Samling
EM 2004/24.2 28. oktober 2004 Ane Hansen
Forslag til Landstingsfinanslov for 2005.
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
2. behandling:
Klare målsætninger, der betyder at man går fra fortidens vanetænkning er kendetegnende for Landsstyrets finanslovsforslag for år 2005. Dette forslag skal nu 2. behandles af Landstinget.
Finanslovsforslaget for 2005 er en videreførelse af den økonomiske politik, der blev iværksat sidste år. En politisk handling, som man ikke troede på man kunne realisere i årene forud.
Målsætninger der er kendetegnende for et folk der har selvstyre som mål og et folk der gerne vil baserer sin økonomiske politik udfra ønsket om at afhængigheden udefra skal formindskes, er en start der ikke kan standses lige uden videre.
Befolkningens høje ønsker og udtrykte målsætninger ønskes realiseret. Dette betyder, at man går fra de gængse traditionelle vaner og videre imod en mere økonomisk bæredygtigt samfund.
Hvis man gerne vil videre, skal man nemlig også turde springe videre.
Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi endnu engang gentage følgende i forhold til fornyelse af den økonomiske politik:
- At den økonomiske stagnation skal vendes positivt.
- At de forskellige erhvervsmæssige støtteordninger skal søges gradvist formindsket, således man primært støtter op omkring etableringsfasen af nye erhvervstiltag.
- At uddannelsesområdet skal prioriteres.
- At man så vidt muligt skal opnå fuld beskæftigelse.
Vi er fra Inuit Ataqatigiits side tilfredse med, at den nye økonomiske politik og finanslovsforslaget har opbakning fra Landstingets Finansudvalg. Derfor er vi parate til at bakke op omkring initiativerne og vi glæder os til at være med til at realisere dem.
Solidaritet koster penge, men ovennævnte tiltag skulle gerne medvirke til at den økonomiske udvikling vendes positivt. Vi skal som et samfund fortsat kunne have råd til at kunne bakke op omkring vore børn, unge, uddannelsessøgende, de ældre samt de syge i samfundet.
Et af de kendetegn der er resultatet af den nye økonomiske politik er, at man i forhold til prisen på el, vand og varme vil begynde at tilnærme sig mere kostægte priser. Ensprisreformen, der har været til genstand for mange og hårde diskussioner rundt omkring, vil nu i blive realiseret via finansloven.
Under 1. behandlingen af finanslovsforslaget har vi fra Inuit Ataqatigiits side præciseret, at når der er så mange blandt befolkningen, der vil have gavn af tiltagene, så bakker vi selvfølgelig op om tiltagene.
Vi er fra Inuit Ataqatigiit ikke i tvivl om, at der i forbindelse med ensprisreformen på el, vand og varme samt skattereformen vil blive allokeret 100 mio.kr. mere ud blandt forbrugerne, hvilket gerne skulle have positiv indflydelse på erhvervsudviklingen samt have gunstig indflydelse på vore indtægter omkring vore ressourcer.
Omkring overgangen til mere kostægte priser på el, vand og varme, vil 20% af befolkningen mærke prisforhøjelser. Derfor skal der – for at lette deres livsvilkår – iværksættes erhvervsudviklende tiltag, hvilket vi gerne vil animere Landsstyret til at bakke op omkring og på denne måde medvirke til at deres vilkår ikke bliver forringet.
Vi har fra Inuit Ataqatigiits side lagt mærke til, at der i forbindelse med overgangen til mere kostægte priser på el, vand og varme, allerede er sket positive holdningsændringer blandt befolkningen, idet man nu er blevet mere opmærksomme på, hvad det egentlig er man betaler til.
Fra Inuit Ataqatigiits side bakker vi op omkring Finansudvalgets tilkendegivelse om, at man allerede i år 2006, vil vurdere konsekvenserne af ensprisreformen på el, vand og varme.
De samfund, der er baseret på at kunne yde støtte til de svage i samfundet, sørger for at de bedre stillede yder deres bidrag omkring dette mål. Derfor har vi fra Inuit Ataqatigiits side også bakket op omkring Landsstyrets skatteomlægning, der betyder at de mindre bemidlede lettes i skattemæssigt henseende. At familier med de laveste skatteindtægter også lettes via forhøjede børnebidrag, er også noget som vi fra Inuit Ataqatigiit bakker op omkring.
