Samling

20120913 09:26:38
Almindelige bemærkninger

1. August 2004                                                                                                          EM 2004/25


 


Bemærkninger til lovforslaget


 


Almindelige bemærkninger


 


Det overordnede formål med forslaget er at forenkle, rationalisere og effektivisere for­skuds­re­gistreringen, skatte­lig­nin­­gen og klagebehandlingen, altså hele skatteopgaven, samt at op­­hæ­ve skattefriheden for beløb, der udbetales af kom­mu­nerne som takstmæssig- og trangs­mæs­sig hjælp. Endvidere foreslås ud­byt­te­be­skat­nings­reg­lerne ændret i forbindelse med ge­ne­ra­tions­­skifte, i forbindelse med tilbagekøb af med­ar­bej­der­ak­tier beregnet til videresalg samt i for­bin­del­se med børsnoterede selskabers tilbagekøb af eg­ne aktier.


 


Da ligningen af langt de fleste skatteydere er baseret på kontroloplysninger fra den enkeltes ar­­bejdsgivere og pengeinstitutter samt det offentlige selv, foretages ansættelserne i dag reelt af skatteadministrationen, hvorfor ligningskommissionens virke som ansættende myndighed i me­­re eller mindre omfang de facto er ophørt. Det forslås derfor, at ligningskommissionerne ned­­­lægges således, at ligningen og revisionsarbejdet alene forestås af den kommunale skat­te­for­valt­ning, efter årlige lig­­­nings­planer fastsat af Skatterådet.


 


Overordnet skal det være kommunalbestyrelsens ansvar, at lignings- og revisionsarbejdet ud­fø­­res i overensstemmelse med den af Skatterådet årlige fastsatte plan, men kom­mu­nal­be­sty­rel­sen skal ikke have noget ansvar for det kon­kre­te lignings- og revisionsarbejde, og kan der­for hel­ler ikke befatte sig med konkrete skattesager. Det foreslås derfor, at kom­mu­nal­be­sty­rel­sen skal udpege en person ansat i kommunen, som skal have det øverste ansvar for den kom­mu­­na­le ligningsmyndigheds lignings- og revisionsarbejde. Der stilles ikke krav om, at den an­svar­­li­ge skal være kommunens skattechef. Dette skyldes hensynet til de muligheder, som kom­­mu­nal­­­bestyrelsen har efter kommunestyrelsesloven for at etablere en enhedsforvaltning.


 


For at styrke lignings- og revisionsarbejdet foreslås det, at kommunerne skal have adgang til at etab­­lere samarbejder med andre kommuner eller med Skattedirektoratet om at løse skat­te­for­­valt­­ningsopgaven. Det forventes at et sådant samarbejde vil medvirke til at styrke det fag­li­ge mil­­jø, ligesom det forventes, at kommunerne gennem et sådant samarbejde opnår ef­fek­ti­vi­se­­rings­­fordele.


 


Det nuværende klagesystem med to klagebehandlinger både ved lignings­kom­­­missionen og Skatterådet virker bureaukratisk, og ikke fremmende for retssikkerheden, idet skatteyderen som bekendt skal betale sin restskat uanset, at skatteyderen ønsker prøvet sin sag ved dom­sto­lene. Det foreslås derfor, at klagesystemet afkortes således, at skatteforvaltningens af­­­gø­rel­se straks kan påklages til Skatterådet, hvis afgørelse straks kan indbringes for Grøn­lands Lands­­ret, ligesom det foreslås, at en klage til Skatterådet kan indbringes for Grønlands Lands­­­ret, så­fremt Skatterådet ikke har afsluttet klagebehandlingen inden for 1 år.


 


Ligningsperioden ændres ikke, men det foreslås, at de kommunale skatteforvaltninger skal  kun­­­­­­­ne genoptage ansættelsen i op til 1 år efter ligningsperiodens udløb, såfremt der frem­kom­­­­­­­­mer nye kontroloplysninger. Med en sådan regel undgås det, at skat­te­for­valt­nin­ger­ne skal søge Skat­terådet om bemyndigelse til ændring af ansættelsen, når ændringen er åben­lys. End­vi­dere fo­re­slås det, at Skatterådet kan bemyndige skatteforvaltninger til at ændre en an­­­­­sæt­­tel­se, når det er åbenbart, at ansættelsen er forkert. På denne måde forventes det, at kla­ge­antallet til Skat­terådet ikke vil stige markant, fordi der sker en klageafkortning ved de kom­mu­­nale skat­teforvaltninger.


