5. november 2004

EM 2004 / 36

 

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om KNI A/S.

 

1. behandling

 

Når man læser forslaget blinker der straks nogle advarselslamper.

Om dette skyldes en begyndende paranoia med grundlag i de mange lukkede dispositioner som Landsstyret har gjort i ly af efterårsmørket ved jeg ikke.

Men noget rødt blinker der. Og rød er farven for  stop eller tage sig i agt.

 

Allerede på den allerførste side i Analyserapporten, der ligger til grund for forslaget noterer man sig, at der snakkes om ”begrænsede tidsramme”, at ”rapporten ikke afspejler alle tænkelige aspekter” og at ”ikke alle sten er vendt”.

 

Jamen hvad er det for noget.  Hvorfor så al den hast?

 

Når man så slår op på side 2 springer det i øjnene, at projektledelsen trøster sig med at det formentlig nok skal gå hvis der er ”god vilje og positiv medvirken”.

 

Jamen hvad er det for noget. Det kan vi da ikke basere en gennemgribende omlægning på!  For der må da ligge nogen overvejelser, der pegede i positiv retning da man i sin tid skabte de enheder, man nu prøver at samle under samme tag. Kan vi få en lille redegørelse om disse?

 

Allerede der er der rigelig grund til skepsis, selvom der naturligvis også tilkendegives en hel del ting, der signalerer noget gennemtænkt. Men disse mulige positive signaler overdøves hurtigt når man læser at  rederisiden inden for sammenlægningen er ”positiv for ansættelse af grønlandske søfolk”.

 

Jamen hvad er det dog for noget. Burde dette ikke være en hel naturlig faktor? Jamen er intentionen ikke at der kun skal hentes arbejdskraft udefra, såfremt det ikke er muligt at hente disse fra hjemlandet?

For hvad er 1,7 mill. i besparelse værd, såfremt den hjemhørende arbejdskraft gøres arbejdsløs, for de æder da hurtigt denne besparelse op i form af udvidede sociale ydelser. Det er ikke noget, der på nogen måde hæver det selvværd, som  vi i forvejen ikke har for meget af og som ellers skal være drivkraften, når tingene for alvor bliver tunge, den dag selvstændigheds ideologerne presser os ud på dybt vand, hvor vi begynder at skære ned på bloktilskudet.

 

Når vi så går over til Landsstyreformandens forelæggelsesnotat   med de tidligere omtalte røde advarselslamper i tæt erindring, så vil vi fra Demokraterne straks spørge, om der har været overvejet andre modeller end en sammenlægning, da vi jo kan se at sammenlægningen vil gøre en hel del  mennesker arbejdsløse med øgede sociale byrder til følge. Følger der mest sandsynligt vil blive kastet over på  kommunale sektorer, der har det hårdt nok i dag.

 

Demokraterne sætter desuden et stort spørgsmålstegn ved om konsulentrapporten, der til dels ligger til grund for Landstyrets principbeslutning, er uvildig eller om det er en af den sædvanlige slags, som vi har set tidligere. Opgaver der tilgår dem står ”Landsfaderen” nært.

 

Et af konsulenterne foreslår at Arctic Umiac Line A/S fastholdes som den er og altså ikke indgår i samordningen under KNI A/S. Er det noget som Landsstyret følger?

 

Landsstyret foreslår at de bemyndiges til at udlodde Royal Arctic Line A/S´s Royal Arctic Bygdeservice aktier og indskyde disse i KNI A/S.  Har RAL mulighed for at sige ”nej” og i såfald  det så skete, hvilke indflydelse vil dette have på den samlede samordningsplan?

 

Derudover har forslaget til formål at give KNI A/S hjemmel til at drive rederivirksomhed, herunder persontransport samt indhandling og produktion. Fra Demokraternes side kan vi frygte at dette skaber muligheder for en ”privat” monopol med en stor risiko for konkurrenceforvridning  udenfor politisk kontrol. Hvad siger Landstyreformanden til disse bekymringer. For der er vel kun én ting, der kan være værre end en statslig monopol – nemlig en privat monopol.

