Samling
UKA2004/24-3.
11. NOVEMBER 2004
Forslag til finanslov 2005.
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
(3. behandling)
Vi skal fra SIUMUT’s side her ved 3. og sidste behandling af forslaget til finansloven for 2005 takke for finansudvalgsformandens fremlæggelse af udvalgets betænkning.
Vi skal ligeledes fra SIUMUT ikke undlade at bemærke, at finansloven for 2005 i helhed rummer mange gode formål.
Vi er i SIUMUT overbeviste om, at finansloven på en god måde skaber grundlaget for udviklingen af Grønlands fremtidige økonomi, idet den er at betragte som et spejlbillede af de uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige initiativer, som netop skal danne basis for udviklingen af fremtidens økonomi. Dette forhold foranlediger os klart til at kunne udtrykke vore gode forhåbninger.
Det betyder også en klar forpligtelse både for landstinget og for landsstyret til samarbejde og til gensidig støtte. Finansloven indeholder naturligvis også forpligtelser over for borgerne og over for de forskellige kommuner, og den pålægger os alle et ansvar ved at pege på de mål, som vi gerne vil nå.
Vi har i SIUMUT stor forståelse for, at finansudvalget lægger megen vægt på en ordentlig gennemarbejdelse af et sådant forslag, som har så stor betydning for befolkningen. Vi betragter derfor den nødvendige forlængelse af landstingssamlingen for at være på sin plads.
Vi forstår i SIUMUT udmærket finansudvalgets bryderier med, at man under udarbejdelse af betænkningen har fået udleveret de ønskede oplysninger fra landsstyret i sidste øjeblik.
Vi vil således fra SIUMUT sige, at vi også har svært ved at acceptere, at oplysninger som har så stor betydning og som er indeholder helt afgørende konsekvenser for fremtiden kommer så sent. Vi vil derfor stærkt opfordre landsstyret til at sikre, at man overvinder dette problem og fremtidigt sikrer en procedure for rettidig aflever til tiden.
Som eksempel er et af de områder, som på et meget sent tidspunkt er lagt på udvalgets bord planerne for renovering af skolerne. Dette skete ligeledes på et meget sent tidspunkt under landstinget forårssamling tidligere på året, hvor vi også beklagede os over det. Det er derfor vanskeligt for os at acceptere, at det også skete her under efterårssamlingen.
I SIUMUT lægger vi overordentlig stor vægt på, at projektet med Atuarfitsialak bliver vellykket. Indholdet af denne reform er allerede fastlagt i lovform, og vi mener derfor at det er indlysende nødvendigt, at de fysiske rammer er tilsvarende i orden. Dette af hensyn til eleverne, til lærerne og til elevernes forældre. I SIUMUT er vi ikke tilfredse med, at vi har ventet så mange år på både renovering af skolerne og i samme tidsrum på opførelse af nye skoler. Derfor må landsstyret gives muligheder for at ansøge om yderligere økonomiske midler til disse formål udover de 64 mio. kr., der er afsat på denne finanslov. Herved kan der åbnes op for fremskyndelsen af nødvendige renoveringer, ligesom det kan skabe grundlag for en positiv afsmittende virkning for andre renoveringsprojekter.
SIUMUT har længe haft som mål at etablere Ilimmarfik. Vi bemærker, at landstinget gennem de i finansloven for 2005 afsatte midler sikrer muligheden for opstart af dette projekt. Vi ønsker i tilknytning hertil, at der bliver afsat midler for at sikre vore unge muligheden for at øge deres uddannelsesmuligheder. Derfor sætter vi vores lid til, at vi ved den planlagte debat om uddannelse og kompetenceudvikling under forårssamlingen i 2005 vil kunne skabe et meget klarere billede af de mål og planer, vi har i denne henseende.
