EM 2004/24.1

30. september 2004

Aqqalukasik Kanuthsen

 

Forslag til Landstingsfinanslov for 2005.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

1. behandling 

 

 

Forslaget til Finanslov for år 2005, der blev offentliggjort af Landsstyret den 13. august i år, har vi i Inuit Ataqatigiit haft god til til at gennemgå, hvorfor vi glæder os til at behandle forslaget i samarbejde med Landstingets øvrige partier.

 

Vi er fra Inuit Ataqatigiit tilfredse med, at Landsstyret gennem deres finanslovsforslag har taget hensyn til landets økonomiske situation samt de politiske målsætninger der er blevet sat.

 

Landsstyrekoalitionsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut indeholder en målsætning om at befolkningens levevilkår generelt bør være mere ligeligt fordelt, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit er tilfredse med, at finanslovsforslaget er udarbejdet under hensyntagen til de målsætninger, der er blevet lagt.

 

Landsstyret fremførte under forårssamlingen et oplæg med henblik på at afskaffe ensprissystemet på el og vand. Derefter er Landsstyret blevet pålagt at foretage de nødvendige analyser samt foretage høringer hos relevante instanser.

 

Landsstyret har realiseret disse krav, hvorved vi også kan se, hvilke omkostninger der gør sig gældende de forskellige steder på kysten.

 

Forslaget har været til genstand for mange og til tider meget skarpe meningstilkendegivelser. Dette er godt nok i sig selv, idet befolkningen hermed har påvist, at de har en mening omkring de vilkår, der bydes dem.

 

Vi har i foråret krævet, at såfremt de positive følger ved afskaffelse af ensprissystemet og skattereformen vil kunne påvises, skal målsætningerne gennemføres.

 

Det skal siges klart, at ca. 60% af befolkningen allerede ved årsskiftet vil kunne mærke de positive konsekvenser som følge af ændringerne, at ca. 20% af befolkningen ikke umiddelbart vil kunne mærke ændringerne, samt at ca. 20% af befolkningen vil kunne mærke nogle negative følger i løbet af de næste 5 år.

 

Da de positive følger af reformerne er i klart overtal, har Inuit Ataqatigiit ikke været i tvivl om at bakke op omkring reformplanerne. Vores opgave er nu at sikre, at de 20% af befolkningen der vil blive ramt i negativ retning, også bliver kompenseret på én eller anden måde. Dette arbejde vil Landsstyret og Landstinget ikke alene vil kunne klare, hvorfor befolkningen samt de forskellige lokaliteter på kysten må være med til at finde på de løsningsmodeller, der kan iværksættes.

 

Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at alle bidrager til at finde løsningsmodeller for, hvordan de få negative følger, der er forbundet med reformerne kan overvindes bedst muligt.

 

Ensprisreformen og skattereformen vil tilsammen afstedkomme, at der kommer 100 mio.kr. mere i omløb i samfundsøkonomien. Disse midler bør ikke ligge og sygne hen, men skal bruges til at få mere gang i samfundsøkonomien. De bør bruges til at skabe flere arbejdspladser og skal i øvrigt medvirke til, at befolkningens generelle vilkår bliver lettet.

 

Vi skal  i den sammenhæng henvise til vores åbningstale, der bl.a. indeholdt følgende:

-         at give den stagnerende økonomi et tiltrængt skub fremad,

-         at gradvis redefinere erhvervstilskuddene fra driftsformål til udviklingsinitiativer,

-         at give en saltvandsindsprøjtning til uddannelsesområdet,

-         at så vidt muligt sikre arbejde til alle.

 

Vi kom også med følgende opfordring:

”Vi opfordrer Landstingets partier samt Landsstyret til at benytte tiden til at diskutere indholdet af de forslag der er blevet fremsat, således at man så vidt muligt har et enigt Landsting til at bakke op omkring de mål, der er blevet sat.”

 

Vi vil derfor udtrykke vores ønske om, at man bruger den kommende tid til at forhandle sig frem til de resultater, der kan opnås.

 

Det er endnu engang blevet pointeret, at Grønlands Hjemmestyre ikke længere har gæld til udlandet. Med hensyntagen til denne kendsgerning, har vi sagt, at denne kendsgerning er et godt udgangspunkt i forhold til de selvstyretanker der arbejdes med. Derfor må vi helst ikke pålægge os for mange udgifter, der kan resultere i fornyet gældssætning.

 

Den økonomiske afmatning har ikke været så mærkbar i mange år, sådan som det pt. er. Dette vil vi fra Inuit Ataqatigiits side være med til at vende. De mål der er blevet indarbejdet i finanslovsforslaget bakker vi derfor op fra Inuit Ataqatigiits side, idet vi skal begunstige samfundsøkonomien ved at optimere samfundsøkonomien og sætte gang omkring forskellige initiativer.

 

Omkring fiskeriområdet, er dette præget af de lave rejepriser, samt nedgangen i krabbefiskeriet. Disse forhold har påvirket samfundsøkonomien i negativ retning.

 

Vi bør forøge vores indtjeningsmuligheder i forhold til fiskeriet, ved at omorganisere produktionen på flere områder.

