6. oktober 2004

EM 2004/38

 

Forslag til landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed.

 

1. behandling

 

Indledningsvis skal jeg udmelde at Demokraterne støtter Landsstyrets ønske om at få revideret KNR, så regelgrundlaget bliver tilpasset vores ønsker om, hvad vi kræver af en moderne radio- og tv-virksomhed.

 

Fra Demokraternes side betragter vi forslaget, som et af de væsentligste og vigtigste forslag på nærværende samling. Først og fremmest fordi Radio og TV i almindelighed udgør en stor del af befolkningens hverdag, og i særdeleshed når det drejer sig om kultur- og nyhedsformidling.

 

Derudover har KNR med deres størrelse nærmest et mediemonopol på lyd- og billedsiden her i landet, hvilket nødvendiggør en lovgivning, der dels afspejler dette forhold, og dels vil være med til at modvirke ensidighed og ensretning.

 

Dernæst skal man heller ikke undervurdere, at KNR spiller og bør spille en stor rolle som demokratiets vagthund i forhold til landets magthavere. En faktor der er vigtig at få debatteret her i landstingssalen.

 

Efter Demokraternes opfattelse står KNR overfor nogle store udfordringer i fremtiden, som eksempelvis er følgende:

 

1)      Bedre nyhedsformidlingen

2)      Hensynstagen til regionalisering og globalisering

3)      Øget demokrati

 

Programsiden

Demokraterne er enige med landsstyret om, at der er behov for et bedre og mere varieret udbud af radio- og tv-programmer, end der er i øjeblikket. Og da KNR har mange forskellige målsætninger i relation til at få dækket så mange emneområder som muligt, betyder dette - alt andet lige – en prioritering af emneområderne. For hvis der er et område, der ønskes opprioriteret, er der andre områder, der bliver nedprioriteret. Anderledes kan det ikke være.

 

Umiddelbart når man læser forslaget, får man det indtryk, at KNR i højere grad vil blive prydet med lokale indslag fra regioner. Demokraterne mener at det er en udmærket udvikling, at der kommer flere indslag fra lokalområderne.

Hertil vil jeg gerne komme med et forslag om, hvorvidt det ikke var bedre, at landet blev inddelt i fire regioner, hvor der et par gange om ugen blev vist indslag fra de fire regioner på samme tid.

 

Dette vil betyde, at beboerne i Nordgrønland på et bestemt tidspunkt vil se indslag fra deres egen region. Og i Sydgrønland vil de kunne følge med i, hvad der sker i deres område o.s.v..

 

I slutningen af ugen kunne der så være et landsdækkende program, hvor man så kan se de bedste og mest interessante indslag fra regionerne. På denne måde vil man kunne sikre, at de regionale nyheder bliver varetaget på en god og forsvarlig måde.

 

Som sagt er det vigtigt, at vi ikke lukker os inde i os selv. Vi skal passe på med ikke at blive for navlebeskuende i vores måde at programlægge sendefladen på. Det er utroligt vigtigt, at der bliver vist et varierende udsnit af begivenheder og kulturelle indslag fra udlandet.

Her er det væsentligt at påpege, at de udenlandske indslag så bør blive undertekstet, så de personer, som udelukkende taler grønlandsk, på lige fod med os andre, kan følge med i verdens gang. For når man lever i en globaliseret verden, skal man ikke fornægte dens eksistens.

 

I den sammenhæng kan problemet blive mindre med prioritering og valg af stof, hvis der kommer flere landsdækkende kanaler.

På denne måde kunne der blive mere plads på programfladen, hvorefter man nemmere kan indfri målsætningerne.

 

Eksempelvis har DR tilkendegivet, at vi omkostningsfrit kan videresende programmer fra DR’s programflade. Her vil det være oplagt at benytte denne mulighed ved at anvende en af kanalerne til at viderebringe en bred vifte af programmer fra DR1 og DR2. For derigennem ville man for forholdsvis få midler kunne tilgodese en stor minoritetsgruppe i vores land, hvilket jo også er et af forslagets målsætninger.

 

Derudover vil det være en god ide, hvis der er ledige kanaler til rådighed, at denne så bliver benyttet til en internationalt anerkendt og engelsksprogede kanal, så befolkningen ober en bred kam kan blive bedre til at forstå og tale det store verdenssprog.

 

Nyhedsdækning

Upartiskhed og professionalisme. Det må være udgangspunktet, når vi taler om nyhedsdækningen. De to principper bør være pejlemærker, når der skal produceres nyheder.