Som resultat af Atuarfitsialak-projektet vil de elever, der er født i hhv. 1990 og 1991 være de første til at få glæde af den nye ordning i 2008. Vi mener i SIUMUT, at vi med dette sigte må videreudvikle mulighederne for videregående uddannelser efter 2008. Efter vores mening må vi arbejde på at fordoble kapaciteten på GU-uddannelserne, på handelsskolerne og på andre læreanstalter. Hvis vi holder fast i tankerne om videreuddannelser og ønsker at realisere dem er det nødvendigt at afgangsklasserne til den tid har mulighederne. Det er derfor helt nødvendigt at skabe en ansvarlig nyordning for skolevæsenet og for de andre uddannelser.
Vi ønsker i SIUMUT at den gymnasiale uddannelse i Aasiaat bibeholdes, ligesom vi i SIUMUT mener, at landsstyret helhjertet må påbegynde renoveringen af fire kollegier, ligesom vi i SIUMUT er af den opfattelse, at det er en fornuftig disposition af finansudvalget, at de afsatte midler på kr. 3,5 mio. til renovering i stedet anvendes til brug for en ny planlægning .
Vi var under finanslovsforhandlingerne glade for at erfare om finansudvalgets tilslutning til en øgning af antallet af efterskoleelever til 240, og vi vil stærkt opfordre til, at man vedtager dette.
Vi er i SIUMUT af den opfattelse, at planlægningen omkring de mere kortsigtede og de mere langsigtede mål bliver helt klart klarlagt og forstået med hensyn til de økonomiske konsekvenser, og at de bliver vedtaget i finansloven - ikke kun som her- og-nu løsninger, men reelt bliver tildelt midler efter en nøje planlægning, og her må landstinget som helhed deltage aktivt sammen de forskellige fagudvalg og i indbyrdes forståelse. Dette gælder ikke mindst inden for:
· det sociale område
· det sundhedsmæssige område
· inden for folkeskolen og uddannelser generelt
Vi mener i SIUMUT, at vi ikke længere kan vente på forbedringer med hensyn til vilkårene for børnefamilierne. Vi mener i SIUMUT den største grad af pasning for det ufødte barn med henblik på hele familien skal tages ordentlig hånd om. Vi er af den sikre overbevisning, at vi ved at sikre dette fuldstændig kan sikre, at problemerne ikke dukker op på et senere tidspunkt.
Vi skal derfor anmode landsstyret om arbejde for at vi fra 2006 kan sikre en forlængelse af barselsorloven ved fødsel og orlov ved adoption.
Vi har i SIUMUT meget svært ved at acceptere, at syge børn skal stå på en venteliste for behandling, hvorfor vi stærkt indtrængende vil kræve, at de i givet fald altid bliver prioriteret. Vi skal derfor anmode landsstyret om at få dette sikret.
Vi er i SIUMUT helt vidende om, at vilkårene for vore ældre medborgere i dag nødvendigvis må lettes på en realistisk måde. Vi er alle klar over, at de krav der allerede i 1997 blev fremsat ved udarbejdelsen af socialreformen må realiseres. Vi ved at de ønsker om forbedringer, som vi alle hører på de møder vi holder med vælgerne langs kysten må sættes på plads. Vi er i den forbindelse enige i den nye skatteordning gældende fra 2005, som vil indebære fordele for de ældre.
På trods af dette skal vi ikke stoppe her, og vi kræver fra SIUMUT, at der snarest sker forbedringer for de ældre – såvel enlige som ægtepar – samt for førtidspensionisterne. Vi er derfor enige med finansudvalget i kravet om, at landsstyret må forelægge relevante forslag på den kommende forårssamling, og vi ser i SIUMUT med forventning frem til disse forslag. Vi er i SIUMUT rede til aktivt at deltage i udformningen af ny og tidssvarende politik for ældre og for førtidspensionister.
Vi lægger i SIUMUT meget vægt på gennemførelsen af sundhedsuddannelser. Vi er derfor enige i finansudvalget ønske til landsstyret om at afsætte midler til fortsættelse af merituddannelserne.