Den fælleskommunale skat, skal især komme de kommuner til gode, der har de laveste indkomstgrundlag. Derfor skal man også via skatteordningen tilsikre, at de kommuner der har de bedste indtægtsgrundlag, yder et solidarisk bidrag til kommuner med de laveste skatteindtægter. Alle disse tiltag, er tiltag der medvirker til et mere solidarisk samfundsøkonomisk ordning.
Solidaritet koster penge. Såfremt vi ønsker solidaritet blandt borgerne, skal vi sørge for, at de bedre stillede blandt befolkningen samt virksomhederne, yder støtte til folk der er økonomisk svagt stillede.
Vi mener fra Inuit Ataqatigiits side, at renoveringen af skolerne og investeringer på skoleområdet samt etableringen af Ilimmarfik, er vigtige skridt henimod udviklingen på uddannelsesområdet. Derfor mener vi også, at de nævnte tiltag må realiseres samlet.
Omkring realiseringen af Atuarfitsialak/Den gode skole, er vi fra Inuit Ataqatigiits side tilfredse med, at Grønlands Hjemmestyre nu endelig har udarbejdet planen for renoveringen af folkeskolerne. Omkring realiseringen af disse planer, må vi fastholde vores politik på området, og ikke lade os styre gennem tilfældige tiltag.
Efteruddannelses- og opgraderingstiltag blandt arbejdsstyrken, er nogle af de tiltag som Landsstyret vil realisere i den kommende tid. Vi er fra Inuit Ataqatigiits side meget tilfredse med sådanne tiltag. Derfor skal vi også opfordre Landsstyret til at foranledige, at disse mulige skridt kommer til befolkningens kendskab.
Landstingets Finansudvalg har i sin betænkning stillet forslag om, at der tilføres flere midler på efterskoleområdet. Vi kan i princippet bakke op omkring et sådant forslag. Men fra Inuit Ataqatigiits side bakker vi op omkring Landsstyrets ønske om, at der i første omgang bliver taget skridt til undersøgelse af efterskoleområdet. Dette vil påvise, om der er et reelt behov for at tilføre området flere midler.
Vi er fra Inuit Ataqatigiits side tilfredse med, at Landsstyret via udarbejdelsen af finanslovsforslaget for år 2005 har muliggjort erhvervsudviklingstiltag og at dette er blevet hilst velkommen af Landstingets finansudvalg.
Sulisa A/S samt Greenland Tourism A/S vil blive reorganiseret, således deres service overfor kommunerne og regionerne vil blive forbedret. Vi ser fra Inuit Ataqatigiits side frem til de planlagte skridt og håber, at erhvervsområdet vil tage godt imod tiltagene og bakke op omkring disse skridt.
Vi er fra Inuit Ataqatigiits side tilfredse med, at de planlagte erhvervsudviklingstiltag samt tiltag der betyder opkvalificering af arbejdsstyrken. Dette realiseres gennem omlægning af støtteydelser, således man i højere grad bakker op omkring nye erhvervstiltag.
Dette er et meget nødvendigt skridt, der også er vigtigt i forhold til det kommende skridt til et mere selvstændigt samfund.
Det betyder også, at alle her i landet, der er i stand til at arbejde, så vidt muligt også kommer i beskæftigelse og på denne måde er med til at bære byrden. Vi er alle vigtige i samfundsudviklingen, hvilket Landsstyrets målsætning også bærer præg af. Dette bakker vi selvfølgelig op fra Inuit Ataqatigiits side. Det er vigtigt, at der også tages initiativer der betyder, at den del af arbejdsstyrken der er mest sårbart og som har tendens til at falde oftest igennem. Derfor er vi glade for at kunne konstatere, at man via efteruddannelses- og opkvalificeringstiltag vil bakke op omkring disse grupper.
Vi er fra Inuit Ataqatigiits side glade for, at Landsstyret i år samt til næste år vil tage initiativ til forbedringer på Familie- og Sundhedsdirektoratet og dets ansvarsområder.
Et af de skridt, der allerede er blevet realiseret, er tiltag der er taget på døgninstitutionsområdet, hvor man har løst nogle af de problemer, man har slåst med i de seneste mange år.
Dette skridt er et skridt i den rigtige retning, der betyder forbedring og forenkling på området.
Direktoratet for Familie og Sunhed er det områder der er mest udgiftstungt i forhold til vore skatteforbrug. Derfor bør man også fortsætte de tiltag der er iværksat og som betyder forbedringer på området.
