Samling
26. oktober 2004 EM 2004/24
Forslag til Finanslov 2005
Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender
Svarnotat
2. Behandling
Jeg vil hermed på landsstyrets vegne takke Landstingets Finansudvalg for fremlæggelse af betænkning til 2. behandlingen af Forslag til Finanslov for 2005.
Jeg vil samtidig kvittere for, at Landstingets Finansudvalg i sin betænkning udtrykker opbakning til de overordnede linier i landsstyrets økonomiske politik. Det er jeg glad for og det viser en fælles forståelse af de udfordringer vi står overfor her i Landstinget. Dermed er vejen banet for et godt samarbejde om de initiativer landsstyret har fremlagt i finanslovsforslaget for 2005. Det er initiativer der skal være med til at skabe udvikling og økonomisk fremgang i samfundet.
Det drejer sig om landsstyrets forslag til ensprisreform på el, vand og varme, der betyder mere kostægte tariffer for borgerne, samtidig med at der ydes tilskud til fiskeindustrien. Det medfører et sundere og mere gennemskueligt grundlag for vores investeringer i forsyningsnettet fremover. Det kanaliserer flere penge ud til store grupper af borgere og skaber bedre vækstbetingelser for erhvervslivet. Samtidig tilsluttede Landstinget sig i foråret en skattereform, der tilgodeser de borgere der har de laveste indkomster.
Der er også enighed i Landstinget om, at en øget uddannelsesindsats er en af de vigtigste opgaver i årene fremover. Landsstyret har fremsat en række ændringsforslag på uddannelsesområdet for at tage fat på de ændringer, der skal ske allerede fra næste år. Landstingets Finansudvalg har udsat sin stillingtagen til ændringsforslag nr. 128, 130 og 131 til 3. behandlingen, og landsstyret vil til 3. behandlingen fremsætte en række ændringsforslag, der tager hensyn til udvalgets bemærkninger.
Nu har landsstyret fremsendt rapporten ”Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling” til Landstingets Finansudvalg, Erhvervsudvalg og Uddannelsesudvalg. I rapporten giver landsstyret et første bud på hvilke linier indsatsen skal følge i de kommende år. Der er tale om en indsats der tager fat på flere fronter, og som både understøtter landsstyrets forslag til omprioritering af midler til uddannelse i de kommende år samt af bloktilskudsaftalen med staten og sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling.
Vi skal opnå en situation, hvor uddannelse er en selvfølge for de unge. Vi skal opnå at flere gennemfører deres uddannelse. Vi skal bidrage til at skaffe det nødvendige antal lærepladser. Og flere af de personer, der allerede er på arbejdsmarkedet skal gennemføre relevant kompetenceudvikling. Alt dette kræver en omstilling i uddannelsessektoren, som kommer til at kræve en stor indsats fremover.
Der er behov for at vi udnytter de eksisterende rammer på vores uddannelsesinstitutioner fuldt ud, samtidig med at vi udbygger de uddannelsesinstitutioner, hvor vi forventer at der kommer endnu flere studerende til.
Landsstyret skyder med rapporten ”Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling” indsatsen i gang. Men det er ikke gjort med det. Vi skal også løbende følge op på de initiativer, vi sætter i gang i år og i 2005, og vi skal over det kommende år tilrettelægge den store vækst i uddannelsesniveauet, som vi ønsker at opnå over de kommende år. Landsstyret er klar til at tage de nødvendige beslutninger og ansvar for udviklingen.
Navnlig prioritering af et langt større uddannelsesindsats giver os behov for at prioritere færre penge til andre områder. Det er navnlig trafikområdet, der i de kommende år vil opleve et væsentlig lavere tilskud. Landstinget har drøftet landsstyrets trafikpolitiske redegørelse, og landsstyret har noteret sig Landstingets generelle tilslutning til hovedlinierne i redegørelsen. Med udgangspunkt i redegørelsen og Landstingets debat vil landsstyret nu arbejde videre med at danne grundlaget for et nyt trafiksystem fra 2006 med de rammer, vi nu giver trafikområdet med finansloven for 2005.
