Samling
UKA2004/24 30. september 2004
Forslag til landstingsfinanslov for 2005.
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
(1. behandling)
Vi har fra SIUMUT følgende bemærkninger til forslaget til finanslov for 2005:
Det er ikke undgået SIUMUT’s opmærksomhed at der er sket en ændring i den økonomiske politik. Det er efter vores opfattelse en klog disposition, at vore økonomiske midler i stedet for at ligge urørt i landskassen kommer ud og cirkulerer og arbejder ude i samfundet. Vi er derfor i SIUMUT ikke et øjeblik i tvivl om, at en kanalisering af de økonomiske midler ud i samfundet vil medføre en øget byggetakt, og at vi vil være i stand til at nå frem til en større grad af omsætning inden for handelsområdet. En sådan økonomisk politik vil bane vejen for et opsving og en udvikling hen mod en sundere økonomi, hvorfor vi står bag denne disposition.
Renovering og udbygning af skolerne, flere boliger og mindre omkostninger ved forsyningen og trafikken står højt på SIUMUT’s prioriteringsliste. Vi kan ikke argumentere imod en politik, hvis formålet er, at pengene i stedet for at være inaktive i landskassen bliver brugt til sådanne formål og således forbedrer borgernes livskvalitet. Forslaget om besparelser på trafikområdet i det fremlagte forslag til finanslov er vi i SIUMUT ikke enige i. Vi vil i den forbindelse gerne opfordre landsstyret til at tage en forhandling med finansudvalget med det formål at undgå besparelsen.
Vi har i SIUMUT gennem den politiske indflydelse vi har haft i de forløbne 25 år præget et stadigt omskifteligt samfund. Vi har gennem tiderne fået roser for dette arbejde, ligesom vore modstandere forståeligt nok har klandret os for de dispositioner, som de ikke har brudt sig som. Vi lader os dog ikke standse af kritik, men vi sætter de mål, vi tror på og tager ansvaret for initiativer, som er til fordel for vort lands udvikling på kort og på langt sigt, og vi går i spidsen i dette arbejde.
Vi har en samlet vilje til at gennemføre reformer for samfundet, og vi er med vores politiske erfaring som ballast fast besluttede på at gennemføre de nødvendige reformer. Vi ved hvor vanskeligt det kan være at tage det første skridt, men vi ved også at har man først taget det første skridt er de næste knapt så svære. En omlægning af skattesystemet, ændringer af priserne på elektricitet og ikke mindst en reform af hele samfundsstrukturen ser vi i SIUMUT som en spændende udfordring, som vi i samlet flok vil møde.
Vi støtter landsstyrets mål om en ændring af el-priserne samt tarifferne for vand og varme, gældende fra 2005. Vi har i den forbindelse bemærket, at landsstyret på baggrund af de indkomne høringssvar er åbent for en dialog på grundlag af kommunernes ønsker samt virksomhedernes og organisationernes meldinger om forskellige tvivlsspørgsmål. I SIUMUT er vi ikke i tvivl om, at indførelsen af ændringerne i el-priserne vil blive fulgt op med nødvendige justeringer.
I SIUMUT er vi af den opfattelse at der med en billiggørelse for øje må arbejdes for etablering af vandkraftværker de steder, hvor naturforholdene tillader det. Vi har i SIUMUT aldrig støttet tanker om lukning af bygderne – tværtimod er vi varme tilhængere af at skabe muligheder for erhvervsudvikling.
Det er til alle tider grundlæggende vigtigt at der er en fælles forståelse i befolkningen, og nye politiske initiativer er lettere at løfte, hvis om ikke hele befolkningen, så et stort flertal i fælles forståelse beslutter sig for at løfte i flok med det formål at komme videre.
Landsstyret har anset det for vigtigt at anmode om et mandat til at påbegynde arbejdet inden vi foretager 2. behandlingen af forslaget til finansloven. Dette mandat giver vi gerne fra SIUMUT.
Hele befolkningen – alle vi, der bor i dette land – må bære hver vores del af byrden for den nye økonomiske politik, vi nu vil introducere, og denne solidaritet betragter vi som en væsentlig faktor. Et samfund i udvikling vil altid have brug for en solidaritetsfølelse med indbygget smidighed som grundlag i den stadige tilpasning.
Landsstyreformanden nævnte under åbningsdebatten behovet for pensionsfonde her i Grønland, ligesom nødvendigheden af, at vi her i landet åbner for muligheden for at handle med obligationer, og ikke mindst blev det store behov for at opmuntre til øget boligbyggeri gennem etablering af et realkreditinstitut berørt.