Det er meget vigtigt for et menneske at værne om sundheden, og til dette formål er det afgørende med gode og tidssvarende boliger. Vi er derfor i SIUMUT glade for, at der nu åbnes op for mulighederne for at erstatte gamle og utidssvarende boliger i bygderne og yderdistrikterne med nyopførte boliger. Gennem finansloven øges de økonomiske muligheder for at opføre de familievenlige nybygninger selvbyggerhuse med betegnelsen Pant-bo, hvilket vi i SIUMUT kun kan glæde os over.
Vi er i SIUMUT glade og tilfredse at man endelig med finansloven afsætter midler til hjemmet for svært handicappede, ’Ivaaraq’, med nybygning som formål. Ligesom vi helhjertet støtter, at der er afsat midler til renoveringen af Dr. Margrethes børnehjem i Tasiilaq.
Vi lægger også i SIUMUT vægt på at de nedslidte alderdomshjem bliver renoveret. Det er ikke på sin plads, at de kommuner som gennem flere år har reserveret midler til dette formål har måttet vente på midler fra centralt hold. Vi må vi fra SIUMUT stærkt støtte den opfordring fra finansudvalget til landsstyret om, at man snarest realiserer nyopførelser af alderdomshjem i Maniitsoq og i Uummannaq.
Det bliver efter vedtagelsen af finansloven muligt at planlægge en smidigere fragt- og passagertrafik til og fra bygderne. Vi sætter i SIUMUT vores lid til, at sådanne tiltag kan realiseres efter at NUKA A/S bliver lagt ind under KNI Pilersuisoq A/S, ligesom vi glæder os over planerne om at lette vilkårene for indhandlingsstederne i flere bygder end hidtil.
Den foreliggende finanslov åbner op for muligheden for en langsigtet planlægning for de næste 10 år på trafik- og turismeområdet, og dette mener vi i SIUMUT er helt nødvendigt. Dette kan løse det problem, som turistoperatørerne og hoteller har døjet med gennem mange år med hensyn til en holdbar planlægning. Imidlertid er vi i SIUMUT af den opfattelse, at det er meget ønskeligt, at man inden for trafikområdet når frem til en mere smidig og en billigere trafikform, hvilket vi håber at man vil give landsstyret mandat til at løse.
Efter denne lange og hårde arbejdsperiode i landstinget og nu hvor det lakker mod enden vil vi fra SIUMUT rette en tak til alle vore medarbejdere, vores sekretærbistand og vore oversættere. Finansudvalget har arbejdet længe og har brugt mange timer. Vi skal derfor rette en stor tak til vore kolleger, nu hvor vi i samarbejdets ånd har færdiggjort arbejdet på en tilfredsstillende måde. Vi må tilstå vores ærgrelse over, at nogle partier i slutfasen har besluttet ikke at stemme for det færdige resultat. Dette skyldes jo den utilfredshed, som vi også kan komme ud for i politik, men da vi i SIUMUT ved at vi alle har været fælles om den største del af arbejdet kan vi fra SIUMUT kun udtrykke tilfredshed med resultatet.
Vi har fra SIUMUT lagt et stort pres på vore medarbejdere, og vi har endnu engang i forbindelse med landstingsarbejdet forstået vigtigheden af, at dette arbejde ikke kræver udsættelser, og at arbejdsbyrden kan lægge visse hindringer i vejen. Det er i SIUMUT vort håb, at medarbejderne i fremtiden ikke skal arbejde under de vilkår, de denne gang er blevet budt. Sekretærerne og ikke mindst tolkene arbejdede for at kunne opfylde de deadlines, der har været undervejs og har endog måttet inddrage nætterne og nattesøvnen med mellemrum. Vi føler derfor trang til fra SIUMUT at udtrykke en dybfølt tak for den entusiasme, der har været udvist.
Med disse bemærkninger om landstingets finanslov for 2005 vil vi udtrykke vort håb om, at forslaget på de fleste punkter kan vedtages i enighed.
Ruth Heilman n
SIUMUT
UKA 2004-24-3
Ruth Heilmann
2005-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut.