 

Jeg tror ikke, at jeg kommer til at fornærme nogen – inklusive medarbejderne på KNR ved at konkludere, at kvaliteten på Qanorooq godt kunne højnes.

At dette indtil videre ikke har været tilfældet, skyldes delvis, at Qanorooq har fået tildelt for få ressourcer til at lave nyheder af høj karat.

 

Her vil Demokraterne gerne være med til at medvirke til, at der bliver tilført flere midler til nyhedsdækningen. For det har en utrolig stor demokratisk værdi, at der bliver lavet nyheder, da

dette er med til at højne borgernes interesse for samfundsudviklingen.

 

 

 

Derudover vil Demokraterne gerne ønske, at KNR i højere grad påtager sig rollen som demokratiets vagthund og ikke bare videregiver informationer fra landsstyret og landstinget, uden at informationerne bliver gransket nøje, inden de bliver viderebragt. Deri har medierne et stort og tungt ansvar at skulle bære.

 

Resultatkontrakt

Siden ultimo december 2000, hvor jeg blev introduceret for begrebet ”Resultatkontrakt” på en udvalgsrejse med finansudvalget, har jeg været stor tilhænger af at skulle afprøve ideen i vort land og fra Demokraternes side er vi glade for, at landsstyret har taget ideen til sig og forsøger nu at introducere den overfor KNR. Så de nævnte punkter vedrørende dette, som er opremset i forslaget, støtter Demokraterne fuldt ud.

 

Det synes dog ikke at fremgå helt klart i forslaget, hvorvidt de økonomiske rammer fra Hjemmestyret til KNR ligeledes er fastlagt til fire år ad gangen. Det må være kravet, når vi pålægger dem at indfri bestemte mål over en fire årig periode.

 

At KNR årligt skal aflægge en rapport, hvor de offentligt skal klargøre, hvorvidt de har nået målene, er en fortræffelig ide. I den sammenhæng vil vi gerne opfordre landsstyret til, at det nyoprettede TV- og radionævn ligeledes årligt skal få udarbejdet en rapport, der gengiver, hvorvidt nyhedsdækningen i KNR har været upartisk eller ej. En sådan rapport vil medvirke til, at KNR’s agtelse og uafhængighed vil højnes, idet de så altid vil kunne henvise til rapporten, hvor alle vil kunne se om KNR i sin nyhedsdækning har bestræbt sig på at være så upartisk, som det nu var muligt.

 

Indkøb af lokale produktioner

I løbet af foråret var der en diskussion om, hvorvidt en større andel af KNR’s produktion af programmer skulle laves af TV-selskaberne på kysten på bekostning af de dygtige og engagerede

medarbejdere på KNR’s hovedstation.

 

Den daværende bestyrelse og direktion var af den opfattelse, at KNR’s tekniske organisation skulle slankes, da indslagene i højere grad skulle være indkøb af egns produktioner.

 

Dette er Demokraterne uenige i. Kodeordet er enhedsomkostninger. For det er enormt dyrt at lave TV og radio, da indkøb af udstyr beløber sig op til meget store beløb.

Og hvis alle de små medieproduktionsvirksomheder skal  i gang med at indkøbe udstyr til adskillige hundredtusinder, vil det blive et dyrt projekt hvorved den positive gevinst vil skrumpe kraftigt ind. Derudover vil fagligheden gå af fløjten, hvis man opsplitter KNR’s produktionsafdeling i mange atomer.

Nærværende diskussion er egentlig analog med dialogen om en eventuel centralisering af skattemyndighederne. Her ønsker man disse slået sammen til færre enheder, da man så har behov for færre medarbejdere, hvor også fagligheden vil blomstre i højere grad  gennem det derved opståede faglige miljø.

 

Hvis det er forslagets intentioner, kan vi fra Demokraterne ikke støtte den del af forslaget. Det vil kun medføre en forringelse af kvaliteten, hvilket ellers var et af formålene med forslaget: At højne kvaliteten.

 

Bestyrelsen

Forslaget ønsker en professionalisering af bestyrelsen. I den henseende vil de udpege èt medlem fra fem forskellige institutioner og organisationer. Demokraterne står uforstående overfor ideen.

