Samling

Anthon   Frederiksen Uka – 2004/24-01

ulloq,  30. september    2004

 

 

Forslag til Landstingsfinanslov for 2005.

 

 

Med hensyn til Landstingsfinanslov for 2005, skal jeg på Kattusseqatigiit’s vegne fremkomme med følgende meget kompakte bemærkninger:

 

I indledningen af bemærkningerne til finanslovsforslaget står der blandt andet; at vi indtil opnår selvbærende økonomi, skal udviklingen køre på svagt blus, og i den forbindelse gøres der naturligt nok opmærksom på, at Landskassens indtægter er faldende, og ikke mindst indrømmes der, at handelsbalancen mellem den grønlandske eksport og import kører med underskud.

 

Når vi her i salen behandlede Grønlands økonomiske forhold og i forbindelse med finanslovsforslag, har vi fra Kattusseqatigiit  gentagne gange krævet, at man skulle finde muligheder for at forbedre indtægtskilder til den grønlandske økonomi. Og ikke mindst at man skulle være opmærksom på, at den grønlandske eksport ikke kørte med underskud. Men nogle af vore bemærkninger er blevet negligeret, måske på grund af, at vi tilhører mindretallet in Tinget, men når der var gået nogle år, er det blevet bekræftet, at vore bemærkninger, der har grund i de faktiske forhold, ikke er helt ved siden af virkeligheden.

 

Kattusseqatigiit skal ikke dvæle i, at forholdene er sådan, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at være med til komme med inspiration til, at den grønlandske økonomi skal gå i positiv retning, da det ikke er betryggende som det er. Der er i forslaget også bemærkninger om, at den grønlandske egenproduktion enten er stagneret eller formindsket, og ikke mindst med hensyn til, at ledigheden er steget.

 

Derfor skal man i bestræbelserne på at sætte den grønlandske økonomi på rette kurs, forøge rentable virksomheder. Dette tiltag bør gives tilskud til, da man uden at komme med tilskud ikke kan regne med, at rentable virksomheder kan give afkast, og det ved enhver, der ved noget om økonomi.

 

Foruden produktion og råstofudvinding, skal man udvikle turismen yderligere, således at Grønland kan få mere fremmed valuta, og det kan vi gøre ved at effektivisere og billiggøre trafikken mellem Grønland og udlandet, blandt andet ved at forlænge landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat snarest.

 

Det hjælper jo ikke Grønland, ej heller til forbedring af den grønlandske økonomi, hvis vi bliver ved med at diskutere flytning af Hjemmestyrets administration by og by imellem.

 

Vi har fra Kattusseqatigiit altid ment, at Grønland har stort behov for, at udviklingen af den grønlandske økonomi til det bedre og mere tryg, vil smitte af på borgernes tryghed og sikkerhed, hvorfor der på alle områder skal planlægges flere år frem, med henblik på at sikre, at borgerne sikret en tryg udvikling og uden at tvivle.

 

Borgerne skal vide, om der planlægges politisk, med vished for fremtiden for hele landet. Folk skal vide sikkert, hvad der politisk skal ske på fiskeriområdet, hvilke erhverv der skal udvikles, hvilken trafikstruktur man planlægger, hvilke planer der er for uddannelsen, at der på turistområdet planlægges flere år frem og meget andet, således samfundet trygt og uden at tvivle kan komme videre, ud fra hvilke klare politiske tiltag, der rettes mod og vil opnås.

 

Kattusseqatigiit  er parat til at være med til at diskutere og komme med inspiration.

 

Derfor mener Kattusseqatigiit, at en omfattende ændring samfundsstruktur, der har udgangspunkt i år til år eller dag til dag fantasier, ikke er fornuftig tankegang. Blandt andet tiltag som første prioritet som afskaffelse af ensprissystemet og kommunesammenlægninger hurtigst muligt mener vi fra Kattusseqatigiit ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Især fordi mange kommuner, større organisationer og de fleste andre vigtige instanser i samfundet klart i deres svar på høringen har tilkendegivet om afskaffelse af ensprissystemet, har ytret ønskee om at; der er pga. mange for samfundet vigtige spørgsmål, der endnu ikke kan besvares, bør afskaffelse af ensprissystemet udsættes i mindst et år.

 

Selv om Kattusseqatigiit principielt ikke er modstander af ændring af ensprissystemet, men pga. af, at de foreløbige planer er for kompakte og ikke er for gennemtænkte, vil vi med respekt for flertallets ønsker i besvarelserne, ønsker vi at afskaffelse af ensprissystemet udsættes i mindst et år.

 

Blandt andet på grund af følgende; for det første er den grønlandske befolkning lille, og at de demografiske ændringer er meget sårbare for samfundsøkonomien, samt pga. som nævnt de fleste kommuner og organisationer klare krav om udsættelse, og især reaktioner fra kysten gennem medierne, der ser en grund til behov for udsættelse med mindst et år, vil man på den måde få lejlighed til at kunne besvare diverse spørgsmål, man endnu ikke har svar på. Derved kunne man især formidle klare informationer om konsekvenser på afskaffelse af ensprissystemet for befolkningen. Også fordi det ikke er i overensstemmelse med landsstyrekoalitions intentioner om, at der ske en ensartet udvikling i Grønland, hvor der i koalitionsaftalen blandt andet står:

 

”Landstyrekoalitionen vil foretage en udvikling, der som det vigtigste vil arbejde for, at levevilkårene i bygder og yderdistrikter bliver forbedret og styrket”.