Omkring bygge- og anlægsområdet er vi fra Inuit Ataqatigiits side tilfredse med de tiltag, som finanslovsforslaget vil afstedkomme og som finansudvalget har behandlet og kommet med indstillinger omkring.
Vi er fra Inuit Ataqatigiits side tilfredse med, at kommunerne samt Grønlands Hjemmestyre er enige om, at tilskudsordninger på bygge- og anlægsområdet kan forenkles.
Vi er fra Inuit Ataqatigiits side – i forlængelse af den strukturdebat der blev afholdt for nylig her i salen - parate til at bakke op omkring de planlagte initiativer på fiskeriområdet.
Vi er fra Inuit Ataqatigiits side glade for, at vidensopbygning på fiskeriområdet samt undersøgelse af fiskeribestande vil blive realiseret i den kommende tid. Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side altid bakke op omkring et bæredygtigt fiskeri og fortsat udvikling af erhvervsgrundlaget.
Landsstyret har udarbejdet 159 ændringsforslag og 29 tekstanmærkninger til finanslovsforslaget for år 2005. Disse bakker vi op omkring fra Inuit Ataqatigiits side. Derudover er vi enige med Finansudvalget i, at de opstillede 11 punkter, som de gerne vil undersøge til bunds inden 3. behandlingen, også finder sted.
Landsstyrets målsætninger og ændringsforslag i forbindelse med udarbejdelsen af Finanslovsforslaget, har Inuit Ataqatigiits fulde opbakning.
Såfremt man er i tvivl omkring de planlagte tiltag, er det ikke nok at stille sig på bagbenene. Såfremt vi er usikre og udskyder de planlagte tiltag flere år frem, eller såfremt vi udskyder de nødvendige beslutninger der skal tages og giver sorteper videre til vore efterfølgere, vil vi ikke overvinde de økonomiske problemer vi sidder inde med. De vil blot blive større.
Det er meget klart for os, at det er af allerstørste vigtighed at vi tager de nødvendige skridt. Vi kan ikke blot henholde os til fortidens afventende tendenser. Derfor skal vi med den styrke vi besidder, bane vejen for den fremtidige udvikling. Vi skal bevare håbet og have styrken til at realisere de mål vi har sat os, og som vil styrke os i vores sammenhold og solidaritet.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit altid haft den grundholdning, at man skal værne og bakke op omkring de svageste i samfundet. Denne holdning vil blive fastholdt og omlægningen og fornyelsen af den økonomiske politik har derfor Inuit Ataqatigiits fulde opbakning.
Med disse ord har vi kommenteret Finansudvalgets betænkning inden 2. behandlingen af finanslovsforslaget, hvorfor vi også vil bakke op omkring flertallets indstillinger, når beslutningerne skal tages.
UKA 2004/24.2
28. Oktober 2004
Ane Hansen
2005-imut Inatsartut Aningaasanut inatsisaannut siunnersuut.
(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq).
Aappassaanerneqarnera:
Siunnerfiit ersarissut pissusitoqqanik qimatsisussat nutarterinissanik, ullutsinnullu naleqqussaanernik annertuunik ersarissunilli imaqartut Naalakkersuisut 2005-mut aningaasanut inatsisissaq aqqutigalugu saqqummiussaat aappassaanerlugit oqallisigilerpagut.
2005-mut Inatsisartut Aningaasanut inatsisissaat aqqutigalugu siorna aallarnisarneqarsimasut nangillugit pissutsit allangortinneqarsinnaangittutut isigineqartarsimasut allangortinniarneqalerput.
Siunnerfiit inuiaqatigiit namminersulerusunnerannut aningaasarsiornikkullu imminnut napatikkusulernermut kissaatinut naapertuutut aqqutissiuisutullu oqaatigineqartariaqartut maanna imaaliallaannaq unitsinneqarsinnaanatik aallartipput.
Inuiaqatigiit anguniaqqullugit kissaataat oqariartuutaallu timitalerniarlugit allanguinissat annertuutut oqaatigineqarsinnaasut aammalu ileqquliussimasanik sungiutiinnakkanillu aallanguiffiusussat ornippagut.
Inuit Ataqatigiinni nunatsinni aningaasarsiornikkut imminut napatilernissami aqqutissatut Naalakkersuisut siunniussaat makkua tapersersorluinnaratigit erseqqissaqqissuarput:
- Nunatsinni aningaasarsiornerup unittooqqasup siumut aallarteqqinnissaa.