Vi betragter i SIUMUT disse udmeldinger helt klart som en konstatering af det målrettede formål at beholde pengecirkulationen inden for landets grænser, hvorfor vi vil opfordre landsstyret til at påbegynde det nødvendige arbejde på dette grundlag.
Vi støtter i SIUMUT helhjertet landsstyrets bestræbelser på en udvikling af vort lands vigtigste erhverv, fiskeriet.
Vi vil fra SIUMUT opfordre landsstyret til at opretholde en vedvarende kontakt og et samarbejde med fiskeproducenterne og organisationerne for at udvikle fiskeriet, så målet om, at dette erhverv gavner hele samfundet, opfyldes.
Endelig ser vi i SIUMUT med tilfredshed, at rejefiskeriet og krabbefiskeriet konstant bliver vurderet med henblik på en afbalanceret udnyttelse, ligesom det glæder os, at der er afsat 20 mio. kr. i finanslovsforslaget til udvikling af fiskeriet efter hellefisk.
I den udvikling af fiskeriet, der foregår, må vi ikke glemme de mennesker der har jollefiskeri efter hellefisk som hovederhverv. Det er vigtigt, at også de får muligheden for at udvikle deres form for fiskeri. Vi vil derfor opfordre landsstyret til ad politisk vej at arbejde for at give jollefiskerne muligheder for at anskaffe nye fartøjer til fiskeri efter hellefisk, og at man samtidig indleder et massivt oplysningsarbejde sideløbende.
Vi vil fra SIUMUT plædere for, at landstinget og landsstyret holder et vågent øje med og støtter det projekt, som Phoca A/S har påbegyndt omkring salg af sælspæk. Gennem dette projekt søges det gennemført at kunne opnå profit i fangererhvervet, ligesom det er et springbræt til påbegyndelse af eksport af grønlandske råvarer.
Vi vil fra SIUMUT opfordre landsstyret til, at man i forbindelse med udbygningen af Qorlortorsuaq og en fornuftig anvendelse af vandkraftværket i Kangerluarsunnguaq forbereder en optimal anvendelse af disse faciliteter til erhvervsmæssige formål.
Vi ønsker fra SIUMUT at arbejde målrettet for at nå målet om selvforsyning af landbrugsvarer, kød og mælk.
Vi støtter landsstyrets viljefaste beslutning om at tage reelt fat på renoveringen af de faldefærdige folkeskolebygninger. Ligeledes støtter vi stærkt de sonderinger om metoder til billigere byggeri, der foregår, og at sådanne muligheder også kan anvendes til passende skolebyggeri. At vi er kommet godt fra start med hensyn til Atuarfitsialak skyldes ikke mindst forældrenes gode samarbejdsvilje. Uden den udviste interesse fra forældrenes side kan lærerne ikke alene bære ansvaret for det enkelte barn.
Det er et klart politisk mål at vort lands ungdom i højere grad end i dag kan få en uddannelse, og vi støtter landsstyrets langsigtede mål om at højne uddannelsesniveauet i Grønland på alle måder. Dette ses i afsættelsen af økonomiske midler i finanslovsforslaget til opførelsen af Ilimmarfik. Efter at vi i SIUMUT såede tanken om Ilimmarfik er vi i dag stolte over, at det nu endelig ser ud til at lykkes at påbegynde opførelsen af Ilimmarfik efter de mange bespænd, vi undervejs er blevet udsat for.
Det er for SIUMUT meget tilfredsstillende, at uddannelsesstøtten nu bliver hævet og at der bliver åbnet op for mulighederne for en større grad af låntagning. Manglen på praktikpladser er i år stadig udtalt. Fra SIUMUT vil vi gerne fremføre, at det er nødvendigt at kortlægge dette problem, og at landsstyret må fremsætte forslag til løsning af dette problem. Vi er i SIUMUT vidende om, at 1990-91 årgangen af skoleelever forlader skolen i 2008. Vi må allerede nu begynde at planlægge for at finde løsninger, hvis vi skal kunne hamle op med større problemer, som kan blive endnu vanskeligere at styre.
Vi lægger fra SIUMUT vægt på at påpege, at Bygge- og Anlægsfonden bliver underkastet en undersøgelse, og at man finder måder til at reorganisere fonden. Hvis der er bevilget anlægsmidler fra Bygge- og Anlægsfonden til en kommune, og denne ikke har mulighed for at finansiere sin del har vi ikke tålmodighed til at vente flere år. Vi bør begrænse dette tidsmæssigt, fordi disse kommuner lægger hindringer i vejen for andre økonomisk velfunderede kommuners muligheder for større anlægsbevillinger. Vi vil derfor lade det være op til landsstyret at finde veje til en forbedring af fondens virke.