Det indebærer blandt andet at indgå eventuelle nye kontrakter med trafikselskaberne i løbet af 2005, således at et nyt trafiksystem kan være på plads fra 1. januar 2006. Derfor har landsstyret ved et ændringsforslag søgt hjemmel til at indgå nye kontrakter fra 2006. Selvom finansudvalget har udsat sin stillingtagen til dette ændringsforslag, er det dog stadig landsstyrets opfattelse, at der er behov for denne hjemmel til at etablere et nyt trafiksystem inden for de rammer, der er givet i den trafikpolitiske redegørelse og Landstingets debat.
Det er nødvendigt at følge initiativerne i finanslovsforslaget for 2005 nøje og vurdere konsekvenserne løbende i årene fremover. Landsstyret har med finanslovsforslaget for 2005 udlagt trædestenene for de kommende års økonomiske politik og ser det som sin fornemmeste opgave at fortsætte og følge op på denne politik.
Der har i dele af oppositionen været udtrykt kritik af det underskud, landsstyret foreslår i finanslovforslaget. Dette underskud er foreslået af landsstyret som reaktion på den nuværende lavkonjunktur i forsøget på at sætte gang i økonomien igen ved at føre en mere ekspansiv finanspolitik. Landsstyret er meget opmærksom på, at underskuddet ikke skal være permanent i årene fremover, men alene være med til at vende konjunkturerne. Allerede i finanslovforslaget for 2006 skal vi genoverveje, om der er grundlag for at budgettere med underskud i budgetoverslagsårene.
Landsstyret har til 2. behandlingen fremsat ændringsforslag i form af en tekstanmærkning med henblik på en samordning af bygdeservicen under KNI A/S. Tekstanmærkningen giver konkret mulighed for at lægge NUKA A/S og Royal Arctic Bygdeservice A/S ind under KNI A/S. Formålet er at sikre et højere serviceniveau for bygderne, en bedre koordination af de forskellige serviceopgaver og et lavere omkostningsniveau for samfundet.
Landsstyret har i alt fremsat 159 ændringsforslag til bevillinger og 29 ændringsforslag til tekstanmærkninger til 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 2005. Landstingets Finansudvalg har generelt tilsluttet sig landsstyrets ændringsforslag. Udvalget har dog stillet en række spørgsmål, og på nogle punkter udsat sin stillingstagen til landsstyrets ændringsforslag. Landsstyret vil snarest svare på udvalgets spørgsmål og revidere ændringsforslagene, hvor der er behov for det.
Ændringsforslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 2005
Landsstyret vil til 3. behandlingen fremsætte ændringsforslag med en revideret sektorplan for folkeskoleområdet. Landsstyret udsender den reviderede sektorplan til Landstingets medlemmer en af de nærmeste dage. Anlæg og renovering af folkeskolerne er i den reviderede sektorplan prioriteret på en ny måde, idet bygningernes tilstand, antal kvadratmeter pr. elev og pædagogiske hensyn nu indgår i prioriteringsgrundlaget. Den reviderede sektorplan er udarbejdet i samarbejde med KANUKOKA.
Landstingets Finansudvalg har i betænkningen til 2. behandlingen fremsat henstillinger om, at landsstyret fremsætter en række ændringsforslag til 3. behandlingen. Dem skal jeg kommentere her.
Landstingets Finansudvalg henstiller til landsstyret, at der fremsættes ændringsforslag på udgifterne til valg. Landsstyret vil imødekomme denne henstilling fra udvalget.