 

Vi har simpelthen svært ved at se at en bestyrelse vil blive mere professionaliseret ved at lade særinteresserne blive repræsenteret i bestyrelsen. For ret beset vil det  eneste man får ud af det være, at bestyrelsesarbejdet bliver på særinteressernes bekostning. Det får man ikke en mere harmonisk bestyrelse du af. Derudover er det også en hån imod befolkningen, som dagligt benytter sig af KNR’s muligheder at lade nogle få organisationer og institutioner dikterer linien, som næsten ingen folkelig opbakning har. For hvor har vi lytterforeninger i dag?

 

Dernæst har jeg svært ved at se, hvordan disse skal kunne være bedre til at indfri bestyrelsens formålsbestemmelser.

Eksempelvis er en af bestyrelsens opgaver at afskedige og ansætte direktøren og for en person,  som aldrig har prøvet at sidde i en bestyrelse for en så stor virksomhed, vil det være en svær opgave at håndtere en sådan sag. Dette kræver nogle helt andre kvaliteter.

 

Da det altid siddende landsstyre har mulighed for at udpege bestyrelsesmedlemmerne, er det kun oppositionspartierne, der bliver afskåret fra bestyrelsen. Dette er hverken særligt demokratisk eller hensigtsmæssigt. For modsat særinteresseorganisationer og institutioner har partierne et stor mandat fra befolkningen, som bør tillægges en væsentlig vægt og i særdeleshed når det drejer sig om en så folkelig virksomhed som KNR.

 

Hvis dette ikke bliver ændret inden 2. behandling, kan Demokraterne således ikke støtte forslaget.  Vi må lære af de erfaringer vi gør os på forskellige områder og vi har oplevet med Royal Greenland, hvad der sker, når en bestyrelse ikke kan matche en direktion. Det skal vi gerne undgå, nu når vi har mulighed for det.

 

Radio- og TV-nævn

Demokraterne kan godt støtte ideen om at oprette et radio- og tv-nævn. Men da nævnets arbejde fortrinsvis drejer sig om jura, vil det være hensigtsmæssigt, at fastlægge at den udpegede formand så skal have en juridisk baggrund.

 

Det var Demokraternes kommentar til nærværende forslag, som inden 2. behandling bør udvalgsbehandles i Kultur- og Uddannelsesudvalget.

 

Per Berthelsen

Demokraatit/Demokraterne

 

7. oktober 2004

UKA 2004/38

Radiukkut TV-kkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Siullermeerinninneq

 

Aallarniutigalugu Demokraatinit nalunaarutigereerumavarput KNR-ip nutarteriffigineqarnissaa, taamallu kissaatigut malillugit ukiunut maanna atukkatsinnut naleqquttumik ingerlasinnaalersarneqarnissaa, isumaqatigigatsigu.

 

Demokraatit tungaannit isumaqarpugut siunnersuut, ukiaq manna ataatsimiissutissat akornanni, pingaaruteqarnerpaanut pingaarnerpaanullu ilaasoq. Taamak isumaqarpugut ilaatigut peqqutigalugu Radiup TV-llu inuiaqatigiinni ulluinnarni annertuumik sunniuteqartuunerat, minnerunngitsumik piorsarsimassutsikkut nutarsiassatigullu aallakaatitsisartuuneq aqqutigalugu.

 

Saniatigullu KNR angissutsimigut aammalu nipimik aammalu assilisatut immiussat iluini nunatsinni kisermaasipajaartuunermigut, pisariaqartitsivoq inatsisiliornissamik, inissisimaneranut naleqqussagaasuusumik aammalu illuinnaasiorsinnaanermik pinngitsoortitsissutaasinnaasumik.

 

Kiisalu aamma puigorneqassanngilaq, KNR tassaammat tassaasariaqarlunilumi nunatsinni oqartussaanermik tigumminnittut kisermaassisutut ingerlannginnissaannik nakkutilliisuusussaq. Inissisimavik maani inatsisartut atatasimiittarfianni oqaluuserissallu pisariaqartuusoq.

 

Isumarput malillugu KNR siunissami unammiornartunik annertuunik suliassaqarpoq, soorlu assersuutigalugu:

 

1)      Pitsaasumik nutaarsiassalerisuunissamut

2)      Sumiiffiit ataasiakkaat nunarsuarmioqataanerullu erseqqissaaqataaffiginissaannut

3)      Innuttaasut akuliusimatitaanissaasa nukittorsarnissaanut

 

Aallakaatitaasartut

Demokraatit Naalakkersuisut isumaqatigaat oqarneranni, pisariaqartinneqartoq maannamit pitsaanerusumik tamatigoornerusumillu radiukkut TV-kkullu aallakaatitassiortarnissaq. KNR-illu sulinermini anguniakkat atitoqisut siunnerfiginiartarmagit pisariaqarpoq periarfissat iluini pi

ngaarnersiuilluni tulleriiaarinerulernissaq. Qanorluunniimmi piniaraluarutta avaqqussinaanngilarput arlaatigut salliutitsiniarutta taava allatigut tunuarsimaarnerusariaqassagatta. Pissutsimmi taamatut inissisimapput.

