligeledes mener vi at oprettelsen af et radio- og TV-nævn, som skal behandle ansøgninger om den lokale udsendelsesvirksomhed vil forenkle hele sagsbehandlingen.

 

Vi har et stort behov for flere udsendelser ude fra kysten. Situationen i dag er heldigvis den, at flere og flere byer er begyndt at sende både radio- og TV-udsendelser. Imidlertid mener vi i SIUMUT at der er et stort udækket behov for yderligere dygtiggørelse af medarbejderne. Vi betragter i SIUMUT oprettelsen af et medietræningsværksted som en ypperlig mulighed, og vi støtter sådan en tanke helhjertet. Set fra en anden synsvinkel mener vi også, at det er vigtigt at etablere et sådant værksted, fordi det kan give mange unge mennesker muligheden for at medvirke i udsendelsesvirksomheden. Vi har jo i dag ingen radio- og TV-relateret uddannelse her i Grønland.

 

Med hensyn til nabokommuners nye mulighed for samsending og samarbejde mener vi at det er en spændende idé. Vi taler jo netop i disse år meget om kommunalt samarbejde, og det fremlagte forslag til forordning tilbyder et godt grundlag for de kommuner, der ønsker et sådant samarbejde. Ligeledes mener vi at de nye regler omkring tilskud til lokale radio- og TV-stationer er nødvendige og bør medtages i forordningen.

 

Vi må så vidt muligt forfølge målet om at få etableret lokale udsendelsesfaciliteter for derved at udnytte muligheden for at vise de forskellige facetter i vort samfund, ligesom vi på den måde vil kunne fremvise de forskelligartede ressourcer vi råder over. Efter vores mening må vi prioritere udviklingen af udsendelsesfaciliteter i Østgrønland og i det nordligste Grønland, idet det jo i dag er sådan, et vi kun en sjælden gang hører og ser noget til vore medborgere i disse områder. Vi vil benytte lejligheden til  kraftigt at understrege, at KNR skal betragtes som hele landets radio- og TV-station – og ikke kun Nuuk-borgernes.

 

Ja – i SIUMUT støtter vi det fremlagte forslag til landstingsforordning, fordi det udgør en væsentlig ramme for området. Vi skal dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at det for os er afgørende, at forordningen bruges til at afsøge nye muligheder og til at finde frem til et nyt grundlag for radio- og TV-virksomheden her i landet. Vi har som samfund behov for ikke bare at lade dette spørgsmål flyde, men for virkelig at finde vort ståsted. Vi må specielt i disse år, hvor alskens påvirkning udefra er på sit højeste, primært gennem TV-mediet styrke vores kulturelle identitet.                                 

 

Vi har bemærket at forordningen som en nyskabelse åbner op for indgåelsen af en public service kontrakt. Vi mener i SIUMUT, at denne nyskabelse er helt på sin plads og vi støtter dette initiativ.

 

Hidtil har det været sådan, at de diskussioner og meningstilkendegivelser der er kommet frem omkring KNR’s virke har været meget vage og altid har efterladt et indtryk af en diffus virkelighed.

 

Vi støtter i SIUMUT nytænkningen og tilpasningen inden for KNR. Vi er også rede til at følge op på den støtte, vi giver forslaget. Vi betragter KNR som et meget væsentligt indslag i det grønlandske mediebillede, fordi KNR er et af de vigtigste grundsten i udviklingen af vort samfund.

 

Etableringen af et radio- og TV-nævn til styring af administrationen samt til tilsyn og rådgivning er et skridt, som vi fra SIUMUT vil benævne som formålstjenligt. Dette tiltag vil uden tvivl vise sig at være en forbedring af den nødvendige rådgivning overfor landsstyret, og det vil samtidig lette kommunikationsstrømmen og give informationerne mere tyngde, når nødvendige signaler og endda krav til KNR skal kanaliseres.

 

På forårssamlingen tidligere i år fremkom vi under den debat, vi førte på grundlag af  kulturredegørelsen i SIUMUT med vore tanker om de fremmedord, der er blevet en del af vort sprog på lige fod med de gængse grønlandske ord. Vi sagde dengang at disse grønlandske ord måtte finde indpas også i medieverdenen, og at vi må vænne os til at benytte dem i det talte og det skrevne sprog, samt at vi må sætte os det mål at anvende dem. Vi vil derfor henstille til, at vi i stedet for at bruge betegnelsen TV som afløser for ordet fjernsyn bruger det grønlandske ord, vi har. Dette vil vi fra SIUMUT henstille til.