 


Antallet af skatteydere, der ønsker at prøve Skatterådets afgørelser ved domstolene, forventes hel­­­ler ikke at stige væsentligt, idet de søgsmål, der baserer sig på ny fremkommen do­ku­men­ta­­ti­on, vil kunne afsluttes ved, at Skatterådet genoptager ansættelsen.      


 


Det foreslås endvidere, at i det omfang den skattepligtiges regnskabsoplysninger m.v. er re­gi­stre­­ret elektronisk, skal skattemyndighedernes adgang til regnskabsoplysningerne m.v. også om­­fatte en elektronisk adgang hertil, idet udvalgte revisionshandlinger med fordel kan gen­nem­­føres elektronisk frem for gennemgang af ¿papirbunker¿.  


 


Endelig lægges der op til at digitalisere skatteforvaltningerne, Skatterådet og Skat­te­di­rek­to­ra­tet med et forslag om at bemyndige Landsstyret til at fastsætte regler, hvorefter skat­te­myn­dig­he­derne kan kommunikere digitalt med borgerne.   


 


Den skattepligtige indkomst anvendes som beregningsgrundlag for bl.a. størrelsen af tildeling af boligsikring og børnetilskud, ligesom den er afgørende for, om man er berettiget til et ned­slag i betalingen af de fastsatte takster for daginstitutionspladser.


 


Allerede i dag indgår sociale ydelser i form af alders- og førtidspensioner, revaliderings- og or­­lovs­­ydelser samt uddannelsesstøtte i den skattepligtige indkomst. Landsstyret finder det der­­for naturligt, at takstmæssig og trangsvurderet hjælp på samme måde bør indgå i den skat­te­plig­­­­tige indkomst.


 


Det foreslås derfor, at takstmæssig hjælp under arbejdsløshed og sygdom samt grund­ydel­ser, der udbetales som trangsvurderet hjælp, skal medregnes ved opgørelsen af den skat­te­plig­­­tige ind­­komst, og dermed indgå i beregningsgrundlaget for størrelsen af tildeling af bolig­sik­­­ring og børnestilskud samt betaling til daginstitutionspladser. Den takstmæssige hjælp skal til­lige være A-indkomst.


 


Forslaget medfører ikke, at modtagerne af takstmæssig hjælp og trangsvurderet hjælp væ­sent­ligt vil op­le­ve et fald i deres disponible beløb, idet det samtidig foreslås, at den takstmæssige hjælp i forordningen om takstmæssig hjælp for­øges til 90 pct. af mindstelønnen, og at den trangs­­vur­de­re­de hjælp, som også skal være A-indkomst, re­elt ikke udløser skattebetaling, idet den samlede skat nedsættes med det beløb, der for­­holds­mæs­­sigt falder på denne indtægt. 


 


Da det har vist sig, at mange generationsskifter af selskaber kræver store ka­pi­tal­ud­lod­nin­ger, for at kunne hænge sammen økonomisk, er mange af disse selskaber ikke i stand til inden for de næste 5 år at udnytte udbyttefradraget. Det foreslås derfor, at ud­byt­te­skat­ten i tilfælde, hvor et selskab foretager en kapitalnedsættelse med efterfølgende ka­pi­tal­udlodning, skal indeholdes med den procent, der svarer til forskellen mellem den for sel­skabets skattekommune fastsatte samlede udskrivningsprocent og den fastsatte sel­skabs­skatteprocent. Som modstykke til den lavere udbytteskatteprocent foreslås det, at sel­skabet ikke kan fratrække det udloddede udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige ind­­komst således, at selskabets samlede betaling af udbytteskat og selskabsskat stort set for­­­bliver den samme. For at muliggøre et selskabs til­ba­ge­køb af medarbejderaktier be­stemt til videresalg, og et børsnoteret selskabs til­ba­ge­køb af egne aktier, foreslås det at ud­bytteskatten skal indeholdes på samme måde.


 


Endelig foreslås det, at likvidationsprovenuet fra et selskab, hvor hovedaktionæren har solgt aktiver over i et andet selskab, hvor han også er hovedaktionær, skal anses som ud­byt­te. Udbytteskatten skal indeholdes på tilsvarende måde som nævnt ovenfor. 