 

Siunnersuut atuaraanni isumaqarnarpoq siunissami KNR-ip aallakaatitai nunatsinni sumiiffinni allanit suliaasunit imaqarnerulissasut. Tamannalumi Demokraatit tungaannit aporfissaqartutut isiginngilarput.

 

Tamannalu pissappat Demokraatinit siunnersuutigerusussavarput taava nunatta sisamanut aggulunneqarnissaa, sapaatip akunneranut soorlu assersuutigalugu marloriarlutik piffissami aaliangersimasumi ataatsikkut iluminni aallakaatitsisinnaanngorlugit.

 

Taamatut aaqqiisoqarsinnaassappat, taava soorlu Avannaamiut sumiiffimmi iluani pisunik isiginnaarnerini Kujataani isiginnaartartut namminneq sumiiffimminni pisunik isiginanarsinnaassapput il.il..

 

Taava soorlu assersuutigalugu sapaatip akunnerata naanerani sumiiffinnit aallakaatitat pitsaanersiugaasut nunarput tamakkerlugu tigulaariffigineqarlutik aallakaatinneqarsinnaasapput, taamallu sumiiffinnit pisut nunarput tamakkerlugu siammartiterneqarsinnaassalutik.

 

Siusinnerusukkut oqartarnitsiut pingaartuuvoq immitsinnut inuiaqatigiittut avammut mattukkiartunnginnissarput. Aallakaatitsisarnikkut qalasinnguarput kisiat isigalugu ingerlannginnissarput qulakkeertariaqarparput. Taamaammat taaneqartut saniasigut pingaartuuvoq avataanit pisartunik aallakaatitsisarnissarputtaaq.

Tassanilu pingaartuuvoq erseqqissassallugu, avataanit aallakaatitat nutserlugit ataatigut allagartalersorneqartarnissaat anguniartariaqarmat, taamak iliornikkut nunatsinni kalaallisuinnaq oqaluttuusut, arlaqartunik oqaaseqartutulli, nunarsuup sinnerani pisartunik malinnaasinnaaqqullugit.

Nunarsuattami ”qumariartornera” peqataaffigisariaqaratsigu qimarratiginiarsinnaannginnatsigu.

 

Kanaalit aallakaatitsiviusut amerlissappata tamatumani aporfiusinnaasut annikillisarneqarsinnaapput aallakaatinneqarsinnaasut iluini pingaarnersiuilluni immikkoortiterinikkut.

Taamatummi suleriaaseqarnikkut aallakaatissinnaasat iluini anguniakkanut naleqqussaanerusoqarsinnaavoq.

 

Soorlu assersuutigalugu Danmarks Radio nalunaarsimaavoq tassannga aallakaatitat akeqanngitsumik aallakaateqqissinnaagigut. Tassanilu iluatinnartuuvoq DR1-imit DR2-millu aallakaatitassiat iluatinnartut aallakaateqqissinnaannissaat. Taamatummi ilionrikkut aamma nunatsinni ikinnerussuteqartut ikigisassnangeqisulli aamma sullillluarneqarsinnaassammata, soorluli tamanna aamma anguniagassatut siunnerfiusoq nalunaarutigineqartoq.

 

Kiisalu iluatinnartuuvoq, suli kanal-inik allanik periarfissaqarpat, taakku tuluttut aallakaatitassianik aallakaatitsiviunissaat, taamak iliornikkut innuttaasut perusussuseqartut periarfissikkumallugit tuluit oqaasiinik - nunarsuarmi tamarmiusumi oqaasiusumik – sungiussiniarlutillu ilinniarnissamut.

 

Nutaarsiassalerineq

Pikkorissuunissaq qalipaasersuinnginnissarlu. Taakku nutaarsiassalerinermi oqaasiusariaqarput nalerarisassat.