Landstingets Finansudvalg henstiller til landsstyret, at der fremsættes ændringsforslag på Grønlands Statistik til videreførelse af energistatistikken. Landsstyret finder, at energistatistikken er en ud af mange statistikker det ville være godt at have. Men landsstyret finder det ikke godtgjort, at energistatistikken er så vigtig, at det kan berettige en ændring af prioriteringen.
Landstingets Finansudvalg forventer, at landsstyret fremsætter ændringsforslag til tekstanmærkning til afgifter, betalingsjagt og –fiskeri. Landsstyret vil imødekomme dette.
Landstingets Finansudvalg henstiller til landsstyret, at der fremsættes ændringsforslag på efterskoleophold på knap 3 mio. kr. hvert år. Landsstyret vil frem til 3. behandlingen overveje forslaget om at øge antallet af efterskoleelever.
Landstingets Finansudvalg anmoder landsstyret om, at fremsætte ændringsforslag der bevilger yderligere 11,1 mio. kr. til alderdomshjemmet i Maniitsoq. Landstingets Finansudvalg har ikke angivet hvordan denne merbevilling skal finansieres. Landsstyret må konstatere, at der er givet bevilling fra Hjemmestyret til 1. etape af projektet, men at der ikke umiddelbart er udisponerede midler til yderligere bevillinger. En merbevilling vil kræve, at andre anlægsprojekter beskæres eller aflyses. Landsstyret finder derfor ikke, at der er grundlag for at bevilge flere midler til projektet.
Landstinget Finansudvalg kommer herudover med en række yderligere henstillinger til landsstyret. Landsstyret har noteret sig, at Landstingets Finansudvalg har disse synspunkter .
Jeg vil på landsstyrets vegne afslutningsvis ønske Landstingets Finansudvalg god arbejdslyst frem mod 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 2005 og jeg håber på en god og fremadrettet debat her i Landstinget i dag.
26. oktober 2004 UKA 2004/24
Inatsisartut 2005-imi aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut
Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq
Akissuteqaat
Aappassaanneerneqarnera
2005-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarneranut isumaliutissiissutip saqqummiunneranut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat naalakkersuisut sinnerlugit qutsavigaa.
Peqatigitillugu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissummini naalakkersuisut aningaasaqarnikkut politikianni pingaarnertut anguniakkanut tapersiinera qujassutigaara. Tamanna nuannaarutigaara tamatumuunami takutinneqarpoq maani Inatsisartuni unammilligassatsinnut ataatsimut paaseqatigiittoqartoq. Taamaaliornikkut 2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi suliniutit naalakkersuisut saqqummiussaat pillugit suleqatigiilluarnissaq aqqutissiuunneqarpoq. Suliniutit taakku inuiaqatigiinni ineriartornermik aningaasaqarnermillu siuarsaanermik pilersitseqataassapput.
Matumani pineqarput naalakkersuisut innaallagissamut, imermut kiassarnermullu assigiimmik akeqartitsinerup iluarsaateqqinnissaanik siunnersuutaat akinik aningaasartuutivinnut naapertuunnerusunik innuttaasunut akeqartitsinermik, tamatumunngalu peqatigitillugu aalisakkanik suliffissuaqarnermut tapiissuteqartarnermik kinguneqartussat. Tamatuma pilersuinermi aningaasalersuinitta siunissami pitsaanerulernissaa takulertoruminarnerulernissaalu kingunerissavaa. Tamanna aningaasat amerlanerusut innuttaasunut aqqutissiuunneqarnerannik inuussutissarsiornerullu pitsaanerusumik ineriartorsinnaaneranik nassataqassaaq. Tamatumunnga peqatigitillugu akileraarutinik iluarsaaqqinneq innuttaasunut isertitakinnerpaanut iluaqutaasussaq Inatsisartut upernaaq akueraat.