Siumumit 2005-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuutip inaarutaasumik pingajussaaneerneqarnerani Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa ilaasortat sinnerlugit siulittasumit saqqummiunneqartoq qujassutigaarput.
Siumup aningaasanut inatsisissaq 2005 annertooq anguniagarpassuarnik pitsaasunik imaqarnera maluginngitsuugassaanngitsutut isumaqarfigaa. Anguniagassat aningaasaqarnitta ineriartoqqinnissaanut tunngaviliisussamik siunnerfeqartitsisup siunissaq ungasinnerusoq aamma isigalugu ilinniartitaanikkut inuutissarsiornikkullu aallussiffiusussatut isikkoqartinneqarnera Siumumit isumalluarfigissallugu pissutissaqarluinnartutut isumaqarfigaarput.
Tamanna annertuumik Inatsisartunut Naalakkersuisunullu pisussaaffiliivoq suleqatigiinnissamik ikioqatigiinnissamillu. Inuiaqatigiinnuttaaq minnerunngitsumik kommunenut periarfissiisussaavoq akisussaaqataanermik anguniagaqarnissamullu tikkuussisuullunilu pisussaaffiliisoq.
Siumup paasilluarpaa aningaasaqarnermut ataatsimititaliap pingaaruteqarluinnartuutimmagu suliap inuiaqatigiinnut taamatut pingaaruteqartigisup peqqissaartumik suliarineqarnissaa. Taamaattumik inatsisartut ataatsimiinnerata sivitsuiffigineqarsimanera pissusissamisoortutut isigaarput.
Siumup aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini suliaqarnermi atugassat paasissutissat pingaarutillit Naalakkersuisunut noqqaassutigisai piffissaq kingullerpaaq tunniunneqarsimanerat ataatsimiititaliap uggornartutut isumaqarfigimmagu Siumumit paasilluarparput.
Paasissutissat pingaaruteqartut siunissamullu annertuumik sunniuteqartussat kingusissoortumik apuunneqarnerat Siumumit aamma akueriuminaatuutipparput, siunissamilu tamanna pinngitsoortinniarlugu Naalakkersuisut piffissaagallartillugu tunniussaqartarnissaat matumuuna Siumumit sakkortuumik kissaatigaarput.
Kingusippallaamik aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut apuuneqartut ilagaat Atuarfiit iluarsartuuteqqinnissaanut pilersaarut, taanna aamma upernaaq inatsisartut ataatsimiinnerisa naaneranni aatsaat tunniunneqarnera tamatta uggorisimagatsigu amma ukiaq manna taamatut pisoqaqqinnera akueriuminaassimavoq.
Siumup pingaaruteqarluinnartutut isumaqarfigaa Atuarfitsialaap tamakkiisumik iluatsinnissaa tassani inatsisitigut imarisaa pitsaasumik aaqqiiffigineqareersoq aamma illutaasigut atuartut ilinniartitsisut angajoqqaallu naammagisimaagaannik atuarfeqarnikkut aaqqiissuteqarnissaq pisariaqarlluinnartutut Siumup isumaqarfigimmagu.
Iluarsarneqarnissamut nutaaliorfigineqarnissamut atuarfiit ukiorpassuarni utaqqisinneqarnissaat Siumup pissusissamisuunngitsutut isumaqarfigaa. Taamaattumik atuarfiit iluarsagassat iliuuseqarfiginiarlugit sukaammiisoqarnissaa anguniarlugu aningaasanut inatsisissami atugassiissutit 64-mio avataatigut Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut pilersaarutinik nutaanik qinnuteqarnissaminnut pisinnaatinneqassapput, taamaaliornikkummi atuarfiit iluarsagassat ilaasa suliaralugit siuartinneqarnissaat taamaalilluni periarfissaqalertussaammat, tullinnguuttunullu iluaqutaasumik sunniuteqartussaasumik iliornerulluni.
Siumup qangali anguniagaraa Ilimmarfiup pilersinneqarnissaa, Siumumit maluginiarparput tamanna qulakkeerumallugu inatsisartut aningaasanut inatsisaanni 2005-mut aallartinneqarnissaanik periarfissaqartitsilersoq.