 

I den forbindelse må vi fra Kattusseqatigiit give udtryk for; at ordlydene i koalitionsaftalen hidtil overhovedet ikke er blevet fulgt, tværtimod er levevilkårene for bygdebeboerne og fangerfamilerne blevet forringet markant de sidste år, bl.a. ikke mindst pga. overdrevne restriktioner på fangstdyr og fuglevildt, hvor nogle fangere i bygderne nu blot er blevet tilskuere til deres fangstdyr, hvilket ikke er i overensstemmelse med den grønlandske år, og bør rettes op på.

 

For det andet: G-60-politikken, der havde stor modstand fra folk, der arbejdede med Hjemmestyreordningen og flertallet af befolkningen, er nu ved at blive praktiseret med endnu større styrke, og da man uden videre ikke kan acceptere det, vil vil fra Kattusseqatigiit  kræve, at afskaffelse af ensprissystemet bliver udsat med to muligheder.

 

Som den første:

Det skal udsættes med mindst et år, og tiden bruges til at indhente flere oplysninger:

 

Som den anden:

Vælgerne skal tage stilling til spørgsmålet i forbindelse med næste landstingsvalg, så man som landsstyreformandens motto på den måde kan give alle mulighed for at deltage. Man kan jo ikke blive ved med tandløse floskler, man må realisere sine ord !

 

Endvidere mener vi fra Kattusseqatigiit, at vi ikke skal begynde at ”bide” og ”spise” hinanden, pga. at Grønlands økonomi er ved at krakelere eller stagnere. Vi må roligt og uden at blive frustreret lægge planer for fremtiden på en fornuftig og tryg måde, i stedet for at tage hovsa-løsninger.

 

 

Kattusseqatigiit  mener også, at befolkningerne i bygderne og yderdistrikter ikke skal ofre mere for den økonomiske stagnation i Grønland, idet en ensartet udvikling i Grønland har været oppe at vende i valgkampen, og fordi landstinget har lovet at gøre det imellem sig.

 

Sådan en opførsel mener vi fra Kattusseqatigiit  er et udtryk for en overgivelse og viljeløshed for at kæmpe videre.

 

Kattusseqatigiit  mener, at en mulig afskaffelse af ensprissystemet må ske fornuftigt og veltilrettelagt, men inden vi tager skridtet, skal vi sikre os, at der kan være muligheder i at udnytte alternativ energi fra naturen for byer og  bygder, og at de mange ubesvarede spørgsmål ved høringen må besvares først, og hvilke konsekvenser det vil få for befolkningen, skal man klart informere om først.

 

Vi skal også først være ajour i de byer, hvor der er mangel på boliger og børneinstitutioner i forhold til kapaciteten på anlægsområdet, og ikke mindst med hensyn til skoler, der er blevet for små og renoveringsmodne og mange andre områder.

 

Der skal også sikres arbejdspladser i de byer, der har meget boligmangel og arbejdsløshed.

 

Der skal fortsat være mulighed for befolkningen mobilitet og uden tvang.

 

Disse og mange andre områder skal først gives informationer om, så det er klart og forståeligt for alle, og derefter give en vurdering af disse, inklussiv mulige konsekvenser for befolkningens levevilkår.

 

Som ovennævnt er indtægterne fra eksporten forringet, og der står blandt andet i finanslovsforslaget; citat:

 

”Egenproduktion der kører negativt er bekymrende”

 

men til trods derfor har landsstyret i år overdraget nogle af NUKA A/S’ urentable indhandlingssteder til bygdebefolkningerne. Derfor må man nu spørge; hvorfor bliver rentable indhandlingssteder ikke overdraget til bygdebefolkningerne?

 

Jeg kan se, at landsstyret er ved at komme til fornuft, at man i forbindelse med ensprissystemet på produktionsanlæg ikke skal gælde i sin  helhed, for efter vore mening ville det have fået katastrofale konsekvenser for produktion, og ikke mindst i bygder med produktionsanlæg hvis det skulle gælder for disse, og ikke mindst ville det få katastrofale konsekvenser for fiskerne.

 

I den forbindelse vil jeg spørge landsstyret; der gives gentagne gange udtryk for, at man i forbindelse med afskaffelse af ensprissystemet, har landsstyremedlemmer på deres informationsrejser udelukkende blandet fordele og skattereformen sammen; at afskaffelse af ensprissystemet koster 5 mio. kr. for produktionen, men derefter meddelte landsstyremedlemmet for finanser i medierne; da ensprissystemet efter forhandlinger med produktionsinstanser ikke skal gælde for disse, er man nødt til at finde 25 mio. kr. på finansloven for 2005. Hvorfor fremkommer landsstyremedlemmet forskellige tal?

 

Efter høringerne meddelte landsstyret den 27. september 2004, at man i forhold til det første forslag er kommet med ændringsforslag på 43 sider, og i tillægget kan man se, at el-prisen i de fleste byer og bygder skal stige fra 2,26 til 2,57, i de fleste bygder vil el fra 2005 vil koste 2,82 de følgende år til 2009, og i mange bygder vil el komme til at koste 3,56. Som eksempel er der efter de sidste oplysninger for Ilulissats bygder koster i dag 2,26, og vil ifølge det nye forslag koste 2,27, i 2006 til kr. 2,82 og i 2008 til 2,07, og i 2009 til 3,56, og i byen 1,80 i 2009, der kun stiger med 2 øre, hvorimod den i bygderne stiger med 1 krone pr. kWh, og det er Ilulissat kommune som eksempel. Sådanne forhold kan man ikke komme uden om, at de i det mindst vil blive høring om i alle kommuner.

