Samling

Anthon   Frederiksen Uka – 38/2004-01

ulloq,  05. oktober 2004

 

 

 

 

Forslag til landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed.

 

Jeg har på Kattusseqatigiit’s vegne disse bemærkninger:

 

Jeg har med interesseret gennemgået forslaget til landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed. Der har i mange år været talt om udsendelser i radio og tv, ikke mindst med hensyn til borgeroplysning og kulturprogrammer på grund af disse programmers vigtige funktioner. Man har blandt andet nævnt mulighed for at etablere to udsendelseskanaler.

 

På grund af den hurtige udvikling på det tekniske område, og især at man på kysten har etableret lokale radio- og tv-stationer, og endda er blevet muligt at sende på tværs af kommunegrænser, er udsendelser gennem radio heldigvis blevet udvidet meget. Selv om drift af sådanne foreninger ikke altid er lige nemt, mener vi fra Kattusseqatigiit, at man må rose de, der kører sådanne foreninger. Der er meget arbejde forbundet med det, og selv om man ikke kan regne med at være afhængig  af og ikke bliver styret centralt, er der mange rundt på kysten, der kører godt.

 

Vi mener ligeledes, at vi har de mange medlemmer samt virksomheder og foreninger, der er medlemmer en del at takke for deres store økonomiske støtte. Det er disse, der har stor medindflydelse på, at de lokale radio- og tv-stationer kan køre. På  den måde kan man ved at samle ressourcerne skabe gode initiativer, således samfundet kan få kulturelle og forskellige andre underholdninger, der har stor betydning for samfundet.

 

Derfor er det en stor skuffelse, at man inden første behandling af forslag til forordning i Landstinget, er der kommet en hel del ændringsforslag i sidste øjeblik, også fordi forordningen, der vil få stor betydning for samfundet, er behæftet med mange fejl lige fra begyndelsen. Ethvert arbejde, der ikke er forberedt ordentligt vidner, om at man kommer med justeringer i sidste øjeblik, og derfor vil det ikke komme bag på nogen, at der vil fremkomme ændringsforslag til forordningen ?

 

Derfor vil vi fra Kattusseqatigiit  opfordre det samlede landsstyre at forhindre, at sådanne fejl sker i fremtiden; forslag til lov eller forordninger til landstingsbeslutning, at de inden de går videre fra Landstingets Bureau og Landsstyrets sekretariat sikrer, at de er i orden i deres helhed. Hvis forslag til lov eller forordninger i fremtiden skal have lige så mange fejl som i dag og skal viderebehandles først, må man regne med, at der også vil blive brug megen tid og ressourcer på administrationen, til trods for, at vi bliver ved med at tale om besparelser på administration og drift. Efter vores mening er denne arbejdsform ikke videre smart og må rettes op på.

 

Med disse henstillinger og opfordring til forbedringer, har jeg på Kattusseqatigiit’s vegne følgende bemærkninger til forslag til forordningen:

 

Med hensyn til senderettigheder; Kattusseqatigiit  mener, at det er naturligt, at foreninger der har senderettigheder foruden KNR, skal have klare muligheder gennem forordninger, idet vi skal udnytte alle de gode ressourcer, der er ude på kysten, da det vil være et af de vigtige skridt til at komme væk fra afhængighed og styring fra centralt sted.

 

Med hensyn til spredning af auditive og visuelle udsendelser, vil vi fra Kattusseqatigiit som det første stille krav om at medtage, at især endnu flere tv-udsendelser fra Grønland, naturligvis grønlandske versioner, skal sikres sendes landsdækkende, og ikke bare i forbindelse med Qanorooq, men ved at programsætte flere udsendelser fra tv-foreninger fra kysten. På den vis, kunne man også opnå besparelser i stedet for aftapning af udsendelser fra Europa, og ikke mindst kunne de rent grønlandsksprogede få mulighed for at følge mere med, og således kunne genudsendelser af genudsendelser blive færre.

 

Med hensyn til sendetilladelser, bliver der  også talt om, at landsstyret fik mulighed for at lave bestemmelser, og dermed også opkrævning af afgift for sendetilladelser. Også med hensyn til brug af dekodere for distribution af medier, bliver landsstyrets mulighed for at lave retningslinier nævnt, hvor det også nævnes, at udbydere af udsendelser kan opkræve betaling fra forbrugerne direkte.