 

Vi bør påtage os større ansvar til omkring vore muligheder for at påvirke rejepriserne i positiv retning. Dette er vi fra Inuit Ataqatigiits side overbeviste om kan opnås. Vi er overbeviste om, at vi kan forøge vores indtjening på fiskeriet, ved at øge færdigvareproduktionen her i landet.

 

Vi er enige med Landsstyret i, at når de siger at udgiftsniveauet på produktionsområdet er blevet for højt, så bør vi gøre noget for at formindske vore produktionsomkostninger.

 

Vi skal senere her i samlingen drøfte oplægget til en ny fiskeripolitik. Vi er fra Inuit Ataqatigiits side parate til at arbejde for, at vores fiskeripolitik fornyes. Vi er overbeviste om, at en fornyet fiskeripolitik vil kunne resultere i, at landskassen på sigt bliver mere tilgodeset. Derfor skal vi ikke bruge mere tid på fiskeriet under herværende oplæg, da vi senere vil vende tilbage til emnet.

 

Vi er enige med Landsstyret i, at der via finanslovsforslaget ønskes tilvejebragt via udvikling af erhvervsområdet. Der vil pr. 1. januar blive reorganiseret indenfor Sulisa A/S samt Greenland Tourism A/S, hvorved der kan kanaliseres flere erhvervsudviklingsmidler der begunstiger erhvervsområdet generelt.

 

Omkring realiseringen af erhvervsudviklingsinitiativet, vil der lettere kunne kanaliseres flere midler til igangsætning samt rådgivning. Der vil også være mulighed for at bevilge risikovillige midler, hvilket har Inuit Ataqatigiits opbakning.

 

Familie- og sundhedsområdet

På sundhedsområdet foreslås det at den økonomiske ramme for perioden 2004 – 2007 fastholdes. Derfor støtter vi også Landsstyrets bestrøæbelser for at imødegå det stigende udgiftspres på sundhedsområdet.

 

Sidste uges 3 dages sundhedskonference bidrog med en mængde informationer. Vi er i IA glade for at finansudvalget og sundhedsudvalget deltog på konferencen og dermed fik mulighed for at give deres besyv med, mht. den fremtidige sundhedspolitik.

 

Inuit Ataqatigiit erklrer sig enig i de politiske mål som blev formuleret og bl.a. omfatter:

 

-         større fokus på forebyggelse og sundhedsfremme fremfor sygdomsbehandling,

-           opprioritering af sundhed fremfor fokus på sygdomme,

-         en bredere definition af begrebet sundhed,

-         tilpasning af sundhedsvæsenets drift i.f.t. akkumuleret viden via videnskabelige undersøgelser og de nye målsætninger,

-         opstart af en udvikling henimod opfyldelse af de fastlagte mål, ved større og tættere samarbejde mellem sundhedsområdet og de sociale institutioner og bedre betjening af brugerne.

 

Inuit Ataqatigiit støtter Landsstyrets initiativer for at reducere det alt for store frafald på uddannelserne.

 

Vi støtter dermed også at man i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne har aftalt, fra år 2005 til 2007, at afsætte årligt 25 mio.kr. ekstra til uddannelsesområdet og at Landsstyret yderligere i 2006 vil afsætte 50 mio. og endnu 125 mio.kr. årligt for 2007 og 2008. Vi glæder os derfor også til at blive præsenteret for en detaljeret flerårig plan i.f.m. 2. behandlingen af Finanslovsforslaget.

 

Folkeskolen

Inuit Ataqatigiit tilfredse med at der fortsættes med renoveringen af folkeskolerne, så skolerne kan danne en tilfredsstillende ramme for børnenes udvikling. Der er udarbejdet en renoveringsplan, som skal sikre at arbejdet udføres efter de bevillinger der er givet til formålet.

 

Vi noterer med tilfredshed at folkeskolen, i forbindelse med implementeringen af ”Atuarfitsialak”, nu tilbyder undervisning med større indhold. Det skal selvfølgelig sikres at der til stadighed følges op på udviklingen og at ordningen til stadighed underkastes evaluering.

 

Børneinstitutioner

  Der er i Finanslovsforslaget afsat midler til udvikling på børneinstitutionsområdet. Der er desuden opstillet en prioritering af bevillingerne i forhold til kommunernes ansøgninger. Inuit Ataqatigiit

Er glade for at der nu kan sættes gang i planlægningen af ”Meeqqerivitsialaat”.

 

I den forbindelse skal vi understrege vigtigheden af at der skabes en stærk sammenhæng i barnets opvækst fra det bliver født over småbørninstituioner, børnehaver, private pasningsordninger, folkeskolen og fritidsinstitutionerne. Vi skal bruge institutionerne til at mevirke til at skabe stærke familieenheder.

 

Erhvervsuddannelserne   

Inuit Ataqatigiit har med tilfredshed noteret at man i samarbejde med staten har taget intiativ til en udvikling på uddannelsesområdet og i den forbindelse har afsat ekstraordinære midler til formålet i årene 2006 til 2008. Vi har i finansudvalget mevirket til at sikre at midlerne blev afsat til formålet.