Vi bemærker i den forbindelse at der er flere kommuner, som ikke kan modtage tilskud. Vi vil hertil minde om, at vi ved behandlingen af finanslovsforslaget for 2004 gav landsstyret et bredere mandat for derved at give landsstyret en større frihedsgrad ved en prioritering af de tilskud, der gives. Vi kan i år se, at dette bredere mandat er anvendt til f.eks. til skoler og boligejendomme.
Med tanke på fremtiden vil vi fra SIUMUT henstille til landsstyret, at det finder veje til at smidiggøre forvaltningen af anlægsarbejder i bygderne, og vi kan her nævne eksemplet Kullorsuaq, hvor man har lavet et forsøgsbyggeri. Vi vil i tilknytning hertil anmode om, at bygdebeboerne i højere grad involveres i disse bygningsarbejder.
Landsstyrets initiativer med hensyn til forbedring af befolkningens servicering fra Grønlands sundhedsvæsen og de dertil forhøjede bevillinger kan vi fra SIUMUT’s side kun støtte.
Vi vil i tilknytning hertil fra SIUMUT efterlyse hvilke forbedringer der påtænkes i henhold til sundhedsvæsenets struktur, og vi vil gerne overfor landsstyret pege på det store behov, der eksisterer for at skære ned på de lange ventelister. Vi kan ikke uden videre acceptere at Grønlands Hjemmestyre i dag på årsbasis anvender 90 mio. kr. til patienttransporter. Vi skal fra SIUMUT stærkt opfordre til at man tager et reelt initiativ for at reducere disse omkostninger.
Trods de store teknologiske fremskridt inden for kommunikation har vi gennem de forløbne år set, at folkeoplysningen bliver mindre og mindre prioriteret. Nye metoder til folkeoplysningens fremme, f.eks. Peqqik 2000 og Tulugaq, er kampagner der er lykkedes, og vi vil fra SIUMUT henstille til at man anvender den vellykkede formel, der i disse tilfælde har været anvendt. Vi må sætte flere kræfter ind på folkeoplysningen, og vi må være parate til at sætte flere penge af til disse formål.
Vi vil fra SIUMUT glæde os til nye initiativer, og der skal ikke herske tvivl om, at vi vil sætte vore kræfter ind på, at det lykkes.
Vi vil også komme med en opfordring til landsstyret om at fremkomme med initiativer for at forbedre forholdene for børnefamilierne. I forbindelse hermed ønsker vi i SIUMUT, at mulighederne for barselsorlov forbedres.
Vi skal fra SIUMUT udtrykke vores tilfredshed med at landsstyret har lagt vægt på området omkring erhvervsudvikling, og vi mener, at der er tegn på klare forbedringer. Vi er enige med landsstyret, når det siges at det er nødvendigt med omfattende forberedelser på erhvervsområdet hen mod opnåelsen af selvstyre. Det er jo klart nødvendigt, at vi i erhvervsmæssig henseende må kunne stå på egne ben, hvis vi skal kunne betragte os selv som en selvstyrende nation.
Vi er i SIUMUT stolte over at man nu har påbegyndt forberedelsen af et område, som vi ved gentagne lejligheder har opfordret til gennem de sidste tre år. Vi tænker på, at forberedelserne er startet på at samle virksomhederne og serviceområderne under samme hat i bygderne. Samtidig mener vi, at det er et godt skridt at tage, når NUKA A/S bliver lagt ind under KNI Pilersuisoq. Herved sikrer vi, at der bliver påbegyndt en forbedret service overfor bygdeborgerne, og at dette arbejde ledes kompetent af KNI Pilersuisoq. Med dette skridt indfris et årelangt ønske fra bygdebeboernes side.
Vi vil fra SIUMUT gerne opfordre landsstyret til at overveje, hvorledes der
kan etableres medejerskab blandt borgerne af KNI Pilersuisoq’s butikker. I tilknytning hertil bør det vurderes, hvorledes vi kan udvikle det til en fuldt brugerejet butikskæde. Vi lægger i SIUMUT vægt på privatiseringsinitiativer, hvorfor vi mener det er på sin plads at opfordre til, at samfundsejede virksomheder, som fungerer på grundlag af offentlige tilskud kan udbydes til salg til borgerne. Vi vil derfor anmode om, at der findes veje til at påbegynde dette projekt.