 

Vi går ind for en tilpasning i udviklingen af udsendelsesvirksomheden, fordi vi mener at en stadig tilpasning er helt uomgængelig. Vi vil derfor opfordre landsstyret til i samarbejde med Tele Greenland at arbejde for en generel indførelse af digitalisering. Vi mener i SIUMUT ligeledes, at vi må genvurdere det tilskud, der ydes til Tele Greenland for den tekniske servicering af KNR.

 

Vi skal mod slutningen af vort indlæg bemærke, at der efter SIUMUT’s opfattelse er et stort behov for at forny KNR’s tekniske udstyr som efterhånden har en del år på bagen og absolut ikke kan siges at være tidssvarende. Vi skal derfor opfordre landsstyret til - i forbindelse med fremsættelsen af forslaget til finansloven for 2006 - at afsætte midler til indkøb af nyt udstyr samt til et digitaliseringsprojekt. En modernisering af det tekniske udstyr vil også have den konsekvens, at arbejdet med de nye tiltag vil foregå i et hurtigere tempo.

 

Museumsvæsenet, qajaq-sporten, hundeslædekørsel, fangererhvervet, trommedansen, brugen af nationaldragten, sang og musik, digtekunsten, grønlandsk polka, kunsthåndværk, kunstnerisk virksomhed, grønlandsk proviant, kaffemik, skuespil, ønskekoncerter i radioen – alle disse områder skal vi ikke nøjes med at give overskriften ’kultur’ – men ved at betragte dem som de basale grundlag for vores grønlandske identitet skal vi gennem radio og TV styrke alle disse områder, så de bliver tydelige for enhver.

 

Med disse bemærkninger på vegne af SIUMUT skal jeg anmode om, at forslaget overgår til 2. behandling.

 

 

Doris Jakobsen

SIUMUT

UKA2004/38

                                                                                                          Oktobarip 5-aa, 2004

 

 

Radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

Radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Ukiorpaaluit ineriartortinneqareerluni peqqussutissatut siunnersuut nutarterinissamut toqqammavissatut sinaakkutissatullu naleqquttutut Siumumiit isigaarput. Pisariaqalersimavormi peqqussutitigut nutaamik toqqammaveqarluni radiukkut fjernsynikkullu nutaamik periuseqalernissaq, minnerunngitsumillu KNR-ip ataatsimut isigalugu nutaamik naliliiffigineqarnissaa. Tamannalu Siumumi pingaaruteqarluinnartutut isigaarput siunissamimi kulturitta kalaallisullu inuiattut ingerlariaqqinnissatta toqqammavissaatut nuna tamakkerlugu radioqarneq fjernsyneqarnerlu pingaarnerit ilagimmassuk. Tamaattumik uagutsinnut apereqqittariaqarlerpugut – sumununa KNR atorniaripput? Sutigununa radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitassiorneq  sinerissami naleqqussaqqinneqartariaqartoq? Sooq KNR-i nunarput tamakkerlugu aallakaatitassiorfittut aallakaatitsivittullu pingaaruteqarpa?

 

Peqqussutissami sinaakkutissatut siunnersuutigineqartoq nutarterinissamik pitsaasumik periarfissiivoq.

 

Nunatsinni fjernsynikkut kalaallisut aallakaatitsisarneq Siumumi pissusissamisoortutut annertusarneqartariaqartutullu isumaqarfigaarput, kissaatigeqisavulli taakku sinaakkutissatut siunnersuutip nammineq amerlisinnavianngilai. Ukiut tamaasa kalaallisut aallakaatitassiat amerlinissaat kaammattuutigineqartuartarmat Siumumi isumaqarpugut anguniagaq tamanna piaartumik piviusunngortinniarneqartariaqartoq.

 

Siumumi piffissanngorsorivarput nunatsinni radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitassiornertigut aallakaatitsinertigullu inuiaqatigiinnut sullissinerup naliliiffigeqqinneqarnissaa. Taamaammat kalaallit kulturitta radiutigut fjernsynitigullu ineriartorteqqinnissaa Siumumi pingaarnerusutut tikkuarusupparput, ileqqutoqqagummi inuiattullu kulturerput pingaartitarput naleqaqisoq, sapinngisamik nammineernerulernissamik oqalliffiup nalaani, illerssuinnarnagu nukittorsarnerusariaqarsorigatsigu. Siumumi tikkuarusupparput tamatumunnga radiop, fjernsynillu pingaaruteqarluinnartutut inissisimanerat, nunatsinnimi isorartoqisumi inuiattut katersuuffiusinnaasarmata, immitsinnut qaninnerulernermik misigisitsisarlutik.