 

Der er etableret et råd til sikring af stadig udvikling af erhvervsuddannelserne. Rådet skal give rådgivning i forbindelse med udviklingen af hele uddannelsesområdet og søge at sikre en tæt kontakt mellem uddannelserne og erhvervslivet. Arbejdet skal udføres i samarbejde med parterne på uddannelsesområdet og erhvervslivet.

 

Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit at der fokuseres kraftigt på praktikpladser og på det store frafald på uddannelserne, og det bør sikres at der til stadighed afsætets midler til de unges udvikling. Ordningerne på uddannelsesområdet er helt vitale for at vi kan udvikle samfundet både økonomisk og politisk.

 

I sammenhæng med tiltagene på uddannelsesområdet, er det væsentligt at etableringen af Universitetsparken sikres. Vi noterer derfor med tilfredshed at Landsstyret har afsat midler formålet. Vi skal i den forbindelse opfordre til at der gøres en ihærdig indsats for at rejse midler udefra.

 

Udviklingen på kulturområdet

Et af de elementerne vi har bemærket i Finanslovsforslaget er at der er sikret midler til kulturformål. Baggrunden herfor er Landstingets debat på forårssamlingen vedrørende kulturel udvikling og den efterfølgende planlægning af de kommende års aktiviteter.

 

Vi har pligt til at sikre at der til stadighed sker udvikling og tages konkrete initiativer på kulturområdet. Kulturen er en uundværlig del af den samfundsmæssige udvikling. Landsstyret har understreget vigtigheden af at vi tager udgangspunkt i vores kulturelle arv. Vi er meget tilfredse med at der anlægges et helhedssyn i initiativerne på kulturområdet, og at det tilstræbes at vi fastholder vores kulturelle identitet i en globaliseret verden.

 

Vi hilser landsstyrets initiativer på de kulturelle uddannelser velkommen.  

 

Med hensyn til de tiltag, der ønskes iværksat i forhold til øget uddannelsespolitisk indsats på skuespilområdet, musiklivet, forfatter området samt overfor kunstnerne, er vi tilfredse med de påtænkte initiativer.

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiits side bemærket os, at der ønskes bevilget midler, således at forfattere og kunstnere kan bevilges nogle arbejdslegater, så man kan lette deres arbejdsvilkår. Vi bakker selvfølgelig op omkring et sådant initiativ.

 

IA har endvidere bemærket, at bevillingerne indenfor provstierne i Grønland er hævet i 2004-05. Dette skal styrke præsternes servicering af bygderne med fokus på kateketer og menighedsarbejdet. Der er også afsat flere bevillinger indenfor bispekontoret.

 

IA ser frem til, at undersøgelsen indenfor strukturen i den grønlandske kirke afsluttes i 2005, hvor den grønlandske kirke har 100-års jubilæum.

 

Hvad angår de lange ventelister på sundhedsområdet, må der udarbejdes en handlingsplan, således vi kan finde de nødvendige midler med henblik på en ekstraordinær indsats.

 

Landstinget skal drøfte den trafikpolitiske redegørelse senere her under samlingen. Under behandlingen skal vi tage stilling, hvordan trafikområdet skal organiseres i de kommende år og hvilke bevillinger der skal tilføres til trafikområdet.

 

Omring udarbejdelsen af de 10 årige udviklingsplaner på det kommunale område, bliver vi også nødt til at inddrage og perspektivisere trafikområdet. Den trafikpolitiske redegørelse indeholder nemlig også kommunale trafikpolitiske målsætninger.

 

Ved udarbejdelsen af finanslovsforslaget for år 2005, er der afsat færre midler på trafikområdet. Derfor skal Inuit Ataqatigiit bede Landsstyret om at være positive i forhold til, at behandlingen af den trafikpolitiske redegørelse vil kunne resultere i, at der også skal justeres på finanslovsforslaget.

 

Vi er forpligtiget til løbende at forny vore faciliteter på el og vandområdet. Derfor skal vi opfordre til, at der satses på vandkraft i langt højere grad end hidtil. Behovet er underbygget gennem de erfaringer, vi er blevet bibragt. Vi bør perspektivisere mulighederne for udbygning af vandkraft her i landet, og indhente rådgivning hos de selskaber, der har erfaring med udvikling af vandkraft.

 

Omkring udviklingen af ikke forurenende energi, er vi fra Inuit Ataqatigiits side af den overbevisning, at vi bør forøge vores indsats på området. Omkring udviklingen på vandkraftområdet, bør vi også se på perspektiverne omkring udviklingen af brintenergi.

 

I det forgangne år, er der sket radikale ændringer omkring bygdeproduktionsanlæggene. I 8 af de 10 bygder, hvor lokale kræfter har overtaget driften af produktionsanlæggene, har disse påvist, at man tror på mulighederne omkring udnyttelsen af forskellige fiskeri- og fangstprodukter på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side bakke op omkring de mennesker, der har taget initiativ til at forbedre deres vilkår. Vi vil følge dem tæt.

 

Vi vil dog ikke undlade at præcisere, at disse initiativtagere også har fanger- og fiskeriorganisationen KNAPK som deres nærmeste samarbejdspartner. KNAPK er blevet bevilget nogle landskassemidler, således de kan være rådgivere og konsulenter indenfor fangst- og fiskeriområdet. Fra Inuit Ataqatigiits side er vi indstillet på at medvirke til, at der også i de kommende år afsættes midler til dette initiativ.