 

Hermed er Demokraternes bekymringer IKKE slut.  For vi er også særdeles skeptiske med Landsstyrets sammenblanding af erhvervspolitik og beskæftigelsespolitik, vi jo ved, hvordan den slags ordninger vokser til at blive hæmsko for selv de driftigste virksomheder.

 

Under de almindelige bemærkninger nævnes det at den eksisterende flåde under Royal Arctic Bygdeservice vil koste et sted mellem 100 og 150 mill. kr. og da vi ingen steder klart kan se, hvem der skal betale for det, anmoder vi om svar på dette.

 

Som vi kan se, er der mange, mange uafklarede aspekter forbundet med sammenlægningsplanerne.

Vi har således med grundlag i det forelagte på ingen måde overblik over hvad der bliver  af økonomiske og menneskelige omkostninger i denne.

 

Et ved vi og det er at hvis sammenlægningsplanerne virkeliggøres kommer vi til at kreere en stor monopoliseret virksomhed, der i betænkelig minder om et vi havde under kolonitiden. Men til forskel fra denne kommer vi denne gang til selv at skulle hænge på alle de følger, der vil være forbundet med en mastodont virksomhed, der således, hvis den kikser, hvad der er mulighed for med alle de uafklarede faktorer der er, kan gå hen og blive en ny bombe under det grønlandske samfunds økonomi.

 

Set i lyset af planernes konsekvenser er det yderst betænkeligt at vi ikke engang kender til de enkelte høringssvar, der er indhentet fra et hav af instanser, der på én eller anden måde har tilknytning til de berørte plane. Vi hører kun om disse få, der har tilsluttet sig forslaget. Ydermere finder vi det yderst kritisabelt og betænkeligt at visse høringsparter kun har haft 10 dage til at overveje og svare.

 

Den form for udvist arbejdsform er slet ikke noget for Demokraterne. Det lugter af  hastværk, der som bekendt leder til makværk. Der er simpelthen for lidt dokumentation til at kunne tage en velovervejet beslutning og det kan vi ikke stille os tilfredse med, hvorfor vi fra Demokraterne må sige ”nej” til forslaget i den foreliggende form.

 

 

Per Berthelsen

Demokraatit/Demokraterne

5. november 2004

  UKA 36 / 2004/

 

KNI A/S pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinnissaa pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

 

Siullermeerinninneq

 

Siunnersuut atuaraanni erngertumik mianersoqqussutitut ikittaqattaartut ersertarput.

Tamanna Naalakkersuisut matoqqaqisumik suleriaaseqarnerannit nammineq takorluueeqqajaalersarnermit pinersoq oqaatigiuminaappoq, kisianni tassa Demokraatit tungaannit mianersortumik nalilersuinissarput pisariaqartoq misigisimavugut.

 

Siunnersuuteqarnermummi tunngavissatut misissortitaq atuaraanni quppernermi siullerpaami oqaatsit makku atorneqalereerput: ”Piffissakilliorneq peqqutigalugu”, ”Nalunaarusiami pisinnaasut tamarmiusut qulaajarneqanngillat” aammalu ”ujaraasinnaasut tamarmik assallatsinneqanngillat”.

 

Tamanna toqqissisimananngilaq.  Sunaana taava taamarsuaq tuaviunneqartoq?

 

Quppernerlu 2 qupperaanni taava pilersaarusiornermi pisortaasunit saammarsaatitut oqariartuut imaattoq atuarneqarsinanavoq: ”suut tamarmik qularnanngitsumik ajunngitsumik naammassineqarsinnaassapput piumassuseqarluarutta peqataalluaruttalu”.

 

Tamanna toqqissisimananngilaq.  Taamammi allannguiniarneq annertutigisoq iusmalluarnerinnarmik tunngaveqartumik pilersinniarneqarsinaanngilaq. Ilami arlaannik nassuiaatissaqassaaq sooq ataatsimoortinniarneqalersut maannamut immikkoortitaartunut inissisimanerannut. Suummita patsisaappat - tusarusunnaraluarpoq?