 


Økonomiske konsekvenser


 


Landsstyrets forslag til øgede muligheder for samarbejde på skatteområdet såvel lokalt, mel­lem­kommunalt og på landsplan, kan give omkostningsbesparelser for kommunerne, afhængigt af i hvilket omfang de enkelte kommuner ønsker at samarbejde på skatteområdet. Landsstyret har i 2003 sammen med KANUKOKA vurderet de mulige omkost­nings­be­spa­rel­ser ved en ef­fek­tivisering af skatteopgaven igennem et samarbejde på op til ca. 15 mio. kr. årligt, afhængigt af hvor langt samarbejdet går.


 


Strukturændringerne i klageadgangen i forbindelse med klager over skatteansættelserne vur­de­res samlet at være budgetneutrale på kort sigt, idet Landsstyret forventer, at de sparede res­sour­cer ved forenklingen af klagesystemet, vil blive overført til en større kvalitativ indsats på skatteområdet. På længere sigt vurderes det, at man vil kunne reducere de ad­mi­ni­stra­tive omkostninger med op til et par millioner på landsplan.


 


Nedlæggelsen af de kommunale ligningskommissioner vil betyde færre omkostninger for den en­kelte kommune. Besparelserne vurderes dog at være relativt beskedne, idet medlemmerne af ligningskommissionerne ikke oppebærer honorarer, men alene får dækket deres tabte ar­bejds­­fortjeneste og eventuelle transportomkostninger. Besparelserne vil variere fra kom­mu­ne til kommune afhængigt af antallet af afholdte møder. Samlet vurderer Landsstyret, at be­spa­rel­ser­ne maksimalt vil udgøre ca. 500.000 kr.


 


Vedrørende omlægningen af den takstmæssige hjælp er der i bloktilskudsaftalen mellem Hjem­mestyret og kommunerne for budgetåret 2005, bilag 3, Ændringer i struk­tur­til­skud­det, nærmere beskrevet hvorledes Landsstyret forventer at holde beskatningen af den takstmæssige hjælp budgetneutral for kommunekasserne.


 


Omlægningen har enkelte budgetforbedrende elementer på sigt (fra 2007), idet brut­to­fi­ce­ringen medfører højere skattepligtige indkomster hos de enkelte modtagere. Bør­ne­til­skud, boligsikring og børneinstitutionssatser beregnes på baggrund af den skattepligtige ind­komst i det senest slutlignede år. Fra 2007 vil denne effekt, alt andet lige, medføre fær­re udgifter til børnetilskud, og især færre udgifter til boligsikring og større ind­tæg­ter fra børneinstitutionerne for de offentlige kasser som helhed.


 


Differenceskatten i forbindelse med opkøb af aktier m.m. skønnes at medføre et varie­ren­de merprovenu på landsplan på op til 1 mio. kr. årligt.


 


Landsstyrets samlede forslag til ændringer i landstingslov om indkomstskat vurderes således at medføre både administrative besparelser, afhængig af omfanget af samarbejder, samt et vist merprovenu, ligeledes delvist afhængigt af samarbejderne.


 


 


 


Administrative konsekvenser


 


Lovforslagets administrative konsekvenser vil afhænge af i hvilket omfang kommunerne ind-går i et samarbejde på skatteområdet, idet et sådant samarbejde vil kunne medføre en re­duk­ti­on af antallet af medarbejdere.


 


De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.


 


Forslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative kon­se­kven­ser.


 


De miljø og naturmæssige konsekvenser


 


Lovforslaget har ikke miljø eller naturmæssige konsekvenser.


 


Administrative konsekvenser for borgerne


 


Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.


 


Forholdet til rigsfællesskab og selvstyre


 


Lovforslaget har ikke rigsfællesskab eller selvstyre aspekter.


 


Høring


 


Lovforslaget har været sendt til høring i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Familie­di­rek­to­ra­tet, Råstofdirektoratet, Se­kre­ta­ri­a­tet, Øko­no­mi­direktoratet, KANUKOKA, Grønlands Er­hvervs­råd, GrønlandsBanken A/S, Spar­bank Vest Grønland, Advokatfirmaet Henrik Hey og Jens Paulsen, Advokatfirmaet Wil­helm Malling & Co., NUNA Advokater, Deloitte, Pri­ce­wa­terhouseCoopers, SIK, KNAPK, Grønlands Ar­bejdsgiverforening, ILIK og APK.


 


I overensstemmelse med hidtidig praksis er der udarbejdet svar på de indkomne hø­rings­svar, som tilstilles Skatte- og Afgiftsudvalget.