 

Med disse ord har jeg fremført Inuit Ataqatigiits synspunkter. Vi vil som sædvanligt være med under den videre behandling af det fornyende og perspektivrige finanslovsforslag.

 

 

 

Aqqalukasik Kanuthsen

UKA 2004/24.1

23.09. 2004

 

 

 

 

2005-imut Inatsartut Aningaasanut inatsisaannut Siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

 

Siullermeerneqarnera.

 

2005-imut Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaannut Siunnersuut ukioq manna august-ip 13.-anni Naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq, piffissaqarluarluta misissoreerlugu, Inuit Ataqatigiinniit Inatsisartuni oqaluuserineqarnissaannut partiinillu allanit isumaqatiginiutigineqarnissaannut qilanaarpugut.

 

Aningaasanut Inatsisissamut Siunnersuummi ukioq manna aningaasaqarnitta politikkikkut siunnerfigisai malinneqarlutik 2005-imut Inatsisissamut Siunnersuummi Naalakkersuisut saqqummiussinerat pissusissamisoortuusoq Inuit Ataqatigiinnit isigaarput.

 

Inuit Ataqatigiit Siumullu Naalakkersuisooqatigiinnermi isumaqatigissutaanni, nunatsinni innuttaasut sutigut tamatigut naligiinnerusumik atugaqalernissaat anguniarneqartuassasoq, 2005-imut pingaartillugu aningaasanut inatsissamut siunnersuummi malunnarluartumik malinneqarsimammat Inuit Ataqatigiit maluginiarparput.

 

Innaallagiamut, imermut kiassarnermullu akigitinneqartut nuna tamakkerlugu assigiikkunnaarsinnaanerannik Inatsisartut upernaaq ataatsimiinneranni Naalakkersuisut siunnersuuteqarput. Tamatuma kinguneranik Naalakkersuisut suliakkerneqarput misissueqqissaarnissamik tusarniaanissamillu. Suliakkiissutigineqartut maanna naammassineqarsimalerput tamattalu takusinnaasatsinnik tunisassiat pineqartut sumi qanoq akiveqarnersut naatsorsorneqarsimapput.

 

Allannguiniarnerit manna tikillugu annertuumik ilaatigullu sakkortuumik oqallisigineqarput. Tamanna immini ajunngilaq innuttaasullu soqutiginnillutik peqataarusunnerannik takutitsiffiulluni.

 

Inuit Ataqatigiit-niit upernaaq piumasaqaatigaarput akit assigiikkunnaarsinnaanerat akileraartarnikkullu allannguinissaq ataatsikkoortittariaqartut sunniutissaat pitsaasut anguneqassappata.

 

Erseqqissumik oqaatigisariaqarpoq allannguinissat annertuut toqqaannartumik ukiortaamiit innuttaasut 60 %-inut sunniutissammata, innuttassut 20 %-iinut annerusumik maluuniiutissanngimmata kiisalu innuttaasut sinnerinut 20 %-iusunut ukiut tallimat ingerlaneranni akitsoriartuaarnertut sunniutissammata.

 

Soorunami toqqaannartumik iluaquserneqartussat amerlaqimmata Inuit Ataqatigiit nangaassuteqaratik allanngortitsinissamut tapersersuipput. Suliassarput tassaalerpoq akitsuinermik eqqorneqartussat innuttaasunit 20 %-iusut qanoq ililluta annerusumik oqilisaaffigeqqissinnaanerlugit ujartuinissaq. Tamatumani Inatsisartut Naalakkersuisulluunniit kisimiillutik aaqqiissuteqarsinnaanngillat aatsaalli inuit nunaqqatigiillu pineqartut suleqataanerisigut siunnersuuteqartarnerisigullu aaqqiissutissat nassaarineqarsinnaapput.

 

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit-niit kaammattuutigeqqissavarput pisinnaasumik tamarmik suleqataaqqullugit inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut siumut aallariaqqinnissaat iluatsissappat.  

 

Akitigut akileraarnikkullu allannguinerit kingunerannik 100 mio.kr.-it missaanniittut inuiaqatigiinnut atugassatut anillatsinneqassapput. Aningaasat taakku toqqorterneqaratik inuiaqatigiinni nutaanik aaallartitsernernut, suliffissanik nutaanik pilersitsinermut inuillu atugarissaarnerulernerannik kinguneqartinneqartariaqarput.  

 

Tassunga tunngatillugu ammaanersiornermi oqaatsitta ilaat uteqqiinnarallassavakka tassaasut:

 

”Inuit Ataqatigiinniit pingaartipparput oqaatigissallugu Naalakkersuisut siunnersuuteqarnerminni siunertaat paasilluaratsigit, tassaasut:

-         nunatsinni aningaasarsiornerup unittooqqajaasup siumut aallariarteqqinnissaa,

-         inuussutissarsiornikkut  ingerlatsinermi tapiissutit annikilliartortumik atugaannissaat, tapiissuteqartoqassappallu tamanna ineriartortitsinermut sammitinneqassasoq,

-         ilinniartitaanikkut annertuumik siuarsaasoqarnissaa,

-         suliffissaqartitsinikkullu nunatsinni innuttaasut sapinngisamik tamarmik suliffissaqarnissaat qulakkeerniarneqarmat.”