 

Sådanne udmeldinger er som nævnt ikke i overensstemmelse med tilnærmelserne om at komme væk fra central styring og bestemmelse og spredning ud til kysten, idet nogle tilladelser kun gælder inden for kommunen, for eksempel mht. tv-udsendelser. Derfor ser vi det fra Kattusseqatigiit for betænkeligt, at landsstyret ud fra bestemmelse ovenfra vil undertrykke mere.

 

Denne reaktion har følgende grundlag; pressefrihed og forbrugernes frihed til at vælge udsendelser uden for mange begrænsninger, skal som hidtil har valgmuligheder, uden at skulle ”blive forskrækket” af evt. regninger og andre.

 

Naturligvis ved vi, at uanstændige tv-udsendelser eller udsendelser, der kan virke uanstændige eller fornærmende for samfundet, skal der laves bestemmelser om, som vi har forståelse for. Men vi vil sætte spørgsmålstegn ved, at lokale radio- og tv-stationer skal styres mere central på flere områder.

 

Med hensyn til sendetilladelser, er der her besluttet, at nogle tilladelser kun skal gælde for de enkelte kommuner. I disse år, hvor et tættere samarbejder kommunerne imellem bliver debatteret, kunne man tænke længere fremad, ved at lave love og forordninger på en mere fleksibel måde og mere omfattende, og det mener vi, ville være mere naturligt.

 

Med hensyn til krav om sendetilladelser, håber jeg, at lokale tv- og radioforeninger ikke vil tage det som en hindring, idet der i den eksisterende forordning også stilles krav, men vi vil fra Kattusseqatigiit  gerne sikre os, at der i forbindelse med en tydeliggørelse af den nye forordning ikke medfører problemer.

 

I forslaget til forordningen, er det ellers en god tanke, at kommunerne får mulighed for at lave udsendelser om borgeroplysning. Alligevel er vi betænkelige ved, at kommunerne i de forskellige steder, især hvor der allerede er radio- og tv-foreninger kunne blive konkurrent. Kattusseqatigiit anser det for meget vigtigt, at det offentlige ikke konkurrerer med de private, hvorfor vi hellere vil anbefale, at kommunerne udnytter de lokale radio- og tv-foreninger, en at kommunerne får en særskilt tilladelse.

 

Ligeledes mener vi ikke, at det er naturligt, at selskaber, ikke mindst hjemmestyreejede selskaber får særlige tilladelser med henvisning til førnævnte begrundelser. Enhver kan vel regne ud, at det ikke kan betale sig, at et tyndtbefolket som vores, hvis vi hver især skal have sendetilladelser. Derfor mener Kattusseqatigiit, at det bedre ville betale sig, hvis vi generelt støtter og udnytter det eksisterende endnu bedre.

 

Derfor opfordrer vi udvalget til at vurdere fornuftigt, hvorvidt kommuner og hjemmestyreejede selskaber kan gives sendetilladelser.

 

Uden at kommentere KNR’s formål og arbejdsområder yderligere, mener vi i Kattusseqatigiit, at med hensyn til udsendelser i Grønland, især at grønlandsksprogede tv-udsendelser bør være flere, burde indføjes i KNR’s vigtigste målsætninger. Ikke at vi skal erstatte nyheder fra Danmark, idet vi også dagligt har behov for at se og høre nyheder fra Danmark, der også indeholder udenlandske nyheder. Men vi mener, at man bør sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor disse nyheder skal sendes to gange dagligt, idet tid koster penge, og det er også vigtigt, at der sendes flere grønland grønlandsksprogede udsendelser, især i fjernsynet.

 

Til sidst har Kattusseqatigiit  svært ved at forstå forslaget om, at lokale radio- og tv-stationer skal til at få tilskud fra Landskassen. Landsstyret nævner nu og da, at tilskud til alle mulige, luller i søvn og forkæler, vil man nu gennem forordningen give mulighed for tilskud til radio- og tv-foreninger, men Landskassen fattes penge, og det kan vi hverken forstå eller acceptere.

 

Til erstatning for tilskud, vil Kattusseqatigiit foreslå; i stedet for at lulle de lokale radio- og tv-stationer i søvn med tilskud, skulle KNR forpligte sig til at  udnytte dem mere. På den måde er der mulighed for at sende flere udsendelser på grønlandsk med interessante emner fra kysten, og disse radio- og tv-stationer få større mulighed for at tjene flere penge.

 

Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at forslaget bliver behandlet i udvalget for kultur, uddannelse og forskning inden anden behandling.