 


    

Inatsisartuts samlinger

Efterårssamling 2004

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 04 EM

04EM/01.25.01-25 Forslag til landstingslov nr. xx af xx. xxxxxxxx 2004 om ændring af landstingslov om indkomstskat

Almindelige bemærkninger

Rettelsesblad

Oqaaseqaatit nalinginnaasut


1. agusut 2004                                                                                                                     UKA 2004/25


 


Inatsisissamut siunnersuummut oqaaseqaatit


 


Oqaaseqaatit nalinginnaasut


 


Siunnersuutikkut anguniagaasoq pingaarneq tassaavoq siumoortumik nalunaarsuinerup, aki­le­raa­rusiinerup naammagittaalliuutinillu suliaqartarnerup, tassa imaappoq akileraaruserinerup ta­­­mar­miu­sup pisariillisarneqarnissaa, aaqqissuuteqqinneqarnissaa pitsanngorsarneqar­nis­saalu, kii­­salu ani­ngaa­sat annertussusileriikkatut pisariaqartitsinerlu naapertorlugu ikiorsiissutitut kom­­­muninit tun­niun­neqartartut akileraaruserneqartussaannginnerisa atorunnaarsinneqar­nis­saat. Aammattaaq kingu­a­a­riit nikinnerannut atatillugu, sulisut aktiaataasa tuniniaqqitassatut uter­­­tillugit pisiarineqarnerinut atatillugu kiisalu selskabit aningaasanik niuerfinni nalunaar­sor­tis­­simasut nammineq aktiaatiminnik utertitsillutik pisinerinut atatillugu iluanaarutisianik aki­le­­­raa­rusiisarneq pillugu maleruagassat allanngortinneqarnissaat siunnersuutaavoq.


 


Akileraartartut amerlanerpaartaannik akileraarusiineq inuit ataasiakkaat sulisitsisuinit ani­ngaa­­serivinnillu kiisalu pisortanit namminernit nakkutilliinermi paasissutissiissutinik tunnga­ve­­qartarmat aningaasarsianik angissusiliisarnerit akileraaruseriffinnit ullumikkut inger­lan­ne­qar­­tarput, taamaam­mat kommissionit akileraarusiisartut pisortatut angissusiliisartutut atuun­ne­­­rat annerusumik minne­rusumilluunniit atorunnaarsimasutut oqaatigineqarsinnaavoq. Taa­maat­­­tu­mik siunnersuuti­gine­qar­poq kommissionit akileraarusiisartut atorunnaarsinneqassasut, aki­­­le­­raa­rusiineq kukkunersiuinerlu taamaalillutik taamaallaat kommunimi akileraa­ruse­rif­fim­mit, aki­leraarusiinissaq pillugu Skatterådip ukiumoortumik pilersaarusiaa tunngavigalugu su­li­­a­ri­ne­qartussanngorlugit.


 


Akileraarusiinermik kukkunersiui­ner­mil­lu sulinerup Skatterådip ukiumoortumik pi­lersaa­ru­si­aa naa­pertorlugu ingerlanneqarnissaa kommunalbestyrelsemit akisussaaffigineqartussaavoq, aki­­leraa­rusii­nermilli kuk­kunersiuinermillu sulineq nalinginnaasoq kommunalbestyrelsep aki­sus­­saaffigis­san­ngi­laa, taamaattumillu aki­leraarusiinermi suliassanik suliaqarsinnaanani. Taa­maat­­tumik siunnersuu­tigineqarpoq kom­munalbestyrelsi inummik kommunimi atorfeqartumik toq­­qaassasoq, kommunimi akile­raa­rusiinermi oqartussaasut akileraarusiineranni kukkuner­si­u­i­ne­rannilu qullersaalluni akisus­saa­suusussamik. Piumasaqaataanngilaq akisussaasuusup kom­mu­­nimi akileraartarnermut pi­sor­taa­nissaa. Tassunga patsisaavoq kommunalbestyrelsep kom­mu­­nit aqunneqarnerannut inat­sit malillugu namminerisamik ingerlatsiviliorsinnaanera.


 


Akileraarusiinermik kukkunersiuinermillu sulineq pitsaanerulersinniarlugu siunnersuu­tigine­qar­­poq kom­munit akileraaruserinermik suliaqarnissaminni kommunenik allanik imaluun­niit Aki­­leraar­tager­nermut Pisortaqarfimmik suleqateqarsinnaassasut. Taamatut suleqatigiinnerup su­li­­a­mut tunngasunik ilisi­ma­saqarnermik annertusisitseqataanissaa naatsorsuutigineqarpoq, soor­­­­luttaaq kommunit taa­ma­tut suleqatigiinnikkut sulinermi pitsanngorsaatinik angusaqar­nis­saat naatsorsuutigineqartoq.