Aamma imatut kaammattuuteqarpugut:

 

„Inatsisartuni partiit Naalakkersuisullu kajumissaarusuppagut piffissarititaasoq atorlugu, aalajangigassat annertuut paaseqatigiissutiginiaqqullugit sapinngisamik Inatsisartuni tamarmiulluta aalajangersaaqataasinnaaniassagatta.“

 

Neriuppugut aappaagumut aningaasanut inatsississap isumaqatigiinniutigineqarnera piffissaq atorluarlugu nammassineqarumaartoq.

 

Kingumut erseqqissaatigineqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat nunanut allanut akiitsuerussimammata. Tamanna aamma malugalugu siorna Inuit Ataqatigiit oqaatigaarput, Namminiilivinnissamut alloriarnissamut  aningaasarsiornikkut nammineernerulernissamut aallavissaqqissuusoq, immitsinnullu akiitsunik nutaanik nammagassinnissarput pinaveersaartittariaqaripput.

 

Ukiuni makkunani aningaasarsiornerput piffissami sivitsortumi aatsaat taama appasitsigilersimasoq, illua’tungaanut saatinniassallugu Inuit Ataqatigiit suleqataarusukkatta nalunaarutigissavarput. Aningaasaqarniarnitta aaqqiisutissaattut ilaatut saqqummiunneqartoq Inuit Ataqatigiit isumaqatigaarput, tassalu inuiaqatigiinnut amerlanerusunik aningaasalersuinikkut aningaasarsiornitta kingumut qaffassarnissaannik siunertaqartumik.

 

Aalisakkanik iluaquteqarniarnerput pingaartumik raajat akiisa appasinnerat assagiarsunnillu (saattuat) tunisassiornerup annikillinera pissutaanerpaatinneqarpoq aningaasarsiornitta uninngaanalersimaneranut.

Aalisakkanit aningaasarsiornitta annertunerusumik iluaqutaaleqqissinne-qarnissaannik iliuuserisassanik assigiinngitsunik periarfissaqarnerput ilisimavarput.

 

Raajat akiinik nammineq aqutsinerulersinnaanissarput anguniartariaqarparput, anguneqarsinnaaneralu Inuit Ataqatigiit upperaarput. Upperaarput nunatsinni aningaasarsiorfitta pingaarnersaat tassalu aalisarnikkut tunisassiornitsinni ullumikkumiit tunisassiatta naleqarnerulersinneqarnerisigut aningaasaqar-niarnitsinnut iluaqutaanerulersissinnaagivut.

 

Nunatsinni aalisakkanik tunisassornermi aningaasartuutit qaffasippallaalersimanerat taamaattumillu tunisassiatta unammillersinnaaneranut killiliisuunerata qaangerniassagivut Naalakkersuisut oqarnerat isumaqatigaarput.

 

Siunissami aaalisarneq pillugu aaqqissuussaasumik politikkeqarnissaq inimi maani oqaluuserisussaavarput. Inuit Ataqatigiit siunissami aalisarnikkut nutaamik politikkeqalernissaq pisariaqartoq qilaanaaraarput suleqataaffigissallugu. Aalisarnermi aningaasarsiornikkut aaqqissuusinikkut nunata karsianut ullumikkumiit annertunerusumik iluaqutaalernissaa naatsorsuutigaarput aalisarnikkut politikkiliornermi aamma tikkuusiumaartoq. Taammaattumik annertunerusumik maannakkut matumani oqaaseqarfigissanngilarput.

 

Inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinissamik Naalakkersuisut AI 2005-imut aqqutigalugu pilersaarutaat Inuit Ataqatigiit tapersersorparput. Inuussutisarsiutitisigut ineriartortitsivimmik 1.januar 2005 aallarnerfigalugu pilersitsiniarnermi Sulisa A/S aamma Greenland Tourism A/S –illu allanngortinneqarnerisigut aningaasalersuisutut inuussutissarsiutinillu ineriartortitsinermi ingerlatseqatigiiffiliarineqarniarnera Inuit Ataqatigiit isumaqatigaarput.

 

Inuussutissarsiutitisigut ineriartortitsivimmik pilersitsinissami, aallartitsiumallutik pilersaaruteqartut siunnersuiffigalugillu aallartisarnermi aningaasaliissute-qartoqarsinnaanera allaallu aningaasaliissutinik annaasaqariataarsinnaanermik imalik, Inuit Ataqatigiit taperserparput.

 

Peqqinnissamut Ilaqutariinermullu tunngasut

  Peqqinnissamut tunngatillugu siunnersuutigineqarpoq 2004-imiit-2007 ilanngullugu aningaasanut inatsimmi tassunga tunngassuteqartut aalajangersimasumik killiussalerniarneqarnerat InuitAtaqatigiit suleqataaffigerusupparput. Taamaattoq Naalakkersuisut peqqinissaqarfimmi aningaasartuutit annertusiartorsimasut illua’tungilerniarlugit suliniuteqarnerat Inuit Ataqatigiit tapersersorparput.

