Samling

EM 2004/38.1

5.Okt.2004

Georg Olsen

 

 

Forslag til landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

1. behandlingen 

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til Landsstyrets landstingsforordningsforslag vedrørende Radio- og TV-virksomhed.

 

Først og fremmest er vi glade for, at Landsstyret har påtaget sig det store arbejde med henblik på at forny grundlaget for radio- og tv-virksomheden. Arbejdet blev allerede igangsat i 1999, hvorfor baggrunden for forslaget er baseret på intensivt arbejde.

 

Som bekendt foregår udviklingen indenfor radio- og tv-virksomheden overalt hurtigt, herunder specielt også udviklingen indenfor tv-mediet, hvor ændringerne finder sted løbende fra år til år. Derfor er det også vigtigt, at udviklingen også gør sig gældende her i landet, både hvad hele landet angår og hvad angår de lokale medier.

 

Landsstyrets fremlæggelse til en ny landstingsforordning, vil efter Inuit Ataqatigiits mening medføre flere mærkbare forbedringer. Dette specielt angår udviklingen indenfor KNR og relationerne i forhold til de lokale radio og tv foreninger, som ønskes forstærket. Dette mener vi også er vigtigt.

 

Udviklingen indenfor radio- og tv-virksomheden samt nyheds- og underholdningsformidlingen, har større og større plads i de fleste menneskers dagligdag.

 

Derfor er det også vigtigt, at man har kendskab til den politiske virkelighed bag radio- og tv-virksomheden. Selvom vi ikke skal komme ind på de enkelte detaljer, vil vi i forhold til forordningsforslaget komme med følgende brede betragtninger, idet forslagene indebærer som sagt også indeholder flere mærkbare forbedringer.

 

Vi vil ikke undgå at nævne, at behovet for at udvikle udstyr og grej til radio- og tv produktionerne løbende vil være tilstede, ligesom behovet for efteruddannelsestiltag overfor medarbejderne fortsat er noget der skal gøres noget ved.

 

At der kan drives et frit medievirksomhed, er noget der er af afgørende betydning. Derfor er det også vigtigt, at den digitale tv- og medieproduktionsmulighed også bliver realiseret.

 

Vi har i de seneste år hvert år bevilget ca. 52 – 53 mio. kr. til driften af KNR. Derudover bevilger vi hvert år 30 mio. kr.  til udbredelse af radio- og tv signalerne.

 

Vi mener derfor, at der er behov for at nyvurdere ovennævnte indgående.

 

Derfor er det også vigtigt, at Landsstyret, dem der har interesse på området, er med til at vurdere grundlaget for den fremtidige drift.

 

Det er nemlig en kendsgerning, at der efter vores mening produceres alt for få grønlandsksprogede TV-udsendelser, hvorfor der fortsat bør ske en udvikling på området.

 

Befolkningen har et bredt ønske om flere grønlandsksprogede tv- og radioudsendelser . Dette ønske kan ikke negliseres, hvorfor vi også må lytte til befolkningens ønsker. Derfor skal vi vurdere mulighederne for fremme af radio- og tv-udsendelserne nøje. Dette angår blandt andet samordning af radio- og tv-udsendelserne her i landet, hvad angår den økonomiske side af sagen og hvad angår udbredelsen af de kommende produktioner. Endvidere må vi også  nøje vurdere kvaliteten og omfanget af de udsendelser vi sender, som vi får tilført udefra.

 

Derfor er det vigtigt, at fokusere på samarbejdet mellem de lokale radio- og tv foreninger og herunder også med STTK og medtage disse i det videre arbejde. Derfor er det også glædeligt at konstatere, at initiativet også indeholder mulighed for fornyelser på flere områder.

 

Oplægget indeholder også muligheden for at indgå 4 årige serviceaftaler, hvor der vil være mulighed for at redigere på indholdet hvert år. Dette er vi fra Inuit Ataqatigiits side meget tilfredse med.

 

Landstingsforordningen åbner for øget samarbejde med lyttere og seere, og dette indikerer også, at den enkelte borger får følelsen af, at de har reelt medindflydelse.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi også opfordre til, at samarbejdsgrundlaget med vore stammefrænder og de nærmeste lande samt de oprindelige folk, udvikles hvad angår radio- og tv-virksomheden, samt at mulighederne for at købe programmer disse befolkninger imellem øges.

 

Med disse ord, udtrykker vi vores mening om, at der på flere områder vil være mulighed for fremskridt. Med disse ord skal vi indstille, at forslaget viderebehandles i det relevante udvalg inden 2. behandlingen finder sted. Tak.

UKA 2004/38.1

5.Okt.2004

Georg Olsen

Radiukkut tv-kkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Radiukkut Fjernsynikkullu aallakaatitsisarnerup pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut Naalakkersuisup saqqummiussaanut Inuit Ataqatigiinnit imaattumik oqaaseqassaagut.

 

Siullermik nunnaarutissaavoq peqqussutip maannamut atuuttup nutaterneqartariaqarnerannik Naalakkersuisut suliassamik sukumiisumik tigusisimammata, tassami suliniut annertooq manna, 1999-miilli aallartisarneqarsimammat, taamaattumillu sukumiisumik suliarineqarsimalluni.

 

Nalunngisatsitulli nunani tamalaani assigiinngitsuni tusagassiuuteqarnikkut kiisalu isiginnaaruteqarnikkut ineriartorneq sukkasoorujussuarmik ukiut tamaasa nutartertuarluni ingerlasoq malinnaaffiginiagassaavoq.

Taamaammallu uagut aamma Kalaallit Nunatsinni qitiusumik nunamullu tamarmut atuuttumik radiukkut fjernsynikkullu ineriartortitsiuarnissarput pingaaruteqartorujusuuvoq.