 

Anthon   Frederiksen Uka – 38/2004-01

ulloq,  05. oktober 2004

 

 

Radiukkut  fjersynikkullu  aallakaatitsisarneq  pillugu  inatsisartut  peqqussutaannut siunnersuutip siullermeerneqar nera.

 

 

Kattusseqatigiit    sinnerlugit   imaattumik   oqaaseqassuunga:

                                                   

Radio-kut   TV-kullu  aallakaatitsisarneq  pillugu  Inatsisartut  peqqussutissaattut    siunnersuut soqutigalugu   misissorsimavara,   tassami   ukiorpassuanngulersuni   radio-kut   TV-kullu   aallakaatitsisarneq   annertuumik   eqqartorneqartarpoq,   minnerunngitsumik   aamma   inuiaqatigiinnut   paasissutissiisarnermut   kultur-eqarnermullu    tunngasut  eqqarsaatigalugit.  Ilaatigut   aallakaatitsissutit   kanal-inik   taaneqartartut   marlunngorsinnaanerat   aamma  ilanngullugu  eqqartorneqartarluni.

 

Ukiuni   kingullerni   tusagassiisarnermi   teknik-kikkut   ineriartornerup   aamma   sukkasuup  kingunerisaanik,  minnerunngitsumillu   aamma   sinerissami   sumiiffinni   assigiinngitsuni   radio-kut   tv-kullu   illoqarfikkaartumik   ilami  ilaatigut   kommune-t   killeqarfiit   akimorlugit  pingaartumik   radio-kut   aallakaatitsisarnerit     qujanartumik  annertusiartuinnarsimapput,   naak taamatut   peqatigiiffikkaartunik   ingerlatsinerit   aamma   ilaatigut    imaannaanngitsuusaraluartut,    taamaattoq   taamatut   peqatigiiffiliorluni   ingerlatsisut   ingerlatsisuusartullu   assut   nersualaartariaqartut  Kattusseqatigiinniit    isumaqarpugut,  tassami suliat   annertuut aammalu  ilaatigut  imaannaanngitsut  ingerlanneqarput,   naak   qeqqaniit   aningaasalersorneqarnissamik   isumalluuteqanngikkaluarluni   suliniarneq   kusanartoq   qeqqaniillu   aqunneqanngitsoq   sinerissami   arlalinnik   ingerlanneqarpoq.

 

Tamatumani   peqatigiiffinni   ilaasortarpassuit   aammalu   suliffeqarfiit   peqatigiiffiillu  allat  aamma   aningaasaqarnikkut   tapersersuilluartut     qutsavigisariaqartut   isumaqarpugut, tassami tamakkuupput   peqatigiiffiit   sumiiffinni   assigiinngitsuni  radio-kut   tv-kullu   ingerlatsinerannut   annertuumik  aamma sunniuteqaqataasut.   Tassami   taamaalionikkut   nukiit assigiinngitsut   kattussuunnerisigut   suliniutit    kusanartut   pilersinneqartarput   inuiaqatigiinnut kultur-ikkut   sammisassaqartitsinermut   assigiinngitsutigut   aamma    aliikkutassaqartitsinermut assut  iluaqutaasumik   inuiaqatigiinnut   sunniuteqartarmata.

 

Taamaattumik   peqqussutissatut   siunnersuut   suliluunniit   inatsisartunit   siullermeerlugu  suliarineqalinngitsoq   allannguutissatut  siunnersuutit   periarfissaq    kingullerpaaq   atorlugu takkussuutilereernerat   peqqussutissatut   siunnersuutip   aamma   inuiaqatigiinnut   pingaaruteqarniartussap   kukkunerpassuarnik   aallaqqaataaniilli   imaqarsimanera   pakatsinarpoq,  tassami  suliaq   sunaluunniit   suliarilluangaanngitsup  takussutissarikkajuttarpai periarfissaq   kingullerpaaq   atorlugu   iluarsiiniartarnerit,   taamaattumik   tupigusuutigineqarsinnaanngilaq  peqqussutissatut   siunnersuut   piffissap   ingerlalernerani   aamma   allanngorteqqinneqartariaqalissappat ?  