 


Naammagittaalliuutinik suliaqariaatsip maanna atuuttup, tassa naammagittaalliuutinik si­ul­ler­mik kom­mis­si­o­ni­mi akileraarusiisartumi aappassaanillu Skatterådimi suliaqartarnerup ileqqu­li­­u­­tiin­na­gaa­sutut innera, aammalu inatsisitigut illersugaanermut iluaqutaannginnera nas­sue­ru­ti­­galugit, ilisi­maneqarmammi akileraartartup su­liamik imminerminut tunngasumik eqqar­tuus­si­­vinnut suliakkiis­su­teqaraluarluniluunniit akileraarutissami sinneri akilertussaagai, piffissap naam­­­magittaalliuutinik suliaqarfiusartup naalisinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq, tassa aki­­leraaruse­rif­fiup aalaja­ngii­nera Skatterådimut ingerlaannartumik naammagittaalliuuti­gine­qar­­sin­naan­ngor­lugu, taassumalu aa­la­jangiinera Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut inger­laan­nar­tu­­mik suliak­kiissutigine­qarsinnaan­ngorlugu, soorluttaaq siunnersuutigineqartoq Skatterådimut naam­­­­ma­git­taalliuut ukiup ataatsip inger­lanerani Skatterådimit suliarineqarsimanngippat Ka­laal­­lit Nunaata Eqqartuussivianut suliak­kiissutigineqarsinnaas­sa­soq.


 


Piffissaq akileraarusiiffik allanngortinneqanngilaq, siunnersuutaavorli nakkutilliinermi paasis­su­­­tissanik nutaanik saqqummertoqartillugu kommunini akileraaruseriffiit angissusiliineq pif­fis­­­sami aningaasarsianik angissusiliiffiusup qaangiutereerneranit ukioq ataaseq tikillugu suliareqqissinnaas­sagaat. Maleruagassamik taa­maat­­­tumik peqarnikkut akileraaruseriffiup, angissusiliinerup allanngor­tinneqartariaqarnera er­sa­­­ritsillugu angissusiliinermik allanngortitsiniarluni Skatterådimut piginnaa­titsissummik qin­nu­­­­teqarnissaa pisariaarutissaaq. Aammattaaq siunnersuutigineqarpoq Skatterådip, angis­su­si­lii­ne­­­rup kukkusuunera ersaritsillugu akileraaruseriffiit angissusiliinermik allan­ngor­titsi­nis­sa­­mut pi­­ginnaatissinnaassagai. Taamaaliornikkut naatsorsuutigineqarpoq Skatterådimut naam­ma­git­taal­­liuutit annertuumik amerlinavianngitsut, tassami kommunini akileraa­ruserif­fin­nut naam­ma­­gittaalliornissamut piffissaliussaq naalineqassammat.


 


Akileraartartut Skatterådip aalajangiinerinik eqqartuussivinnut suliakkiis­suteqar­tar­ne­ri­sa an­ner­­tuumik amerlinissaat aamma naatsorsuutigineqanngilaq, uppernarsaatissammi nutaat tun­nga­­­viga­lu­git suliakkiissutit Skatterådip angissusiliinernik suliarinneqqinneratigut naammas­si­ne­­­qarsin­naas­sammata.      


 


Aammattaarlu siunnersuutaavoq akileraartussaatitaasup naatsorsuutai il.il. pillugit paa­sis­su­tis­sat qa­ra­saa­siatigut nalunaarsorneqarsimatillugit akileraartarnermut oqartussaasut naatsorsuutit il.il. pil­lugit paasissutissanik takunnissinnaatitaanerat aamma qarasaasiatigut takun­nissin­naa­ti­taa­­­ne­rannik ilaqassasoq, tassami kukkunersiuilluni sulinermi qarasaasiat atornissaat pap­pia­lar­pas­­­suarnik misis­suinermit pitsaanerussammat.  


 


Kiisalu akileraaruseriffiit, Skatterådip aamma Akileraartarnermut Pisortaqarfiup digi­taliu­su­mik ingerlalernissaat anguniarneqarpoq, tassa akileraartarnermut oqartussaasut innuttaasunik di­­­gital atorlugu attaveqarsinnaanissaat siunertaralugu Naalakkersuisut malittarisassiuussi­sin­naa­­­nissaanik piginnaatitsinissamik siunnersuuteqarnikkut.   