 

Taamatut atuagassanik aallartitsitsiaannarluni mianersorfissanik takusaqarneq assut kimittuvoq, naak aamma saqqummiussisoqaraluartoq qularnangitsunik siunenrfinnik iluatinnartortaqartunik. Iluatinnartutuylli isummersuutit aamma sukkasuumik ipitinneqarput atuaqqilaarnermi, tassanimi umiarsuaatileqatgiiffittut ingerlatitsinissamut atatillugu allassimammat: ”inussiarnersumik tiguneqartoq kalalalinik umiartortunik atorfinitsitsisinnaaneq”.

 

Tamanna toqqissisimananngilaq . Isumaqarlutami tamanna periarfissaasoq nalinginnaalluinnartuusoq. Demokraatinimmi isumaqavikkaluaratta aatsaat avataanit sulisussanik aallertoqartassasoq nunatsinnit sulisussat pissarsiarineqarsinnaanngikkaangata. Ilami uani nunat allamiut tikisinnerisigut 1,7 mill. kr-it missinginik sipaaruteqarsinnaaneq suua nunatsinni najugaqavissut saniatigut suliffissaarutsinneqassappata, taavami taakku isumaginninnikkut ikorfartorneqartussaassapput taamallu sipaarutaaniaraluartut erngerluinnartumik naleerutsinneqassallutik. Taamallu aamma nunatsinnit inuttaliisoqarsinnaagaluartoq allanik inuttaliinikkut inuttut naleqassutsimik misigisimaneq namminersulernissamik oqaluttut immamut itisuumut kalitsinerisa malitsigisaanik avataanit tapiissutisiarisartakkagut appariartulerpata pisariaqartissagaluaqisarput sapanginneqartutullusooq ilissaaq.

 

 

Taava Naalakkersuisut siulittaasuata saqqummiussai – suli mianersoqqussutitut qaammartaartut eqqaamanerini tikikkaanni, taava apeqqutissaq siulleq imaattoq qaffakaatissaaq, tassalu suleriaasiusinnaasut allat misissorneqarlutillu nalilersorneqarsimanersut uanimi ataatsiuulersitsinialersaarnermi takuneqarsinnaammat maanna sulisuusut akornanni suliffeerutsinneqartussaasut amerlajaartuusut taamallu isumaginninnermut aningaasartuutit amerlissasut. Nalunngilarpummi aningaasartuutit taamatut ittut qularnanngitsumik kommuninut ataasiakkaanut isumagisanngortinneqassasut-aasit, naak nalunngikkaluarlugu kommunit amerlanerpaat aningaasartuutitigut artorsareersut.

 

Taavalu siunnersortit nalunaarusiaasa arlaat Inatsisartut tunngaviusumik aaliangiinissamik ujartuineranni taalaaviusut ilaat qiviaraanni apeqqutissaq imaattoq qaffakaaatinngitsoorsinaanngilaq, tassalu taanna Naalakkersuisut tungaannut soqutigisatigut attuumassuteqanngitsumit suliaanersoq imal. nalungisamut ”ajunngitsorsiassarsiaatitaanersoq”, taamatummi ittut takullattaartareeratsigit.

 

Siunnersortillu allat siunnersuutigaat Arctic Umiaq Line A/S KNI A/S-ip ataanut inissinnagu maannatulli iluseqartiinnarlugu ingerlanneqassasoq. Tamanna Naalakkersuisunit malinniarneqalersaarnerluni taamaappallu sooq?

 

Naalakkersuisullu Inatsisartunit piginnaasusileqqupput RAL-ip RAB-imut atatillugu piginnituussutaasa KNI A/S-imut aningaasaliissutitut atorlugit ingerlatissinnaanissaannut. Tassani RAL ”naaggaarsinnaanerluni” taamaassappallu taava tamakkiisumik ataatsimoortitsinialersaarrneq qanormita pissava?