 

Derfor er det yderst nødvendigt , at to sager, nemlig finanslovslag og ensprissystemet behandles separat, og at det ikke er fornuft i, at sådanne for samfundet så vigtige emner paces frem i behandlingen. Landstinget har jo ingen mulighed for at gennemgå ændringsforslag på 43 sider omhyggeligt i løbet af to dage, og oveni at skulle behandle finanslovsforslag på 612 sider, og desforuden første ændringsforlag til ensprissystemet, og så oven i købet mange besvarelser fra kommunerne på mange sider.

 

Derfor er der naturligt ikke tid nok til at skulle behandle bare den ene sag der er så vigtige for samfundet, hvorfor jeg desværre kun kan overkomme at fremkomme med mine synspunkter til  finanslovsforslaget i en meget kompakt form, idet vi skal følge vores forretningsorden.

 

Med denne indledning har Kattusseqatigiit  følgende opfordringer som forslag til forbedring af økonomien:

 

For det første:

At man under den økonomiske stagnation, vil vi opfordre landsstyret til med hensyn til forhøjelse af forskellige priser og forhøjelser af løn, og ikke mindst for at øge købekraften, at husleje, el og varme m.m. skal man politisk i for bindelse med overenskomstforhandlinger med forskellige organisationer søge at opnå fastfrysning af ovennævnte. Fordi vedvarende prisforhøjelse ikke kun giver problemer for mange familier, men har også indflydelse på Grønlands økoonomi.

 

Som det også kan læses i nogle af bemærkningerne; Priserne i Grønland er i forhold til priserne i Danmark stadig 20 procent højere

 

Der er flyver med pessimistiske bemærkninger om en stagneret økonomi, og i forbindelse med sdebatten om landsstyreformandens åbningstale, opfordrede Kattusseqatigiit, at der i forbindelse med forbedring af økonomien og til punkt 39 om studiestøtte, sagde og foreslog vi fra Kattusseqatigiit, at man i forbindelse med omhyggelig planlægning på længere sigt, vil jeg blot henvise til vore bemærkninger, idet vi ikke har længere taletid.

 

Med hensyn til finansiering af uddannelse, vil vi under den dårlige økonomiske tid  foreslå; store bevillinger der er vedtaget af Landstinget, fx Ilimmarfik og lignende, skal undersøges om de kan spredes over en længere årrække. Kollegiepladser på over 70 i Ilulissat er vedtaget, men hidtil er kun 56 bygget, og vi gad vide hvordan planerne er derfor.

Ældrehjemmet i Qasigiannguit, der er nedslidt, og som Qasiginannguit kommune tidligere har henvendt sig om, vil vi vide, hvilke planer man har på det, som jeg her fremlægger som ønsket.

 

Kattusseqatigiit  har tidligere påpeget tilskud til fiskeriet, der er blevet mindre, ikke mindst på det kystnære fiskeri, hvor fartøjer trænger til renovering, hvor vi efterlyser, at man har en klar politik, der vedrører lån til reparationer og vedligholdelse, som vi hermed endnu engang efterlyser og spørger til. Hvor langt er man nået med hensyn fiskeriBanken i Danmark vilje til medfinansiering af lån til det kystnære fiskeri, og hvor langt er man nået med hensyn til en ordning på mulighederne fra landsstyret ?

 

Nogle af de penge, der var afsat til renoveringer på anlægsområdet, ser vi ingen grund til nogen hindring for, at pengene bliver tilbageført til Landskassen, og det er for opgaver, der ikke kan realiseres indenfor tidsgrænsen eller der nødvendigvis skal udsættes, og som kan bruges til andre mere presserende opgaver.

 

Man kunne kommentere finanslovsforslaget meget mere, men idet man som sagt ikke kan behandle to sager for samfundet så vigtige sager for samfundet på én gang, hvorfor jeg hermed giver udtryk for min utilfredshed med, at der er grænser for indgående indlæg om finanslovsforslaget.

 

Med disse bemærkninger vil jeg anbefale, at finanslovsforslaget bliver behandlet omhyggeligt I Finansudvalget inden anden behandling.

 

 

Anthon   Frederiksen Uka – 2004/24-01

ulloq,  30. september    2004

 

 

2005-imut   Inatsisartut  aningaasanut  inatsisissaattut   siunnersuutip  siullermeerneqarnera.

 

2005-imut   Inatsisartut  aningaasanut  inatsisissaannut   siunnersuut   Kattusseqatigiit sinnerlugit  imaattumik   assut  eqikkaallunga  oqaaseqarfiginiarpara:

 

Aningaasanut  inatsisissamut   siunnersuutip  nassuiaatitaani ilaatigut  aallaqqaasiullugu   allaaserineqarpoq;  imminut  napatittumik  aningaasaqarnerup   tungaanut  ineriartorneq sukkavallaanngitsumik  ingerlasoq,  tamatumunnga   ilanngullugu  tupingusuutissaanngitsumik   erseqqissarniarneqarpoq   Landskasse-p   isertitai  ikiliartortut,   minneerunngitsumik   aamma  Nunatta   avammut   tunisassiornermini   avataaniillu  niuernikkut   ingerlatsinermini  amingartoorffiusumik   ingerlanneqarnera ilanngullugu  nalunaarneqarpoq.