 


Aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat ilaatigut ineqarnermut tapiissutinik aamma meeq­qa­nut tapiissutinik tunniussinissami taakku annertussusissaannik naatsorsuinermi tun­ngavigi­ne­qar­­­­tarput, soorluttaaq meeqqanik paaqqinnittarfinniittuuteqarnermut akiliutinik aalajanger­sar­ne­­qarsimasunik aki­liinissami akikillisaavigineqarsinnaanermut aalajangiisuusartut.


 


Isumaginninnermi tunniunneqartartut, tassa utoqqalinersiutit siusinaartumillu pensionisiat, pi­gin­­naanngorsaqqinneqarnermi sulinngiffeqarnermilu pissarsiat kiisalu ilinniagaqarnersiutit ani­­­ngaa­sarsianut akileraaruteqaataasussanut ilaareerput. Taamaattumik annertussusileriik­ka­mik aamma pisariaqartitsineq tunngavigalugu ikiuutisiat taamatulli aningaasarsianut aki­le­raa­ru­te­qaa­taasussanut ilaasariaqarnerat Naalakkersuisut pissusissamisoortuusoraat.


 


Taamaattumik suliffissaarusimanermi napparsimanermilu annertussusileriikkamik ikiuutisiat kii­­salu pisariaqartitsinermik nalileereernikkut ikiuutisiatut tunngaviusumik tunniunneqartartut ani­­ngaa­sarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngunneqartalernissaat si­un­­nersuutaavoq, taamaallillutillu ineqarnermut tapiissutinik meeqqanullu tapiissutinik tuni­ne­qar­­nissap annertus­susissaata kiisalu ulluunerani paaqqinnittarfinniittuuteqarnermut akiliutissat naat­­­sorsorneqarneranni tunngavissamut ilaalerlutik. Annertussusileriikkamik ikiuutisiat aam­ma tassaassapput aningaasarsiat A-t.


 


Siunnersuut annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik aamma pisariaqartitsineq tunngavigalugu iki­­­or­siis­sutinik pissarsisartut aningaasat atorsinnaasaasa annertuumik appariaateqarnissaannik ki­­­ngu­neqarnavianngilaq, tassungami ilutigitillugu siunnersuutaavoq annertussusileriikkamik iki­­­or­siissutit, annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit peqqussut aqqutigalugu aningaa­sar­­­siat minnerpaaf­fissaasa 90 pct.-iannut qaffanneqassasut, aammalu pisariaqartitsineq tun­nga­­­vigalugu ikiorsiissutit, aningaasarsiat A-tut naatsorsuunneqartalissasuttaaq, akileraarutinut akiliuteqarnissamik kingune­qassanngitsut, tassami aki­­­leraarutissat tamarmiusut aningaasarsiat taakku akileraarutitaannut naa­pertuuttunik appar­tin­­­neqartassammata. 


 


Paasinarsimmat selskabit arlalippassuit kinguaariit nikinnerannut atatillugu aningaasanik anner­tuunik, aningaasatigut imminut nammassinnaanissaq anguniarlugu aningaasat selskabimi uninnga­suutit ilanngullugit pisiarineqartarnerat pissutigalugu selskabit ilarpassuisa ukiut tallimat tulliuttut ingerlaneranni iluanaarutisianut ilanngaat atorsinnaasanngikkaat. Taamaammat siunnersuutigi­ne­qar­poq, selskabip aningaasaatiminik appaaneranut atatillugu tamatumalu kingorna aningaasanik ag­guaas­sippat iluanaarutisianit akileraarutit procenti, procenti selskabip akileraarfittut kommune­risaata aki­leraa­ru­siis­su­­­ti­gi­saa­ta tamarmiusup aammalu procentip selskabit akileraarutaata aala­jangersar­ne­qar­si­ma­sup assi­giin­­ngissutaat atorlugu unerartinneqartassasut. Iluanaarutisianit akile­raarutip procentia ap­­pa­sin­nerulaartoq illuatungilerniarlugu siunnersuutigineqarpoq, selskabip ilua­naarutisiatut ag­­gu­aan­neqartut aningaasarsiami akileraaruteqaataasussat naatsorsorneranni ilanngaa­ti­gisin­naas­­­san­ngikkai, tassa pisuni eqqartorneqartuni iluanaarutisianit akileraarutit naatsorsorne­qar­tar­­­ne­ran­nik allannguisoqaraluartoq selskabip iluanaarutisianit akileraarutinut akiligai sel­ska­bil­­lu aki­leraarutaannut akiligai tamarmiusut allanngorujussuartussaajunnaarlugit. Selskabip sulisorisat aktiaataannik utertitsilluni suliso­ri­sa­nut alla­nut tuneqqinnissaat siunertaralugu pisigaangat ima­luunniit selskabi aningaasanik niu­er­­fimmi nalunaarsortissimasoq nammineq aktiaatiminik uter­titsilluni pisigaangat ilua­naa­ru­ti­si­­anit aki­leraarutit aamma assinganik unerartinneqartassapput.