 

Naalakkersuisunit oqaatigineqarpoq siunnersuuteqarnermi siunnerfiusoq KNI A/S-ip umiarsuaatileqatgiittut sulisinnaatitaalernissaa taassumalu ataani aamma inunnik assartuineq, pisisarneq tunisasssiornerillu ingerlassinnaassagai kissaatigineqarluni. Tamanna Demokraatinit mianersorfigisassaalluinnartutut isigaarput ernumagigatsigumi taamatut iliornikkut pilersinneqassasoq kisermaassisuulluni ingerlatsivik nutaaq politikkikkut aqunneqarsinnaanngitsoq unammeqatigiissinnaanerup iluani killiutitaasut equnngasorujussuanngortillugit ingerlalersinnaasoq. Naalakkersuisut taamatut ernumassuteqarneq qanormita isumaqarfigivaat?  Nalunngilarpummi mianernartortaqaqisoqitaalagaffiup kisermaassisitanik ingerlataqartarnerat sulili mianernartortaqarnerussaaq privat-itut kisermaassilluni ingerlatsiviusoq.

 

Sulili Demokraatit ernumanartoqartitaat nungunngillat. Mianersorfissatummi aamma sigilluinnarparput Naalakkersuisut inuussutissarsiornermut politikkimik suliassaqartitsiniarnermullu politikkimik akuliussuussiniarnerat, taamatummi iliortarnerit misilittakkagut aallavigalugit nalunngereerpagut qanoq suliffeqarfinnut ingerlalluaraluartunut allaat nanertuutaalersinanasarnerat.

 

Taava nalinginnaasumik nassuiaatit tikikkutsigit, taakku ataanni taaneqarpoq RAL-ip ataani umiarsuaqartitsinissamutt 100 mill.-iniit 150 mill-inut aningaasartuuteqartussaassasoq tamatumunngalu atatsumik iluamik takusinnaannginnatsigu kikkut aningaasaliissuunissaat naatsorsuutigineqartoq, matumani tamanna apeqqutigumavarputtaaq.

 

Soorlu takuneqarsinnaasoq, ataatsimuulersitsiniarnermut atatillugu plersaarummi akissuteqarfigineqanngitsut amerlaqaat.

Taamaammat Demokraatinit oqaatigisariaqarparput toqqissilluni aalingiisinananissamut tunuliaqutissiaasut amigarpallaartut.

 

Kisiannili ataaseq nalunngilarput tassalu ataatsimoortitsineq piviusunngortinenqassappat, taava kisermaassisvissuarmik qanga nunasiaagallarattatut ittupajaamik pilersitsissagatta, Maannali taamanimut sanilliullugu allaassutaa unaavoq, tassa maanna pilersitsinermit malittaasussat suugaluartulluunniit tamaasa nammineerluta akisussaaffigissagatsigit, taamamamallu ilisimassagatsigu arlaatigut ingerlanerluttoqarpat, tamannalu paassissutissiissutit amigarnerujussuat aallaavigalugu ammalluinnarpoq, taava ajutoprneq taamatut ittoq inuiaqatiit aningaasaqrnerannut annertuumik nanertuutaasuusussaavoq.

 

Taamaammat aamma uparuartariaqarpoq eqqarsarnartoqarluinnarmat pilersaarummut attuumassuteqarsinnaasut amerlaqisut tusarniaaffigineranni akissutit ilaannamininngui tusartinneqarmata. Tusarpagummi taamaallaat ikittuarannguit akuersisimasut akornannit tigusaasuinnaat. Kiisalu aamma annertuumik uparuagassartaqartipparput tusarniaanerit ilaat ullunik quliinnarnik akinissamut periarfissiilluni qinnutigineqarsimammata.

 

Takusatsitut suleriaaseqaq Demokraatinit orniginartinngilluinnarparput. Suiliaq pipallataarpasippoq taamaakkamilu pitsaasutut nalilerneqarsinnaanani. Uppernarsaasigaasumik paassissutissiissutaasut isumatuumik aalingiiniarsinnaanissamik tunngavissiinngillat tamannalu Demokraatinit naammaginartissinnaannginnatsigu siunnersuutaasumut akuerseqataasinnaanngilagut siunnersuut taamatut isikkoqartillugu.

 

 

Per Berthelsen

Demokraatit/Demokraterne