 

Peeqinnissaq pillugu isumasioqatigiinneq sap. ak. kingulleq ulluni marlunni ingerlanneqartoq annertuumik paasissutissiivoq. Isumasioqatigiinnermi Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiitialiaa aamma Ilaqutariinermut Peqqissutsimullu ataatsimiitaliaa peqataatinneqarneranni siunissami naalakkersuinikkut siunniussinissamik tikkuusisoqarsinnaaneranik oqalliseqataatinneqarnerat Inuit Ataqatigiit suliassanut tulliuttunut aalajangersaanissamut peqataasinnaagatta nuannaarutigaarput.

 

Isumasioqatigiinnermi Naalakkersuisut Ilaqutariinermut Peqqinnissamullu tunngasuni siunissami naalakkersuinikkut anguniagassatut siunertat saqqummiunneqartut Inuit Ataqatigiit  isumaqatigaavut tassaasut:

 

• Katsorsaaneq tamatumunngalu nukinnik atuineq salliutikkunnaarlugu                                                                                     pitsaaliuinerup peqqinnerulersaanerullu isiginiarneqalernerunissaat.
• nappaatit salliutikkunnaarlugit peqqissutsip salliutinneqalernissaa.
• peqqissuseq atituumik isigalugu sulinissaq
• ingerlatsinerup ilisimatuutut misissuinerit, misissueqqissaarnerit ilisimasanillu eqiterinerit aqqutigalugit anguniakkanut nutaanut naleqqussarnissaa
• pingaarnertut anguniakkat anguneqarnissaat siunertaralugu ineriartornermik aallartitsinissaq, tamatumanilu inunnik isumaginninnermik aamma peqqinnissamik suliaqarfiit akornanni ullumikkornit suleqatigiilluarnerunissaq innuttaasunik sulissinerup qaffassarnissaanut aqqutissaqqissuuvoq.

 

Ilinniagaqartut amerlavallaartut ilinniakkaminnik unitsitsiinartarnerisa annikillisarnissaannut Naalakkersuisut suliniuteqalernerat Inuit Ataqatigiit tapersersorparput.

 

Ukiumoortumik Qallunaat naalagaaffianit tapiissutit pillugit 2005 aallarnerfigalugu ilinniartitaanikkut suliniutinut 2007 tungaanut immikkut ukiumoortumik 25 mio kr.-nik immikkoortitsisimaneq Inuit Ataqatigiit taperserparput. Kiisalu aamma Naalakkersuisut suli immikkut 2006-imi 50 mio. kr.-nik aammalu 2007-2008-mi ukiumoortumik 125 mio. kr.-nik immikkoortitsisoqarnissaannik Inuit Ataqatigiit taperserparput. Taamaattumik Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Inatsisissap aappassaanernissaannut siunertanik ukiunut arlalippassuarnut ingerlanneqartussamik saqqummiusinissaat qilanaaraarput.

 

Meeqqat atuarfiat

Inuit Ataqatigiinnit iluarisimaarparput atuarfiit pissusissamittut ingerlallutillu ineriartorfiunissaat siunertaralugu iluarsartuuneqarnerat ineriartortinneqarnerallu ukiuni tulliuttuni suli ingerlanneqartussaammat. Atuarfiit iluarsartuuneqarnissaat siunertaralugu pilersaarusiortoqarsimavoq, taamaasilluni qulakkeerniarneqarluni aningaasaliissutit siunertarineqartut pilersaarutillu naapertorlugit atorluarneqarnissaat qulakkeerniarneqartuarluni.

 

Inuit Ataqatigiit tungaanniit iluarisimaarparput “Atuarfitsialaap” siunertai naapertorlugit meeqqanik atuartitsinerup imartunerusumik ingerlanneqalersimammat. Taamatut ilorraap tungaanut aallariarsimanerup soorunalimi sanarfineqarlunilu ineriartortittuarneqarnissaa qulakkeerniarneqartuartariaqarpoq.

 

Meeqqeriviit

Aningaasanut inatsisissami ilanngunneqarsimavoq meeqqeriviit ineriartortinneqarnissaat siunertaralugu pilersaarut. Tamatumani takussutissiissutigineqarsimavoq kommuuninit qinnuteqaatigineqartut tunngavigalugit aningaasaliissutissat tulleriiaarneqarnissaanik pilersaarut. Inuit Ataqatigiinniit iluarisimaarparput ”Meeqqerivitsialaat” pilersinneqarlutillu ineriartortinneqarnissaanik pilersaarusiortoqarsinnaanngorsimammat.

 

Meeqqerivitsialaat piviusunngortinneqarlutillu ineriartortitsiffiujuarnissaat siunertarlugu Inuit Ataqatigiit tungaanniit ilaqutariit tamakkiisut, tamatumani naalungiarsunngortussap inuunerminiit meeraaqqeriviit, meeqqeriviit, angerlarsimaffinni paaqqinnittarfiit, meeqqat atuarfiat sukisaarsaartarfiisalu aqqusaarlugit tamakkiisumik isiginnilluni pilersaarusiorluartoqarsimanissaa pingaartipparput.