 


Kiisalu siunnersuutigineqarpoq selskabi aningaasatigut ajutoorluni matuneqarneratigut pigisaanik nalilinnik tunisanit iluanaarutit, aktianik amerlanerussuteqartumik piginnittup pigisat nalillit sel­skabimut allamut tunisimappagit, selskabimi tassani aamma amerlanerussuteqartumik aktianik pi­gin­nittuuppat iluanaarutitut nalilerneqartassapput. Iluanaarutisianit akileraarutit qulaani pineqar­tu­tulli unerartinneqartassapput.


 


Aningaasatigut sunniutissat.


 


Sumiiffinni ataasiakkaani, kommunet akornanni nunalu tamakkerlugu akileraartarnerup tu­ngaa­­­tigut suleqatigiinnissamut periarfissat annertusinissaannik Naalakkersuisut siunnersuutaat kom­­munet aningaasartuutitigut sipaaruteqarsinnaanerannik kinguneqarsinnaavoq, kommunet ataa­­siakkaat aki­leraarutit tungaasigut suleqatigiikkumassusiisa qanoq annertutiginerat apeq­qu­taal­­­luni. Naalak­ker­suisut KANUKOKA peqatigalugu 2003-mi nalilerpaat suleqatigiinnikkut, tas­­sa suleqatigiinnerup qanoq annertutigisumik ingerlanneqarnissaa apeqqutaatillugu, ani­ngaa­­sartuutinut sipaarutaasin­naasut aammalu akileraarutitigut isertitassanut pitsannguu­taa­sin­naa­­sut ukiumut 15 mio. kr.-it tikillugit annertussuseqassasut.


 


Akileraarutinik angissusiliinernut atatillugu naammagittaalliortarnermi suleriaatsimik allan­ngu­­­inerit ataatsimut isigalugit piffissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu missingersuutinut sun­ni­­uteqartussaan­ngit­su­tut nalilerneqarput, Naalakkersuisummi naatsorsuutigaat naammagittaal­li­­­or­tar­ner­mik pisariil­lisaanikkut aningaasat sipaarneqartussat akileraartarnerup tungaatigut pit­saa­­­ne­ru­sumik suli­niute­qar­nissamut atorneqassasut. Piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu na­­­li­lerneqarpoq allaffis­sor­nermut aningaasartuutit nuna tamakkerlugu millioninik mar­lus­sun­nik iki­lisinnaajumaartut.


 


Kommuneni kommissionit akileraarusiisartut atorunnaarsinneqarnissaat kommunet ani­ngaa­sar­­tuutikinnerulernerannik kinguneqassaaq. Sipaarutaasussalli annertunissaat naat­sor­suu­ti­gi­ne­­qan­ngi­laq, kommissioninimi akileraarusiisartuni ilaasortat akissarsiaqar­tin­ne­qar­neq ajorput, taa­­maallaalli sulinikkut isertitassaraluatik annaasatik immaqalu aamma anga­la­nermut ani­ngaa­­sartuutitik kisiisa matussusertittarlugit. Sipaarutissat kommunemiit kommu­ne­mut allan­ngo­­rassapput, ataatsimiinnerit qanoq amerlatigisarsimaneri apeqqutaallutik. Naa­lak­kersuisut ataat­­simut naliliipput sipaarutissat annerpaamik 500.000 kr.-it missaanniissasut.


 


Annertussusileriikkamik aamma pisariaqartitsineq tunngavigalugu ikiorsiissutinik allan­ngu­i­nermut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat Kommunillu bloktilskud-itigut isumaqatigiissutaanni ukiumut missangersuusiorfiusumut 2005-imut, ilanngussaq 3, tapiissutit ikiorsiissutit aaqqis­suun­neqarneranut periutsit, erseqqinnerusumik annertussusileriikkamik ikiorsiissutit akileraarusersor­neqalernissaanik kommunit karsiinut sunniuteqartitsinnginnissaanik, Naalakkersuisut naatsorsuu­tigisaannik nalunaarusiaq.