Aammattaaq ilinniartitaanermut tunngasuni suliniuteqarnissat ukiuni tulliuttuni suliassat pingaarnersarigaat Inatsisartuni isumaqatigiissutaavoq. Ukiuni tulliuttuni aallartittumik allannguuteqartitsinissaq anguniarlugu ilinniartitaanermut tunngasuni allannguutissatut siunnersuutit arlallit Naalakkersuisut saqqummiuppaat. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata allannguutissatut siunnersuummut nr. 128, 130 aamma 131-mut isummernissani pingajussaanneerinninnissamut ki-nguartippaa naalakkersuisullu pingajussaanneerinninnissamut allannguutissatut siunnersuuteqarniarput, tamatumani ataatsimiititaliap oqaaseqaatai eqqarsaatigineqassallutik.
Maanna Naalakkersuisut nalunaarusiaq ” Ilinniagaqarnikkut aamma piginnaanngorsarnikkut siuarsarneq” Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut, Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamut kiisalu Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliamut nassiutereerpaat. Nassuiaammi naalakkersuisut ukiuni tulliuttuni suliniutini suut anguniarneqassanersut pillugit siullermeertumik taasaqarput. Suliniut arlalinnut tunngasoq ukiunilu tulliuttuni ilinniartitaanermut aningaasanik allatut tulleriiaarinissamik naalakkersuisut siunnersuutaannut ataatsimoortumillu tapiissutit pillugit naalagaaffimmik isumaqatigiissummut kiisalu ilinniartitaanermut inuussutissarsiutinillu ineriartortitsinermut immikkoortumut pilersaarummut tapersiisoq pineqarpoq.
Inuusuttut pinngitsooratik ilinniartalernissaat anguniarparput. Amerlanerusut ilinniakkaminnik naammassinnittalernissaat anguniarparput. Ilinniarfissat pisariaqartinneqartut tamarmik pissarsiarineqarnissaannut tapersiissaagut. Inuillu maanna sulisartooreersut amerlanerusut naleqquttumik piginnaanngorsartalissapput. Tamakku tamarmik ilinniartitaanerup allanngortinneqarnissaanik siunissami suliniuteqarfiusorujussuusariaqartumik pisariaqartitsipput.
Ilinniarfinni periarfissat pioreersut tamakkiisumik atorluartariaqarpavut tamatumunngalu peqatigitillugu ilinniarfinnik amerlanerusut ilinniagaqarfigisinnaasaattut naatsorsuutigisatsinnik ineriartortitsilluta.
Naalakkersuisut ” Ilinniagaqarnikkut aamma piginnaanngorsarnikkut siuarsarneq”-mik nalunaarusiornermikkut suliniutinik aallartitsipput. Taamaaliornikkulli tamanna naammassinngilaq. Aammattaaq suliniutit ukioq manna 2005-imilu aallartitavut ingerlaavartumik malitseqartittassavagut ukiunilu tulliuttuni ilinniartitaanerup qaffatsikkiartornissaa ukiuni tulliuttuni angorusutarput aaqqissuivigissallutigu. Naalakkersuisut ineriartornermut aalajangiisariaqarnernut akisussaasariaqarnernullu piareersimapput.
Pingaartumik ilinniartitaanermi suliniuteqarnerusariaqarnermik tulleriiaarinikkut pineqartunut allanut aningaasanik ikinnerusunik tulleriiaarinissatsinnik pisariaqartitsilissaagut. Pingaartumik angallannermut tunngasut ukiuni tulliuttuni tapiiffigineqartarnerat malunnaatilimmik annikillisinneqassaaq. Naalakkersuisut angallanneq pillugu politikikkut nassuiaataat inatsisartuni eqqartorneqareerpoq Inatsisartullu nassuiaammi pingaarnerutinneqartunut nalinginnaasumik isumaqataanerat naalakkersuisut maluginiarpaat. Nassuiaat Inatsisartullu oqallinnerat aallaavigalugit naalakkersuisut maanna 2006-imiit angallannerup ilusissaanut nutaamut tunngavissiornermik suliaqaqqinniarput 2005-imut aningaasanut inatsisikkut angallannermut tunngasunut killiliussat malillugit.