Siumumit kissaatigeqaarput inuusuttortatta ilinniagaqarnissamut anguniakkanut ilinniartitaanermut tunngasuni alloriaqqinnissamut aningaasaliissutinik aamma qulakkeerinniffigineqarnissaat. Taamaattumik Siumup pingaartippaa ”Ilinniartitaaneq oqarsinnaatitaaffinnilu ineriartortitsineq aqqutigalugu siumukarneq” pillugu nalunaarusiaq upernaamut i natsisartuni sukumiisumik oqaluuserineqariarpat siunnerfiit pilersaarutillu saqqummiunneqarumaartut, ersarinnerusumik iluaqutaasussat.
Atuarfitsialaap aaqqissuunneqarnerata kingunerisaanik 2008-mi meeqqat atuarfianniit ukioqatigiit marluk. 1990 –imi 1991-milu inunngortunut sunniutissaaq. Siumumit isumaqarpugut maannangaaq ukiunullu tulliuttunut 2008-p kingorna ilinniarfinni ingerlaqqiffinni piorsaanerit ingerlanneqartariaqartut. GU-p, niuernermi ilinniarfiup ilinniarfiillu il.il. marloriaammik atuartuuteqarsinnaanissaat piareersartariaqarsoraarput.
Ilinniaqqinnissamik periarfissiinissamik isuma attatiinnassagaanni piviusunngortinniassagaannilu pisariaqarpoq atuartut ukiumi tassani soraarummeertut atuarfissaqarnissaat taamaattumillu illersorneqarsinnaasumik atuarfeqarfitsigut ilinniartitaanikkullu nutarterisoqarnissaa pisariaqarluinnarpoq.
Siumumi kissaatigaarput Aasianni GU-p atatiinnarneqarnissaa aamma siunissami qulakkeerneqartariaqartoq, taamaattumillu kollegiat iluarsarneqartussat sisamat nutarsarneqarnissaasa aamma aallartinneqarnissaat Naalakkersuisut pimooruttariaqaraat Siumut isumaqarpoq.
Kollegiat aserlallassimaqisut 3,5 mio –nik iigaasa aserfallatsaalineqarnissaanut atugassaagaluit nutaaliornissamut pilersaarummik suliaqarnissamut atugassanngortinneqarnissaannik aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap innersuussutaa silatusaarnerusutut Siumumit isumaqarfigaarput.
Aningaasaqarnermut inatsisissap sammineqarnerani pingaarteqisarput Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap aamma pingaartimmagu nuannaarutigaarput tassalu Efterskolertartut 240-nut amerlineqarnissaanut suliniutaasut peqataaffigigatsigit tamakkiisumik tapersersorneqarnissaa innersuussutigaarput.
Siumup pingaartippaa siunissami qaninnerusumi alisissumullu siunnerfiit pillugit pilersaarutaasut erseqqissumik paasineqarlutillu aningaasatigut malitsissaasa aamma inatsisartut aningaasanut inatsisaanni piviusorsiortumik tungaasiornerinnaanngitsumik aningaasaliiffigineqarnissaanut pilersaarusiornissaq inatsisartut peqatigalugit pingaartumillu qanimut ataatsimiititaliat susassaqartut paaseqatigilluarlugit ingerlatsisoqassasoq.
--Isumaginninnermut tunngasuni
--Peqqinnissamut tunngasuni
--Meeqqat atuarfiinut ilinniartitaanermullu tunngasuni
Siumumit utaqqisinnaanngitsutut isumaqarfigaarput ilaqutariinnut meerartalinnut atugarisatigut pitsanngorsaatissanik sulissuteqarnissap ingerlateqqinneqarnissaa.