Taamatuttaaq nunanik allanik suleqateqarluni aallakaatitassiortarnerit annertusarneqarnissaannik suliniutit iluarisimaarpagut. 

 

Teknologiikkut siuariartorneq aammalu pissutsit allat atuuttut tunngavigalugit Naalakkersuisut peqqussummik nutarterinerat Siumumiit tulluartutut isigaarput.

 

KNR-imi pisortat aqutsinikkut sullissineranni pisussaaffinnut pitsanngorsaaneq, aammalu piumasaqaatit allat annertusarneqarnerat soorlu aallakaatitassianik naammassinnittarnissamut tunngassuteqartut pisariaqartutut oqaatigisariaqarput.

 

KNR-ip siulersuisoqarnikkut naleqqussaqqinnissaa Siumumiit ilalerparput, pisariaqarmammi siulersuisunut ilaasortat tusagassiuuteqarnermik ilisimasaqarluarnissaat, illuatungaatigullu nuna tamakkerlugu public service station-imik siulersuinissap tungaatigut piginnaaneqarluarnissaat.

 

Ingerlatsinermut akuersissutit allallu allaffissornikkut suliassat allaffimmi ataatsimi suliarineqartalernissaat, illoqarfinni radiukkut fjernsynikkullu allaffissornikkut pisariillisaanermik kinguneqartussaammat Siumumi akuersaarparput, taamatullu illoqarfinni aallakaatitsisinnaanermut akuersissutit pillugit ataatsimiitiataliamik pilersitsinissaq pisariillisaanermik malitseqartussaammat aamma ilalernartillugu.

 

Sinerissamiit annertuumik aallakaatitassiortoqarnerunissaanik pisariaqartitsivugut. Ullumikkut qujanartumik illoqarfiit amerliartorput radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitassiorsinnaasut.

Kisianni Siumumi isumaqarpugut pikkorissaasoqarnissaa pisariaqarluinnartoq. Sungiusaavik – medietræningsværksted – periarfissatsialattut Siumumi isigaarput assullu tapersersorlugu. Allaat immikkut isiginiarlugu tamanna piviusunngortinneqartariaqarsoraarput, inuusuttorpassuaqarpormi sungiusaaneq tamanna aqqutigalugu aallakaatitassianut peqataanissaminnik annertuumik periarfissinneqarsinnaasut. Ullumikkummi nunatsinni radio-lerinerup fjernsynilerinerullu tungaatigut immikkut atuarfeqanngilaq.

 

Illoqarfinni kommunetut qanigisariit aallakaatitsinikkut suleqatigiillutik periarfissinneqarnerat aamma pissanganartutut Siumumiit nalilerparput. Ukiunimi makkunani kommunit suleqatigiinnerunissaat taakkartorparput, isumaqarpugullu kommunini  suleqatigiikkusuttoqassagaluarpat peqqussut tamatumunnga periarfissiilluartoq. Taamatuttaaq illoqarfinni aallakaatitsisarfiit amerlanerpaatinneqarnissaat anguniarlugu, aallakaatitsisarfinnut tapiissuteqartarnerup aaqqissuuteqqinneqarnissaanut peqqussummik aalajangersaanissaq pisariaqarsoraarput.

 

Illoqarfinni aallakaatitsisarfiit sapinngisamik annertusartariaqarput nunattami iluani assigiinngissutigut, pisuussutigut taamaasiornikkut ersersissinnaagatsigit.

Salliutillugit soorlu tunumi avanersuarmilu aallakatitassiorfiit aallartisarniartut suli annertunerusumik piorsaaffigineqartariaqarput, taakkumi innuttaaqatigut ulluinnarni tusarfigisarneri tusarliuttarnerallu qaqutigoorpallaarujussuarmat. Siumumi pingaartilluinnarparput KNR-i isiginiassallugu Kalaallit Nunaata tamakkerluni radioqarfigalugulu fjernsyneqarfigigaa – maanni Nuummiinnaanngitsoq.