 

Pissutsit  taamaattut   siusinnerusukkulli   Nunatta   aningaasaqarnikkut   ingerlatsinera  pillugu   nassuiaatit   aammalu   aningaasanut   inatsisissatut  siunnersuutit   inimi  maani   suliarineqartarneranni  Kattusseqatigiinniit    piumasaqaatigiuarsimavagut   Nunatsinnut   aningaasanik   isaatitsissutigineqarsinnaasut   pitsanngorsarneqartuarlutillu   annertusarneqarnissaat   anguniarneqartariaqartut,   minnerunngitsumillu   aamma   Nunatta   avammut   niuernermini   amingartoorutaanngitsumik    ingerlanneqarnissaa   eqqumaffigilluinnarneqartariaqartoq, kisianni qularnanngitsumik    ikinnerussuteqarnerput   pissutigalugu   oqaaseqaatigisartakkatta   ilaat  suusupagineqartarput,   taamaattorli   ukiualuit   qaangiunnerisigut   uppernarsineqartarput,   ilumut   pissutsit   piviusut   tunngavigalugit oqaaseqaatigisartakkavut  pissusiviusunut   uniuuppallaarneq   ajortut.

 

Kattusseqatigiinniit   pissutsit   taamaannerat   uniffigiinnarnagu,   sapinngisarput  tamaat   naapertorlugu   peqataarusuppugut  Nunatsinni  aningaasarsiornerup   pitsaanerusumik  ingerlariaqqinnissaa  anguniarlugu isummersueqataallutalu suleqataaqqikkusukkatta,   tassami   toqqissisimananngilluinnarpoq,   aningaasanut   inatsisissamut   siunnersuummi  aamma  oqaatigineqarmat  Nunatsinni   nammineq   tunisassiornermi  ineriartorneq   unissimasoq   annikilliartortorluunniit   erseqqissarneqarmata,  minnerunngitsumik  aamma  suliffissaaleqisut amerlingaluttuinnartut   eqqarsaatigalugit.

 

Taamaammat   Nunatsinni  aningaasarsiorneq   ilorraap   tungaanut   saatinniarlugu  suliffiit   aningaasarsiorfiusinnaasut   annertusarneqartariaqarput.  Annertusaanerlu   aningaasaliiffigine-qartariaqarpoq,   tassami   aningaasarsiorfissamut   aningaasaleeqqaanngikkaanni   piorsaanngikkaannilu   aningaasanik   isaatitsisoqarsinnaanngitsoq   kialluunniit   aningaasarsiornermik   ilisimasaqalaartut  tamanna   ilisimavaa.

 

Tunisassiornerup   aatsitassarsiornerullu   saniatigut   takornariaqarnikkut   piorsaaneq  suli  annertusarneqartariaqarpoq    aningaasat   Nunatta   avataaniit   isertinneqartartut  amerlaneruleqqullugit,   taamaaliorsinnaavugut   Nunatsinniik   Nunatsinnullu   aqqutit  pisariinnerulersinnerisigut   akikinnerulersinnerisigullu,  ilaatigut   aamma  Nuup   Ilulissallu   mittarfiisa  piaartumik   tallineqarnerisigut.

 

Tassami  Nunatsinnut   aningaasarsiornerup   siuarsarneqarnissaanut,   Nunatsinnilu   aningaasarsiornerup   pitsanngorsarneqarnissaanut   iluaqutaanngilaq   naammanngilluinnarlunilu Namminersornerullutik   Oqartussat   allaffeqarfissuisa   illoqarfinniik   illoqarfinnut   nuutseqattaarneqarnerat  annertunerusumik  oqallisigissallugu.

 

Kattusseqatigiinni     isumaqartuarpugut   Nunatsinni   aningaasarsiornikkut   pitsaasumik   toqqissisimasumillu   ineriartortortittineq  innuttaasunullu  toqqissisimasumik isumannaatsumillu ingerlatsineq   Kalaallit  Nunatta  assut  pisariaqartikkaa,  taamaattumik   ukiunut   arlariinnut   sutigut  tamatigut pilersaarusiorluartoqartariaqarpoq,   inuiaqatigiit   nalorninatik  toqqissisimallutillu    ineriartornissaat   qulakkeerneqartariaqarmat. 

 

Inuit  nalunngittariaqarpaat   Nuna   tamakkerlugu   naalakkersuinikkut  nalorninanngitsumik   susoqarniarneranik  pilersaaruteqartoqarnersoq.  Inuit  ersarissumik   ilisimatinneqartariaqarput,  naalakkersuinikkut   aalisarneq  pillugu   susoqarniarnersoq,   inuutissarsiutit  suut   ineriartortinniarneqarnersut,  angallannikkut  aaqqissuussineq   qanoq-ittoq   siunniunneqarnersoq,   ilinniartitaanikkut   pilersaarutit  qanoq  ittuunersut,   takornariaqarnikkut ukiunut   arlaqarnerusunut   qanoq   pilersaaruteqartoqarnersoq allarpassuillu  inuiaqatigiit   toqqissillutik  siunissaq   ungasinnersusoq  eqqarsaatigalugu  inuit ataasiakkaat  aamma  siunissartik  pillugu   nalorninatik  ingerlariaqqissinnaanerat    qulakkeerniarlugu   naalakkersuinikkut   ersarissunik  siunnerfinnik  anguniakkanillu   saqqummiisoqartariaqarpoq. 

 

Taamaaliornissamut   Kattusseqatigiinniit   isummersuinissamut  oqalliseqataanissamullu  piareersimavugut.