 

Taamaammat   siunissami   kukkussutit   taamaattut  pinaveersaartinniarlugit   Kattusseqatigiinniit    Naalakkersuisunut   tamanut   kaammattuutigissuarput;   inatsisissatut   imaluunniit   peqqussutissatut   siunnersuutit  aamma  nassuiaatit  inatsisartunut   aalajangiiffigisassanngorlugit   imaluunniit  suliassanngorlugit  ingerlateqqinneqannginnerini   Naalakkersuisut   Inatsisartullu   inatsisileriffiini   suliat   tamakkiisumik   suliarilluarneqareersimanissaat   qulakkeerneqartaqqullugu,  tassami   siunissami inatsisissatut  imaluunniit   peqqussutissatut   siunnersuutit   tamarmik   maannakkutut   kukkuneqartigalutik   suliareqqitassanngortinneqartassappata,    piffissarujussuaq   nukippassuillu allaffissornermut   aamma   atorneqarnerusalersinnaanerat   naatsorsuutigineqartariaqassammat,   naak   allaffissornermut   ingerlatsinermullu   sipaarniarluta   oqaluttuaraluartugut.  Isumaqarpugut   taamatut   suleriaaseqarneq   torrallataanngivittoq   iluarsineqartariaqartorlu.

 

Taamatut  Kattusseqatigiit  sinnerlugit  uparuaateqareerlunga   iluarsisariaqartullu  pillugit   kaammattuuteqareerlunga  peqqussutissatut  siunnersuut  imaattumik  oqaaseqarfigissuara:

 

Aallakaatitassiorsinnaatitaanermut  tunngatillugu,  aallakaatitassiorsinnaasut  KNR-ip  saniatigut peqatigiiffiit   peqqussutikkut   ersarissumik  periarfissinneqarnerat  Kattusseqatigiinniit  pissusissamisoorluinnartutut   isumaqarfigaarput,  tassami  suulluunniit   nukippassuit   sinerissamiittut   sapinngisamik  atorluarniartariaqarput,  qeeqqaniit   isumalluuteqarnerup   qeqqaniillu   aqutsinerup   qimakkiartuaarnissaanut   alloriarnerit  pingaartut  ilagissammassuk.

 

Tusarnaagassianik  isiginnaagassianillu  siammarterisarnermut  tunngatillugu   siullertut   Kattusseqatigiinniit   piumasaqaatitut   ilanngukkusutatta  pingaartut   ilagaat,  pingaartumik  TV-ikut   aallakaatitsisarneq   eqqarsaatigalugu,  isiginnaangassiat   Nunatsinneersut   soorunami kalaallisut   oqaasertallit  amerlanerusut   aallakaatinneqartarnissaat   qulakkeeriffigineqartariaqartoq,  tassa   Qanoroq-innaanngitsoq   eqqarsaatigalugu   sinerissami tv-qarfiit   aallakaatitassiaannik   amerlanerusunik   aallakaatitsisalernissaq  aamma  annerusumik aallunneqartariaqarmat,   ilaatigut   europamiit   aallakaatitassiat   tigooraannarpallaarnerannut   aamma   aningaasartuutit  ikilisinneqarnissaat  taamaaliornikkut   aamma   qularnanngitsumik  sipaartoqarsinnaammat,   minnerunngitsumillu  aamma  aallakaatitassiat   kalaallisuinnaq   oqaasilinnik   malinnaaffigineqarsinnaanngitsut   taamaaliornikkut   ikilisinneqarsinnaallutillu     aallakaateriikkanik   aallakaatitseqqittarnerit   ikilisinneqarsinnaammata.

 

Soorlu  assersuutigalugu  maanna  radio-kut  tv-kullu  aallakaatinneqartartut  meeqqanut inuusuttunullu   tunngasut  assut  tapersersortariaqarput  annertusartariaqarlutillu,  soorlu  inuusuttut  akisunnerat  aammalu  tv-ikkut   inuusuttut  oqallittarnerat  suli  annerusumik  ingerlanneqartariaqarpoq.  Periarfissat  taamattut   politik-kikkut  annertuumik  tapersersorneqartariaqarput   aamma  assersuutitut  taaneqarsinnaapput  ukiorpaalunngortuni  pinngortitamut  tunngasut   nunatsinneersut  kalaallisut   aallakaatinngeqartartut.  Tamakkuupput annertusarneqartariaqartut.

 

Aallakaatitsisinnaanermut  akuersissutit   eqqartorneqarnerannut   atatillugu  Naalakkersuisut  aalajangersaasinnaanerat  aamma  periarfissinneqarpoq,  matumani   aamma    aallakaatitsisinnaanermut  akuersissummut  akitsuutit  akilernissaat   ilanngullugit,   kiisalu  aamma  tusagassiisarnermut  siammarterinermut   tunngatillugu  atortorissaarutit dekoderinik   taaneqartartut   atorneqarnerat  pillugu  aamma   Naalakersuisut   aalajangersaasinnaanerat   aamma   eqqartorneqarluni,  ilaatigut aallakaatitassianik neqerooruteqartut   atuisunut   toqqaannartumik  akiliisitsisinnaanerat  aamma eqqaaneqarluni.