 

Isumaqarpungalu mamiatsatsinaviarnanga – aamma KNR-imi sulisuusut eqqarsaatigalugit oqaruma , ullumikkut Qanorooq takutinneqartartoq pitsanngorsarneqartariaqartoq.

Tamatuma suli anguneqannginneranut qularnanngitsumik peqqutit ilagivaat maannamut aningaasaliissutaasartut naammannginnerat.

 

Demokraatit anguniagassaq taanna pillugu aningaasaliissuteqarnerusinnaanermut taperseerusupput. Nutaarsiassalerinermi demokratiip nukittorsarnissaanut sukaasut pingaartut ilagivaat, nutaarsiat aqqutigalugit innuttaasut pissutsinik soqutiginnitsinneqalertarmata.

 

Saniatigullu Demokraatinut pingaartuuvoq KNR-ip maannamit erseqqinnerusumik nunatsinni innuttaasut oqartussaaqataatinneqarnissaannut suleqataanissaa maannatut annertuumik ileqqorineqartutut Naalakkersuisut Inatsisartullu oqariartuutaannik ingerlatitseqqiinnartarnertut ittumik tunngaveqartumik suliunnaarlutik isornartorsiuisinnaassuseqartumilli nipeqartumik immersuilerlutik. Tassani nunatsinni tusagassiutit akisussaaffimmik oqimaatsumik nammatassaqarput.

 

Resultatkontrakt / Anguniagassanik tunaartalersugaasumik isumaqatigiissusiornissaq

2000-imi december-ip qaammataagaa aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami siulittaasuullunga Qallunaat Nunaanni angalaninni ”resultatkontrakt”-imik taasamik nassuiaanneqaramali tamatuma nunatsinni misilinneqarnissaa soqutigisarilerpara. Taamaammllu Demokraatinit nuannaarutigaarput  isuma tamanna Naalakkersuisunit maanna aamma pigineqalersimammat KNR-imut atussallugu piukkunneqartumik. Taamallu aallaaveqartumik oqariartuutigineqartut Demokraatinit taperserumavagut.

 

Atuakkannili iluamik ersinngilaq aningaasaliinerit ukiut sisamakkuutaarlugit isumaqatigiissutigineqartarnissaat erseqqissumik siunniussaanersoq, isumaqarluinnarpugullu tamanna siunniunneqartariaqartoq.

 

Isumassarsiatsialattut isumaqarfigaarput KNR-ip ukiut tamaasa anguniakkat sumut killinnerinik nalunaarusiortinneqartarnissaa. Tamatumunngalu tapertaliullugu inassutigumavarput TV aamma Radionævn-issap aamma ukiumoortumik nalunaarusiortinneqartarnissaattaaq Naalakkersuisunit

Anguniarneqassasoq, tassani Nævn-imit nalilersortittarlugu tusagassiornerup qalipaasersugaangissusia naammaginartumik inissisimanersoq.  Taamatut nalunaarusiortitsisarnikkut KNR-ip ataqqineqarsinnaanera naqisimaneqannginnissaalu periarfissagissaarnerulersinneqassapput, sulinerup avammut akimut ersittumillusooq takussutissiaritinneqartalernerisigut.

 

Sinerissami aallakaatitassiorfinnit pisisarnissaq

Upernaap ingerlanerani annertuumik oqallisaavoq KNR-ip nammineq aallakaatitassiortarnera unitsillugu taamallu KNR-imi sulisut pikkorissut suliaminnillu nuannarinnittut ilaatigut atorfissaarutitipajaarlugit siunissami aallakaatitassat sinerissami aallakaatitsivinnut suliassanngortinneqartalernissaat.

 

Taamatummi iliornikkut piffissap pineqartup nalaani siulersuisuusut pisortaasullu isummerput KNR-ip teknik-ikkut immikkoortortaqarfia millisarneqassasoq, aallakaatitassanik illup avataanit pisortulernikkut.

 

Tamanna Demokraatinit isumaqatigisimanngilarput. Tassanimi aporfiulersussaq tassaammat sumiiffiit amerlasuut annertuumik atortusiortortariaqalernissaat. TV-kkummi radiukkullumi aallakaatitassiorneq akisuujuvoq, atortut akisuut atugassaasarmata. Taamallu atortusiornissaq pisariaqlersinneqassappat, taava sumiiffiit arlaqartut koruunit hundredtusind-erpassuit atorlugit atortusiortortussanngussapput taamallu aningaasartuutinik apparsaaniarnerugaluaq qularnanngitsumik kimeerutitaasussaassalluni.  Kiisalu KNR-ip aallakaatitassiorfittut annikillisarneratigut sulisut siammertiterpata akunnermi piorsaqatigiissinnaaneq isasuussaaq.