Tamatuma ilaatigut 2005-ip ingerlanerani angallannermut ingerlatseqatigiiffinnut nutaamik isumaqatigiissuteqarsinnaanerit kingunerissavai taamaalilluni angallannerup ilusissaa nutaaq 1. januar 2006-imit iluarsereersimaniassammat. Taamaattumik naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuuteqarnikkut 2006-imiit nutaanik isumaqatigiissuteqarnissamut tunngavissanik qinnuteqarput. Naak aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuummut tamatumunnga isummernissi kinguartikkaluaraa naalakkersuisut suli isumaqarput angallanneq pillugu politikikkut nassuiaammi Inatsisartullu oqallinneranni killiliussani angallannerup ilusissaanik nutaamik pilersitsinissamut tunngavissaq tamanna pisariaqartinneqartoq.
2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi suliniutiginiarneqartut malinnaaffigeqqissaarnissaat ukiunilu tulliuttuni kingunerisaasa ingerlaavartumik naliliiffigisarnissaat pisariaqarpoq. Naalakkersuisut 2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutikkut ukiuni tulliuttuni aningaasaqarnikkut politikissamut najoqqutassat saqqummiuppaat taakkulu politikimut pineqartumut nangitsinermik malitseqartitsinermillu suliassatut akimanerpaatut isigalugit.
Naalakkersuisut aningaasanut inatsimmi amigartoorutaasussatut siunnersuutigisaat illuatungiliuttut ilaannit isornartorsiorneqarput. Amigartooruteqarnissaq taanna aningaasanut politikeqarnermi annertusaanikkut aningaasaqarnerup iluarseqqinniarneqarnerani maanna aningaasarsiornermi ingerlanerliornermut iliuuseqarnissatut naalakkersuisunit siunnersuutigineqarpoq. Amigaartooruteqarnerup ukiuni tulliuttuni ataavartuunnginnissaa aningaasarsiornermili pissutsit appariartornerinik allannguiinnarnissaa naalakkersuisut eqqumaffigisorujussuuaat. 2006-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummiilli ukiuni missingersuusiorfiusuninangittumik amigaartooruteqarfiusumik missingersuusiornissamut tunngavissaqarnersoq isumaliutigeqqissavarput.
Nunaqarfiit kiffartuunneqarnerisa KNI A/S-ip ataani ataqatigiissaarneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut aappassaaneerinninnissamut allannguutissatut siunnersuutinik oqaasertaliussatut sulianik saqqummiussaqarput. Oqaasertaliussaq NUKA A/-ip aamma Royal Arctic Bygdeservice A/S-ip KNI A/S-ip ataanut inissineqarnissaanut erseqqissunik periarfissanik saqqummiussivoq. Nunaqarfiit pitsaanerusumik kiffartuunneqarnissaasa qularnaarinniffigineqarnissaat, kiffartuussinermi suliassat assigiinngitsut pitsaanerusumik ataqatigiissaarneqarnissaat aammalu inuiaqatigiinnut aningaasartuutit ikilisinneqarnissaat siunertaavoq.
Naalakkersuisut 2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip aappassaanneerneqarneranut aningaasaliissutinut katillugit 159-inik allannguutissatut siunnersuuteqarput oqaasertaliussanullu 29-nik allannguutissatut siunnersuuteqarlutik. Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata ataatsimut isigalugit isumaqatigai. Ataatsimiititaliarli arlalinnik apeqquteqarpoq ilaatigullu naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaannut isummernissani kinguartillugu. Ataatsimiititaliap apeqqutai naalakkersuisut piaartumik akiniarpaat pisariaqarfiatigullu allannguutissatut siunnersuutit iluarsillugit.