Siumumit isumaqarpugut meeraq naartuuneranit isumaginninneq annerpaaq ilaqutariit ataatsimoornissaannik siunnerfeqartumik aqqutissiuussinermut aaqqissuutissaq isumannaannerpaamik aaqqiiffiginiassallugu, tamanna nunatsini
Pingaartikkutsigu aamma kingusinnerusukkut ajornartorsiutit pilersartut annikinnerpaaffeqalernissaannik kinguneqarumaarnera Siumumit takorloorparput.
Taamaattumik erninermi meeravissiartaartarnermilu sulinngiffeqartarnerup sivitsuiffigineqarnissaanik suliniuteqarnissaq Naalakkersuisumut pimoorullugu sulissuteqaqqusivugut 2006-mi angusaqarfigineqarnissaa siunertaralugu.
Meeqqat napparsimasut suliaritittussat suliaritinnissaminnut utaqqisinneqartarnerat Siumumit akueriuminaatsipparput, taamaattumik sakkortuumik piumasaqaatigariigarput utaqqisunit siulliutinneqartuarnissaat aamma matumuunakkut Naalakkersuisumit malitsinneqarnissaa piumasarerusupparput.
Siumumit ilisimavarput nalunagulu utoqqaat ullumikkut atukkamikkut oqilisaan-neqarnissaat pisariaqalivissimasup piviusorsiortumik naammassisaqarfigineqarnissaa. 1997-miilli isumaginninnikkut iluarsaaqqinnerup piumasarisaa kaammattuutalu utoqqarnut tunngasut piviusorsiortumik malunnaatilimmillu aaqqivigineqarnissaat, tamatta nalunngilarput.
Utoqqarnut tunngasoq sinerissami angalasarnitsinni innuttaasunut ataatsimiititsisarnerni aaqqiiffigineqaqqullugu kissaatit annersarisaat
aaqqiivigineqartariaqarmat.
Akileraartarnermut iluarsartuusseqqinnermut 2005-mut utoqqaat aamma pitsanngorsaatissanik iliuuseqarfigineqarnissaat isumaqatigaarput. Taamaakkaluartoq tamanna uniffiginagu utoqqarnut aappariinnullu siusinaartumillu suliunnaarnersiuteqartunut atugarisatigut pitsanngorsaatissanik aaqqiisoqarnissaa Siumumit piumasaraarput.
Taamaammat aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq isumaqatigaarput Naalakkersuisut upernaamut inatsisartut ataatsimiinerannut utoqqarnut tunngasunik saqqummiussaqarnissaat, tamanna qilanaarluta Siumumit utaqqissavarput. Siunissami utoqqarnut sulisinnaajunaartunullu politikki ersarissoq nutartigaasorlu suleqataaffigissallugu Siumup piareersimaffigaa.
Peqqinnissaqarfimmi sulisussanik ilinniartitaanerit aallunneqarnissaat Siumup pingaarteqaa taamaattumik peqqissaasunut ilinniagaqaqqinnissamut iliuuse-qarnissamik aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap kissaata merituddannelse-t ingerlateqqinneqarnissaannik Naalakkersuisunut aningaasaliiffigineqaqqullugu piumasaqaat isumaqatigaarput.
Inuup peqqissuunissaanut pingaartorujussuuvoq ilaqutariit pitsaasunik naleqqut-tunillu inigisaqarnissaat. Siumumit nuannaarutigaarput nunaqarfinni isorliunerusunilu illut nutaanngitsut naleqqutinngitsullu allanik nutaanik pilersitsivigineqarnissaminnut periarfissaqarnerulissammata. Nammineerluni illuliat Pant–bo-t ilaqutariinnut naleqqussagaasut sanaartornissaanut tassuunakkut periarfissaat aningaasanut inatsisikkut annertusarneqarpoq, tamanna Siumumit iluarisimaarparput.
Kiisami annertuumik innarluutilinnut angerlarsimaffiup Ivaaqqap nutaamik sana-neqassalluni piviusunngortinneqarnissaa pisussanngormat Siumumit iluarisimaar-parput, aammalu Dr. Margrethip Tasiilami meeqqanut angerlarsimaffiata nutaaliorfigineqarnissaanut aningaasaliissuteqarnertaaq Siumumit tapersersoqaarput, akuersaarluinnarlugulu.