Personbefordring i dette vort vidtstrakte land er en meget bekostelig affære. Imidlertid bemærker vi i forslaget til finanslov for 2005, at landsstyret agter at nedsætte tilskuddene til Arctic Umiaq Line og Air Greenland.. Det kan vi fra SIUMUT ikke støtte. Vi kan ikke udsætte befolkningen for at skulle betale mere for billetterne. Baggrunden for tidligere anmodninger om at spare på persontrafikken har været tilsagnet om iværksættelse af en reform, jvf. trafikredegørelsen. Da disse nye tiltag endnu ikke er iværksat er det tydeligt at se, at tingene ikke hænger sammen. Med andre ord vil vi fra SIUMUT opfordre til, at der ikke bliver sparet på persontrafikken hverken til vands eller i luften.
Til sidst vil vi rette en tak til landsstyret for den åbenhed, der bliver vist ved rent ud at fortælle, at indtægtssiden på samfundsbudgettet har været stagnerende siden 2003. Dette viser med al tydelighed, at forskellige initiativer for at styrke den grønlandske økonomi er uundgåelige.
En selvbåren grønlandsk økonomi kan kun opnås ved mærkbare strukturændringer i det grønlandske samfund, og fremskridt kan kun realiseres gennem sådanne tiltag.
Med disse bemærkninger skal vi fra SIUMUT anmode om, at forslaget til finanslov for 2005 henvises til behandling i finansudvalget forinden 2. behandlingen.
Ole Thorleifsen
SIUMUT
| 2005-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut. Siumumi pingaartipparput atuarfiit piaartumik pitsanngorsaavigineqarnissaat, inissat amerlisarnissaat, angallannerup pilersuinerullu akikinnerulernissaa. Aningaasat nunatta karsianiitiinnarnagit siunertanut tamakkununnga atorneqarlutik innuttaasut atugaasa pitsanngorsaavigineqarnerannik kinguneqarpata, assortorfissaqartinngilarput. Aningaasanik inatsimmi angallannerup sipaarniarfigineqarnera Siumumit isumaqatiginngilarput. Naalakkersuisunulli kaammattuutigerusupparput sipaarutissat pinngitsoorniarlugit aningaasaqarnermut ataatsimiisitaliaq isumaqatigiinniarfigeqqullugu. Siumumit inuiaqatigiit allanngorartuarlutik ineriartortut ukiuni 25-ni qanimut politikkikut sunniuteqaqataaffigaagut. Nersorneqaatigisarparput, aamma assortuisut ajorisorisaminnik akisussaatittarpaatigut. Tamanna uniffiginagu akisussaaqataalluta nunatta ineriartorneranut pitsanngorsaataasinnaasut, qanimut ungasinnerusumullu isigisagut upperalugit siunnerfigissavagut, siuttuufigalugillu. Inuiaqatigiinni allanngortiterinernut ataatsimoorluta piumassuseqarnerput, Siumumit misilittagaqarfigisarput aalajangiusimavarput. Alloriaqqaarniarnerup siulliup ajornassussaa ilisimavarput, aammalu ilisimallugu ataatsimik alloreeraanni allornerit tulliuttut ajornannginnerusartut. Akileraarnermut allanngortiterinerit, kallerup inerata akiisa allanngortinnissaat, minnerunngitsumillu nunap iluani aaqqissuussaanerup allanngortiternissaa siunniussatut pissanganartutut Siumumit ataatsimoorluta suleqataaffissatut isigaarput. Kallerup inneratata, erngup kiassarnerullu akiisa 2005-imit allanngortinnissaanut Naalakkersuisut siunniutaqarnerat tapersersorparput. Maluginiarlutiguli tusarniaanerit tunngavigalugit, kommunet piumasaqaataannut, suliffeqarfiit kattufiillu nalornissutigalugit nalunaarutaannnut Naalakkersuisut naapitseriaanissamut piareersartut. Siumumit nalornissutiginngilarput kallerup innerata akiata allanngortiniarneranut suliniutinut ilutigitillugu aamma naleqqussaanerit assigiinngitsut ingerlanneqarsinnaaneri. Siumumiit isumaqarpugut tamatuma akikillisaataasinnaanera tunaataralugu avatangiisiminnik periarfissallit pilersitsivigineqarnissaat siunniullugu suliniutigineqalissasoq. Siumup nunaqarfinnik matooraanissaq akuersaanngisaannarpaa, inuussutissarsiutinillu periarfissiuussinissaq pingaartitaraa. Innuttaasut