 

Taamaammat   ukiumiik   ukiumut   imaluunniit   ullormiit   ullormut   sinnattuaqisutut   ililluni   inuiaqatigiit   aaqqissuussaanerisa   annertuumik   assigiinngitsutigullu   arlalitsigut   allanngortiteriffigineqarniarneqartarnerat   isumatusaarnertut    Kattusseqatigiit    tungaanniit    oqaatigisinnaanngilarput,   tassani  ilaatigut  aamma  akit   assigiittussaanerisa   aammalu  kommune-t   kattussuutsinneqarnissaannik   piaarnerpaamik   suliniuteqarniarnerit   suliassatut   siullerpaatut   inissinniarneqarnerat   pissutsinut   piviusunut   naapertuutinngilluinnartoq   Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut,  minnerunngitsumik  kommune-t  arlalissuit   aammalu   kattuffiit   annerit   inuiaqatigiinnilu  annertuumik  pingaarutillit   amerlanerit  akit  assigiittussaanerisa   atorunnaarsinneqarnissaat  pillugu   tusarniaanermi   akissutaasa   ersersimmassuk;  apeqqutit   assigiingitsut  inuiaqatigiinnut  assut   pingaarutillit maannamut  ersarissumik  akissuteqarfigineqarsinnaanngitsut   pillugit   akit  assigiittussaanerisa   atorunnaarsinneqarnissaat   minnerpaamik   ukiumik  ataatsimik  kinguartinneqartariaqartoq  kissaatigimmassuk.

 

Taamaatumik  Kattusseqatigiinni    akit  assigiittuaannarnissaasa   allanngortinneqarnissaanut  tunngaviusumik   akerliunngikkaluarluta,  kisianni   maannakkut  pilersaarutigineqartut   ataatsikkoorpallaarlutillu   isumaliuutigilluangaannginneri   pillugit   tusarniaanermi   akissutigineqartut  amerlanersaasa   kissaatigisaat,  tassalu   akit   assigiittussaanerisa   minnerpaamik   ukiumik  ataatsimik  kinguartinneqarnissaat   kissaatingaarput. 

 

Ilaatigut   aamma  makku   pissutigalugit;   siullermik   inuiaqatigiit  Kalaallit ikittunnguuvugut,   inuiaqatigiinnilu   aningaasarsiornikkut   inuiaqatigiit   katitingaanerisa  allanngorartinneqartarnerannut   assut   malussarissuungatta,  kiisalu  siuliani  oqaatigineqareersutut   kommune-t  amerlanerit   aammalu   kattuffiit  angisuut   tamatuminnga  kinguartitsinissamik   piumasaqaataat  ersarissut   tunngavigalugit,  minnerunngitsumillu   aamma sinerissamiit    tusagassiuutitigut  qisuariaatit   assigiinngitsut  pissutissaqartitsipput  assigiimmik akeqartitsinerup  minnerpaamik  ukiumik   ataatsimik   kinguartinneqarnissaa  pisariaqartinneqartoq,  taamaaliornikkut   apeqqutit   assigiinngitsut   ullumikkut akineqarsinnaanngitsut  aamma   akissutissaannik  pissarsiniarnissamut periarfissiisoqassammat,  minnerunngitsumillu  akit  assigiittussaatitaanerisa  atorunnaarsinneqarsinnaanerat  innuttaasunut aamma  qanoq   sunniuteqarsinnaanera  ilanngullugu  ersarissumik  paasissutissiissutigineqartariaqarmat,   kiisalu   aamma  Nunap   assigiimmik   ineriartortinneqarnissaanik   siunertamut   aammalu   naalakkersuisooqatigiit   anguniangaasa  ilaannut   naapertuutinngimmat,  tassa   ilaatigut   naalakkersuisooqatigiit  isumaqatigiissutaanni imatut  allassimasoqartoq:

 

“Naalakkersuisooqatigiit  suliniutinik  nunaqarfinni  isorliunerusunilu  inuuniarnermi  atugassarisanut  pingaarnerpaanut  pitsanngorsaatasussanik  ineriartornermut  nakussassaataasinnaasunik  siuarsaaniarput”.

 

Tassunga  tunngatillugu  Kattusseqatigiinniit   oqaatigisariaqarpara;  naalakkersuisooqatigiit  isumaqatigiissutaanni  oqaatsit   maannamut  eqqortinneqanngilluinnarmata,   illua-tungaanilli  nunaqarfimmiut   piniartoqarfimmiullu  inuuniarnikkut   atungarisaat  ukiuni   kingullerni  annertuumik   ajorseriarmata,  ilaatigut   piniakkat   timmissallu  ingasattajaartumik   killilersorneqalernerat   aamma  peqqutaaqataalluni,   piniartut   nunaqarfinniittut   ilaat   allaat  piniagatoqarsuarminnik  isiginnaartuinnartut   inissinneqartalernerat   kalaallit  anersaavanut  naapertuutinngilluinnarpoq   iluarsineqartariaqarlunilu.

 

Aappaatut:  G-60-ip   politik-kia   Namminersornerulernissamik   suliaqartunik   innuttaasunillu   amerlaqisunik   akerlerineqarsimaqisup   suli   sakkortunerusumik  misigittaassuseqarpasin-nerusumillu   atuutilerseriaqqinniarneqarnera   imaaliallaannarlugu   akuersaanginnarneqarsin-naanngimmat  Kattusseqatigiinniit   piumasaqaatingaarput  akit  assigiittussaatitaanerisa  atorunnaarsinneqarnissaat   kinguartinneqassasoq  marlunnik  periarfissalerlugu,  siullertut:

 

minnerpaamik  ukiumik  ataatsimik  kinguartinneqartariaqartoq,  piffissarlu  paasissutissanik  amerlanerusunik  pissarsiniarnermut  atorneqassasoq.