 


Siunissaq eqqarsaatigalugu (2007-imiit) allannguuteqartitsineq missangersuusiornernut ataasiak­kaa­tigut iluaqutissaqarpoq, tassa akileraarusiisoqalernerata kingunerissammagu ataasiakkaanut ani­ngaa­sarsiat akileraaruteqaataasussat annertuseriarnerinik kinguneqartitsissammat. Inaarummik naat­sorsuusiorfiusoq ilisimasaq kingullermik tunngaveqartumik aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat aallaavigalugit meeqqanut tapiissutit, ineqarnermut tapiissutit, meeqqallu paaqqinnittarfiini aki­gi­titat aalajangersarneqaleraangata tunngavigineqartarput. Ukioq 2007-imiit sunniutissaa taanna, qa­norluunniit pisoqaraluarpat, meeqqanut tapiissutinut ikileriaateqartitsinermik kinguneqartussaavoq aammalu pingaartumik ineqarnermut tapiissutinut aningaasartuutit annikillisinneqarneranik ki­nguneqartussaammat aammalu ataatsimut isigalugu meeqqanut paaqqinnittarfinnit pisortat karsiinut isertitsissutaanerulernissaanik kinguneqartussaammat.


 


Aktianik pisiortornermut il.il. atatillugu akileraarutitigut nikingassutaalersussaq su­miif­finni iser­­titassat assi­giin­ngitsunik amerlassusilinnik qaffannissaannik, tassa nuna ta­mak­kerlugu uki­u­­mut 1 mio. kr.-it tikillu­git amerlinissaannik kinguneqassangatinneqar­poq.


 


Tassa imaappoq aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allan­ngortin­ne­qar­­nissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat tamarmiusoq allaffissornikkut sipaa­rute­qar­ner­mik, tassa suleqatigiinnerit qanoq annertutiginissaat apeqqutaalluni, kiisalu isertitassat amer­li­nis­­saannik, tassanissaaq aamma suleqatigiinnissat ilaatigut apeqqutaallutik, kinguneqartus­saa­voq.


 


Allaffissornermut sunniutissat.


 


Inatsisissatut siunnersuutip allaffissornermut sunniutissaanut aalajangiisuussaaq kommunet aki­­le­raar­tarnerup tungaatigut qanoq annertutigisumik suleqatigiinnissaat, suleqatigiinnermi taa­­maat­toq sulisut ikilineqarnissaannik nassataqarsinnaammat.


 


 


 


Inuussutissarsiuteqartunut il.il. allaffissornikkut aningaasatigullu sunniutissat.


 


Siunnersuutip kingunerisaanik inuussutissarsiuteqarnermut aningaasatigut allaffissornikkullu sun­niu­teqaateqannginnissaat naatsorsuutigalugu missangerneqarpoq.


 


Avatangiisinut pinngortitamullu sunniutissat


 


Inatsisissamut siunnersuut avatangiisinut pinngortitamullu sunniuteqaateqannginnissaa naatsorsuu­taavoq.


 


Innuttaasunut allaffissornikkut sunniutissai


 


Inatsisissamut siunnersuut innuttaasunut allaffissornikkut sunniuteqaateqannginnissaa naatsorsuuti­gineqarpoq.


 


Tusarniaaneq.


 


Inatsisissatut siunnersuut makkununnga tusarniaassutigineqarnikuuvoq: Ineqarnermut At­ta­ve­qar­­nermullu Pisortaqarfik, Aalisarnermut, Piniarnermullu Pisortaqarfik, Inuus­su­tis­sarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik, Allattoqarfik, Ani­­ngaasaqarnermut Pisortaqarfik, KANUKOKA, Kalaallit Nunaanni inussu­tissarsiutit pillu­git Siunnersuisoqatigiit, GrønlandsBanken A/S, Sparbank A/S, Advokatfirmaet Henrik Hey og Jens Paulsen. Advokatfirmaet Wilhelm Malling & Co., NUNA Advokater, Deloitte,  PricewaterhouseCoopers, SIK, KNAPK, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqati­giif­fi­at, ILIK aamma APK.


 


Maannamut periutsit naapertorlugit akileraartarnermut aamma akitsuusiisarnermullu ataatsi­mii­ti­taliamut allaganngorlugit tusarniaanermut atatillugu akissuteqaatit isertut akissutissaannik sana­soqareerpoq.


 

Ataatsimiinnerit

Ukiakkut ataatsimiinneq 2004

Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat

Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit- allannguutissallu Naalakkersuisunit UKA 04

04EM/01.25.01-25 Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsissaannut nr. xx, xx. xxxxxxxx 2004-meersumut siunnersuut.

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

Naqqiut