 

Ilinniartitaaneq

Inuit Ataqatigiinnit iluarisimaarparput naalagaaffimmi oqartussaasut peqatigalugit ilinniartitaanikkut ineriartortitsinissaq siunertaralugu ineriartortitsisoqarnissaanik pilersaarusiortoqarsimammat, tamatumali malitsigisaanik Naalakkersuisut qulakkeersimammassuk ukiuni aningaasaliiffiusussani 2006-miit 2008-mut immikkut ilinniartitaanikkut piginnaanngorsarnikkullu ineriartortitsinissaq siunertaralugu aningaasaliisoqarnissaanik. Tamanna Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami suleqataanitsigut qulakkeerniarneqartoq uppernarsaatissarsisinnaasimavarput.

 

Inuit Ataqatigiinniit maluginiarsimavarput ilinniartitaanikkut ineriartortitsisoqartuarnissaa qulakkeerniarlugu ilinniartitaanerit ineriartortinneqarnissaat siunertaralugu siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqarsimammat. Taakkua ilinniartaanikkut ineriartortitsinissaq siunertaralugu sutigut tamatigut siunnersuisuusassapput, taamatullu qulakkeerniassallugu inuussutissarsiutitigut ingerlatsinerup ilinniartitaanerullu imminnut ataqatigiissinneqarnissaat. Tamanna qulakkeerniarneqassaaq suliffeqarnikkut soqutigisaqartut qanimut suleqatiginerisigut.

 

Ilinniartitaaneq eqqarsaatigalugu Inuit Ataqatigiit pingaartippaat ilinniartut suliffigiligassaminnut sungiusartinneqarnissaasa aammalu ilinniartut taamaatsiinnartarnerisa eqqumaffigineqarnissaat, tamatumuuna qulakkeerniarneqassalluni aningaasaliissutit inuusuttullu ineriartortuarnissaasa piviusunngortinniarneqartuarnissaat. Ilinniartitaanikkut aaqqiissutissat inuiattut naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkullu namminiilersinnaanissatsinni  qitiulluinnarput.

 

Ukiuni tulliuttuni ilinniartitaanikkut ineriartortitsinissatsinni Ilimmarfiup piviusunngortinneqarnissaa Inuit Ataqatigiit tungaanniit pingaartilluinnakkatsinnut ilaalluinnarpoq. Taamaattumik iluarisimaarparput Naalakkersuisut tamanna piviusunngortinniarlugu aningaasaliissuteqarnissaminnik aaqqiissuteqarsimammata. Tassunga tunngatillugu ilanngullugu kajumissaarutigissavarput, avataanniit aningaasaliissuteqarsinnaanissaa aamma sulissutigineqartuaqqullugu.

 

Kultoorikkut ineriartortitsineq

Inuit Ataqatigiinniit maluginiakkatta ilagivaat kultoori eqqarsaatigalugu aningaasaliissutaasartut qulakkeerniarneqarsimasut. Tamatumunnga ilaatigut tunngaviuvoq upernaaq Inatsisartut ataatsimiinnerminni kultoorikkut ineriartortitsinissaq siunertaralugu oqallittoqarsimanera, tamatumali nassatarisaanik ukiuni tulliuttuni ineriartortitsinissamik pilersaarusiortoqarsimanera.

 

Kultoorikkut suliniutit ineriartortinneqarneranni, kultoorikkut tigussaasumik ineriartortitsisoqarnissaa qulakkeerniarneqartussaavoq. Tassami inuiaqatigiit ineriartornerat ilutigalugu kultoorikkut ineriartortitsinissaq pinngitsoorneqarsinnaanngimmat. Naalakkersuisoqarfiup pingaartippaa, inuiaqatigiittut kultoorikkut tunngavigisagut aallaavigalugit aammalu atorluarlugit ineriartortitsisoqartuarnissaa. Inuit Ataqatigiit tungaanniit iluarisimaarparput kultoorip silarsuaani tamatigoortumik isiginnilluni ineriartortitsisoqartuarnissaa, taamatullu inuiassuit akornanni kultoorikkut tunngavigisatta malunnartinniarneqartuarnissaa.

 

Kultoorip iluani ilinniartitaanikkut tamatigoortumik ineriartortitsisoqarnissaa qulakkeerniarlugu Naalakkersuisut pilersaarusiorsimanerat Inuit Ataqatigiit tungaanniit iluarisimaarparput. Isiginnaartitsinikkut, nipilersornikkut, atuakkiornikkut aammalu eqqumiitsuliornikkut inuussutissarsiornikkut ilinniartitaanerit  ineriartortitsiviginiarneqarnerat aamma iluarisimaarparput.

 

Inuit Ataqatigiit tungaanniit maluginiakkatsinnut ilaavoq, atuakkiortut aammalu eqqumiitsuliortut taamatut sulinissaminni periarfissaginnerulernissaat siunertaralugu aningaasanik immikkoortitsisoqarnissaanik illuartitsisoqarsimammat.

 

 

 

Ilageeqarneq eqqarsaatigalugu Inuit Ataqatigiit tungaanniit maluginianngitsoorsinnaasimanngilarput, provsteqarfinnut aningaasaliissutit 2005-mi qaffariaallatsinniarneqarmata. Tamatumani qulakkeerniarneqarput nunaqarfiit palaseqarfinnit sullinneqarnerisa taamatullu ajoqit ilageeqarnermilu sullissisut atukkamikkut pitsanngorsaavigineqarnissaat. Ilanngullugu biskoppeqarfiup annertunerusumik aningaasaliiffigineqarnissaa maluginianngitsoorsinnaasimanngilarput.