Aappaattut:

Inatsisartunut  qinersinissami  tullermi  qinersisartunik   aalajangiiffigineqartariaqartoq,  taamaaliornikkut   aamma  Naalakkersuisut  siulittaasuata  oqartarneratuut  kikkut  tamarmik  akuullutillu  aalajangeeqataanissamut  periarfissinneqassammata.  Tassami  timitaqanngingajattunik   oqaannarniutinillu  oqaluttoqaannarsinnaanngilaq,  oqaatsit   eqqortinneqartariaqarput !

 

Aamma  Kattusseqatigiinni  isumaqarpugut   uatsinnut “kimmaalluta” -  “nerillutalu”     aallartittariaqanngitsugut  nunatta   aningaasatigut  ajutuulernera   unittoorneraluunniit   pissutigalugit.  Eqqissilluta  uippajaarnatalu   siunissamut   isumannaatsumik  isumatuumillu pilersaarusiorluartariaqarpugut   sukkanerpaamik  aaqqiiniapallattarnerit   salliutinnagit.    

 

Aamma   Kattusseqatigiinni  isumaqarpugut  Nunatta  aningaasarsiornikkut   unittoornera    nunaqarfimmiut   isorliunerusunilu  najungaqartut   aamma   illoqarfinni  mikinerusuni  najungaqartut   annerusumik    pilliutigisariaqanngikkaat,  tassami  nunatta  assigiimmik   ineriartortinneqarnissaat   qineqqusaarutigineqarlunilu  aamma   maannakkut   naalakkersuisuusut akornanni   inissisimasunit   neriorsuutigineqartarpoq.

 

Taamatut   periuseqarneq Kattusseqatigiinniit    tunniutiinnarnertut     akersuuteqqinnissamut piumassuseqannginnermik    takutitsinertut   nalilerusupparput.     

 

Kattusseqatigiinni   isumaqarpugut   assigiimmik   akeqartitsinerup   atorunnaarsinneqarsinnaanera   isumatuumik   aqqissuulluakkamillu   ingerlanneqartariaqartoq,  kisiannili   alloriarnerit   pilersinnagit   nukissiuuteqarnikkut  pinngortitap   nukingata   tunniussinnaasaanik   illoqarfinni   nunaqarfinnilu   atuisinnaanerit   periarfissarsiuunneqaqqaartariaqarlutillu   qulakkeerunneqaqqaartariaqartut,  minnerunngitsumillu  aamma   tusarniaanermi   apeqquterpassuit  saqqummiussuunneqartut  akissuteqarfigineqaqqaartariaqartut   aammalu   assigiimmik  akeqartitsinerup   atorunnaarsinneqarsinnaanera   inuiaqatigiinnut   qanoq   sunniuteqassanersoq  qulakkeerlugu ersarissumik  paasissutissiissutigineqartariaqartoq.

 

Tassami  illoqarfinni   inissaaleqiffioqisuni   meeqqerivinnillu   amingaateqarfioqisuni   sanaartornikkut   naammassisaqarsinnaassuseq    naapertorlugu   angummattoqaqqaartariaqarpoq, minnerunngitsumik   aamma  atuarfiit  ilaat  mikivallaarlutillu  iluarsaatassat   allarpassuillu  iluarsiariaqartut  eqqarsaatigalugit.

 

Aamma  illoqarfinni   inissaaleqiffioqisuni  ilaatigut   suliffissaaleqiffiusuni   suliffissaqarniarnikkut   isumannaarinnittoqartariaqarpoq.

 

Inuit   ataasiakkaat   ilaqutariillu   allamiik   allamut  nuussinnaanerat   pinngitsaalisaassutaanngitsumik   periarfissaajuartariaqarpoq.

 

Tamakku   tamaasa   assigiinngitsorpassuillu   ilanngullugit,   ajoqutissartai  iluaqutissartaalu   tamaasa  ilanngullugit  ersarissumik   tamanut  paatsuungananngitsumik   paasissutissiissutigeqqaartariaqarput,  tamatumalu   kingorna   nalilersuiffigineqarlutik,   inuiaqatigiinnut   inuttut   atukkatigut   aningaasatigullu   kinguneriumaangassai   tamaasa  ilanngullugit.

 

Siuliani  oqaatigineqareersutut  avammut   tunisassiornermi  isertitat  ikiliartorput  aammalu  aningaasanut  inatsisissatut  siunnersuummi   ilaatigut   allaqqavoq;  issuaaneq:

 

“Nammineq   tunisassiornerup  ineriartornera  pitsaanngitsoq   ernumanartoqarpoq”

 

taammaakkaluartoq   ukioq  manna  naalakkersuisut  NUKA a/s – p   tunisassiorfiisa   ilai   imminut   akilersinnaanngitsutut   oqaatigineqareersut   nunaqarfimmiut   ilaannut   ingerlatassanngortinniarneqarput.   Taamaammat   apeqqutigisariaqarpoq;  soormi   tunisassiorfiit imminut  akilersinnaasumik   ingerlasut  siulliullugit   nunaqarfimmiunut  tunniunniarneqanngillat ?