akornanni paaseqatigiiinnerit annertuut pisariaqartuarput, naalakkersuinikkullu siunnerfiit nutaat kivikkuminarnerusarput inuiaat tamarmik pinngikkaluarlutik amerlanerpaalli kivitseqataanissaminnut paaseqatigiillutik ingerlaqqissallutik aalajangeraangata. Naalakkersuisut pingaartippaat siunnersuutip matuma aappassaaniinnginnerani suliap aallartinnissaanut pisinaatitaanissartik. Tamanna Siumumit taperserusupparput. Aningaasarsiornikkut nutarterinissaq maannamiit aallartinnialersoq inuiaqatigiinnit tamatsinnit nammaqataaffiusussaavoq, tamanalu pingaarutilittut isigaarput. Nammaqatigiinneq ineriartorfiusoq naleqqussaajuarnermillu tunngavilik inuiaqatigiinni ineriartortuni pisariaqartuassaaq. Naalakkersuisut siulittaasuata ammaanermini oqariartuutigaa soraarnerussutisianut aningaasaateqarfiit nunatsinni pisariaqartikkigut, taassumalu saniatigut pappialat aningaasanik nalillit (obligationer) nunatsinni aamma niuerutigineqartalernissaat pisariaqartoq, minnerunngitsumillu illuliortiternermut aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqartariaqartoq. Tamanna nunatta iluani aningaasanik uninngatitsinissamik siunniussaqarluni oqariartornertut Siumumit isigaarput, taamaattumillu tamanna tunngavigalugu suliniutit aallartinneqarnissaat Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput. Kiisalu raajarniarnermut saattuarniarnermullu aalisariutitigut naleqqussaanerit nalilersorluarlugit aammattaaq tamatuma qaleralinniarnermut atuutinneqarnissaanut 20 mio. kruuninik aningaasanut inatsisissamut siunnersuuteqarnerat Siumumiit iluarisimaarparput. Aalisarnerup ineriartortinneqarnerani puiorneqassanngillat inuutissarsiutigalugu umiatsiaararsorlutik qaleralinniartut piorsaanissamut periarfissinneqarnissaat. Siumumit Naalakkersuisunut kaammattuutigiumavarput Qorlortorsuup sanaartorneqarneranut Kangerluarsunnguarmilu nukissiorfiup atorluarneratigut erngup nukinganik nukissiorfiup nioqqutissiornikkut atorluarneqarnissaa piareersaasioqqullugu. Nunatsinni inuusuttortagut amerlanerusut maannakkorniit ilinniagaqalernissat siunnerfigineqarsimavoq, siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu nunatsinni ilinniarsimassutsip annertusarneqarnissaanik siunertalimmik naalakkersuisut anguniagaqarumanerat Siumut-mit tapersersorluinnarparput. Tamannalu Ilimmarfiup sananeqarnissaata aningaasanut inatsimmut ilanngunneqarnerata ersersippaa. Ilimmarfiup sananeqarnissaanik isumaq Siumumit siunniunneqarmalli, aporfissarpassuit aqqusaareerlugit, kiisami piviusunngulermat tulluusimaarutigaarput. Ilinniartut ilinniagarsiutisiaasa qaffaavigineqarneri, annertunerusumillu attartorsinnaanerisa aqqutissiuunneqarneri Siumumit iluarisimaarparput. Siumumit ilisimavarput 1990-mi 91-imilu inuusut ataatsikkut meeqqat atuarfianit 2008-mi anisussaammata. Maannangaaq ajornartorsiutaasinnaasunut aaqqiissutissanik piareersaasariaqarpugut, ajornartorsiutinik aqussinnaanngisatsinnik naalaanneqarnissaq ungalassimaarniarlugu. Maluginiarparputtaaq kommunet ataasiakkaat aningaasaliiffigineqarsimanngitsutut isikkoqartut, Siumumit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput KNI Pilersuisup pisiniarfii innuttaasunut piginneqataafigineqarsinnaanerat. Siunissamilu tamakkiisumik pigineqalersinnaanerisa aqqutissiunneqarsinnaanerat. Siumup pingaartippaa namminersortunngorsaaneq, taamaattumillu pigisat tapiissutinik tunngaveqarlutik ingerlasut innuttaasunut tunineqarsinnaanerisa aqqutissiunneqarnissaat kaammattuutigissavarput. Taamatut Siumumit oqaaseqarluta inatsisartut 2005-imut aningaasanut inatsisissaata aappassaaneerneqannginnermini aningaasaqarnermut ataatsimiisitaliamut suliassanngornissaa innersuussutigaarput. Ole Thorleifsen, Siumut. |