 

Taamatummi oqalunneq maanna kommunini assigiinngitsuni akileraaruseriffiit eqikkarnissaannik oqalunnermut assinguvoq: tassanimi immikkoortoqarfiit ikilisarumaneqarput sulisorisat ikilisarsinnaajumallugit aammalu ataatsimuulernikkut akunnermi piorsaqatigiissinnaaneq nukittorsarumallugu.

 

Tamannalu anguniagaappat taava siammartiteriniarneq Demokraatinit tapersersinnaanngilarput.

Taavami suliat pitsaassusiinik qaffassaaniarneq akimorlugu pisoqalissammat.

 

Siulersuisut

Siunnersuummi siulersuisut suliassamut naleqqussarneqarnissaat anguniarumaneqarpoq.

Tamannalu tikinniarneqarpoq ingerlatsiviit soqutigisaqatigiiffiilu tallimat akornanni siulersuisuni ilaasortassanik aallernikkut. Taamatut siunnerfeqarneq Demokraatit tungaannit paasisinnaangilluinnarparput.

 

Ilami takusinnaanngilarput maanna siulersuisoqarnermit pitsaanerusumik pilersitsisinnaanissaq ullumikkut partiinit toqqagaasartut soqutigisaqaqatigiiffinnit pisunit taarsernerisigut. Allannguutaasussarmi taamaallaat issammat soqutigisaqatigiiffiit immikkoortitaarlutik soqutigisaasa salliutinniarneqalernissaanni. Taamaattumik siunnerfik taamatut ittoq siuariarnertut nalilersinnaanngilarput. Taamallumi iliorneq innuttaasunik sumiginnaanertut issaaq, soqutigisaqatigiiffiimmi sinnigaat atitunatillu amerlanavianngimmata. Maannami naalaartartut peqatigiiffeqarunanngillalluunniit.

 

Kiisalu aamma takujuminaatsippara taakku siulersuisutut suliassanik naammaginarnerusumik sulisinnaanissaat.

Suliassammi ilagivaat suliffeqarfiusumi pisortanik atorfinitsitsisarneq soraarsitsisarnerlu taamallu akisussaaffeqartitaaneq kikkunnut siornatigut suliffeqarfimmi angisuumi aqutseqataasimanngitsunut nammakkuminaatsuussaaq, piumasaqaataasummi immikkut illuinnartuummata.

 

Ileqquummat Naalakkersuisutut qaqugukkulluunniit issiasut siulersuisunut toqqaasarnerat, partiit illuatungiliuttuusut tassaasarput siulersuisunut toqqaaqataaneq ajortut. Tamanna demokraatisk-iusumik ingerlatsinermut naleqquttuunngilaq. Tassami soqutigisaqatigiiffinnut sanilliullugit partiit tassaapput innuttaasunit annertuumik akisussaaffiligaasuusut, taamatullu inissisimanerat suliffeqarfimmut KNR-itut ittumut atatillugu, naleqartinneqarnerusariaqarpoq.

Taamaattumik siulersuisunut tunngasoq aappassaanerinninnissaq pitinnagu allanngorneqanngippat, taava siunnersuut Demokraatit tungaannit tapersersinnaassanngilarput. Aqqusaartukkagut ilinniutigisariaqarpagut, Royal Greenland-imi qiviarutsigu takoreerparput qanoq pisoqarsinnaasoq siulersuisut pisortaatitaasunut naleqqutinngippata. Taamallu pisartut siunissami periarfissaatillugu pitinnaveersaartariaqalerpagut. 

 

Radio- aamma TV-nævn

Demokraatit tungaannit radio- aamma TV-nævn-iliorniarneq taperserumavarput. Suliassallu annertuumik inatsisinut attuumassuteqartussaassammata Demokraatinit inassutigiumavarput aaliangiunneqassasoq tassani siulittaasuusussap inatsisilerituutut ilinniarsimasuunissaa.

 

Tassalu Demokraatit siunnersuummut atatillugu oqaatigumasaat inassutigissavarpullu siunnersuutip aappassaanerneqartinnani Piorsarsimassutsimut Ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliamut suliassanngortinneqarnissaa.

 

Per Berthelsen

Demokraatit/Demokraterne