2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaanneerneqarneranut allan-nguutissatut siunnersuut
Naalakkersuisut pingajussaarinninnissamut meeqqat atuarfiini suliassaqarfinnut immikkoortunut pilersaarummik iluarsaassamik allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussaqarniarput. Ulluni qaninnerni immikkoortunut pilersaarummik iluarsaassamik Naalakkersuisut Inatsisartut ilaasortaannut nassiussaqassapput. Meeqqat atuarfiisa sanaartorneqarnissaannut iluarsartuunneqarnissaannullu immikkoortunut pilersaarutini iluarsaassani allatut pingaarnersiuisoqarpoq, maannami illutat qanoq issusiat, atuartumut ataatsimut kvadratmeterit atortitassat atuartitsinermilu sianiginiagassat pingaarnersiuinermi tunngaviusussatut ilanngunneqarput. Immikkoortunut pilersaarut iluarsaassaq KANUKOKA suleqatigalugu suliarineqarpoq.
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat aappassaanneerinninnermut isumaliutissiissummini naalakkersuisut pingajussaanneerinninnermut allannguutissatut siunnersuutinik arlalinnik saqqummiussinissaannik kaammattuutinik saqqummiussivoq. Taakku matumani oqaaseqarfigissavakka.
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata naalakkersuisunut kaammattuutigaa qinersinermut aningaasartuutini allannguutissatut siunnersuuteqassasut. Ataatsimiititaliamit kaammattuut tamanna naalakkersuisut isumaqatigaat.
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata naalakkersuisunut kaammattuutigaa Naatsorsueqqissaartarfimmi nukissiorneq pillugu kisitsisitigut paasissutissat ingerlateqqinnissaannut allannguutissatut siunnersuuteqartoqassasoq. Naalakkersuisut isumaqarput nukissiorneq pillugu kisitsisitigut paasissutissat tassaasut kisitsisitigut paasissutissarpassuit ilaat pigissariaqartut. Naalakkersuisulli isumaqarput nukissiorneq pillugu kisitsisitigut paasissutissat ima pingaaruteqartiginngitsut allaat tulleriiaarinermut allanngortitsissutaasariaqarlutik.
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata naatsorsuutigaa naalakkersuisut akitsuutinut, akiliilluni aallaaniartarnermut aalisartarnermullu oqaasertaliussanut allannguutissatut siunnersuuteqassasut. Tamanna naalakkersuisut naammassiniarpaat.
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata naalakkersuisunut kaammattuutigaat efterskolemiinnermut ukiumut 3 mio. kr.-ngajannik allannguutissatut siunnersuuteqassasut. Efterskolemiittartut amerlinissaannik siunnersuut naalakkersuisut pingajussaanneerinninnissamut isumaliutiginiarpaat.
Maniitsumi utoqqaat illuannut 11,1 mio. kr.-inik aningaasaleeqqinnissamut tunngavissiisumik naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuuteqaqqullugit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata qinnuigai. Aningaasaleeqqinneq tamanna qanoq aningaasalersorneqassanersoq Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata oqaatigisimanngilaa. Naalakkersuisut maluginiarpaat suliassap immikkoortuanut siullermut Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasaliisoqarsimammat aningaasaleeqqinnissamulli aningaasanik atugassanngortitassanik soqarani. Aningaasaleeqqittoqassappat sanaartugassat allat ikilineqarnissaat taamaatiinnarneqarnissaalluunniit pisariaqassaaq. Taamaattumik naalakkersuisut isumaqarput suliassamut aningaasaleeqqinnissamut tunngavissaqanngitsoq.
Tamatuma saniatigut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat naalakkersuisunut arlalinnik kaammattuuteqarpoq. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata taamatut isummersornera naalakkersuisut maluginiarpaat.
Naggasiutigalugu naalakkersuisut sinnerlugit 2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaanneerneqarnissaata tungaanut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat sulilluarnissaanik kissaappara neriuppungalu ullumikkut maani Inatsisartuni siumut isigaluni oqallilluartoqassasoq.