 

Siuliani  oqaatigineqareersutuut   taamatut   iliuuseqarniarneq  qeqqaniit    aqutsinerup   aalajangersaasarnerullu   sinerissamut siammarterneqarnissaanut   politik-kimut   naapertuussorinanngilaq,   tassa  ilaatigut   aamma  akuersissutit  taamaallaat  kommuneqarfiup  iluinnaani  atuutsinneqartussaammata, naak  Nuna  tamakkerlugu  soorunami  aamma  akuersissutinik  tunniussisoqartassangaluartoq,   tassa   tv-ikut  aallakaatitat  eqqarsaatigalugit.  Taamaattumik  tamakku  pillugit  Naalakkersuisut   qulaaniit   aalajangersakkatigut   naqisimanninnerulersinnaanerat   Kattusseqatigiinniit  eqqarsarnartoqartipparput.

 

Taamatut   tassunga   qisuariaateqarnitsinnut   pissutaavoq;  tusagassiisarnermi   kiffaanngissuseqarnerup   aammalu  atuisut   killilersorneqarpallaaratik  kiffaanngissuseqarnerullutik   isiginnaangassiat   sorliit   isiginnaarumanerlugit  namminneq  maannakkutuut   toqqaasinnaanerat   periarfissaajuartariaqarsorinarmat,   akiliisitaasinnaanermik allanilluunniit   “tupassaarneqarpallaaratik”.

 

Soorunami   ilisimavarput   tv-ikut  isiginnaangassiat   kanngunartut   imaluunniit   inuiaqatigiinnut   kusanaatsumik   nuanninngitsumilluunniit   sunniuteqarsinnaasut   pillugit   aalajangerssaasoqarsinnaanera   paasisinnaallugulu   isornartoqartinnginnatsigu.  Kisianni   immikkoortukkaartumik   sinerissami   radio-kut   tv-kullu    aallakaatitassiorfiit   qeqqaniit   annerusumik   aalajangersaavigineqarsinnaanerat   apeqquserusupparput.

 

Aamma  aallakaatitsinermut   akuersissutinut  tunngatillugu   akuersissutit  ilaat   kommune-nut   ataasiakkaanut   taamaallaat   atuuttussaaneri    aalajangersarneqarsimapput.  Ukiuni  makkunani ilaatigut   kommune-t   annerusumik  suleqatigiinnerulernissaannik   oqalliffiusumi   aamma  siunissaq   ungasinnerusoq   eqqarsaatigalugu  inatsisiliornermi   peqqussusiornernilu   malittarisassanik   eqaallisaareersinnaaneq   aamma   isumaqarpugut tamakkiinerusumik   naleqqussarneqareertuuppat   pissusissamisoornerussasoq.

 

Aallakaatitsinermut  akuersissutinut  piumasaqaatit   eqqarsaatigalugit  neriuppunga   sinerissami tv-utileqatigiit   radio-uutileqatigiillu  tamanna  annerusumik  aporfigissanngikkaat,  tassami  peqqussummi   maannamut   atuuttumi   aamma  piumasaqaateqartoqareermat,   kisiannili  piumasaqaatit maanna  ersarissarneqarnerat   ajornartorsiutinik  nassataqannginnissaat   qulakkeerneqassasoq   Kattusseqatigiinniit  isumannaarusunneruinnarparput.

 

Peqqussutissatut   siunnersuummi   kommune-t  aallakaatitsisinnaanermut   periarfissinneqarnerat innuttaasunik  paasissutissiisarnerannut   tunngatillugu   isuma   ajunngikkaluaqisoq,   taamaattoq kommune-t   sumiiffinni  assigiinngitsuni,   pingaartumik   radio-kut   tv-ikkullu   aallakaatitsivinnik   peqareersuni   taakkununnga   unammillertutut   inisseratarsinnaanerat   assut eqqarsarnartoqartipparput,   tassami  pisortat  ingerlataasa   namminersortunut   unammillinnginnissaat   Kattusseqatigiinni  assut   pingaartikkatsigu,   taamaattumik   sumiiffinni  radio-t   tv.-illu pioreersut  kommune-nit   atorluarneqarnerulernissaat   inassutigiinnarnerorusupparput   kommune-t   immikkut   akuersissutinik   tunineqartarsinnaaneranniit.