 

Inuit Ataqatigiinniit iluarisimaarparput nunatsinni ilageeqarnerup ilusiata pissuserisaatalu takusassiarineqarnissaat ukioq 2005-mi naamassiniarneqartussanngormat, tassami aappaagu nunatsinni ilageeqarneq ukiunik 100-liisussaammat.

 

Peqqinnnissamut ilaqautariinermullu tunngasunut ilanngutassaq…

 

Katsorsarneqarnissamik utaqqisorpassuit suliaritinnissaannut utaqqisariaqarnerup qaangerasuarnissaannut periusissanik allatut ajornartumik iliuusissanik tulleriinilersuisariaqarnerput pingitsoorsinnaangikkipput oqallisigineqartut ilagaat.

 

 

Angallanneq

 

Inatsisartut ukiaq manna angalanneq pillugu nalunaarusiaq oqallisigisussaavarput. Nalunaarusiap oqallisigineqarnerani, siunissami angallannikkut aaqqissuusinissamut qanoq isikkulimmik nunatsinni angallannikkut piorsaanissami pilersaarusiornissamilu inatsisartut siunnerfiliinissat.

 

Nunap immikkoortuini ineriartornerup malitsigisaanik kommunit ukiunut qulinut pilersaarusiortarneranni angallannikkut ineriartortitsinikkut pilersaarutaat aamma nalilersuinitsinni ilaatissallugit pisussaaffeqarpugut. Angallanneq pillugu nalunaarusiassamut atasumik kommuunit tamakkerlutik nalilersuinermi peqataatinneqarsimammata.

 

Nunatsinni angalannikkut allatut ajornartumik ilaatigut pingitsoorneqarsinnaangilaq marloqiusamik sammivilimmik ilaasunik usinillumi angalassisarnissamik. Taamaatumik kaamattuttuutigissavarput siunissami angalannikkut politikkikkut siunnerfiliinissami tamakku ilanngunneqarnissaannik.

 

2005-imut aningaasanut inatsisissamut siunersuummi angallannikkut aningaasaliissutaasartut annikillisinneqarnissaat sinunnersuutaavoq. Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut qinnuigissavaat isumatusaartumik aammalu inatsissap aappassaaneerneqarnissaannut angallanneq pillugu nalunaarusiallu inatsisartunit oqaluusereerneqarnissaannut, siunnersuummullu allannguutaasinnaasut ilanngullugit saqqummiussaqarnissaannik.

 

 

Nukissiuutit

 

Nukissiuuteqarnikkut nunatsinni pilersuinerup ataavartumik nutarteriffigineqartuarnissaa isumagisassaraarput. Taamaattumik siunissami nukissiuuteqarnikkut piorsaanitsinni erngup nukinga atorlugu nukissiuutit maannamiit annertunerujussuarmik aallunnerusuariaqaleripput maannamut misilittakkatta takutippaat. Nukik annertoorujussuaq nunatsinni pilersissinnaasarput maannangaaq qanoq ilillugu amerlanerpaanut iluaqutissanngortissinnaaneripput misissorlugu aallarteqqittariaqarparput, erngup nukinganik sanaartortartut peqatigalugit.

 

Nukissiuutinik mingutsitsinngitsunik ineriartortitsinermi aamma nunatsinni peqataanerput annertusarnissaannut Inuit Ataqatigiit isumaqataagatta oqaatigissavarput. Periarfissat ilagaat erngup nukiliorfii atorlugit ikummatissamik brint-imik sanaartorsinnaanermik misissuinerit ingerlanneqarnissaat.

 

 

Nunaqarfiit.

 

Ukioq qaangiuttoq nunaqarfinni arlalissuarni tunisassiorfitsigut pissutsit allanngorluinnarsimapput. Nunaqarfinni 10-nit 8 pingasut tunisassiorfiit namminneq ingerlatseqatigiiliorfigisatik aqqutigalugit ingerlatsilersimanerisa takutippaat aalisakkatigut piniagassatigullu akilersinnaasusianik upperisaqarlutik akisussaaffinnik tigusinerat Inuit Ataqatigiit tapersersorlugit siunissami malinnaavigissavagut.

 

Taamaattoq oqaatiginngitsoorsinnaangilarput nunatsinni pilersuinikkut pisussaaffilernermikkut aamma qitiusumik suleqatigiinnissamut Aalisartut Piniartullu Kattuffiat suleqatissarimmassuk qaninnerpaamik. KNAPK ukioq manna aallartittumik siunersorteqarnikkut Inatsisartut aningaasaliiffigisaligaat ukiuni tulliuttuni aamma aningaasaliiffigineqarnissaa Inuit Ataqatigiit peqataaffigaarput.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Inuit Ataqatigiit-niit saqqummiukkumasagut apuuppakka, aningaasanut inatsisissatut siunnersuut soqutiginarluartoq nutaaliorfiusorlu pisarnitsitut naammassiniarlugu suleqataassaagut.