- Inuussutissarsiornikkut ingerlatsinermi tapiissutit annikilliartortumik atugaanissaat, tapiissuteqartoqassappallu tamanna ineritortitsinermut sammitinneqassasoq.
- Ilinniartitaanikkut annertuumik siuarsaasoqassasoq.
- Suliffissaqartitsinikkut innuttaasut sapinngisamik tamarmik suliffissaqarnissaat qulakkeerniarneqassasoq.
Suliniutit tamakkua maanna aningaasaqarnermut inatsisissaq aqqutigalugu timitalerneqarnissaat aallartinneqartoq Aningaasaqarnermik ataatsimiisitaliamik tungaviatigut taperserneqarmata Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigaarput. Siunniussat pillugit suleqataalluarnissarput qilanaaraarput.
Nammaqatigiinneq akeqarpoq, suliniutit qulaani taajukkama kinguneriniartussaavaat aningaasarsiornikkut ineriartorneq, siunissamilu inuiaqatigiit isumagisassatsinnut meeqqanut inuusuttunut ilinniagaqartunut utoqqarnut napparsimasunullu isumaginnilluarnissatsinnut akissaqarnerulersittussaavaatigut.
Suliniutit inuiaqatigiinni ineriartornermik aningaasaqarnermillu siuarsaanermik pilersitseqataasussat ilaat innaallagisamut, imermut kiassarnermullu akiviusunut qaninnerusumi akiliuteqartitsiartuarnissaq. Suliniut taanna manna tikillugu ilaatigut inuiaqatigiit akornanni sakkortuumik oqallisigineqartartoq maanna aningaasaqarnermut ataatsimiissitaliamit tunngaviatigut taperserneqarpoq.
Aningaasaqarnermut inatsisissap siullermeerneqarnerani Inuit Ataqatigiinniit erseqqissaatigereernikuuarput allanguinermi iluaquserneqartussat amerlaqimmata nangaassuteqarata allanguinissaq tamanna tapersersoripput.
Inuit Ataqatigiinniit qulaarutiginngilarput innaallagissamut imermut kiassarnermullu akitigut aammalu akileraartarnermut allanguineq aqqutigalugit 100 mio-nit missaat inuiaqatigiit atugassaattut siammarneqartussat nunatsinni inuutissarsiornerup nunattalu pisuussutaanik tunisassiat siuarsarneqarnissaannut aqqutissiuilluarumartut.
Innaallagissamik imermik kisassarnermillu akiviusut qanillattorlugit akiliisitsisalernissami akitsuiffigineqartussat inuttaasut 20 %-tiisa missaaniittut inuutissarsiornermi siuarsaanissami aningaasaliissutit atorlugit siuarsaaffigineqarnissaat Naalakkersuisunut kaammattuutigerusupparput taamaalilutik aamma akikillisaaffigineqarsinnaanissaat aqqutissiuullugulu anguniarneqassammat.
Inuit Ataqatigiinni maluginiarparput innaallagissamut imermut kiassarnermullu akiviusut qanillattorneqarsimasut malillugit iluarsaassiniarnerup siunertaasa ilagisaat maaanna malunnarsilluarlereersimasoq, tassalu atuisut suut akilertarnerlugit sunniuteqaqataanerulerusunnerat soqutiginninnerallu ersarissiartulereermat.
Inuit Ataqatigiinnit erseqqissassavarput Aningaasaqarnermut ataatsimiisitaliap innaallagissamut imermut kiassarnermullu akit assigiikkunnarnissaannik siuniussaq 2006-p ukiuani naliliivineqarnissaannik siunnersuutaat isumaqatigigatsigu.
Inuiaqatigiinni nammaqatigiiffiusuni nukittunerit sanngiinnerusunut tapersersuisuusarput. Taamaattumik Naalakkersuisut akissarsiakinnerusunut akileraarutitigut oqilisaatissanik upernaaq manna siunnersuutaat Inuit Ataqatigiinnit tamakkiisumik tapersersimavarput. Aamma ilaqutarinnut isertitakinnerusunut meeqqanut tapiissutit qaffasinnerusut Naalakkersuisut angusimavaat.
Kommuninut ataatsimoorussamik tapiissutit pingaatumik kommuninut isertitakinneruffiusunut tapersiissutigineqartarput. Aamma akileraariaaseq aqqutigalugu kommunit nukittunerusut kommunit sanngiinnerusunut aningaasanik nammaqataasarput. Aqqissuussinerit takku nammaqatigiinnermik tunngaveqartut tassaaput isertitakinnerusunik tapersersersuinerit.