 

Taamatuttaaq   aamma  Ingerlatseqatigiiffiit,   minnerunngitsumik   Namminersornerullutik  Oqartussanit    pigineqartut   immikkut   akuersissutinik   tunineqartarnissaat   pissusissamisuunngitsutut   isumaqarfingaarput  aamma   siuliani  tunngavilersuutigut   innersuussutigalugit,   tassami   inuiaqatigiit   taama   ikitsigaluta   tamatta   immikkut   aallakaatitsisarnissamut   akuersissutinik  peqarsinnaanerput   imminut   akilersinnaanavianngitsoq   kialluunniit   naatsorsorsinnaassangunarpaa,   taamaattumik   pioreersut   tapersersorlugillu   atorluarneqarnerulernissaat   Kattusseqatigiinni    isumaqarpugut inuiaqatigiit   ataatsimut   isigalugit   imminut   akilersinnaanerpaajusoq.

 

Taamaattumik   kommune-t   ataasiakkaat   Ingerlatseqatigiiffiillu   Namminersornerullutik  Oqartussanit   pigineqartut   immikkut   akuersissutinik   tunineqarsinnaanerat   ataatsimiititaliami isumatuumik  nalilersuiffigineqarnissaa   kaammattuutingaarput.

 

KNR-ip  siunertai  suliassaalu   annerusumik  oqaaseqarfiginngikkaluarlugit  Kattusseqatigiinni isumaqarpugut   Kalaallit  Nunatsinni,  minnerunngitsumik   tv-ikkut   aallakaatitsisarneq   eqqarsaatigalugu   aallakaatitassanik   kalaallisut   oqaasertalinnik  amerlanerusunik   aallakaatitsisalernissaq   KNR-ip  siunertaanut   pingaarnernut   ilanngunneqartariaqartoq, minnerunngitsumik  aamma  inuusuttut  aallakaatitsisarnerisa  annertunerulersinneqarnissaat ilanngullugu,   imaanngitsoq   Danmark-imiit   nutaarsiassat  tamarmik  allanik  taarserneqassammata,   soorunami   Danmark-imiit   nutaarsiassat   aamma   nunanit   allanit   nutaarsiassanik   imaqartut   pisariaqartippavut   ullut   tamaasa   tusartarlugillu   takusarnissaat,  kisianni   soormi   nutaarsiassat   taakku   ullormut   marloriarlugit   aallakaatinneqartassanersut   apeqquserneqartariaqarsoraarput,  tassami   piffissaq   akisoqaaq   aammalu   aallakaatitassat   pingaartumik   tv-ikkut   kalaallisuujunerusut   soorunami   amerlineqarnisaat   pisariaqarlunilu  pingaaruteqarpoq.

 

Naggataatigut  sumiiffinni   radio-qarfiit   tv-qarfiillu  landskasse-miit   tapiiffigineqartalernissaannik  siunnersuuteqarneq  Kattusseqatigiinniit   assut   paasiuminaatsipparput,   tassami   assigiinngitsunut   tapiissutit   sinnassaatitut   nukatsitsinermut il..il.  Naalakkersuisuniit   taajorniannguarlugit   aamma   suli   sumiiffinni  radio-qarfinnut   tv-qarfinnullu    landskasse-p   aningaasassaaleqereeqisup   tapiissuteqartarnissaa   peqqussutikkut  periarfissinniarneqartoq   paasisinnaanagulu   akuersaarsinnaanngilarput.

 

Tapiissutissanut   taarsiullugit   Kattusseqatigiinniit   siunnersuutigissuarput;    sumiiffinni  radio-qarfiit   tv-qarfiillu   tapiissutinik   sinnassarnagit   KNR-imit   annerusumik   atorluarneqarnerulernissaat   pisussaaffiliunneqartariaqartoq,   taamaaliornikkut   aallakaatitassat  kalaallisuujunerusut     aammalu   sinerissamiit   tusagassat   soqutiginartut   amerlanerusut   aallakaatinneqartalernissaat   periarfissaqarnerulissammat,  tamatumallu   kingunerisaanik  siumiiffinni   radio-qarfiit   tv-qarfiillu   aamma   aningaasarsiorsinnaanerat   annerusumik  periarfissinneqassalluni.

 

Taamatut   oqaaseqarlunga   siunnersuutip   aappassaaneerneqannginnerani   Kultur-eqarnermut  ilinniartitaanermut