 

 

 

 

Aap - peqqussut siunnersuutigineqartoq Siumumiit ilalerparput, sinaakkutaalluarsinnaammat. Pingaartipparpulli peqqussutissatut siunnersuut aallaavigalugu radiukkut fjernsynikkullu periarfissamik toqqammavissamillu nutaamik ujartuisariaqalernerput. Inuiattummi tamanna qaangiataaginnarnagu pisariaqarteqaarput. Aallakaatitat, ingammik fjernsynikkut, kulturitsinnik inuiattullu ilisarnaatitsinnik nukittorsarfigisariaqarpagut, ukiuni avataaniit sunnerneqarnerup annertuseruttorfiata nalaani.

 

Malunginiarsimavarput KNR-mik immikkut isumaqatigiissusiorneq – public service kontrakt – nutaaliatut atorneqalissasoq. Siumumiit tamanna pissusissamisoorsoraarput tapersersorlugulu, tassami KNR pillugu oqallittarnerit isummersortarnerillu maannamut ersernerluinnaratik toqqammaveqanngitsutullusooq isikkoqarsinnaasarmata.

 

KNR-mi nutarterineq naleqqussaanerlu Siumumiit tapersersorparput. Tapersiinerpullu piareersimavugut suli annertunerusumik malitseqartinnissaanik. Tassami KNR pingaaruteqarluinnartutut Siumumiit isigaarput, inuiaqatigiittummi ingerlariaqqissagutta KNR toqqammavissatta pingaarutillit ilagimmassuk.    

 

Allaffissornikkut aqutsineq, nakkutiginninneq siunnersuinerlu pitsaanerusumik ingerlanissaat anguniarlugu, ataatsimiisitaliortoqarniarnera (radio- &  TV-nævn) periusaavoq Siumumiit aamma naleqqussorisarput. Taamaasiornikkummi Naalakkersuisunik siunnersuinerup pitsaanerulernissaa ilimagineqarsinnaammat, illuatungaatigullu erseqqinnerusumik toqqammaveqarluni KNR-mut oqariartuutinik piumasaqaatinillu malitseqartussaammat.

 

Upernaaq Inatsisartuni ataatsimiikkatta Kultureqarnermut nassuiaat eqqartorlugu Siumumi oqariartuutigaarput oqaasersiat kalaallisuunngortitat tusagassiutini atorneqartuaannalernissaat sungiunniartariaqaripput anguniartariaqarippullu. Taamaammat oqaatsip fjernsyn-ip TV-mik taarserneqarnissaanik maannakkut siunnersuummut taarsiullugu fjernsynip radiullu kalaallisut taajuutaasa atorneqarnissaat Siumumi innersuussutigissavarput. 

 

Aallakaatitassiornikkut ineriartornermi pissutsit naleqqussaavigineqartuarnissaat pisariaqartutut isigaarput taamaattumillu digitaliseeriinissamut Naalakkersuisut Tele Greenland peqatigalugu suliuniuteqarnissaat kaammattuutigalugu. Siumumi isumaqarpugut KNR-imut teknikkikkut kiffartuussinermut Tele Greenland-imut tapiissutissatut tutsinneqartartut pillugit nalilersuisoqaqqittariaqartoq.

 

Naggataatigut oqaatigissavarput Siumumi isumaqaratta KNR-ip atortorissaarutitigut ukiorpaalunngortuni katataasimanera anigorniarlugu inerisarneqaqqittariaqarmat. Taamaammat Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput 2006-imi AIS-mmut atortorissaarutinik nutarterinissamut kiisalu radiokkut tv-kkullu digitaliseeriinissamut immikkut aningaasanik immikkoortitseqqullugit. Atortorissaarutinik nutarterinikkut anguneqassammat sukkanerusumik suleriaaseqalernissaq.  

 

Katersugaasiveqarneq, qajartorneq, qimussertarneq, piniartuuneq, inngertarneq, kalaallisoorneq/ qaqortumaarneq, erinarsorneq, nipilersorneq, taalliorneq, kalattut qitinneq, qiperuineq, eqqumiitsuliorneq, kalaaliminertorneq, kaffisortitsineq, isiginnaartitsineq, radiukkut kissaatigisartarneq, kulturiinnartut taanagit – kalaaliussutsimulli toqqammaviuneri radiukkut fjernsynitigullu suli annertunerusumik ersarissarlugillu nukittorsartariaqalerpagut.

 

Siumut sinnerlugu taamatut oqaaseqarlunga siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaa inassutigaarput.

 

Doris Jakobsen

Siumut