Nammaqatigiinneq aningaasanik naleqarpoq. Nammaqatigiinnerup ingerlanneqarnissaa kissaatigigutsigu innuttaasut suliffeqarfiillu innuttaasunut aningaasarsiornikkut sanngiinnerusumik inissisimasunut pilliuteqartinnissaat pisariaqarpoq.
Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut meeqqat atuarfiisa iluarsartuunnissaat nutaanillu atuarfiliortiterneq aammalu ilimmarfiup sananeqarnissaa tamarmik ilinniartitaanerup ataatsimoortumik siuarsarneqarnissaani pingaaruteqartut, taamaattumillu aamma isumaqarpugut taakkua ataatsikkut sanartorneqartariaqarnerat pisariaqartoq.
Atuarfitsialaap inatsisiliorneqarneranut malitsigititamik atuarfiit iluarsartuunnissaat naleqqussarnissaallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat kiisami pilersaarummik peqalernerat Inuit Ataqatigiinniit iluarisimaarparput. Tassungalu atatillugu isumaqarpugut politikkikkut sangoqattaanngittumik pilersaarutit naapertorlugit iluarsartuussinerit sanaartornerillu ingerlattariaqartut.
”Ilinniagaqarnikkut aamma piginnaanngorsarnikkut siuarsarneq”-mik taallugu Naalakkersuisut immikkut iliuuseqarlutik ilinniartitaanerit pilersaarusiorfigaat. Tamanna Inuit Ataqatigiinniit annertuumik isumalluarnartoqartikkatsigu oqaatigissuarput. Naalakkersuisullu piffissaq manna iluatsillugu kaammattussuagut innuttaasunut tamanna nittarsaalluaqqullugu.
Aningaasanut inatsisissami uani Efterskolenut immikkut aningaasaliinissamik Aningaasaqarnermut Ataatsimiisitaliaq siunnersuuteqarpoq, siunnersuut tamanna Inuit Ataqatiginniiit akuersaarsinnaalluaraluarparput, taamaaliortoqartinnaguli Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut efterskolet atorneqarnerat pillugu Naalakkesuisut maanna nalilersuillutik misissuinerata qanoq inerneqarnissaa utaqqimaaqqartariaqartoq qanoq alloriarnissamut aalajangiitinnani.
Inuit Ataqatigiit nuannaarutigalugu maluginiarparput Naalakkersuisut 2005-imi aallartittumik inuussutissarsiutitigut siuarsaaniarluni aaqqissuusseqqinniarlutik pilersaarutaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ilassilluarneqarmata.
SULISA A/S-ip kiisalu Greenland Tourism A/S-p nutaamik sinaakkutassinneqarlutik inuutissarsiutitigut maannamit kommunenut nunallu immikkoortuinut pitsaanerusumik suliniuteqalersinnaanissaat Inuit Ataqatigiinnit isumalluarfigaarput, neriuppugullu nutaaliorneq tamanna inuutissarsiutinit ingerlataqartunit tamanit aamma peqataaffigineqarluarumaartoq.
Inuit Ataqatigiit iluarisimaarparput inuussutissarsiutitigut siuarsaaniarnermi iliuusissat ullumikkut suliffeqarnikkut pissutsinut kiisalu sulisinnaassuseqartut ilinniartinneqartuartariaqarnerannut piginnaanngorsaqqittuartariaqarnerannullu maanna sammitinneqarnerulertussanngormata.
Tamanna pisariaqavippoq aatsaammi taama iliornitsigut nunarput namminersornerunermit nammineernerulernissamut alloriaqqissinnaasoq sanarfisinnaavarput .
Tamatumani Nunatsinni kikkut tamamik sulisinnaassuseqartut atorfissaqartinneqarput atorfissa-qartinneqartuassallutillu. Tamatta inuttut naleqassuseqarnerput Naalakkersuisunit pingaartinneqartoq maluginiaratsigu Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigaarput. Suliniutini tamakkunani aamma ilaatinneqarmata inoqativut ineriartornermi katataaqqajaasutut taakkartorneqartartut, tassami aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi takusinnaavarput maanna piginnaanngorsaaqqiinerit aqqutigalugit annerusumik iliuuseqalertoqalersoq.