 

Naalakkersuisut peqqussutissatut saqqummiussaat annertujaarsuarmik nutarterneqarneranik arlalitsigut pitsaasumik kinguneqartussamik oqilisaassiniarnerusoq Inuit Ataqatigiinnit maluginiarparput.

Minnerunngitsumik KNR-ip nutarterniarneqarneranut kiisalu sinerissami Radioqarfiit TV-qarfiillu qaninnerusumik ataqatiigiisarneqarnissaanut attumassuteqarpoq. Isumaqarpugullu tamanna pisariaqarluinnartoq.

 

Ukiuni makkunani Radioqarneq TV-kkullu isiginnaaruteqarneq nutaarsiassaqartitsinikkut, aliikkutassaqartitsinikkut, allatsigullu susassareqatigiinnitsinnut annertusigaluttuinnartumik attuumassuteqarpoq.

 

Taammammat politikkikkut pissusiviusut maannamullu atugassarititaasut ilisimalluassallugit pingaaruteqarpoq. Apeqqutit annikitsualuttukkuutaarlugit oqaaseqarfiginngikkaluarlugit peqqussutissatut siunnersuut tamakkiinerusumik isigalugu arlalitsigut pitsanngoriaateqartussaammat Inuit Ataqatigiinnit nuannaarutigaarput.

 

Ilanngulluguli oqaatigisariaqarpoq sulisunik pikkorissartitsisarnerit atortulersuutinillu nutarterisarnerit pisariaqartinneqartuartussammata.

 

Tusagassiorfitsigut aqutseriaatsip kiffaanngissuseqarfiusumik ingerlanneqarnissaa pingaaruteqartorujussuuvoq, taamaammat tusagassiorfeqarnikkut TV-kkullu aallakaatitassiorfeqarnikkut suleriaatsip Digitalisererneqarneratigut pitsangoriaateqartinneqassaaq.

 

Maannamut Ukiorpaalunngortuni KNR-p aallakaatitassiorfittut ingerlanneqarneranut 52-53 millionit akornanni  ukiumut aningaasanut inatsisikkut aningaasalerneqartarpoq. Kiisalu aamma allakaatitassat siammarsarneqartarnerannnut 30 millionit sinnilaarlugit aningaasaliissutigineqartarlutik.

 

Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut tamassuma nalilersoqqinnissaanut sukumiisumik eqqartueqqinnissaq pisariaqartoq.

 

Taamaattoq aamma pingaaruteqarpoq Naalakkersuisut, susassaqartullu allat qanimut peqatigalugit nalilersuerqatigiinnissarput avaqqussinnaannginnatsigu.

 

Kalaallisut aallakaatitassiat, ingammillu TV-kkut aallakaatitassiat maannamut naammassineqartartut annikippalaarujussuartut isumaqarfigaavut, taamaammallu tamassuma tungaatigut mannamiit sukumiinerusumik tigussaanerusumillu annertusaasoqartariaqarluni.

 

Inuiaat kalaallisut oqaasertalinnik annertunerusumik tusarnaagaqarlutillu isiginnaagaqarusupput, taakkulu tusaanngittuusaaginarneqarsinnaanngillat, isumasiorneqartarnissaallu pisariaqartutut isigaarput. Taamaammat maanna alloriaqqinnermi apeqqutit arlaqartut nalilersorluaqqissallugit pingaaruteqarpoq. Ilaatigut Radiukkut Tv-kkullu nuna tamakkerlugu ataqatigiissarineq eqqarsaatigalugu, aningaasaliisarnerup tungaa eqqarsaatigalugu, avammullu aallakaatitassianik

 

 

nittarsaassisarneq eqqarsaatigalugu. Minnerunngittumillu avataaniik aallakaatitassiat suli ullumikkut imaaginnavissut nalilersoqqinneqarsinnaaneri eqqarsaatigalugit.

 

Sinerissami TV-utileqatigiit Radiukkullu ingerlatsitsileqatigiiffiit STTK-lu suliniuteqarnerni qanimut peqataateqqissaarneqarnissaat pingaaruteqarpoq, taamaammallu nuannaarutissaavoq nutarterineq ataatsimiisitaliornikkut malitseqartinneqartussaammat.

Kiisalu siunneqartunut ilaavortaaq ukiut sisamakkaartumik peqqussutip nutartertuarneqartartussaa, ukiullu tamaasa isumaqatigiissusiortoqartarnissaanik siunniussiniartoqarmat. Tamanna Inuit Ataqatigiinnit iluarisimaarnartipparput.

 

Peqqussutissami tusarnaartartut isiginnaartartullu oqaasissaqaqatanerat peqataatinneqarsinnaanerunerallu anertuseriartinneqassaaq, tamassumalu nassatarisariaqarpaa kikkut tamarmik qanilaarnerusumik peqataasutut misigisimatinneqarnerulernissaat.

 

Inuit ataqatigiinnik Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput Nagggueqatigiit akornanni kiisalu nunani qanitatsinni nunallu inoqqaavisa akornanni Radiukkut TV-kkullu niueqatigiissinnaanerup tungaatigut annertunerusumik misissuiffigeqqullugu, ajornanngippallu tamassumunnga ammanerusumik aaqqissussisoqarsinnaanera oqilisaassiffiginiaqqullugu.

 

Taamatut oqaaseqarluta nuannaarutigaarput peqqussutissatut siunnersuut arlalitsigut ilorraap tungaanut alloriarnertut isikkoqartusaammat. Taamatut oqaaseqarluta peqqussutissap aappassaanigassangorlugu ataatsimiisitaliamut ingerlateqqinneqarnissa innersuussutigaarput.

Qujanaq