 

Takusinnaavara  naalakkersuisut  silattuaqilersimangunarlutik  akit   assigiittussaatitaanerannut tunngatillugu  tunisassiorfinni  akit  assigiittussaanerisa  tamakkiisuunngitsumik  atuutilersinneqarnissaat   aalajangiusimangaat  paasinarpoq,  tassa  uagut  naatsorsuutigisinnaasatsituut akit  assigiittussaatitaanerisa siunnersuutigineqaqqaartutuut   aamma  suliffissuarni,  minnerunngitsumillu   nunaqarfinni  tunisassiorfeqartuni  atuutilersinneqassangaluarpat,  tamanna    tunisassiornermut  minnerunngitsumillu   aamma   aalisartunut   ajorluinnartumik  kinguneqarsinnaammat.

 

Tamatumunnga  tunngatillugu   Naalakkersuisunut  apeqqutiginiarpara;  Naalakkersuisut  sinerissami    akit   assigiittussaatitaanerisa  atorunnaarsinneqarnissaanut   iluaqutisartarisinnaasai kisiisa   annerusumik   aammalu   akileraartarnikkut   innuttaasunut   aaqqissuusseqqinneq   kaputartuullugu   paasisitsiniaaneranni   oqaatigineqaqattaarpoq;   akit    assigiittussaanerisa  atorunnaarsinneqarsinnaanerat   tunisassiorfinnut   5   mio.inik  naleqassasoq,   kisiannili   tamatuma  kingorna   Aningaasarsiornermut   naalakkersuisoq   tusagassiuutitigut   nalunaarpoq; akit  assigiittussaatitaanerat   tunisassiorfinnut   isumaqatigiinniareernerit   kingorna   atuutsinneqannginnissaa   pissutigalugu   aningaasanut  inatsimmi    2005-imut   25   mio-it  kr.-it nassaariniartariaqalissasut.  Sooq   kisitsisit  assigiinngitsut   naalakkersuisunit   assigiinngitsumik   tusarliuneqaqattaarpoq ?

 

Tusarniaareernerup  kingorna  naalakkersuisut  27.  september  2004-imik  ullulikkamik  nalunaaruteqarput  siunnersuutigineqartumut  siullermut  allannguutissanik  katillugit  43-inik  quppernilimmik,  tassanilu   ilanngussartaani  takuneqarsinnaavoq   kallerup  innera  illoqarfinni nunaqarfinnilu  amerlanerpaani  2,26-imiit  2,57  imut  akitsussasoq   takutinneqarpoq,  nunaqarfinni  amerlanerpaani  kallerup  innera  2005-imiit  2,82  kr-neqalissooq  ukiunilu  tulliuttuni  2009-ip  tungaanut  aamma  nunaqarfinni  amerlasuuni  kallerup  innera  3,56  kr-neqalissalluni.  Assersuutigalugu  paasissutissat  kingulliit  Ilulissat   nunaqarfiini  tamani  kallerup  innera  ullumikkut  2,26  kr.imik  akilik  siunnersuut   nutaaq  naapertorlugu  2,57-kr-lissooq,  2006-imi  2,82  kr.  2007-imi  3,07  kr.  2009-imilu  3,56  kr.- neqalissalluni,  illoqarfimmi  1,80  2009-imi  taamaallaat  2  øre-mik  qaffattoq  nunaqarfinni  kwh-imut  1  kr.imik  qaffattoq,  tassa  Ilulissat  kommune-at  assersuutigalugu.  Pissutsit  taamaattut  minnerpaamik  kommune-nut tamanut  aammaarlugit  tusarniutigineqarnissaat   pinngitsoorneqarsinnaanngilaq.

 

Taamaattumillu  pisariaqarluinnaraluarpoq   suliassat   marluk,  tassalu   aningaasanut  inatsisissatut  siunnersuut   aammalu   akit  assigiittussaatitaanerannut   tunngasut   immikkoortillugit   oqaluuserineqarnissaat,  aamma   suliassat   taama  inuiaqatigiinnut  pingaaruteqarluinnartigisut   taama  tuaviupiluttigisumik  suliariniarneqarnerat   silatusaarnerunngilluinnarpoq.  Tassami  inatsisartut  ullunik  marluinnarnik  periarfissaqartinneqarlutik  allannguutissatut  siunnersuutit   43-inik   quppernillit   peqqissaartumik   misissorsinnaanngilaat,  saniatigullu  aningaasanut  inatsisissatut  siunnersuut  612-inik  quppernilik   suliariniarlugu,  taakkualu   aamma  saniatigut   akit   assigiittussaatitaanerisa   allanngortinneqarnissaannut   siunnersuut   siulleq   taakkununngalu  kommune-t   allarpassuillu   akissutaat   amma  marluinnaanngitsunik  quppernillit.

 

Taamaattumik   tupinnanngitsumik   qulequttat   inuiaqatigiinnut   assut  pingaarutillit   marluk ataatsikkoortillugit   eqqartorniarneqarnerat   suliassap   aappaannaanulluunniit   saqqummiinissaq   naammaqqajanngilaq,   taamaattumik   aningaasanut   inatsimmut  tunngasoq ajoraluartumik   eqikkaallunga   annikittuinnarmik   oqaaseqaateqarfigisariaqarpara  suleriaaserput  naapertorlugu saqqummiisinnaanermut   killissarititaq   malinneqartussaammata.