Inuit Ataqatiit nuannaarutigarput maluniaratigut ukioq manna aammalu aappaagumut tungatillugu Naalakkersuisut ersarissumik Ilaqutariinnut pisortaqarfimmi aammalu Peqqinnissamut pisortaqarfimmi annertuumik iluarsaassinerniik ingerlateqqikkaat.
Tamatumunnga takussutissanut ilaavoq ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiinnut tunngasut ukiut arlalissuit ajornartorsiutaareerlutik maanna aaqqivigineqarsimammata.
Tamanna politikkikkut anguniagakkanik pitsaasumik eqaatsumillu aallartitsinissamut aqqutissiuivoq isumalluarnartoq.
Ilaqutariinnermut Peqqinnissamullu Pisortaqarfik akileraarutit aqqutigalugit akilerneqartuni kiffartuussiviit annersaraat, suli innutaasut ikorfartorneqarnissamik pisariaqartitsisut eqqarsaatigalugit pitsanngorsaaneq siunertaralugu piorsarneqartuartariaqartoq.
Sanartornermi aningaasalersueriaaseq eqqarsaatigalugu aningaasaqarnermut inatsisissaq aqqutigalugu Aningaasaqarnermut ataatsimiisitaliap innersuussutai soqutiginartutut isumaqarfigigatsigit Inuit Ataqatigiinnit oqaatigissuarput.
Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut Kommuunit Namminersornerullutillu Oqartussat ingerlataanni iluarsaqqinneq aqqutigalugu sanartusagassanik aningaasalersueriaaseq ullumikkumiit pisariinnerusumik iluarsartuunneqarsinnaasoq.
Aalisarneq pillugu qanittukkut oqallinneq aallaavigalugu Naalakkersuisut anguniagassanik ilusilersuinissaat qilanaararput suleqataaffigissallutigulu.
Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigaarput aalisarneq pillugu ilisimatusarnerit misissuinerillu pingartinneqarlutik ingerlanniarneqalermata. Inuit Ataqatigiit pingartutut isigarput aalisarnermi piujuartitsinissaq pingaartillugu ineriartortitsinnissaq
Naalakkersuisut 2005-mut allanguutissatut siunnersuutaat 159-sit kiisalu oqaasertaliussanut allanguutissatut siunnersuutit 29-vit Inuit Ataqatigiinnit tunngaviatigut tamaasa isumaqatigigatsigit oqaatigissuarput. Taamaattorli Aningaasaqarnermut ataaatsimiisitaliamit immikkortut 11-lit Aningaasaqarnermut inatsisissap pingajussaanernissaannut misissorumasat ilangullugit taperseratigit oqaatigissuarput.
Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissaq manna aqqutigalugu anguniagaat Inuit Ataqatigiinniit tamakkiisumik tapersersoratigit erseqqissassavarput aalajangiiffigisassatullu siunnersuutit amma tapersersoratigit oqaatigissuarput.
Nalornissutit patsisiliullugit iliuseqarnaveersaarneq aqqutissaangilaq, nalornineq pissutigalugu aaliangigassat ukiumik ataatsimik arlalinnilluunnit kinguartitsigaluarutta imaluunniit isummernaveesarluta tullissatinnut suliassat ingerlateqqiinnaraluarutsigit aningaasarqarnitsinni ajornartorsiutit tammarnaviaangillat, annertuisartuinnassallutilli.
Pinngittsuusaaginnarluta ingerlaannarsinnaanngitsugut aatsaat taama ersaritsigilerpoq. Siornatigut eqqarsariaasiusimasut nukillarsaatigissangilagut. Taamaattumik ineriartorneq sapiissuseqarluta neriuuteqarlutalu ornitarput ataqatigiinnitsinnik ataannartitsisussaq anguniarlugu sulinerput ingerlateqqissuarput.
Inuit Ataqatigiit qangaanilli anguniartuarsimavaat inuiaqatigiinni pissakinnerusut nammaqatigiinneq aqqutigalugu oqilisaavigineqarnissaat. Tamanna aningaasaqarniarnitta nutarterneratigut qulakkeerneqartussaasoq Inuit Ataqatigiinniit qularutiginngilarput.
Taamatut oqaaseqarluta Aningaasaqarnermut Ataatsimiisitaliap aappassaanerinninnermut isumaliutissiissutaa oqaaseqarfigaarput, amerlanerussuteqartunillu kaammattuutit inassuteqaatillu akuersaarpagut.