Siumup pingaartippaa utoqqaat illuisa nutaanngilisimaqisut nutarteriffigineqarnis-saat, kommunit aningaasaleeqataassutiminnik piareersimatitsillutik ukiuni arlalin-ngortuni utaqisinneqarnerat pissusissamisoortuunngilaq, taamaattumik Maniitsumi
Uummannamilu sanaartornissamut tunngasut piviusunngortinneqarnissaannik aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap sakkortuumik kaammattuuteqarnera Siumumit tamakkiisumik ilalertariaqarpoq.
Nunaqarfinnut ataqatigiissaartumik eqaannerusumillu assartuinikkut ilaasortaate-qarnikkullu pilersaarusiortoqarsinaanngorpoq, tassani NUKA A/S-p KNI A/S-Pilersuisup ataaniilerneratigut suliniutit taamaattut piviusunngortinneqarnissaat Siumumit isumalluarfigigatsigit, minnerunngitsumillu aalisakkanik tunisassiorfeqarnikkut nunaqarfinni arlaqarnerusuni naammaginarnerusumik aaqqiinissamik iliuusissat qilanaarutaapputtaaq.
Aningaasaqarnermut inatsit angallannermut takornariaqarnermullu tunngasuni ataqatigiissaartumik pilersaarusiornissamut ukiuni qulini periarfissiivoq,tamanna Siumumit pisariaqartutut isumaqarfigaarput.
Ukiorpassuarni takornariaqartitsinermik sulisut hotelillu pilersaarusiortarnissaminnik aalajaannerusunik ujartuisarnerat tassuunakkut periarfissaqalertussaavoq. Siumumilli kissaatigilluinnarparput aamma nunatsinni angallannikkut ullumikkornit eqaannerusumik akikinnerusumillu taamatut Naalakkersuisunut pisinnaatitaaffiliineq kinguneqartinneqarumaartoq.
Inatsisartuni suliffiusoq sakkortooq atoreerlugu maanna aningaasanut inatsisissaq naammassineqartussanngorpoq Siumumit qutsavigaavut suleqataasimasut allatsivut atorfilittavut nutserisuvullu.Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq sivisuumik akunnerpassuillu sulisimavoq.
Suleqatigiilluarneq anersaaralugu suliassaq angisooq taamaalilluni naammaginartumik naammassineqarmat ataatsimiititaliami ilaasortaqativut qutsavigingaarpavut, uggoraarpullu soorunami aningaasaqarnermut inatsisissap inaarlugu suliarinerani piffissaq kingullerpaaq peqataajunnaarnersi, tamannalu politekkip ingerlaasianik akueriuminaassinnaasartumit peqquteqartoq nalunnginnatsigu suliap annersaa ataatsimoorussimasarput Siumup pitsaasutut isumaqarfigaa.
Siumumit sulisut tamaviaartissimaqaavut piffissamik aalajangeriikkamik qaangiina-veersaarluni ingerlaaseqarneq suliassamik kiputtooruteqarsinnaanermik inissaqartit-sinngitsoq inatsisartuni sulinermi atorsinnaanngitsoq paaseqqikkujarput.
Siumumi neriuutigaarput siunissami sulisut taamatut atugaqartariaqarnerat nalinginnaasuulissanngitsoq. Allatsit pingaartumillu nutserisut ulapaarsimaqaat piffissarititaasoq tunniussivissaq eqqorniarlugu allaat unnuaruullutik qaatittarlutillu suliamik ingerlatsisoqartarluni. Taamatut suliaqartut tunniusimalluartiginerat Siumumit uummammik pisumik qujassutigaarput.
Taamatut oqaaseqarluta inatsisartut 2005-mut aningaasanut inatsisissaat oqaaseqarfigaarput, neriuutigalugu arlalippassuartigut isumaqatigiiffiusumik inatsisissaq naammassineqarumaartoq.
Ruth Heilmann
Siumut