 

Taamatut  aallaqqaaseereerlunga  aningaasarsiornerup  pitsaanerusumik  ingerlariaqqinnissaanut ilaatigut  Kattusseqatigiinniit    imaattumik  siunnersuuteqarluta  kaammattuuteqassuugut:

 

Siullertut :  aningaasarsiornerup  unittoornerata  nalaani  Akit   assigiinngitsut qaffakkiartornerat  akissarsiallu   qaffakkiartornerat   eqqarsaatigalugit,  minnerunngitsumillu   aningaasap   pisissutaasinnaanerata   naleqarnerulernissaa   eqqarsaatigalugu   Naalakkersuisunut   kaammattuutigerusunnarpoq   ineqarnermut   akiliutit,  kallerup   inneranut   kiassarnermut   il.il. qaffatsaaliorniarlugit   naalakkersuinikkut   kattuffinnik   susassaqartunik   isumaqatiginninniarnissanut   tulliuttunut   ilanngullugit   eqqarsaatigeqqullugit.  Tassami  akit   qaffakkaluttuinnartut   ilaqutariippassuarnut  aamma   inuuniarnikkut   ajornartorsiortitsiinnaratik, nunattali   aningaasaqarneranut  aamma   sunniuteqartarmata.

 

Soorlu   siunnersuutip   nassuiaatitaasa  ilaanni   aamma  atuarneqarsinnaasoq;  Kalaallit  Nunatsinni   akit   qaffasissusiat  Danmark-iminngarnit   suli  20 %-imik  qaffasinnerusoq.

 

Aningaasarsiorneq  unittoortoq  aamma  isumalluarnarpaallaanngitsoq   oqaatigineqaqattaarpoq,  taamaattumik  inatsisartut  ikiaq  manna  ammaalluni  Naalakkersuisut   siulittaasuata  oqalugiaataanut   tunngatillugu  oqallinnermi   Kattusseqatigiinniit    inassuteqaatigalugillu  kaammattuutivut  aningaasarsiornerup   pitsaanerusumik  ingerlariaqqinnissaanut  tunngassuteqartut   aammalu   immikkoortoq  39-imi  ilinniagaqarnersiutit   pillugit  oqallinnermi Kattusseqatigiinniit   oqaaseqaativut   siunnersuutigullu  ilinniartitaanerup   pilersaarusiorluakkamik   siunissaq   ungasinnerusoq   eqqarsaatigalugu   aaqqissuunnissaanut  tunngasut   innersuussutigiinnassuakka   annerusumik   oqaaseqarsinnaanermut   periarfissaq  annikitsuinnaammat.

 

Ilinniartitaanerup   ataani  aningaasalersuinermut   tunngatillugu  aningaasakilliornerup  nalaani   Kattusseqatigiinniit  siunnersuutigerusupparput;  aningaasaliissutit  annertuut   inatsisartunit  akuersissutigineqareersimasut,  soorlu  Ilimmarfik   assigisaallu   ukiunut   arlaqarnerusunut  siaarnerullugit  ingerlanneqarsinnaanerat  misissuiffigeqqullugu.  Ilulissani   kollegiat  70-it  sinnilaarlugit  sananeqarnissaat  akuersissutaareernikuupput,  maannali   taamaallaat  56-it  suliarineqarput,  sinneri    qanoq  pilersaaruteqarfigineqarnersut  ilanngullugit  paaserusunnarput.

Qasigiannguani  utoqqaat   illuat   nakkaatilersoq   aamma  Qasigiannguit  kommuniata  siusinnerusukkulli  saaffiginnissutigisarsimasaa  qanoq  pilersaaruteqarfigineqarnersoq   aamma

Paaserusunneqarmat  saqqummiuppara.

   

Aalisarneq  piniarnerlu  pillugit   ukiuni  kingullerni  aningaasaliissutaasartut   annikilliartortinneqarnerat   Kattusseqatigiinniit  siusinnerusukkulli  uparuaaffigisarsimavarput,  minnerunngitsumik  sinerissap  qanittuani  angallatit  atorneqartut   asserfallakkiartornerat  aamma  iluarsaassinermut  aserfallatsaaliinermullu   taarsersuinissamullu   tunngatillugu   ersarissumik  tamakku  pillugit  politik-keqalernissaq   matumuuna  ujattoqqiutigalugu  aammaarluta    apeqqutigeqqissuarput;  Danmark-imi  fiskeriBank-ip  nunatta  sineriaani  angallatinik  taarsersuisinnaanermut  aningaasaleeqataasinnaaneranut  periarfissat   Naalakkersuisutigoortumik   aaqqiiviginiarneqarnerat   sumut  killinnersoq ?

 

Aningaasat   ilaat   Sanaartornermut   iluarsartuussinermullu  aningaasaateqarfimmiit  Landskasse-mut  utertinniarneqartunut  tunngatillug    tamanna    akornutissaqarsorinanngilaq,  tassa   suliassat    piffissami   piviusunngortinneqarsinnaanngitsut  imaluunniit   allatut  ajornartumik  kinguartinneqartariaqartut   aningaasartai   aamma   suliassanut   allanut   pisariaqartinneqarnerusunut   atorneqarsinnaanerat   pisariaqarmat.

 

Allarpassuarnik   aningaasanut  inatsisissatut  siunnersuut   oqaaseqarfigerusunnaraluartoq    oqareernittut   suliassat   marluk  inuiaqatigiinnut   tamarmik   annertuumik  pingaarutillit  ataatsikkoortinneqarnerat   pissutigalugu   aningaasanut   inatsisisamut   siunnersuummut   oqaatigiumasat   taamaalillutik   killilerneqarnerat   ajorpoq   naammaginaranilu.

 

Taamatut  oqaaseqarlunga   aningaasanut  inatsisissatut  siunnersuutip   aappassaanneerneqannginnerani   Inatsisartut   Aningaasaqarnermut   Ataatsimiititaliaani   suliassat   sukumiisumik  oqaluuserineqarnissaat   inassutingaara.